Historisk forskning: kildemateriale

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted. Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels? propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden. Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

Gennem femten år har Peter Øvig Knudsen skrevet bøger om nogle af de mest dramatiske og smertefulde begivenheder i nyere tids danmarkshistorie. På den ene side har han høstet anerkendelse og priser fra den brede offentlighed. På den anden side har bøgerne givet anledning til voldsom debat og kritik fra nogle af de involverede personer.I ”Nakkeskuddet - og andre historier om at beskrive virkeligheden” genopsøger Øvig Knudsen nogle af de alvorligste konflikter, han har haft med de levende kilder, og han fortæller om nogle af de kompromiser, han har måttet indgå i sit arbejde med at skrive sig op imod historien. Gennem disse historier giver Peter Øvig Knudsen et indblik i de overvejelser og udfordringer, der er forbundet med at fortælle virkeligheden. 

Dengang da jeg var pige er Knud Petersens erindringer om sin ungdom i Københavns homoseksuelle arbejderklassemiljø i 1910’erne og 1920’erne. Da den purunge, forældreløse Knud tilfældigt møder den bramfri hanpige Alvilda på et pissoir, bliver han hvirvlet ind i en helt ny verden, med mandejagt på Nørrevold, hanpigeballer og muntre timer hos Mutter Røv i Gothersgade. En københavnsk underverden, hvor man kun kender hinandens hanpigenavne, hvor skam, tabu, prostitution, længsel og savn er evige livsledsagere, og hvor man overlever hverdagens kummer på trods. Røverhistorier, humor, drømme og håb, antændt af små stjerneskud af medmenneskelighed og kærlighed - eller en lummer tete-a-tete i en baggård, hvis man er heldig at rende på et ordentligt mandfolk. Dengang da jeg var pige er et enestående kildeskrift, der føjer et helt nyt kapitel til Danmarks- og LGBT+-historien. Anne Nørkjær Bang, Ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet, og Dag Heede, lektor ved Syddansk Universitet, har skrevet et grundigt efterskrift, som ud over at sætte beretningen i historisk kontekst også indvier læseren i den fascinerende historie om de håndskrevne løsarks rejse fra skrivebordsskuffens støv og glemsel til den bog, du nu holder i hænderne.

In 1644 the University of Copenhagen established its first anatomical theatre. In addition to the instruction of students, research was also carried out in the Anatomy House. Here Thomas Bartholin, the Professor of Anatomy, demonstrated the thoraic duct and later the lymphatic vessels in a human being, an achievement that has brought him fame. In 1662 Thomas Bartholin published A Short Description of the Anatomy House in Copenhagen, which meticulously describes the layout of the Anatomy House alongside the first eighteen years of its history. This volume presents Bartholin's book for the first time in English, as well as the original Latin text, enabling a broader audience to draw on its various and detailed accounts. A commentary and an introduction as well as rich body of illustrations make this edition a valuable resource for historians of medicine.Niels W. Bruun is a Senior Research Fellow at the Royal Library Copenhagen.

Ludvig Holberg (1684-1754) var blandt meget andet en produktiv forfatter af historiske skrifter: danmarkshistorie, verdenshistorie, kirkehistorie og historiske biografier, alt i alt mere end halvdelen af hans samlede værk. Men hvilken slags historiker var han egentlig? Hvad var hans historieteori? Og hvordan så samtid og eftertid på hans historiske forfatterskab? Ja, hvordan ser vi på det i dag? Det er disse sammenhængende spørgsmål, denne lille bog sætter sig for at besvare med ambition om at bidrage til en forståelse af Holberg som "pragmatisk historiker".Sebastian Olden-Jørgensen (født 1964) er lektor i historie på Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Han har bl.a. skrevet indledning til Ludvig Holberg: Dannemarks og Norges Geistlige og Verdslige Staat (1749, DSL/UiB/Forlaget Vandkunsten, 2014), samt artikler om Holberg, naturretten og enevælden.

The process of the Orthodoxization of memory in Russia started long before the Russian Orthodox Church engaged in the memory politics. It was a grassrooted process initiated by both the living and the dead. By using religious symbols and rituals, various groups of living were restoring their relationship with the forgotten dead of Soviet repressions and war. When the Moscow Patriarchate has returned to active public life and started developing its religious memory infrastructure, the Orthodoxization process got a new up¿down dimension. Finally, a turn of the Putin¿s regime towards religious commemorative practices caused the disappearance of the boundary between religious and political memory. The bricolage memory, consisting of elements of Orthodox tradition and Soviet memory culture, appeared.

Das Vokaloeuvre von Josef StraussIn seinem heute weitgehend vergessenen Vokaloeuvre offenbart Josef Strauss seine melancholisch-dramatische Seite. Sechs Lieder, wahrscheinlich aus einer frühen Schaffensperiode, erzählen von Todessehnsucht, Trauer und einer im restlichen Werk kaum thematisierten Frömmigkeit.Fünf Lieder ¿ Elegie, Meineid, Der Todtengräber, Nachtgebeth und Der Bettler ¿ für eine tiefe Männerstimme gesetzt, sind bis heute im Autograph erhalten und wurden niemals zuvor veröffentlicht. Das sechste ¿ Wenn ein Kindlein faltet fromm die Hände ¿ erschien 1866 im Oesterreichischen Volkskalender.In dieser Edition setzt sich Günter Stummvoll kritisch mit dem Notentext auseinander, der die damalige musikalische Avantgarde als Josef Strauss¿ Inspirationsquelle erkennen lässt. Und schließlich wird mit dem Versuch der Rekonstruktion der Entstehungs- und Überlieferungsgeschichte eine Publikations- und Forschungslücke im OEuvre eines der wichtigsten Komponisten der Wiener Tanz- und Unterhaltungsmusik des 19. Jahrhunderts geschlossen.

Deutschland, Frankreich und die Schweiz - ein GeschichtsvergleichAm Oberrhein begegnen sich Frankreich, Deutschland und die Schweiz. Die Grenzen zwischen den drei Ländern sind heute kaum noch ein Hindernis für Ausflüge ins jeweilige Nachbarland. Deshalb ist Vielen kaum bewusst, wie stark sich die Erinnerungskultur in den drei Ländern voneinander unterscheidet. Denn das Geschichtsbild der Bevölkerung wird überwiegend von der eigenen Nationalgeschichte geprägt, die Geschichte des Nachbarlandes ist demgegenüber den meisten weitgehend unbekannt.Diese besser zu verstehen, ist ein Ziel dieses Buches und Voraussetzung für eine gelingende grenzüberschreitende Zusammenarbeit. Die Publikation gibt in knappen Texten einen schnellen Überblick über wichtige Unterschiede und Gemeinsamkeiten der deutschen, französischen und schweizerischen Geschichte am Oberrhein. Texte und Abbildungen stammen aus der Dreiländerausstellung, der Dauerausstellung des Dreiländermuseums Lörrach, das als einziges Museum in Europa mit seiner Sammlung, seinen Ausstellungen und vielen weiteren Angeboten die Geschichte von drei Ländern und zugleich einer Region systematisch transnational betrachtet.Englische Ausgabe

Kalendarium; Die Hussiten vpr Belzig; Ferch; Die Kriegergedenkstätte in Treuenbrietzen; Einwohnerzaheln einst und jetzt; Die Ausgrabung bei Cammer; Das kulturelle Leben unserer Altvorderen; Die Hoffbauer-Stiftung in Hermannswerder; Der Heldenhain in Werder; Die Kirche in Kanin; Carl Hagemeister; Balthasar Mentzius; Brück in der Mark; Reiherjagden im Lehniner Forst; Franzosenzeit in Deetz; der Obstgarten; Aus der kreisverwaltung; Behördenverzeichnis.

Das Jahr 1971 war für die SED einschneidend: Im Mai vollzog sich mit dem erzwungenen Rücktritt Walter Ulbrichts der einzige Machtwechsel in der DDR vor dem Sturz der Diktatur 1989. Unter dem neuen Generalsekretär Erich Honecker stieg Staatssicherheitsminister Mielke in das Politbüro auf. Mit den Berichten des MfS sollte die Herrschaft auch der neuen SED-Führung gesichert werden: Stimmungsberichte warnten vor der wachsenden Unzufriedenheit über die Versorgungslage ebenso wie Mielke eine hoch geheime Einschätzung zur Wahl Honeckers vorlegte. Missstände in den Prestigeprojekten der DDR-Wirtschaft und eklatante Schwierigkeiten der Energieversorgung machten deutlich, dass der von Honecker gewollte Umbau der DDR-Wirtschaft schwierig werden würde. Nicht zuletzt musste die SED-Führung feststellen, dass zehn Jahre nach der Grenzschließung spektakuläre Fluchten an der Tagesordnung waren. Zugleich zeichnete sich ab, dass die Mauer durch die Viermächte-Vereinbarung über Berlin und das Transitabkommen erste Löcher bekommen würde.

Reprint, Transkription aus der Fraktur und Neusatz. Es wird der Versuch unternommen, das Bild von Sanssouci mit Garten so zu zeichnen, wie es der König begründete und ausbaute. Unter diesem Gesichtspunkt wird die Geschichte von Sanssouci hier geschildert. Ist in dem Schloss bis auf wenige Ausnahmen alles so erhalten geblieben wie es zu Friedrichs Zeiten gewesen, so hat der Garten von Sanssouci und die Umgebung im Laufe der Jahre einen starken Wandel durchgemacht, ja zum Teil ist das Bild so verändert, dass wir uns von dem alten Zustande nur schwer eine deutliche Vorstellung machen können. Vom König selbst stammt der Plan für die Anlage des Schlosses, sowie des Gartens und trägt so den Stempel seines Geistes. Inhaltlich unveränderter Nachdruck des Titels aus dem Jahre 1926.

Ce livre commence aux rivages de la Grèce; il se termine bien près de ces mêmes rivages. C'est dire que la civilisation gréco-romaine le traverse et l'inspire presque tout entier. Nos étapes, elles sont au nombre de quatre, montrent, dans ce long vouge, l'épanouissement suprême de la fleur du génie grec, puis ses premières défaillances, ses lassitudes, ses ruines, et tes tristesses dernières d'un crépuscule finissant. Les traditions du théâtre athénien nous conseillaient cette quadruple division d'une tétralogie : et ce livre est mie sorte de drame qui, d'une logique implacable, s'achemine de son prologue à son dénouement. Les spectacles suffisent à nous raconter un peuple, mieux encore, tout un âge de l'humanité. L'homme se plait au spectacle de l'homme. Au-dessus, au-dessous des tréteaux qu'il se dresse, il aime à se retrouver acteur et spectateur. Qu'il poursuive un idéal de sublime beauté, qu'il ait soif de gaieté ou qu'il ait soif de sang, qu'il veuille rire ou pleurer, il lui faut toujours des pantins et des marionnettes. L'homme ne reste-t-il pas toujours plus ou moins un enfant ?

The Victorian rise of mass print media competed against persisting cults of orality: lectures, political speeches, and other oral formats were omnipresent. Still, cultures of lecturing and public speaking have remained surprisingly invisible in Victorian literary and cultural studies. These two anthology volumes explore this important cultural practice, tracing representations and fictionalisations of ephemeral oral performances through print and, sometimes, manuscript. From manuals of rhetoric via journalism and autobiography to fiction, the sources have been selected, introduced and annotated with care; some of them are published here for the first time (and most of them for the first time since the Victorian era). Both volumes combined also show how the vibrant scene of lecturing became increasingly more diversified, popularised, and socially inclusive. Vol. 1 thus addresses the problem of 'mixed speaking' (before both men and women), while vol. 2 is concerned centrally with the active participation of women in the cultures of lecturing and public speaking, from the early nineteenth century to the suffragettes.Vol. 1: The Art of Public Speaking - Speaking Techniques and Voice Production - Gesture and Attitude - Relationship with the Audience - Chairmanship - Managing Lectures and Lecture Tours - Public Reading and Reciting - Penny Readings - Humorous and Satirical Approaches.Vol. 2: Women and Elocution: Reading and Reciting - Women's Debating Clubs - Satirizing Women Speakers - Conversion to Suffragism and 'First Speech' - Training and Professionalising Women Lecturers.

The Victorian rise of mass print media competed against persisting cults of orality: lectures, political speeches, and other oral formats were omnipresent. Still, cultures of lecturing and public speaking have remained surprisingly invisible in Victorian literary and cultural studies. These two anthology volumes explore this important cultural practice, tracing representations and fictionalisations of ephemeral oral performances through print and, sometimes, manuscript. From manuals of rhetoric via journalism and autobiography to fiction, the sources have been selected, introduced and annotated with care; some of them are published here for the first time (and most of them for the first time since the Victorian era). Both volumes combined also show how the vibrant scene of lecturing became increasingly more diversified, popularised, and socially inclusive. Vol. 1 thus addresses the problem of 'mixed speaking' (before both men and women), while vol. 2 is concerned centrally with the active participation of women in the cultures of lecturing and public speaking, from the early nineteenth century to the suffragettes.Vol. 1: The Art of Public Speaking - Speaking Techniques and Voice Production - Gesture and Attitude - Relationship with the Audience - Chairmanship - Managing Lectures and Lecture Tours - Public Reading and Reciting - Penny Readings - Humorous and Satirical Approaches.Vol. 2: Women and Elocution: Reading and Reciting - Women's Debating Clubs - Satirizing Women Speakers - Conversion to Suffragism and 'First Speech' - Training and Professionalising Women Lecturers.

Faszination, Inspiration und sexuelle Freiheit - ein neuer Blick auf englische Autor*innenund ihr Berlin der Goldenen Zwanziger.John Chancellor stellte 1929 in seinem Reiseführer »How to Be Happy in Berlin« eine Frage, die englische Autor*innen insgesamt seit mehr als hundert Jahren beschäftigt - mit unterschiedlichsten Antworten und weitreichender kultureller Wirkung. Neben W. H. Auden, Christopher Isherwood und Stephen Spender, dem berühmten Dreigestirn, das mit seinen Texten und deren Verfilmungen den Grundstein für den Mythos Berlins legte, spielten dabei auch unbekanntere Stimmen eine Rolle: Die Übersetzerin Freuds, Alix Strachey, die aus Berlin eine Fülle lebendiger Briefen an ihren Ehemann James in London schrieb. Die Botschaftergattin Helen D`Abernon, die in ihren Memoiren das soziale Elend Berlins nach dem Ersten Weltkrieg ebenso beschreibt wie die rauschenden Feste in der britischen Botschaft. Oder der pro-faschistische Avantgard-Autor Wyndham Lewis, der in Berlin zunächst der Faszination für Hitler erlag und gegen die sexuelle Freizügigkeit Berlins in der Weimarer Republik wetterte.Der zweisprachige und reich bebilderte Begleitband zur gleichnamigen Ausstellung geht den vielfältigen Spuren dieser und vieler weiterer Autor*innen nach. Zugleich erklärt er, wie vor allem die männlichen Autoren den Mythos Berlins aktiv herbeischrieben und an welchen Orten sich das abspielte, was in englischen Briefen, Romanen, Memoiren, Reiseführern und Tagebüchern zu höchst ambivalenten Berlinbildern verarbeitet wurde. Dieser Mythos wirkt bis heute nach und findet etwa sein Echo in den Werken gegenwärtiger englischsprachiger Autor*innen, die sich Berlin als Zufluchtsort nach dem Brexit gesucht haben.

En af de mest kendte og udbredte levnedsskildringer af Frans af Assisis liv skrevet af Bonaventura i 1263.Frans af Assisi er blevet en af middelalderens mest fascinerende skikkelser. Gennem sin livsførelse og spiritualitet blev han den store inspirator, der allerede mens han levede fik tusindvis af efterfølgere. To klosterordner, en for mænd og en for kvinder, opstod efter ham. I en tid, hvor kristne og muslimer bekrigede hinanden på det grusomste, rejste han gennem krigsområdet til sultanen med et budskab om fred. Hans levned udgør også i dag en inspiration til fordybelse. Hans grav besøges hvert år af tusindvis af turister og pilgrimme fra hele verden, og i Assisi mødes repræsentanter fra forskellige religioner til bøn for fred.Den mest kendte og udbredte levnedsskildring af Frans’ liv er skrevet af Bonaventura. Bonaventura levede samtidig med Frans, og hans levnedsskildring blev den af kirken autoriserede skildring af Frans’ liv. Bonaventuras skildring er oversat af pastor Johannes Jong og tilføjet en introduktion, skrevet af pastor Lisbeth Mannerup Nielsen.

Hvem bestemmer hvad der er god videnskab? I det 19. og 20. århundrede har svaret været universitetets professorer: De fastlagde de videnskabelige normer, f.eks. gennem eksamenskrav, disputatsbedømmelser og lærerindstillinger. I Professoratet beskriver Pelle Oliver Larsen hvorledes akademikere opnåede en sådan magt ved Det Filosofiske Fakultet i København i årene 1870-1920: Hvordan blev man professor? Hvad var beslutningsgrundlaget for udnævnelsen?Da universitetets lærerforsamling i 1904 anbefalede at give kvinder adgang til universitetets videnskabelige stillinger, blev der argumenteret med at det var i overensstemmelse med "den nedarvede regel": Kun videnskabelige kvalifikationer tæller når et professorat skal besættes. I virkeligheden var denne nedarvede regel et resultat at endnu uafsluttede forhandlinger og kampe.Kampen om Det Filosofiske Fakultet blev udkæmpet på flere fronter. Det var en indre kamp i universitetet og fakultetet om videnskabelige idealer og betydningen af politik og religion, køn og moral i videnskabens verden. Men det var også en ydre kamp mod statsmagten, der krævede loyalitet af sine embedsmænd - også professorerne. I bogen fortælles om hvorledes modernisterne gradvis vandt denne kamp: Fakultetet løsrev sig fra staten og gjorde videnskabskriteriet til det eneste gyldige.Centralt i denne fortælling står sagen om Georg Brandes' forhold til universitetet. Brandes ansøgte i 1871 om ansættelse i litteraturhistorie, men blev afvist af politiske årsager. I løbet af de næste 30 år kom det ved flere lejligheder på tale at gøre Brandes til professor. Bogen indeholder den hidtil mest udførlige analyse af denne sag, der fik stor symbolsk betydning fordi den tydeliggjorde at videnskabelige og politiske kvalifikationer ikke nødvendigvis følges ad.Pelle Oliver Larsen er ph.d. i historie og ansat som videnskabelig assistens på Institut for Kultur og Smafund, Aarhus Universitet.