Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Fysioterapi

Her finder du spændende bøger om Fysioterapi. Nedenfor er et flot udvalg af over 231 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Christian Neergaard, Bente Andersen & Kristian Seest
    328,95 kr.

    Tape dig selv er en effektiv håndbog med over 50 tapeteknikker. I bogen bruges den klassiske hvide sportstape (Dream Tape) og den originale kinesiotape (Kinesio Tex Gold), som er meget elastisk og findes i flere farver.Bogen henvender sig til alle, som dyrker sport på et seriøst niveau, både elite og motionister, men i høj grad også trænere, fysioterapeuter, idrætsmedicinere og andre, der taper sportsskader.Tape dig selv giver mange konkrete anvisninger og praktiske råd, så både øvede og begyndere kan gå i gang med det samme. Den er opbygget efter en fast struktur og forsynet med ikoner, som er en hjælp ved hurtige opslag.

  • - En praktisk guide til lokalisering af muskler, knogler med mere
    af Andrew Biel
    618,95 kr.

    Før du kan få succes med at undersøge og behandle bevægeapparatet, er du nødt til først at kende dets opbygning og kunne lokalisere de relevante strukturer. ”Anatomisk guide til bevægeapparatet” lærer dig at navigere i hele bevægeapparatet – også med hænderne. ”Anatomisk guide til bevægeapparatet” indeholder mere end 1.400 flotte illustrationer, som guider dig igennem kroppens muskler, knogler, ledbånd med mere. Den er oplagt både som grundbog og opslagsværk. Med denne bog bliver den anatomiske læring både lettere, sjovere og mere håndgribelig.Bogen henvender sig til medicinstuderende, kiropraktorer, fysioterapeuter, massører, idrætsstuderende, sportstrænere og alle andre, der måtte have interesse for bevægeapparatets anatomi.”Anatomisk guide til bevægeapparatet” er den længe ventede danske oversættelse af ”Trail guide to the body”, som har været utrolig populær og nu er i sin 5. udgave. Bogen bruger både dansk og latinsk nomenklatur og er dermed tilpasset den danske studerende.

  • - Redskaber til evidensbaseret praksis
    af Carsten Bogh Juhl, Jane Andreasen, Ann Merete Møller & mfl.
    297,50 kr.

    En af de største udfordringer for en evidensbaseret tilgang til praksis er den enorme mængde af publikationer, der offentliggøres hver dag over hele verden. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at mange klinikere har det svært med de redskaber og metoder, som er en nødvendig forudsætning for evidensbaseret medicin (EBM) i praksis.Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning - redskaber til evidensbaseret praksis giver konkrete bud på følgende spørgsmål: Hvordan formulerer man et godt spørgsmål; hvordan søger man; hvilke kriterier skal man anvende ved kritisk læsning af den fundne evidens samt hvilke konkrete udfordringer og metoder findes der for at implementere resultaterne i daglig praksis.Der er tale om en opslagsbog eller håndbog, der forklarer, hvordan principperne for EBM virkeliggøres. Bogen tager udgangspunkt i byggestenen for praktisk gennemførelse af evidensbaseret praksis - den såkaldte CAT (Critically Appraised Topic). Dvs. en mindre rapport der beskriver det kliniske spørgsmål, litteratursøgningen, den kritiske læsning/vurdering og svaret på det kliniske spørgsmål.Bogens målgruppe er de sundhedsprofessionelle - både studerende og færdiguddannede, der ønsker at sikre et evidensbaseret grundlag for deres daglige praksis. De daglige ledere kan også få stor nytte af at læse bogen, og den kan være en hjælp til, at deres afdeling bliver langt mere evidensbaseret.

  • af Mogens Vyberg
    377,95 kr.

    'Patologi og farmakologi' dækker almen patologisk anatomi, herunder cellebiologi og mikrobiologi, men inddrager også speciel organrelateret patologisk anatomi. Herudover rummer bogen en kort gennemgang af almen farmakologi og centrale områder af speciel farmakologi. Den inddrager desuden historiske hovedtræk og metodelære. Teksten er i bogen illustreret med stregtegninger af makroskopiske og mikroskopiske strukturer og forandringer. Med den foreliggende 3. udgave er der endvidere oprettet en hjemmeside til illustrationer, især makroskopiske fotos af organforandringer, samt links til andre relevante hjemmesider: www.patologiogfarmakologi.munksgaarddanmark.dk.

  • - Manuel vævsbehandling for fysioterapeuter
    af Hans Lund, Jytte Borg, Nanna Linde, mfl.
    332,95 kr.

    Lærebog i massage - manuel vævsbehandling for fysioterapeuter er den første omfattende lærebog i fysioterapeutisk massage, som giver en samlet dansk indføring i faget. Da massagen er fysioterapifagets oprindelse, er det vigtigt at beskrive, udvikle og dermed fastholde dette kerneområde inden for fysioterapien. Bogen gennemgår vigtige facetter ved manuel vævsbehandling, og indeholder teoretisk viden og håndværksmæssig tradition, som tidligere er helt ubeskrevet. Kapitelteksterne er ikke fortløbende, hvilket betyder, at man kan læse de enkelte kapitler hver for sig og dermed også bruge bogen som en opslagsbog. Lærebog i massage henvender sig primært til fysioterapeutstuderende og de klinisk arbejdende fysioterapeuter, men også andre med interesse for fysioterapeutiske behandlingsmetoder kan have stor gavn af bogen.

  • af Nina Beyer, Hans Lund, Bente Hovmand, mfl.
    658,95 kr.

    BASISBOG I FYSIOTERAPI er den første samlede danske fremstilling af de temaer, der tegner fysioterapi som fag og profession. Bogen er skrevet af en bred vifte af forfattere, og den er inddelt i fire hovedtemaer: grundlag for fysioterapifaget, grundlag for kvalitet i klinisk praksis, den fysioterapeutiske arbejdsproces og samfund og perspektiver. Inden for hvert af de fire områder præsenteres de nødvendige teorier og kundskaber, som ligger til grund for udøvelsen af fysioterapi. Den primære målgruppe er studerende på fysioterapeutuddannelsen, men også fysioterapeuter i efter- og videreuddannelsesforløb vil have stor glæde af en samlet fremstilling af fysioterapiens teoretiske og praktiske grundlag. Alle andre fysioterapeuter, som ønsker en opdateret gennemgang af fagets redskaber og udvikling, kan også have god gavn af bogen. Gennem beskrivelser af både det praktiske, det teoretiske og det videnskabelige grundlag præsenterer BASISBOG I FYSIOTERAPI en sammenhængende ramme for fysioterapiprofessions virke og understøtter således udviklingen af den faglige identitet.

  • af Gregers Rosdahl
    269,95 kr.

    Den motiverende samtale – praktisk håndbog til samtaler om rehabilitering beskriver, hvordan den motiverende samtale kan anvendes i konkrete rehabiliterende samtaler. Bogen er letlæst, og den viser, hvordan en række værktøjer fra den motiverende samtale kan bruges til at skabe et konstruktivt samarbejde med den enkelte borger og patient. En vellykket rehabiliteringsproces bygger på, at den enkelte aktivt inddrages og kommer til orde, så det samlede forløb bliver meningsfuldt.Ambitionen er at vise, hvordan man rent praktisk kan sætte patienten eller borgeren i centrum for rehabiliteringsprocessen. Bogen henvender sig især til professionelle inden for sundhedsområdet, psykiatrien, det sociale område og misbrugsområdet.Den motiverende samtale – praktisk håndbog til samtaler om rehabilitering er opdelt i to dele. Første del viser, hvordan den motiverende samtale kan bruges til at åbne op for personens perspektiv, og hvordan man mobiliserer personens indre motivation, så han eller hun kan blive aktør og beslutningstager i eget liv.Bogens anden del viser, hvordan den motiverende samtale i sin helhed kan bruges i rehabiliterende samtaler, og virkelige samtaler fra praksis analyseres og kommenteres ud fra de værktøjer, der er gennemgået i bogens første del.Der er udvalgte cases inden for vigtige rehabiliteringsområder såsom: Ergoterapeutisk rehabilitering Fysioterapeutisk rehabilitering Sygeplejefaglig rehabilitering Psykologisk rehabilitering Social rehabilitering Socialpsykiatrisk rehabilitering Beskæftigelsesrettet rehabilitering.

  • af Hanne Pallesen & Anne-Merete Kissow
    297,50 kr.

    ”Mennesket både er kroppen og har en krop. Man er kroppen i oplevelse og handling, når man mærker sig selv, og når man udtrykker sig. Man har en krop i tanken og i sproget – når man ser på sig selv udefra, som i et spejl, og når man vurderer sig selv i tanke og ord. Det man ser udefra, skal helst være identisk med det, man mærker.” ”En hjerneskade har skabt en ny situation for denne person. Man fornemmer en smerte i forhold til, hvad han kunne før skaden, og hvad han kan nu. Identitet og identitetstab er her beskrevet i forhold til arbejde, uddannelse og rollen som far og ægtefælle.” Krop, selvopfattelse og identitet hænger uløseligt sammen, når man som underviser i bevægelsesfaget ønsker at give deltagerne mulighed for at udvikle handlekompetence - hvad enten det er mennesker med eller uden handicap, man står overfor. Og selvom læreren er autoriteten i den situation, så sker der også noget med hende i undervisningssituationen - afhængig af den undervisningsform, hun vælger. ’Mennesket i bevægelse’ beskriver i et klart og letforståeligt sprog, hvilke videnskabssyn, der ligger til grund for forskellige didaktiske og pædagogiske tilgange til træning. Således får både den studerende eller den uerfarne underviser en god ballast til at vælge og eksperimentere med sin egen form. Den nye udgave af ’Mennesket i bevægelse’ er opdateret både med hensyn til layout og indhold. Hertil kommer tre helt nye kapitler om de særlige forhold, der gælder, når undervisningen retter sig mod mennesker med handicap – hvad enten det er medfødt eller erhvervet. Her er der klog og indsigtsfuld hjælp at hente for mange fagfolk i sundhedssektoren.

  • - - en patientcentreret tilgang
    af Karen Marie Dalgaard, Finn Thorbjørn Hansen, Charlotte Delmar, mfl.
    377,95 kr.

    Der er igennem de seneste år kommet øget fokus på palliation både fra politisk side og fra det fagprofessionelle felt. Bogens forskellige kapitler kommer bredt omkring vigtige områder i den palliative indsats og hele vejen igennem ud fra en patientcentreret tilgang.I bogen belyses den palliative indsats i et tværfagligt perspektiv. Der fokuseres både på faktuel viden, opøvelser af færdigheder og bevidstgørelse af egne holdninger og adfærds betydning for den syge og de pårørende.Den palliative indsats henvender sig til studerende på de social- og sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, herunder sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgivere. Derudover henvender bogen sig til sundhedsprofessionelle, som uddanner sig til eller arbejder med palliation på det basale palliative niveau, dvs. i hjemmeplejen, i plejeboliger og på hospitalsafdelinger, hvor palliation er en del af deres arbejdsfelt.Bogens mange forfattere har alle stor viden og indsigt i det palliative fagfelt og videreformidler i de enkelte kapitler denne viden på en indsigtsfuld måde og med ydmyghed over for palliationens mange udfordringer.

  • af Ulla Andersen, Hanne Kaae Kristensen, Hans Jørgen Bendixen, mfl.
    305,95 kr.

    Bogens indholdDet første kapitel i bogen omhandler ADL-begrebet såvel på engelsk som dansk og præsenterer relevante definitioner i et historisk samt tværfagligt og ergoterapeutisk perspektiv.I de efterfølgende kapitler får man et godt indtryk af, hvordan der arbejdes med ADL bredt set, og hvilke metoder og redskaber der anvendes til udredning af adl-problemerne.Herefter følger flere kapitler skrevet af forskere og klinikere i fællesskab til sikring af såvel den videnskabelige som den erfaringsbaserede evidens for bogen.Der tages udgangspunkt i eksisterende praksis, som beskrives og diskuteres grundigt.MålgruppeAlmindelig daglig levevis - ADL er en bog, der primært henvender sig til ergoterapeutstuderende og færdiguddannede ergoterapeuter. Men også andre faggrupper inden for sundhedsområdet vil have stor gavn af at læse bogen.

  • - Forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling
    af Merete Nordentoft, Jan Mainz, Per Jørgensen, mfl.
    170,95 - 476,95 kr.

    Denne bog har til formål at introducere og beskrive vigtige emner inden for psykiatrisk forskning, medicinsk teknologivurdering og kvalitetsudvikling. I de senere år har der været fokus på at dokumentere, analysere og evaluere psykiatrisk forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. En række centrale spørgsmål melder sig: · Hvor langt er vi erkendelsesmæssigt nået inden for psykiatrien? · Hvad er de psykiske lidelsers natur? · Hvilken diagnostik, behandling og pleje er relevant for de enkelte psykiatriske sygdomsgrupper? · Hvordan er prognosen? · Hvad er konsekvenserne ved at indføre ny medicinsk teknologi? · Hvordan oplever patienterne en psykisk lidelse? · Lever sundhedsvæsenets ydelser op til vore forventninger? I princippet er der tre tilgange til at belyse dem: psykiatrisk forskning, medicinsk teknologivurdering og kvalitetsudvikling. Tilsammen kan disse dokumentationsstrategier bidrage til at belyse psykiatrien i sin helhed. Det er bogens idé at beskrive vigtige begreber, metoder og designtyper i relation til de tre dokumentationsstrategier.

  • af Hans Lund & Henrik Røgind
    105,95 - 218,95 kr.

    Denne statistikbog er skrevet til alle dem, som for første gang skal i gang med statistisk arbejde, udredning og dokumentation i forbindelse med opgaver og projekter på en videregående sundhedsuddannelse. Bogen introducerer de statistiske begreber og udtryk og baggrunden og meningen med disse, så man også bliver i stand til læse og forholde sig kritisk til det statistiske materiale, som indgår i de fleste videnskabelige artikler og fagbøger. Bogen gennemgår den bagvedliggende tankegang og de mest almindelige begreber inden for biostatistik. Bogen er en grundbog i statistik, inden man giver sig i kast med en egentlig lærebog i statistik.

  • - En grundbog
    af Alex de Vries, Peter Thybo, Hanne Lisby, mfl.
    339,50 kr.

    Bevægelse – en grundbog giver en introduktion til begrebet bevægelse i en kropslig forståelse. Alle mennesker har erfaring med bevægelse, men begrebet er svært at indkredse. Denne bog er opbygget omkring ICF-modellen, og ideen er at bidrage med systematiske refleksioner over forskellige aspekter af bevægelse, især som emnet optræder i forhold til den fysioterapeutiske praksis. Den primære målgruppe er studerende på grunduddannelsen i fysioterapi, men alle, der arbejder med bevægelse, kan have stor gavn af bogen.

  • - for ergoterapeuter og fysioterapeuter
    af Morten Birket-Smith, Per E. Holstein, Hanne Albert, mfl.
    533,95 kr.

    Denne lærebog er bygget op omkring en generel og en specifik del. Den generelle del tager udgangspunkt i fagene fysioterapi, ergoterapi og ortopædkirurgi og gennemgår bl.a. bindevævet, diagnostiske metoder, klinisk ræsonnering, traumatologi, bandager og proteser. Den specifikke del kommer omkring hele kroppen med fokus på den ortopædkirurgiske patient, fra hånd over nakke, ryg og bækken til fod. Bogens målgruppe er især studerende eller færdiguddannede inden for ergo- og fysioterapi samt medicin.

  • af Finn Elkjær Johannsen, Niels Jensen, Anne Juul Sørensen, mfl.
    578,95 kr.

    Lærebog i manuelle teknikker dækker de mest almindelige manuelle teknikker, anvendt af danske læger og fysioterapeuter - specielt High Velocity, Low Amplitude Thrust, Muskel Energi Teknik, Myofasciel Release, Maitland teknik og McKenzie teknik samt Muskelkontrol. Bogen er bygget op med indledende afsnit, der giver en kort introduktion til emnet, en kort omtale af de beskrevne teknikker, og herefter en systematisk gennemgang af de almindeligste manuelle greb inden for de forskellige teknikker. Denne gennemgang er regionalt opdelt – columna cervicalis, columna thoracalis, extremitas superior, columna lumbalis, pelvis og extremitas inferior. Målgruppen for bogen er læger og fysioterapeuter med interesse for muskuloskeletal medicin.Med omtalen af den teoretiske baggrund for manuel diagnostik og behandling, med beskrivelsen af den generelle undersøgelsesteknik, og med det righoldige billedmateriale, fungerer bogen således dels som en lærebog, dels som en håndbog i den kliniske hverdag.

  • af Frank Mirz, Uffe Jørgensen, Svend Schulze, mfl.
    746,95 - 750,95 kr.

    Bogens redaktører har opsamlet de bedste erfaringer fra "Basisbog i medicin og kirurgi" og har sammen med et yderst kompetent forfatterpanel udviklet og skrevet en helt ny lærebog i sygdomslære, som i terminologi, indhold, omfang og fagligt niveau stemmer overens med kravene til de sundhedsfaglige bacheloruddannelser. Bogen er rigt illustreret med tegninger og kliniske fotos. Basisbog i sygdomslære beskriver et omfattende udvalg af medicinske og kirurgiske sygdomme, der er målrettet til såvel sygeplejestuderende som færdiguddannede sygeplejersker, men er også en bog, som vil være relevant for de øvrige mellemlange sundhedsuddannelser. Det er en lærebog, der fortjener at blive en fast bestanddel i den studerendes pensum gennem hele uddannelsen og efterfølgende at blive en væsentlig opslagsbog i deres fortsatte professionelle virke. Intensionen er at beskrive sygdomslæren på en måde, som gør det muligt for læseren at anvende bogen i relation til andre fag fx anatomi/fysiologi og sygeplejefag. Kapitel 1: Faglig introduktion Kapitel 2: Mave- og tarmsygdomme Kapitel 3: Sygdomme i nyrer og urinveje Kapitel 4: Sygdomme i bevægeapparatet Kapitel 5: Infektionssygdomme Kapitel 6: Lungesygdomme Kapitel 7: Mamma- og endokrine sygdomme Kapitel 8: Hjerte- og karsygdomme Kapitel 9: Sygdomme i nervesystemet Kapitel 10: Øjensygdomme Kapitel 11: Øre-, næse- og halssygdomme Kapitel 12: Hud- og kønssygdomme Kapitel 13: Gynækologi og obstetrik Kapitel 14: Immunologi og blodsygdomme

  • af Lisbeth Kern-Hansen, Henrik Sørensen, Jesper Bencke, mfl.
    254,50 kr.

    Lærebog i biomekanik indeholder det nødvendige pensum for alle de uddannelser, som i dag har et curriculum omfattende biomekanik. Det drejer sig fx om idræts- og ingeniørstudiet samt uddannelserne til fysioterapeut og ergoterapeut, hvorfor der både er en teoretisk og en eksperimentel tilgang til stoffet.Bogen giver en grundlæggende viden inden for biomekanikkens traditionelle områder, men omfatter tillige kapitler om copmutersimulation og motorisk kontrol. De forskellige områder præsenteres, og stoffet bliver i videst mulig udstrækning relateret til praksis.Biomekanik er et fremtidens fag, idet det netop omhandler den menneskelige krops interaktion med omgivelserne. Specielt computermodellering og computersimulation er fremtidssikrede discipliner inden for især ergonomi, hvor der er et stadigt stigende behov for dokumentation vedrørende belastning af bevægeapparatet.

  • af Nina Beyer, Hans Lund, Bente Klarlund Pedersen, mfl.
    488,95 kr.

    Bogen kombinerer viden om træningsfysiologi og generelle træningsprincipper med evidens om fysioterapeutiske principper i forhold til forebyggelse, behandling og rehabilitering af forskellige patientgrupper. Læseren får en introduktion til fysiologi og biomekanik med direkte relation til træning, og en introduktion til en række almene og specifikke forhold i forbindelse med anvendelse af træning til personer med kroniske sygdomme. Her i 2. udgave er bogen udvidet med tre nye kapitler; et om pædagogik i træningen, Tilpasset bevægelse og idræt samt et kapitel om Opvarmning. Bogens primære målgruppe er fysioterapeuter, men den kan anvendes af alle faggrupper, der benytter træning i forbindelse med forebyggelse, behandling eller rehabilitering.

  • af Louisa Wilquin & Nicolas Kjerulf
    263,95 kr.

    Anatomisk palpation er den første danske lærebog om emnet, og bogens hovedmålgruppe er fysioterapeutstuderende, men også andre med interesse for faget kan have stor gavn af at læse den.Bogen refererer ikke til forskningslitteratur, men er derimod baseret på den klassiske, anatomiske litteratur. Den repræsenterer håndværket og traditionen i fysioterapien - en profession som i stigende grad evidensbaseres. Bogen vil være med til at opøve og skærpe de studerendes anatomiske og palpatoriske færdigheder til gavn for håndværket og for professionen.

  • - - for sundhedsprofessionelle
    af Bjarne Rittig-Rasmussen
    341,95 kr.

    Klinisk akupunktur for sundhedsprofessionelle har til formål at introducere akupunktur i et nutidigt lys, så behandlingsmetoden på et opdateret grundlag kan indgå som smertebehandling og symptomlindring. Akupunkturen tager udgangspunkt i nutidig viden og bygger direkte videre på de basalvidenskabelige fag, som der undervises i på de sundhedsfaglige uddannelser. Bogen er målrettet udredning og behandling af smerter, som er en stor udfordring på tværs af mange forskellige diagnoser.Målet med denne bog er, at akupunktur på et velargumenteret grundlag kan komme de borgere og patienter til gode, som har brug for hjælp til smertelindring og bedring af deres funktionsproblemer.Bogen er skrevet til både den kommende og den erfarne kliniker, som ønsker at lære at anvende akupunktur og få inspiration til klinisk kompetenceudvikling.

  • af Hans Bonde, Gertrud Pfister, Sine Agergaard, mfl.
    339,50 kr.

    Grundbog i idrætssociologi er en bredviftet introduktion til idræt i et større samfundsperspektiv, især i en skandinavisk kontekst. Den er opbygget i tre hoveddele med fokus på henholdsvis teori, metode og tematiske emner. Alle kapitler inddrager cases fra idrættens verden. Bogen er tiltænkt studerende på de videregående uddannelser, som har et idrætsfagligt sigte, men den kan med fordel læses af alle med interesse for samspillet mellem idræt og samfund. Det gælder også studerende på professionshøjskoler og på de gymnasiale uddannelser. Grundbog i idrætssociologi er skrevet af førende norske og danske idrætsforskere. Forfatterne beskriver blandt andet idrætten ud fra emner som integration, migration, doping, elitetræning, talentudvikling, kommercialisering, massemedier, globalisering, vold og hooliganisme, køn og seksualisering samt livsstil og fitness.

  • - International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand
    af Statens Serum Institut
    359,95 kr.

    I erkendelse af at den i 1980 udgivne International Classification of Impairments, Disabilities, and Handicaps aldrig kom til at dække de behov, som findes for registrering af funktionsevnenedsættelser og deres betydning besluttede WHO i 1993 at påbegynde et revisionsarbejde, som skulle føre til en mere egnet og bredere anvendelig klassifikation. Et stort antal eksperter og flere internationale møder og konferencer, hvori også Sundhedsstyrelsen har deltaget, førte til, at man i 2001 kunne publicere International Classification of Functioning, Disability and Health.Det er denne klassifikation som hermed foreligger på dansk med titlen International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand (ICF), og som således bliver til rådighed for alle, der inden for social- og sundhedssektoren beskæftiger sig med personer med forbigående eller varige funktionsevnenedsættelser samt analyse og forskning på dette område. Anvendelsesmulighederne er mange og indskrænker sig ikke blot til den traditionelle afgrænsning af begrebet handicap. Da klassifikationen ikke klassificerer personer med funktionsevnenedsættelse, men en lang række områder, hvor funktionsevnenedsættelser kan vise sig, vil den kunne anvendes på alle personer. Det betyder, at man ikke blot kan anvende den til beskrivelse af stationære funktionsevnenedsættelser, men også af en hver form for funktionsevnenedsættelse og forløbet over tid. Det kan fx være som et værktøj til at følge resultaterne af en behandling eller genoptræning samt som et standardiseret sprog til kommunikation mellem behandlere og sektorer.Vejledning til klassifikationens anvendelse findes i bilagene. Disse angiver hovedprincipperne i dens anvendelse, men da der er tale om en helt ny type klassifikation, er alle dens muligheder endnu ikke afprøvet. Imidlertid er der omfattende undersøgelser og forskellige kliniske projekter i gang både her i landet og internationalt. Resultaterne heraf vil blive publiceret i de kommende år, og erfaringerne vil blive inddraget i Sundhedsstyrelsens vejledninger til forskellige brugere. Det nordiske klassifikationscenter i Uppsala forventes desuden i begyndelsen af 2004 at udsende en detaljeret vejledning, som også vil komme på dansk.Indtil videre vil det ikke være obligatorisk at indberette data registreret med ICF. Mange projekter er allerede i gang for at afprøve de muligheder, klassifikationen tilbyder, og Sundhedsstyrelsen vil opfordre til at flere bliver sat i gang. Også mulighederne for at supplere diagnoser i journalerne med relevante registreringer af funktionsniveau bør afprøves og udvikles. Først når der foreligger et bredere erfaringsgrundlag, vil landsdækkende analyser og statistikker kunne komme på tale.

  • af Bente Jespersen, Kurt Nielsen, Henrik Hansen, mfl.
    746,95 kr.

    Dette er den første sygdomslærebog på dansk, der er tilegnet fysioterapeutstuderende. Bogen opfylder læringskravene på fysioterapeutstudiet inden for såvel almen patologi som den specifikke sygdomslære.Sygdomslære er inddelt i fire dele:1) Afsnittet gennemgår de almene sygdomsmekanismer: Almen patologi, immunsystemet, infektioner og kræft. 2) I dette afsnit gennemgås de specifikke sygdomme i enkelte organsystemer: Hjertesygdomme, lungesygdomme, sygdomme i nervesystemet osv. 3) Dette afsnit omhandler samspillet af sygdomme hos patienter: Socialmedicin, livsstilssygdomme, ældre patienter, den akutte patient og den kirurgiske patient. 4) En afsluttende del om farmakologi og medicinske præparater.Inden for de enkelte sygdomsområder er der lagt vægt på at beskrive, hvad der specielt er vigtig for fysioterapeuten af fokusere på. Den lægelige behandling af sygdommene er kort beskrevet for at give et indblik i, hvad patienterne gennemgår udover og ved siden af fysioterapi.Bogens målgruppe er primært fysioterapeutstuderende, men Sygdomslære kan med fordel også læses af andre faggrupper i sundhedsvæsenet, der har brug for en overskuelig lærebog om sygdomme. Især ergoterapeut- og sygeplejestuderende vil kunne anvende viden om fysisk aktivitet og træning i forbindelse med sygdomme, hvad enten det er for at forebygge sygdommene, behandle dem eller det er et led i rehabiliteringen.

  • af Jørn Wulff Helge & Eva Wulff Helge
    638,95 kr.

    Dette er en uundværlig fagbog i træningslære. I bogen behandles træningslæren ud fra et helhedsperspektiv, hvor både fysiske, psykiske og sociale faktorer af betydning for udøverens idrætslige og menneskelige udvikling bliver inddraget. Bogen vil være en værdifuld håndbog for alle trænere, instruktører, idrætsudøvere, fysioterapeuter, idrætslæger, idrætslærere og ikke mindst idrætsstuderende, der ønsker et samlet værk om træningslærens mange aspekter. 2. udgaven er suppleret med to nye kapitler om idrætsmedicin og biomekanik.

  • - Opgaver,organisation og regulering
    af Lisbeth Uhrenfeldt, Eva Just, Ulla Hybel, mfl.
    386,95 kr.

    Sundhedsvæsenet på tværs beskriver de faglige og menneskelige kompetencer, som er afgørende i et komplekst og specialiseret sundhedsvæsen. Hvis man som sundhedsprofessionel skal kunne agere selvstændigt, er det centralt, at man har fornødne tværfaglige og organisatoriske kompetencer. Det kræver et kendskab til de økonomiske vilkår og andre regulerende rammefaktorer i et sundhedsvæsen, som overvejende er offentligt finansieret og drevet. Bogens primære målgruppe er de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Den kan bl.a. benyttes på fællesmodulet for sundhedsprofessionelle samt i undervisning i organisation og ledelse. Bogen henvender sig også til studerende på naturvidenskabelige, sociale og andre uddannelser, hvor de studerende efter afsluttet studium får arbejde inden for sundhedsvæsenet eller kommer til at indgå i et tæt samarbejde med professionelle i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet på tværs har fokus på sundhedsvæsenets aktører, opgaver, struktur, finansiering og regulering. Det samme gælder sundhedsvæsenets organisation og ledelse. Målet er at behandle sundhedsvæsenet på tværs, så læseren får en samlet helhedsforståelse. Dels på tværs af sundhedsvæsenets mange institutioner, dels på tværs af de mange forskellige sundhedsfaglige indsatser, hvor tværfaglighed er en kernekompetence. Dette er 2. udgave af Sundhedsvæsenet på tværs. Her er foretaget en generel opdatering, og flere kapitler er omskrevet, bl.a. kapitlet om sammenhængende og koordinerede patientforløb. Der er også kommet øget fokus på tværfaglighed, som nu beskrives i et selvstændigt kapitel.

  • - Undersøgelse og behandling af ryg og nakke
    af Flemming Enoch, Per Lind, Heidi Eirikstoft & mfl.
    694,50 kr.

    Den nye udgave af Ryggen – undersøgelse og behandling af ryg og nakke har bevaret det fokus og den faglige tilgang til emnet, der har været kendetegnende for Ryggen siden 1. udgaven: En læsbar præsentation af den eksisterende evidens, suppleret af og nuanceret med den kliniske erfaring og ekspertviden, forfatterne har udviklet igennem mange års praksis, uddannelse og studier.Bogen har et grundlæggende bredt teoretisk sigte, der i undersøgelses- og behandlingsdelen bliver orienteret mod praksis. Den præsenterede viden er illustreret med cases, der tydeliggør teori og praksis. Ryg- og nakkebesvær beskrives på alle niveauer – lige fra prævalens via den biomekaniske analyse med biomekaniske strategier til bio-psykosociale overvejelser med tilhørendestrategier.Et særligt fokus er rettet mod stress- og smertemekanisker og den betydning, som forståelsen af disse områder har for både tilgang til og behandling af specielt de patienter, der har langvarige gener eller er i risiko for at udvikle langvarige gener.Bogen henvender sig til både den fysioterapeutstuderende og til den færdiguddannede fysioterapeut, der har brug for løbende at kunne orientere sig på ryg- og nakkeområdet.

  • af Bjarne Rose Hjortbak & Hans Aage Lund
    386,95 kr.

    Denne lærebogs omdrejningspunkt er de forskellige grundlag for rehabilitering i praksis. Det vil sige, at bogen ikke kun handler om rehabilitering som et fagligt/teoretisk perspektiv, men forsøger at gå et skridt længere i retningen mod en lærebog i  rehabilitering for professionelle i praksis.Bogens perspektiv på rehabiliteringsbegrebet er beskrevet i de første kapitler, og herefter følger beskrivelser af forskellige temaer, der søger at tydeliggøre nogle af de måder, hvorpå begrebet kan (ny)fortolkes og især uddybes i forhold til udfoldelsen af rehabilitering i hverdagens praksis.Målgruppen er primært studerende på bachelorniveau inden for sundheds- og socialområdet. Herudover vil diplom-, master- og kandidatstuderende på erhvervsakademi- og universitetsniveau kunne anvende bogen i studier af rehabilitering.Bogens fremstilling er søgt tilrettelagt således, at beskrivelserne fremstår som en vekselvirkning mellem teoretisk viden og praksiseksempler, der skal forsøge at koble teoretiske beskrivelser til rehabiliteringspraksis, uden at der dog bliver tale om egentlige "kogebogslignende" anvisninger på udfoldelse af rehabilitering i praksis.

  • - en grundbog til praksis
    af Elise Bromann Bukhave & Anne Kirketerp
    288,95 kr.

    Sundhed og trivsel gennem craft-aktiviteter – en grundbog til praksis er den første bog på dansk, hvor craft (håndværk og håndarbejde) er genstandsfelt for at udvikle indsatser til fremme af sundhed og trivsel. Bogen ønsker at bidrage til at højne respekten for og viden om det, som craft kan gøre for den mentale trivsel, så fagprofessionelle kan forstå virkningsmekanismerne og den bagvedliggende psykologi.Bogen er bygget op om central forskning bag craft, forslag til måder at arbejde fagligt bevidst med sundhedsfremmende craft-indsatser og eksempler fra forskellige praksis-kontekster. Bogen indeholder kapitler om bl.a. neuroanatomi og flow-teori, kapitler med konkrete beskrivelser af graduering af aktiviteter og tilrettelæggelse af indsatser mhp. at generere flow, og kapitler med hands-on beskrivelser af individ- og gruppebaserede interventioner i fx grundskole, behandlingspsykiatri og på Sclerosehospitalerne.Bogens målgruppe er alle med faglig interesse for craft, og som ønsker dybere viden om craft som basis for indsatser mhp. sundhedsfremme og trivsel. Bogen henvender sig til både studerende og færdiguddannede ergoterapeuter, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, lærere, friluftsvejledere, tekstilformidlere, kunsthåndværkere samt kandidater i sundhedsvidenskab og andre beslægtede uddannelser med interesse for craft.

  • - Et redskab til aktivitetsbaseret ergoterapi
    af Dennis Persson & Lena-Karin Erlandsson
    198,50 kr.

    ValMO-modellen kan anvendes som et redskab til at beskrive og forstå menneskers aktiviteter, hvordan de opleves, og den kompleksitet de udgør.Bogen er inddelt i to dele. Del 1 omhandler den sammenhæng, som modellen er udviklet i, og præsenterer de grundlæggende begreber og dimensioner. Del 2 giver en uddybning af modellen og behandler aktiviteterne ud fra et økoetisk holdbarhedsperspektiv.Bogens hovedmålgruppe er ergoterapeutstuderende og færdiguddannede ergoterapeuter, men også andre med interesse for emnet kan have stor nytte af bogen.

  • - En grundbog i praksisformidling
    af Hans Lund, Hanne Albert, Bente Hovmand, mfl.
    145,95 - 258,95 kr.

    "Omsider har vi her fået en bog, som på glimrende vis formidler, hvordan man faktisk anvender det at skrive en case rapport om sin praksis.""Bogen formår i høj grad at beskrive forskelle og ligheder mellem det at forske og det at skrive en case rapport, og forfatterne formår at fremstille metoden som tilgængelig og overkommelig."

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.