Europæisk historie: reformationen

At påstå at jorden bevæger sig, og ikke er verdens centrum, var tåbeligt, filosofisk absurd og kættersk - mente inkvisitionens eksperter. Goethe mente, at ingen opdagelse har haft en større indflydelse på menneskets forestillinger end Kopernikus', og skrev: "Hvad skete der med Paradis? ... med troen på vore sanser? med den poetisk-religiøse tros sandhed?" efterhånden som flere og flere modtog tvivlens gave, forvandledes verden. Tvivl avler tolerance, men tolerancen lod vente på sig, og imens intensiveredes hekseforfølgelserne, og modreformationen søgte, med jesuitterne i spidsen, at tilbageerobre hvad der var tabt til protestanterne. Frankrig tæller 8 religionskrige, fra 1562 til 1598, og de protestantiske nederlændere kæmpede i 80 år før de vandt uafhængighed af det katolske Spanien. Kejserrigets befolkning blev reduceret med en tredjedel under Trediveårskrigen. Trediveårskrigen blev starten på det svenske 'stormaktsväldet', og på den deraf følgende danske deroute, landet kom sig aldrig over det katastrofale nederlag til den svensk-hollandske flåde, den 13de oktober 1644, og Danmark var et af de få europæiske lande der ingen del havde i den Westfalske fred.

Martin Luther på 4 minutter er vinderteksten i en konkurrence Kirkeministeriet udskrev i anledningen af reformationsjubilæet i 2017. Det her er historien om den hellige mand Der gjorde op med det katolske i hellig forstand Som du nok har gættet – er manden Martin Luther Her er hans historie på fire minutter. Teksten blev fremført som en rap af skolebørn i en film. Den vandt i kategorien bedste film fra indskolingen.

Luther skrevet omkring 40 sange. De fleste så dagens lys i 1524, hvor de første evangeliske sangbøger gik i trykken. Den første sangbog, der udkom under Luthers medvirken og med hans forord, er »Geystliche gesang Buchleyn«, Wittenberg 1524. Dette er en korsangbog med et hæfte for hver korstemme. Den blev til ved et samarbejde mellem Luther og komponisten og korlederen Johann Walther. Den indeholder hele 24 salmer af Luther. I 1528 udkom sangbogen i en ny udgave med 4 nye sange af Luther og med et nyt forord. Den sidste udgave, der udkom under Luthers medvirken var i 1545, trykt i Lepzig af Valentin Babst og med et nyt forord af Luther. Den indeholder alle Luthers sange og også en særskilt afdeling med begravelsessange og tekster med et særligt forord af Luther. Denne del med sange og tekster til begravelser var allerede udkommet i særtryk i 1542. Alle Luthers forord bringes her i en ny oversættelse sammen med hans forord til Georg Rhaus »Symphoniae iucundae« (Skønne symfonier) fra 1538 og forordet til Johann Walthers digtsamling »Lob und Preis der löblichen Kunst Musica« ligeledes fra 1538, hvor Luther skriver forordet på vers »Fru Musik«. Desuden bringes alle Luthers sange i originaludgaverne sammen med en ordret dansk oversættelse, som ikke direkte er sangbar, men til gengæld får alle Luthers tanker med. Det går ofte tabt ved en gendigtning, som skal passe med versefødderne. I øvrigt findes 21 af Luthers sange gendigtet i Den Danske Salmebog med større eller mindre held.

Originaltitlen på dette lille skrift fra 1530 er »Von den Schlüsseln«, som direkte oversat betyder »Om nøglerne«. De nøgler, det drejer sig om, er dem, som Kristus nævner i Matthæusevangeliet 16, 19, nemlig nøglerne til Himmeriget. Helt konkret handler det om menighedens fuldmagt til at tilsige syndernes forladelse til et kristent menneske, der er faldet i en synd og som nu angrer og fortryder det. Men også om menighedens fuldmagt til at udelukke en person fra menighedens fællesskab, hvis vedkommende person stædigt fastholder sin synd. Hensigten er imidlertid den positive, at denne udelukkelse må føre til omvendelse og fornyet indtræden i fællesskabet. I nutidens folkekirke kender man det fra skriftemålet, som bruges mere eller mindre flittigt rundt omkring i landet. Skriftemålet kan foregå offentligt i kirken, hvor præsten på menighedens vegne fremsiger en almen syndsbekendelse og derefter også tilsiger en almen tilsigelse af syndernes forladelse. Skriftemålet kan også foregå enkeltvis ved en personlig samtale med præsten eller en anden sjælesørger. Her er der mulighed for at gå ind i konkrete, personlige problemer, som så kan afsluttes med en lige så konkret og personlig tilsigelse af syndernes forladelse netop for denne person i vedkommendes specielle situation. Hovedvægten ligger altså ikke på en opremsning af en række synder, men i den hjælp, man kan hente i de ting, man kæmper med og lider under, og i den helt personlige tilsigelse af syndernes forladelse. Det sidste er det, man kalder absolution, som betyder »at løse«, underforstået, at løse fra synden. Det er her nøglerne kommer ind, som det middel, der løser fra synden. Nøglerne løser eller låser op. De løser fra synden og låser op til Himmerige. Det er derfor Kristus kalder dem Himmeriges nøgler. I titlen har jeg valgt at oversætte og kalde disse nøgler for »Nådens nøgler«, fordi de helt bogstaveligt formidler Guds nåde til den enkelte. De er nådemidler på linje med prædikenen, dåben og nadveren. Om man så også direkte vil kalde dem sakramenter er for Luther udelukkende et definitionsspørgsmål. Men at nøglerne og absolutionen er et nådemiddel, hersker de på intet tidspunkt tvivl om hos Luther. Teksten er oversat fra Weimar-udgaven 30 II, 465-507. Overskrifterne er ikke oprindelige.

Luther skriver dette lille skrift i 1535 efter ønske fra sin barber, mester Peter. Han ville gerne have en enkel og overskuelig vejledning til, hvordan man bedst holder andagt og beder til Gud. Luther fortæller, hvordan han selv gør og giver enkelte gode råd. Han understreger især, at man skal være åben for Guds stemme under bønnen og at man skal koncentrere sig om det, man beder om. Desuden kan det være godt at have en tekst og en fast fremgangsmåde at støtte sig til, uden at man dog skal være bundet af det. Oversættelsen er foretaget efter originalteksten i Weimar Udgaven (WA) 38, 358-75: Eine einfältige Weise zu beten für einen guten Freund, 1535.

I anledningen af 500-års jubilæet for reformationens begyndelse bringes her alle Luthers fortaler til bibelens bøger, sådan som de findes i originaludgaven fra 1545. Denne udgave var en revision af oversættelsen af bibelen fra 1534. Det er den sidste udgave fra Luthers hånd. En del af fortalerne til de enkelte bøger er helt nyskrevet, så enkelte kritiske bemærkninger om den bibelske kanon i fortalerne til Det Nye Testamente fra 1522 nu er udeladt. Blandt andet er fortalen til Johannes' Åbenbaring udvidet betydelig og er en lille kommentar til bogen. Sammen med den lange fortale til Daniels Bog giver det et spændende indblik i Luthers tanker om de sidste tider. Luthers udlægning af Daniel 12 har ikke været tilgængelig på dansk i nyere tid og indeholder oplysninger, der bekræfter, at Luthers opdagelse af evangeliet først fandt sted efter 1517. Og apropos jubilæumsåret for reformationens begyndelse, så understreget Luthers beskrivelse netop, at de 95 teser kun var begyndelsen på reformationen og ikke indeholder den nye forståelse af evangeliet, som Luther først kom frem til omkring 1518 - 1519.

Martin Luthers skrifte Om den hellige Dåb fra 1535 er det sidste skrift, han selv udgav om dåben. Hvor hans tidligere skrifter om emnet ofte er rettet mod en bestemt front, giver Luther her sit mest sammenfattende syn på dåben og forholdet mellem dåb og tro. Det er en fyldig og klar skildring af det reformatoriske dåbssyn, som trækker linjerne op både over for den pavelige gerningslære og automatik og gendøbernes afvisning af de ydre nådemidlers betydning for troen. Dåben har både en objektiv side, som står fast uafhængig af både præsten og den døbte, men denne objektive side bliver kun til frelsende gavn, hvor den modtages i troen. Genfødelse og tro følges ifølge Luther altid ad, så hvor der ingen tro er, er der heller ingen genfødelse. Bogen er oversat efter originalteksten i Weimar-udgaven: WA 37, 627-672.

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon. Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon. Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon. Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Fra juni 1535 til november 1545 forelæste Luther over Første Mosebog på universitetet i Wittenberg. Med længere og kortere ophold var han således beskæftiget med »Den kære Genesis« de ti sidste år af sit liv. Forelæsningerne blev nedskrevet af hans tro stenografer Dr. Caspar Cruciger og Georg Rörer. Veit Dietrich og Hieronymus Besold stod for redigeringen. Det første bind udkom i 1544 med Luthers forord, hvor han roser alle for deres flid og arbejde med udgivelsen. De sidste tre bind udkom først efter Luthers død i årene 1552-54. Bind 3 med et forord af Melanchthon.1 Forelæsningerne fylder tre tykke bind i Weimar-udgaven (WA 42-44), så på grund af omfanget bibeholdes opdelingen i de oprindelige fire bind: 1. Bind, 1544: kap. 1-11,26 2. Bind, 1550: kap. 11,27-25,10 3. Bind, 1552: kap. 25,11-36 4. Bind, 1554: kap. 37-50 Alle ord og emner kan søges på lutherdansk.dk

Efter idé og oplæg fra Kurt Alands tyske Luther-lexikon. 620 emner og opslagsord, 1620 citater med angivelse af placering i Luthers skrifter. Med angivelse af både hvor de originale citater findes i Weimar-udgaven og i oversættelserne. Hvis man ønsker at læse et citat i dets sammenhæng, kan man i de fleste tilfælde let finde frem til en dansk oversættelse ved hjælp af oplysningerne under hvert citat. På net-siden lutherdansk.dk kan man se, om der er en oversættelse af det pågældende skrift, citatet er hentet fra. Hvis der ikke er en dansk oversættelse, er der henvisninger til eventuelle norske, svenske eller engelske. Er der problemer med at finde et citat eller et emne i den forbindelse, er man velkommen til at bruge Direkte Luther-hjælp. En bog med citater fra Luthers skrifter vil altid være ufuldkommen på grund af det kæmpe kildemateriale. Så der vil sikkert være mange gode citater, der mangler her. Men man er velkommen til at sende citater ind, som måske kan komme med i næste udgave. Så på med brillerne og frem med blyant og saks.

Luther prædikede ofte for menigheden i Wittenberg. Det var når bykirkens sognepræst Johannes Bugenhagen var på rejse for at indrette kirke- og skolevæsenet i andre lande, blandt andet i Danmark. Under Bugenhagens ophold i Lübeck fra november 1530 prædikede Luther fortløbende over Matthæus 5-7. Disse prædikener over Bjergprædikenen udkom første gang i 1532. Gennemgangen af disse centrale kapitler i Matthæusevangeliet er således den modne og afklarede reformators forkyndelse for den almindelige kirkegænger. Og det er en udlægning af Bjergprædikenen, der fokuserer på det almindelige kristne liv i de daglige opgaver. Det er ikke en symbolsk, åndelig bortfortolkning, men en fastholden af de etiske krav i hverdagen. Men det er samtidig på Kristi nådes fundament og med Helligåndens kraft og kærlighed.

Martin Luthers originale Huspostil fra 1545 bringes her for første gang i dansk oversættelse. Det drejer sig om prædikener, som Luther har holdt i sit hjem i begyndelsen af 1530erne. Det drejer sig således netop om prædikener, Luther har holdt midt i reformationens rige blomstringstid, hvor de evangeliske tanker virkelig havde fundet fæste. Prædikenerne er nedskrevet af Viet Dietrich, som var Luthers bordfælle og som udgav disse prædikener med Luthers forord og godkendelse. Bogen fik titlen Huspostillen for at skelne den fra Kirkepostillen. Men »Huset« er jo her til det tidligere kloster, som han og Käthe fik i bryllupsgave af Kurfyrsten. Her serverede Käthe middag for 30-40 personer hver dag, så det er denne store flok, Luther har holdt sine prædikener for. Bogen er forsynet med en alfabetisk liste over prædiketeksterne. Desuden kan man søge på alle ord og vendinger på lutherdansk.dk På forsiden kan man se Luthers »Hus«, det nuværende Lutherhaus i Wittenberg.

Skriftet "Vejledning for menighederne" er en nyoversættelse af "Unterricht der Visitatoren", som Luther udgav første gang i 1528 med Melanchthon som medforfatter. I 1538 gav han det en lettere revision. Det er denne reviderede udgave fra 1538, der nu gengives her. Skriftet har speciel interesse for den danske kirke, da det nævnes i Kirkeordinansen blandt kirkens syv grundbøger, som enhver præst skulle eje og benytte. Visitatsbogen, med Luther som forfatter og redaktør og Melanchthon som medforfatter, er således et af kirkens helt grundlæggende dokumenter. Det er den evangelisk-lutherske kirke set ud fra en praktiske og konkret synsvinkel. Det var sådan man ønskede sig den nye evangelieforståelse udmøntet i praksis i de lutherske menigheder.

Karl herskede over det første rige, hvor solen aldrig gik ned, og hans svoger Christian over Norden, fra Grønland til Finland. Karl huskes mest for sine krige, mod franskmænd, protestanter og muslimer, Christian for det besynderlige blodbad i Stockholm, hvor hans bedste svenske venner blev henrettet som de første. Begge fyrster blev ramt af reformationen, som ødelagde kejserens (og pavens) drøm om at lade nationerne forsvinde, og som fik Christian til at konvertere, frem og tilbage. Karls ærkefjende, Frans I, bragte renæssancen til Frankrig, og allierede sig med tyrkere og tyske protestanter, mens Gustav Vasa allierede sig med svenske bønder og med Christians farbror, Frederik I, der først forjog den af Gud udvalgte konge, og derefter satte ham i fængsel. Spanske eventyrere erobrede riger i den nye verden, på Karls vegne, mens hans tyske tropper tog sig af 'il saco di Roma'. Det lykkedes ikke for Karl at give kejsertitlen videre til sin søn, og Christians døtre genvandt aldrig Norden.

I 1517 slog Luther sine teser til debat af afladshandelen op i Wittenberg. Det blev begyndelsen til reformationen, og dermed er det et centralt årstal i Europas historie. 100 år senere begyndte man at afholde fejringer for det reformatoriske gennembrud – og det har man gjort lige siden. 2017 var den internationale fejring af reforma­tionens første 500 år. Men hvorfor har vi holdt jubilæer – og hvorfor bliver vi ved med det? Et svar kunne være, at hver tid har sin Luther, hver tid sin forståelse af reformationen. Når nu 2017 er overstået, kan der være grund til at diskutere, hvad der særligt prægede reformations­jubilæet i 2017. Det var i Danmark det første jubilæum i et multi­kulturelt samfund og i en situation, hvor velfærdsstaten var til debat. Hvad har vi i 2017 lært om erindring og historie, teologi og identitet, og om det danske samfund? Tre forfattere sætter 2017-jubilæet i perspektiv. Carsten Bach-Nielsen er lektor i kirkehistorie på Aarhus Universitet, Niels Henrik Gregersen er professor i systematisk teologi (samtidsteologi) på Københavns Universitet og Niels Kærgård er fhv. økonomisk overvismand og professor emeritus i jordbrugsøkonomi ved Københavns Universitet.

Efter fremlæggelsen af Den Augsburgske Bekendelse i 1530 forelæste Luther over Galaterbrevet. I foråret 1532 valgte Luther dernæst at gennemgå tre udvalgte Salmer, nemlig Salme 2, 51 og 45. I disse Salmer gennemarbejder Luther atter de centrale temaer i den reformatoriske teologi i en om muligt endnu mere finpudset og klar udgave. Luther fremsætter heri sin hovedtese: Teologiens egentlige genstand er det syndige menneske, der er skyldig og fortabt, og den retfærdiggørende Gud, der er det syndige menneskes frelser. Luthers forelæsning over Salme 51 foregik på latin. Den udkom i bogform i 1538 og også oversat til tysk 1539. Den oprindelige latinske tekst har flere spændende teologiske udtryk og emner, som den tyske oversættelse ikke har med, så derfor følger oversættelse her den originale latinske tekst, som findes i WA 40 II, 315-470.

Martin Luthers store Kirkepostil udkommer nu i en ny dansk oversættelse. Den omfatter Luthers prædikener over hele kirkeårets første tekstrække med både evangelierne og brevene. Kirkepostillen fremkom ikke fuldt færdig på én gang. Afbrudt af de historiske begivenheder omkring reformationens voldsomme begivenheder udkom den over en årrække i større og mindre stykker. Først i 1543-44 forelå den fuldt færdigt med Luthers forord. Det er denne udgave der her bringes i en ny dansk oversættelse, sammenholdt med den tidligere dansk-norske oversættelse udgivet i Stavanger 1862. På grund af Kirkepostillens store omfang udgives den nu 3 bind: Bind 1: Advent til helligtrekonger Bind 2: Første søndag efter helligtrekonger til pinse Bind 3: Trinitatistiden På net-siden lutherdansk.dk findes der en samlet oversigt over alle prædikenerne. Desuden er der her mulighed for at søge på ord og vendinger i hele Kirkepostillen.

Martin Luthers store Kirkepostil udkommer nu i en ny dansk oversættelse. Den omfatter Luthers prædikener over hele kirkeårets første tekstrække med både evangelierne og brevene. Kirkepostillen fremkom ikke fuldt færdig på én gang. Afbrudt af de historiske begivenheder omkring reformationens voldsomme begivenheder udkom den over en årrække i større og mindre stykker. Først i 1543-44 forelå den fuldt færdigt med Luthers forord. Det er denne udgave der her bringes i en ny dansk oversættelse, sammenholdt med den tidligere dansk-norske oversættelse udgivet i Stavanger 1862. På grund af Kirkepostillens store omfang udgives den nu 3 bind: Bind 1: Advent til helligtrekonger Bind 2: Første søndag efter helligtrekonger til pinse Bind 3: Trinitatistiden På net-siden lutherdansk.dk findes der en samlet oversigt over alle prædikenerne. Desuden er der her mulighed for at søge på ord og vendinger i hele Kirkepostillen.

Evangelium og samfundslivFotografisk optryk af udgave fra 1964. Serien er udgivetførste gang 1962-83. Bind 4 indeholder:Om Luthers samfundsforståelse (af Torben Christensen)Til den kristne adel af den tyske nation om reformation afkristenhedenOm lydighed mod den verdslige øvrighedEn fredsappel i anledning af de schwabiske bønders tolvartiklerImod bøndernes røver- og morderbanderÅbent brev om det skarpe skrift imod bønderneKan soldater også have Guds nåde?Om forretningsvirksomhedTil rådherrerne i alle Tysklands byerEn appel til ridderne a den tyske orden …

Bibelfortolkning og prædikener.Fotografisk optryk af udgave fra 1964. Serien er udgivetførste gang 1962-83. Bind 3 indeholder:Fortalerne til de bibelske skrifterMagnificatDen skønne lovsang10 udvalgte prædikener

Skrifterne om kirke og gudstjenesteFotografisk optryk af udgave fra 1963. Serien er udgivetførste gang 1962-83. Bind 2 indeholder:Otte prædikener holdt i WittenbergOm menighedens læretugt og præstevalgOm gudstjenestens ordning i menighedenDen tyske messeStore katekismusLille katekismusOm koncilierne og kirken

Luthers holdning til jøder og muslimer har ofte påkaldt sig opmærksomhed i pressen og andre steder i offentligheden. Eftervirkningerne af hans antijødiske bøger blev skæbnesvangre op gennem historien, ikke mindst fordi nazisterne kunne bruge dem i deres antisemitiske ideologi og jødeudryddelse. Datidens islamiske tyrkere var den anden store gruppe af ikke-kristne, som Luther skrev imod.Bogen bringer en redegørelse for de historiske rammer, Luthers baggrund og mulige hensigter med at skrive om jøder og tyrkere. I hvilket omfang kan Luther gøres ansvarlig for senere tiders brug og eventuelle misbrug af hans tanker her? Kortfattet omtales også disse emners virkningshistorie i Danmark.

Bogen ser nærmere på, hvorfor vi historisk set næsten har fået ligestilling mellem kønnene.Bogen ser nærmere på, hvorfor vi næsten har fået ligestilling mellem kønnene. Skyldes det Luther, eller er ligestillingen sket på trods af Luther? Bogen ser på Luthers forhold til kvinder og seksualitet og vigtigere; på den danske reformations betydning for forholdet mellem kønnene.Derfor undersøges i bogen kvindens stilling i det middelalderlige samfund, kvindens muligheder på “arbejdsmarkedet”, kvindens seksuelle muligheder, kvindens muligheder for at deltage i en politisk proces osv. Dette sammenlignes med kvindeliv i reformationsårene og i tiden efter. Betød reformationen en bedre tilværelse for kvinderne, eller var reformationen et tilbageskridt for kvinder, som det tog århundreder at komme fri af?Torben Svendrup er ph.d., historiker og har udgivet mere end 30 bøger om kultur og mentalitetshistorie. Han har deltaget i en række TV-udsendelser om middelalderhistorie og underviser på Folkeuniversitetet i København.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.

Jubilæer er mærkedage, som ofte giver anledning til, at man på museerne præsenterer en bestemt kunstner, et bestemt emne eller en skelsættende historisk begivenhed. 500 året for Luthers opslag af teserne på døren i Wittenberg er en sådan anledning. Den satte gang i en række forskellige tiltag i jubilæumsåret. Et af disse er vandreudstillingen, hvortil denne udgivelse udgør udstillingskataloget.I alt 25 kunstnere deltog på udstillingen: Lise Blomberg Andersen, Martin Erik Andersen, Bank & Rau, Kaspar Bonnén, Peter Brandes, Peter Linde Busk, Peter Callesen, Viera Collaro, Maja Lisa Engelhardt, Anette Harboe Flensburg, Erik A. Frandsen, Leonard Forslund, Ib Monrad Hansen, Lise Harlev, Hein Heinsen, Sophia Kalkau, Janne Klerk, Christian Lemmerz, Karin Lorentzen, Ulrik Møller, Kirstine Roepstorff, Trine Søndergaard, Alexander Tovborg, Laila Westergaard og Ebbe Stub Wittrup.Kunstnerne præsenteres og kommer til orde i form af interviews med Lisbeth Bonde, som desuden bidrager med et essay med titlen »At gøre billeder af det ufremstillelige«. Her perspektiverer Bonde kunstnernes værker og udsagn ved at sætte dem i relation til billedkunsten historiske mellemværende med kirken. I essayet »En stråle af blod: Luther, Cranach og billedet« tager Henrik Wivel afsæt i et værk fra reformationstidens store billedmager, Cranach. Med en tolkning af midterpartiet af Cranachs altertavle i St. Peter og Paul Kirken i Weimar peger Wivel på den visuelle kultur, der med Luther mister status som repræsenterende det guddommelige og i stedet forvandles til illustration og dermed instrumentaliseres. Det er ikke alene kunstens forandrede status, men også dens frisættelse, Wivel beskriver i sin tolkning af Cranachs alterbillede. Den frisættelse af det kristne menneske, Luther fremfører i skriftet Om et kristenmenneskes frihed, gælder også kunstneren.Udstillingens koncept er udviklet med afsæt i en idé af medlem af Præsidiet for Reformationsjubilæet i Danmark, billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt.Udgivet i samarbejde med Ribe Kunstmuseum.

Bogen ser nærmere på, hvorfor vi danskere er så flittige, som vi er, og på reformationen og protestantismen betydning for arbejdssynet i dag?Denne lille bog ser nærmere på, hvorfor vi danskere er så flittige, som vi er. En populær forklaring er vores særlige protestantiske arbejdsmoral. Men hvor meget har reformationen og protestantismen egentlig betydet for vores syn på arbejdet i dag? Måske er der andre fænomener som f.eks. arbejderbevægelsen og velfærdsstaten, som har haft større betydning? For mange bliver arbejdet i dag en kilde til stress og ubehag. Måske er det på tide at se kritisk på vores arbejdsmoral?Bogen er ikke alene en introduktion til arbejdets historie fra reformationen til i dag. Den er også et oplæg til debat om, hvordan vi kommer til at arbejde bedre og med større tilfredshed, frem for blot at arbejde mere. Lars K. Christensen er ph.d. og cand.mag. i historie og filosofi. Han er ansat som museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseets enhed for Verdenskulturer og Nyere Tid.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.

“Vi skal bede på samme måde, som en hund ser på et stykke kød”, siger Luther i en af sine bordtaler. Luthers bønner er som bordtalerne karakteriseret ved en udogmatisk tone. Luther henvender sig i sine bønner direkte og tillidsfuldt til Gud i en klar erkendelse af egen skrøbelighed. Bogen er på en gang en bønnebog til dagligbrug og en mulighed for at lære reformatoren Martin Luther bedre at kende. Forord af Peter Skov-­Jakobsen, biskop Københavns Stift.