Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. Samtidig med de tre september-bøger udgives også en introduktion til serien skrevet af Annette Lassen, der er lektor på Københavns Universitet og forsker i den norrøne litteratur. Hun var redaktør på den oprindelige danske udgave af det store fembindsværk og har som ekstern redaktør også hovedansvaret for Gyldendals genudgivelsesserie. Introduktionsbogen ISLÆNDINGESAGAERNES VERDEN indeholder blandt andet oplysninger om Islands litteratur i middelalderen, islændingesagaernes alder, tradition, fortælling og stil samt islændingesagaernes samfund, herunder religion, kærlighed og retsforhold.
I 2017 er det 500 år siden Luther slog de såkaldte teser op på døren ind til slotskirken i Wittenberg. I Luther og Danmark beskriver Martin Schwarz Lausten, hvordan vi i Danmark fra 1500-tallets reformation til nyeste tid har brugt (og misbrugt) Luther og hans tanker. Såvel kirke som statsmagt har igennem århundrederne fortolket Luthers ideer og ført ham i marken for egne synspunkter. Luther var selvsagt bundet af sin tid, hvilket kommer til udtryk i hans syn på blandt andet samfundets indretning, på kvinder, ægteskab og børneopdragelse samt på jøder. Luthers betydning for kirkelivet – i prædikener, salmer, teologisk litteratur – er indlysende. I 1800- og 1900-tallet kan man for eksempel se, hvorledes ellers modstridende kirkelige kredse som Indre Mission, Grundtvigianismen og Tidehverv alle flittigt henviser til Luther. Martin Schwarz Lausten undersøger i Luther og Danmark, hvilke interesser og motiver de forskellige aktører har haft, hvorfor det i 500 år har været så vigtigt at henvise til Luther, og hvordan vi skal vurdere brugen af hans tanker og ideer. En sådan fremstilling af Luthers danske receptionshistorie er ikke tidligere udgivet og vil udgøre et væsentligt bidrag til forståelsen af Luther i Danmark.
Genudgivelse i hardback. 1864. SLAGTEBÆNK DYBBØL er en medrivende og velkomponeret fortælling om en skelsættende begivenhed i dansk historie. Vi får selvfølgelig den politiske optakt til krigen og til slaget den 18. april, men det hele er set og fortalt fra de involveredes perspektiv. Her optræder både den menige soldat, den excentriske general, de ansvarlige politikere og de sørgende pårørende. Og jo tættere vi kommer på selve slaget, desto mere snævres perspektivet ind, til man som læser til sidst ligger nede i skyttegraven ved siden af de dødsdømte soldater. Slagtebænk Dybbøl er medrivende historieskrivning med vægten lagt på den gode historie. Bogens fortælling suppleres af originale sorthvide fotos fra fronten. 1864. SLAGTEBÆNK DYBBØL efterfølges af 1864. DOMMEDAG ALS. Instruktøren og manuskriptforfatteren Ole Bornedals tv-serie og biograffilm 1864 bliver vist fra efteråret 2014 og er inspireret af SLAGTEBÆNK DYBBØL og DOMMEDAG ALS.
De fleste kender historien om dronning Caroline Mathilde og hendes affære med livlægen Struensee. En historie, der endte med Struensees henrettelse og dronningens landsforvisning. Men hvor meget kender vi egentlig til kong Christian 7., der var tredjehjul i dramaet? Med denne bog kommer vi for første gang tæt på den højt begavede og slagfærdige konge, hvis liv gik fra blændende fremtrædender og store forventninger til ensomhed og angst.Ulrik Langen (f. 1966) er Lektor, ph.d. Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet. Han har tidligere skrevet Revolutionens skygger, der indbragte ham prisen for årets historiske bog.
* Tempelridderne begyndte officielt deres aktivitet i Jerusalem i 1118. * Ordenen blev opløst af pave Clement V i 1312. * 18. marts 2014 er det 700 år siden Ordenens sidste stormester, Jacobus Burgundius de Molay, blev brændt på bålet.Ved at studere Tempelridder Ordenens aktiviteter i Spanien har den spanske historiker Juan Garcia Atienza allerede i 2001 afsløret, hvordan Ordenen i hemmelighed arbejder med en plan om at udfase den katolske kirkes kristendom og indføre en kristendom, baseret på det fælles i de tre religioner, Jødedom, Kristendom og Islam.Her påvises, hvordan Ordenen ved Molays henrettelse I 1314 skifter strategi og ændrer sin orientering fra øst mod vest.Ordenen er stiftet på et fundament, der kombinerer militær magt med religion.Men Ordenen føjer hurtigt yderligere en betydningsfuld faktor til sit fundament:Handel og bankvæsen.Religion, penge og militær udgør i dag verdens tre største magtfaktorer – i den nævnte rækkefølge. Bogen påviser, hvordan Ordenen - gennem sin ekstraordinære forståelse for disse faktorers betydning - skaber fundamentet for det, vi i dag kalder ”den vestlige verden” med denne verdens videnskabelige udvikling, religiøse pluralisme og humanistiske menneskesyn.I 2014 har Ordenen arbejdet med sin plan i sammenlagt 896 år.
Tag med på en opdagelsesrejse til de forhenværende østdanske områder i Skåne. Bogen viser vej til interessante og begivenhedsrige lokaliteter, hvor der er mest at opleve, i det danskhistoriske Skåne - med smutture til Bornholm og ind i Blekinge, Småland samt Halland. Man kommer også igennem Helsingør, Hillerød og Roskilde, inden rejsen afsluttes i København med en rundtur i den gamle danske hovedstad for at besøge de steder, som har en forbindelse til Skåne.Findes også i en svensk udgave (9789171662514) som også kan bestilles via Dafolo.
Igennem to årtusinder har den kristne kirke været en faktor af afgørende betydning i Europas historie. Den første større kirkehistorie på dansk i flere generationer fortæller i bind I historien om den kristne menigheds tilblivelse som en lille jødisk sekt i oldtidens Romerrige og om dens vækst i løbet af middelalderen til en rig og mægtig institution, der dominerede alle sider af kulturen.Bind II tager afsæt i reformationens grundlæggende opgør med den middelalderlige kirkeorganisation og fortsætter over oplysningstidens og sekulariseringens udfordringer frem til kristendommens stilling i det 21. århundredes globaliserede verden.Fremstillingen, der som noget helt nyt væver den almindelige og den særlige danske kirkehistorie ind i hinanden, er skrevet af førende specialister på de kirkehistoriske hovedepoker.Kirkens historie I-II er et gennemillustreret værk, som henvender sig til alle med interesse for kristendommens rolle i den europæiske kulturhistorie. En række hjælpemidler til læsning og tilegnelse af stoffet, især kort, årstalslister, faktabokse og litteraturlister, gør desuden værket helt oplagt til anvendelse i undervisnings- og studiekredssammenhænge.Forfatterne er Carsten Bach-Nielsen, lic.theol., lektor i nyere og nyeste tids kirkehistorie ved Aarhus Universitet, Per Ingesman, dr.phil., professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet, Nils Arne Pedersen, dr.theol., lektor i oldtidens og middelalderens kirkehistorie ved Aarhus Universitet, og Jens Holger Schjørring, dr.theol., professor emeritus i kirkehistorie ved Aarhus Universitet.
Danskere, som i 1942 og 1943 meldte sig til det nazistiske Frikorps Danmark, kom først til rekrutuddannelse, derefter til fronten. Rekruttiden tilbragte de i "Waldlager", en SS-militærbase i Bobruisk (Hviderusland). Her blev de oplært til at kæmpe i Henrich Himmlers Waffen-SS side om side med værnemagten på Østfronten. I krigen mod Sovjetunionen gjaldt det for tyskerne om at tilintetgøre den "jødiske bolsjevisme". I den "skæbnekamp" (Adolf Hitler) gjaldt folkerettens og krigens love ikke. Jøderne skulle udryddes, andre civile behandles med hensynsløshed, modstand fra partisaner og andre slås ned med hårdeste hånd. I alle tysk-besatte dele af Sovjetunionen bredte der sig et voldsherredømme uden sidestykke i historien. Frikorps Danmark befandt sig midt i dette regime af vold og folkedrab – og deltog aktivt. Rekrutternes oplæring inkluderede "kamp mod partisaner", som primært bestod i blodige straffeaktioner imod civilbefolkningen. I "Waldlager" deltog danske frikorpsmænd i driften af en slavearbejdslejr og var med til at dræbe de jøder, som ikke længere var i stand til at arbejde: af 1.500 fanger omkom mere end 1.400 på under et år. I bogen dokumenterer Dennis Larsen og Therkel Stræde danskernes andel i de ofte ubeskriveligt brutale forbrydelser. For at forstå, hvordan unge danske frivillige - nazister og andre - kunne involvere sig i så hæmningsløs voldsudøvelse, må man se på den større sammenhæng: hvad var det for et miljø, de kom til i "østområderne"? Therkel Stræde og Dennis Larsen beskriver i bogen usminket den politik, som udgør forståelsesrammen for frikorpsfolkenes virke og indskoling i den "voldskultur", som gennemsyrede det tyske herredømme i de besatte sovjet-områder.
En pensioneret general og en pensioneret admiral bliver dræbt.Den ene har fået et hagekors skåret ind i brystet, inden han døde. Og selve mordet er udført med en nærmest maniskhadefuldhed, som et langtrukkent ritual, hvor morderen ellermorderne har forsøgt at holde offeret i live så længe som muligt for at forøge lidelsen og ydmygelsen.Carl Hamiltons chef har personlig interesse i opklaringen, og Carl og hans to medarbejdere sættes i gang med en undersøgelseparallelt med politiets. Sagen viser sig snart at haveforbindelse tilbage til Anden Verdenskrig, og Carl Hamilton bliver konfronteret med et ikke særligt flatterende kapitel af sit lands fortid, der handler om bedrag, menneskeforagt, racisme og ligegyldighed."Venner af den svenske hemmelige agent med license to kill bliver ikke snydt. Det er topunderholdning, spænding og masser af stof til eftertanke."B.T."Godt er det skruet sammen. Her er masser af spænding og holdning. Her er godt efterforskede detaljer og et suverænt overblik. Tempo og god tid på en gang."Aktuelt"Satans spændende ... Samtidig får Guillou lejlighed til at give sit syn på verdenshistorien, og det er ikke uinteressant."Weekendavisen
Året er 1943. Bernie Gunther har fået ansættelse ved Wehrmachts Krigsforbrydelseskontor i det krigshærgede Berlin. Der har længe floreret rygter om en massegrav skjult i Katynskoven, og da rygterne bliver bekræftet af en ulvs fund af menneskeknogler, kræver både Wehrmacht og den tyske propagandamaskine med Goebbels i spidsen at få svar på spørgsmålene: Hvilken nationalitet har ligene i graven, og hvilket land står bag forbrydelsen? Et nagelfast bevis for, at det er russernes værk, vil være perfekt propaganda for Tyskland, og Gunther bliver beordret til det vestlige Rusland for at skaffe dette bevis.EN MAND UDEN ÅNDEDRÆT er niende bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. Denne gang er det Katynmassakren, der danner rammen for Kerrs veldrejede krimiplot.Med sit niende bind i sagaen om den tyske strømer Bernie Gunther har Kerr skrevet sin bedste omgang Berlin noir[...]Hvor Kerr faktisk ud over en krimi leverer en traurig og tragisk, men fascinerende fortælling om hændelser, som stadigvæk skaber debat. Både om et historisk traume i nyere polsk historie, hvor stakkels Polen blev svigtet af alle. Og om en flok fine folk med titler, von og doktor foran navn, stand og rang, der med førereden som latterligt alibi faktisk fejt svigtede deres fædreland alt for længe.Politiken ★★★★★ Den ufattelige ligstank og retsmedicinernes arbejde bliver levende for øjnene af læserne. Det er modbydeligt velskrevet.Berlingske ★★★★★Kerr kan sætte problemer under debat, også dem, der hører historien til.Jyllands-Posten ★★★★★Er man til en modsætningsfyldt hovedperson, et fascinerende univers af krig, politik og mord - kort sagt, menneskelig forråelse - samt en del sjove bemærkninger, vil man ikke kede sig i Bernie Gunthers selskab.Weekendavisen
Rom består, så længe Colosseum står. Sådan lyder et velkendt romersk ordsprog. Og Colloseums mægtige mure rejser sig fortsat midt i den by, der gennem århundreder var centrum i et af verdenshistoriens mægtigste riger. Romerrigets historie skildrer et mere end 1000 år langt, dramatisk forløb, der tager sin begyndelse med Romulus´ grundlæggelse af Rom - ifølge traditionen 21. april 753 f.v.t. Senere voksede byens magt og ambitioner, hvilket førte til erobring af først Italien, og derefter hele Middelhavsområdet. Romerriget var sin tids supermagt, men med tiden blev det enorme rige delt i en vestlig og en østlig del. Nedgangstiden var begyndt. I Romerrigets historie forlader vi romerne i 610 e.v.t., hvor kejser Heraklios besteg tronen i Konstantinopel (nutidens Istanbul). Det officielle sprog var nu blevet græsk, og Det Østromerske Rige havde for alvor lagt afstand til sit vestlige ophav, som mistede sin position. Romerrigets historie viser sammenhængen mellem de politiske begivenheder og de sociale og økonomiske forhold. Erik Christiansen har lagt vægt på at vise, både hvordan romerne selv opfattede deres samtid og fortid, og hvordan eftertiden har søgt at tolke begivenhederne. Store romerske personligheder som Cicero, Cæsar og Spartacus har længe været godt stof i film og romaner - her sættes de ind i deres rette sammenhæng. Bogen er ikke alene en tilgængelig introduktion til alle, der interesserer sig for den romerske fortid og for Romerrigets kolossale indflydelse på europæisk kultur og identitet, men også en grundig håndbog, med arbejdsredskaber som omfattende ordliste og oversigter over forskning og bevarede kilder.
8. og nyeste reviderede udgave af Roesdahls samlede fremstilling af en væsentlig periode af Nordens fælles fortid. Bogen giver et nuanceret helhedsbillede af vikingerne, deres levevis og den tid, der lagde kimen til det moderne Danmark og Skandinavien. Roesdahl beskriver vikingernes dagligliv, komplicerede storpolitik, togter, religion, kunst, udbredelse og betydning m.m. Illustreret.
”Tabet af Norge” i 1814 er uden sammenligning det størsteøkonomiske og befolkningsmæssige tab i den danske statshistorie, ligesom det var et af de største territorielle tab, nogenstat led under Napoleonskrigene. Freden i Kiel i januar1814 og krigen, der ledte dertil, udgør således nogle af demest skelsættende begivenheder i Danmarkshistorien.Selv om det ikke lykkedes for Sverige at få delt Danmarkmellem Preussen og Sverige, levede den danske stat nuudelukkende på stormagternes nåde. Det var således i 1814og ikke i 1864, at Danmark blev en småstat.På trods af Napoleonskrigenes og adskillelsens afgørendebetydning for dansk historie, har begivenhederne kun fåetforholdsvis sparsom opmærksomhed i Danmark. Forløbethar stået i skyggen af krigen 1864 og 2. verdenskrig, derbedre har kunnet indpasses i den traditionelle nationale historieskrivning.Med 1814 får vi for første gang en samlet fremstillingaf krigsårene 1807-1814 i et fælles dansk-norsk perspektiv,ligesom værket vil være et centralt bidrag i markeringeni 2014 af tohundredåret for Danmarks og Norgesadskillelse.I bogen fortæller forfatterne om krigens gang til lands og tilvands, hvordan befolkningerne blev ramt og om den voksendeutilfredshed med kongemagt og enevælde. Utilfredshedenførste i Norge til uafhængighed og grundlov, mens den i Danmarkblev et vigtigt startskud til udviklingen frem mod den friforfatning, som vi fik i 1849.
Den uhyggelige historie om den kaotiske første fase af Holocaust, hvor tyske soldater og politifolk likviderede over en million civile ved nedskydninger bag Østfronten."Da den første lastbil ankom, rystede min hånd en smule. Men mens jeg skød, blev jeg vant til det. Efter den tiende lastbil sigtede jeg roligt og skød med præcision på de mange kvinder og børn – ja endda spædbørn. Jeg huskede mig selv på, at jeg også har to børn derhjemme, og at disse horder ville behandle dem på præcis samme måde – måske ti gange værre."Walter Mattner, politisoldat og familiefar på 36 år, skrev disse linjer hjem til sin kone i Tyskland den 5. oktober 1941. Han var havnet ved en muddergrøft i Hviderusland, midt i nedskydningen af 2.208 jøder. Med blod på hænderne skrev han om sin dagligdag. Om indkvartering og feltrationer. Om rusen under et massemord. Kan ondskab på én gang være så banal og brutal?Gennem øjenvidneberetninger og skæbneskildringer introducerer denne bog patronernes Holocaust – den første kaotiske fase af folkedrabet bag Hitlers Østfront, hvor skrig og skud lød i afsides slugter og skove, og hvor over en million ofre forsvandt i den løse jord mellem Karelske Næs i nord og Krimhalvøen i syd. Journalist og historiker Simon Schultz van Engeland skildrer fem berygtede enheder i den 35.000 mand store hær af dødsgrupper, som udryddelsesarkitekten Heinrich Himmler sendte mod øst, i hælene på det nazistiske felttog mod Sovjet. Det er nådesløs historieskrivning om et barbarisk blodbad af ubegribelige dimensioner – og et absolut lavpunkt i den menneskelige moral.
Jomsvikingen Arnulf Ulveblod er blevet fosterfar til Svend Tveskægs to sønner. Han træner dem sammen med sin egen søn og hans unge blodbrødre på Tissø jarlesæde, men det mætter ikke ynglingenes dådslyst at blive hjemme.Arnulf er storkriger, og da jarl Vagn støder til fra Jomsborg, mens jarl Toke stævner ind fra Norge, gøres skibene klar til et uforfærdet vikingetogt, som er tre jarler værdigt. Alt kan vindes,når snilde og vovemod avler vold og vildskab. Men sommeren er uforudsigelig, og ulveblodet brænder!
Antony Beevor, den største nulevende militærhistoriker, trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution i 1917 og sammenbruddet af det russiske imperium. Terror affødte terror, som førte til stadigstørre grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten.Gennem arbejderen på gaden i Petrograd, soldaten på slagmarken og lægen på et improviseret felthospital kommer vi via øjenvidneskildringer helt tæt på krigen og dens ofre.
En af nordens største fortællere, Kerstin Ekman, skriver en ung kvindes liv og verden frem fra en fjern fortid. Med skønlitterære og personlige nedslag er Tullias verden en fortælling om kvindeliv på tværs af årtusinder, krige og magtkampe. Tullia levede i det antikke Rom som datter af Cicero.Kerstin Ekman finder spor af Tullia i faderen Ciceros breve og af det antikke kvindeliv mere generelt hos blandt andre Ovid, Lukrets, Properts og Catul. Det var mænd, der skrev for evigheden i det antikke Rom, kvinder levede tavse liv. Tullias verden bliver derfor til i et møde mellem en nutidig kvindelig forfatters fantasi og antikkens mandlige digteres overleveringer. Tilsammen bliver det til et troværdigt, rørende og sine steder stilfærdigt rasende portræt af Tullia - og de myriader af kvinder, der levede omkring hende. Tullias verden løfter sløret fra antikkens skjulte kvindebilleder. Det autobiografiske element, Ekmans egen historie, lyser samtidig ned over siderne.Tullias verden handler om retten til at få fortalt sin egen historie. Og retten til at forstå hvordan kvindeliv blev levet den gang det kun var mænd, der tog ordet. De tavse kvinder fra Antikken hvisker deres historie til Kerstin Ekman, der puster liv i myterne og knytter bånd mellem en ung enke i Cæsars Rom og en aldrende forfatterinde i det 21. århundredes Sverige.
"Den sorte vikining - en saga" begynder i Rogaland i år 846 efter Kristus. Her fødtes en dag en helt speciel kongesøn. Han skulle blive ”Den sorte viking” – regnet for en af de største vikinger og den mægtigste landnamsmand i Island. Denne mørklødede høvding stod i spidsen for en international fangstøkonomi hovedsagelig baseret på hvalrosfangst. Han havde hundredvis af slaver under sig. Kristne slaver fra Skotland og Irland. Men vi ved næsten ingenting om den sorte viking, Geirmund Helskind. Der findes ingen saga om ham, og eftertiden har forsøgt at glemme ham. Hvorfor?1100 år senere tager en fjern slægtning af Geirmund, den islandske forfatter og kulturhistoriker Bergsveinn Birgisson, fat på spørgsmålet om, hvordan Geirmunds liv formede sig, og hvorfor han gik i glemmebogen. Gamle fragmenter, moderne genetik og informationer indsamlet på rejser til fjerne egne er sammenstykket til en spændende skildring af en rå og poetisk fortid.
Gamle billeder og historier fra Amager er en hyggelig billedbog med billedtekster, som bringer et væld af gamle øjebliksbilleder til skue og leder tilskueren og læseren bagud tilen svunden tid. Alle billederne samt landkortene er hentet i forskellige samlinger og bagefter nænsomt bearbejdet og tilpasset på nutidig vis.Ved hjælp af alle de fine billeder kommer bogen det ganske Amagerland rundt, og vi kommer endda på besøg ude på Saltholm, som i århundreder nærmest regnedes med til Amager, da bønderne lod kvæg græsse på den nærliggende ø. Et utal af de stedlige historier bliver tillige gengivet og skildret om amagernes elskede ø i hverdag og til fest.Lad billederne tale for sig selv, og tag med en rundt til datidens Christianshavn, Kløvermarken, Sundbyerne, Amagerbro, Islands Brygge, Ørestad, Store Magleby, Tårnby, Kastrup, Kongelunden og Dragør samt det flade bondeland ind imellem – det er der alt sammen.
Danmarks sejr over svenskerne – og konsolidering som nationalstatStore Nordiske Krig blev udkæmpet i over 20 år, 1700-1721, og involverede mange europæiske stormagter. I år er det 300 år siden, krigen sluttede, hvilket denne udgivelse markerer.Hovedformålet for en alliance mellem Danmark-Norge, Sachsen-Polen og Rusland var at knuse den svenske nordeuropæiske dominans. Det blev en langstrakt og blodig affære. For Danmarks vedkommende var deltagelsen i krigen udtryk for en drøm om at blive en stærk og mægtig nation igen efter nederlaget til Sverige i Svenskekrigene i 1600-tallet. Skåne, Halland og Blekinge vendte ikke retur til Danmark, men alligevel må krigen betegnes som en dansk sejr. Sverige mistede sit overherredømme, og det lykkedes Rusland at markere sig som ny europæisk supermagt.Det er denne store nordeuropæiske styrkeprøve, som Den danske drøm om revanche handler om. Synsvinklen er dansk, men samtidig inddrages det internationale perspektiv hvor relevant. Fortællingen drives frem af de store personligheder, der deltog i krigen: krigerkongen Karl 12. af Sverige, zar Peter den Store af Rusland, der ville knytte Rusland til Europa, livstykket August den Stærke af Sachsen-Polen og den flittige administrator, Frederik 4. af Danmark – samt ikke mindst den legendariske dansk-norske søhelt Tordenskiold.Store Nordiske Krig har haft afgørende betydning for, hvordan vi betragter Danmark og vores plads i europæisk sammenhæng i dag. Forholdet til svenskerne er ikke længere præget af had, men nationerne er stadig hinandens ærkefjender på sportsarenaen. Ph.d., historiker og forfatter Lars Christensen skriver levende og vidende om Store Nordiske Krig, som er et vigtigt, men underbelyst kapitel af dansk og europæisk historie.Lars Christensen (f. 1970), ph.d. i historie og forfatter. Han har tidligere blandt andet udgivet de anmelderroste historiske storværker Svenskekrigene 1657-60. Danmark på kanten af udslettelse (2018) og Hannibal Sehested. Krig, magtkamp og enevælde i 1600-tallet (2019).
Anden verdenskrig indledtes i august 1939 på grænsen til Manchuriet og sluttede der præcis seks år senere med den sovjetiske invasion af det nordlige Kina. Krigen i Europa forekom adskilt fra krigen i Stillehavet og Kina, men begivenhederne i begge dele af verden havde dramatiske følger. Med dens verdensomspændende omfang har denne største katastrofe i historien påvirket efterfølgende generationer og deres opfattelser af verden mere end nogen anden konflikt. På trods af et hav af bøger og film over årene er vores viden om krigen dog stadig fragmentarisk og ofte vildledende. Antony Beevor bringer i denne bog alle aspekter af anden verdenskrig frem på en ny måde. Ved at anvende den nyeste forskning på området og skrive med klarhed og passion samler Antony Beevor hele billedet i en gribende fortælling, som strækker sig fra det nordlige Atlanterhav til det sydlige Stillehav, fra de snedækkede stepper til den nordafrikanske ørken, til den burmesiske jungle, til SS-indsatsgrupper, Gulag-fanger og grusomhederne i den anden sino-japanske krig."Antony Beevors ‘Anden Verdenskrig’ er brilliant fortalt over 900 sider, der føjer nye facetter til vores viden og har masser af atmosfæreskabende detaljer." ***** - Politiken "En intellektuel kraftpræstation ud over det sædvanlige".- Weekendavisen"Forrygende bog om anden verdenskrig."- Berlingske******- Jyllands-Posten
I haver foldes menneskers drømme ud som et 'anderledes sted' forskånet for tilværelsens sorger og bekymringer, et arkadien, et elysium, et levende paradis. Myten er velkendt, og dog må man undre sig: Hvorfor er paradisforestillingen specielt knyttet til en have?Meningen med at dyrke sin have har ændret sig gennem tiden fra middelalderens klosterhaver til nutidens urban gardening. Historisk har alt fra små rosenhaver til store romantiske landskabshaver været rum for religiøs fordybelse og kontemplation, for høvisk og erotisk kærlighed, for lærdom og anet sammenhæng mellem menneske og natur.Haven som begreb, dens historie og praktisk-sanselige dimension flettes i denne bog sammen med litteratur tilbage fra Augustins åbenbaringer over Jane Austins pittoreske landskaber og helt frem til moderne økopoesi og ny viden om planter i kunst, arkitektur og medieformidling, hvor herhjemme Søren Ryge Petersen, Signe Wenneberg, Rasmus Ejrnæs, Christian Yde Frostholm, Camilla Berner, Stig L. Andersson og andre inspirerer naturfølelse og hverdagsliv i haven. Det sker med visionen om et bæredygtigt samfund, der bygger på økologi, biodiversitet, grøn aktivisme og et genfortolket ideal om det aktive liv, vita activa.
Forfatteren tog fra nazismens begyndelse noter til sin analyse af Det Tredje Riges sprog, og resultatet udkom på tysk i 1947. Bogen dokumenterer i detaljer, hvorledes nazitidens sprog på samme tid var et spejl og et kompas. I spejlet sås mentalitet og hensigt, i kompasset lå regimets kurs udstukket.
Et billede af den lovløshed, der prægede Danmark i tiden efter politiets internering i september 1944. Øvig Knudsen tager udgangspunkt i den utrolige historie om den velbegavede og charmerende århusianske grosserersøn Ib Birkedal Hansen, der endte som torturbøddel for Gestapo: Den person, tyskerne henvendte sig til, når der var virkelig hårdføre benægtere blandt de modstandsfolk, der skulle forhøres. Og han svigtede aldrig. Med eksempelløs råhed og brutalitet, loyale kammerater og kvindelige lokkeduer spredte han skræk og rædsel omkring sig. Illustreret. "Et brag af en bog. Måske en af de bedste af de mange, der er skrevet om besættelsestidens helte, skurke og forvredne skæbner." Jens Holsøe i Politiken "En skelsættende dokumentarisk beretning." Thomas Thurah i Information Se også hjemmesiden Peter Øvig Knudsen
EN DRAMATISK FORTÆLLING OM TIETGEN OG TELEGRAFLINJER, REVOLUTIONER OG KRIGE OG EN DANSK VIRKSOMHED, DER HAR SAT SIT PRÆG PÅ DANMARKS OG VERDENSHISTORIEN.Det Store Nordiske Telegraf-Selskab skrev verdenshistorie, da det i 1870-1871 indførte telegrafen i Kina og Japan og forbandt de to lande til resten af verden gennem det globale telegrafnet.Siden fulgte forbindelser over Stillehavet og i Nordatlanten. I bogen følger vi Store Nordiske gennem det 19. og 20. århundredes historie med opstande, revolutioner og borgerkrige i Kina og Rusland, konflikter og krige i Stillehavet og Østasien, Stalin tidens terror samt to verdenskrige og Den Kolde Krig frem til vor tids globaliserede og digitaliserede verden.Scenen er regeringskontorer og kejserlige gemakker i Kina, Rusland, Japan og Storbritannien, anlæg af telegraflinjer i kinesiske rismarker, kabellægninger i ukendte farvande, rejser på hesteryg i det uvejsomme Sibirien og skelsættende beslutninger i vor tids direktions- og bestyrelseslokaler.Efter 2. Verdenskrig måtte Store Nordiske gentagne gange genopfinde sig selv. Datterselskabet STORNO blev en af verdens største producenter af mobile telefoner, og mobiltelefonselskabet Sonofon var først til at udfordre det statslige monopol i Danmark på telefoni og datatrafik. Gennem de 150 år har der været talrige kriser og nedture, hvoraf flere har truet Store Nordiskes eksistens. Hver gang er selskabet kommet på fode igen, og i dag er man i GN Group – med de to hovedselskaber GN Hearing og GN Audio – globalt ledende inden for produktion af høreapparater og headsets. Bogen bygger på arkivstudier i Danmark, Rusland, Storbritannien og Kina.
Det Herrens år 1349 nærmer sig, og Den Sorte Død hærger stadig England og Europa. I Dorsetshire har Lady Anne af Develish klogt isoleret sine folk på godset, og de aner ikke, om de er de eneste overlevende. Det svinder i forsyningerne, og nogen er nødt til at begive sig ud i verden. Den stræbsomme træl Thaddeus Thurkell samler en lille gruppe unge mænd fra godset, og sammen drager de ud på en farefuld færd, der i begyndelsen handler om at hente viden og mad til de tilbageblevne. Undervejs vokser ønsket om at leve en fri tilværelse. Både Thurkell og Lady Anne sætter alt ind på en bedre fremtid for folkene i Develish - med det bliver en livsfarlig kamp mod magtens folk, sædvanen og kirken. SKÆBNETIMEN er anden bog om den modige og usædvanligt veluddannede Lady Anne og om trællene, bønderne og tjenestefolkene omkring godset Develish i Dorsetshire. Første bog hedder DE SIDSTE TIMER. "Hvis du holder af at læse en historisk roman, så vil du elske at kaste dig over Skæbnetimen af Minette Walters ... fængslende, vanvittigt spændende og fuld af interessante personer." Femina "Bogen er mindst lige så dramatisk og interessant som bind 1 … fascinerende og meget overbevisende historieskrivning." Drustrups Bogblog, 5 af 5 stjerner "En meget flot historisk roman … 'De sidste timer' og 'Skæbnetimen' er begge virkelig flotte, gribende og troværdige." Bechsbooks.dk, 5 af 6 stjerner "Der er fart over feltet og masser af intriger i denne spektakulære middelalderroman ... " Litteratursiden "En underholdende og opslugende historisk roman, som ud over spænding også giver mange informationer om dagligliv, sundhed og livsopfattelse i 1300-tallets England." Bibliotekernes lektørudtalelse "Gribende, troværdig og helt igennem fantastisk." Romeoreviews.com
Færingesagaen er en af de ældste og vigtigste islandske sagaer. Ikke desto mindre er den ikke moderniseret til dansk (eller et af de andre nordiske sprog), og som sådan er den stort set ukendt for et nordisk publikum.Da det samtidig er en af de tidligste kilder, der omtaler den danske kong Harald Blåtand, og da Nordens største helgenkonge den norske Olav den Hellige – og hans tidligere navnebror Olav Tryggvason – spiller en central rolle i sagaen, er en modernisering på dansk relevant.Bind I indeholder en introduktion til sagaen med vægt på den islandske skjalde- og sagatradition og på den nyeste tværfaglige forskning. Bind II indeholder selve Færingesagaen. Bogen forsøger sig med en syntese, som ser Nordens middelalderhistorie i et nyt perspektiv – nemlig ud fra en færøsk og islandsk synsvinkel.Den er rigt illustreret med farvefotos af den anerkendte islandske fotograf Einar Falur Ingólfsson, som har udstillet sagafotos i Danmark (Johannes Larsen Museet), Island (Reykjavík) og USA (New York). Ud over sagafotos fra Island har Ingólfsson også rejst i ‘Færingesagaens fodspor’ rundt på Færøerne for at tage billeder, som for første gang præsenteres i denne bog.Færingesagaen består af to bind i en smuk kassette.
Kåret til årets historiske bog 2009. (se interview på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=KFzWH_z13Nk) Nomineret til læsernes bogpris 2010, der udeles af Danmarks biblioteksforening og Berlingske Tidende. Stem på http://www.berlingske.dk/bogpris Danskere på Vestfronten er historien om Første Verdenskrig fortalt gennem nogle af de ca. 26.000 danskere, der deltog i krigen på tysk side. Det er historien om livet i skyttegravene. Om mulighederne for at overleve. Og om hvordan den moderne krigsførelse blev født ud af den teknologiske udvikling af artilleri, kampvogne, gas, fly og maskingeværer. Danskerne var med fra de første til de sidste skud lød. På baggrund af deres breve og dagbøger tages læseren med på en blodig tour de force rundt i verdenskrigens på samme tid skrækkeligste og mest betydningsfulde kampe. Første Verdenskrig var ”den store krig”, men blev i Danmark til ”den glemte krig”. Nu fortælles for første gang historien om de mange danskere, der kæmpede på Vestfronten. Hør interview på P1: http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2009/12/04/094511.htm Har fået Sven Henningsen-prisen for 2009. Prisen gives hvert år til den bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik. I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen: Bogen er den første samlede beskrivelse af de dansksindede soldater i den tyske hær under 1. Verdenskrig. Krigens overordnede forløb, de enkelte slag og skyttegravskrigen ses dels med militærhistorikernes og generalernes øjne, dels gennem breve og dagbøger fra de deltagende soldater. Spændende og bevægende fortælles om de dansksindede soldaters oplevelser i en krig, hvor de dårligt kunne have sympati for den stat, i hvis tjeneste de var. (…) Bogen er veldokumenteret til gavn for forskerne og letlæst til glæde for et bredere publikum. Den opfylder derfor på bedste vis Sven Henningsen-prisens formål. Prisen er delt med Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori (2009)
Under Hitler and Stalin the Nazi and Soviet regimes murdered fourteen million people in the bloodlands between Berlin and Moscow. The killing fields extended from central Polads to western Russia. For twelve savage years, on this bloodsoaked soil an average of one million individuals - mostly women, children and the aged - were murdered every year. Though in 1939 these lands became battlefields, not one of these fourteen million was killed in combat. They were victims of a murderous policy, not casualties of war. In this deeply unsettling and revelatory book, Timothy Snyder gives voice to the testimony of the victims through the letters home, the notes flung from trains, the diaries on corpses. It is a brilliantly researched, profoundly humane and authoritative book that demands we pay attention to those that history is in danger of forgetting.
Anden Thule-ekspedition er den hårdeste og mest omkostningskrævende af Knud Rasmussens togter og spækket med elementær spænding og dramatik.Knud Michelsen skildrer ekspeditionens baggrund og forhistorie, dens forløb og dens konsekvenser, som endte med en dyb konflikt mellem Knud Rasmussen og geologen Lauge Koch. Og han søger på grundlag af såvel kendt som hidtil ukendt materiale at besvare de spørgsmål og opklare de gåder, som fortsat diskuteres, og som har gjort ekspeditionen til "en værkende tand". Bogen er flot illustreret med fotos og kort.Pressen skriver: »”En værkende tand” er en interessant fortælling, hvor forfatteren har gjort et enormt researcharbejde […] En læsværdig fortælling, der pirrer ens interesse for de danske polarforskere og deres forskellige ekspeditioner.«– Bogblogger
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.