Specifikke områders historie

Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.SKIBET FRA HELVEDE er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan Anden Verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne - med en gruppe modstandsfolk, lokale læger og Dansk Røde Kors-medlemmer i spidsen - satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.SKIBET FRA HELVEDE er en fortælling om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed - og en historie om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.

“Et must-read”- The Economist I sin anmelderroste bestseller fortæller James Hawes historien om Europas mest beundrede og frygtede land, hele vejen fra Julius Cæsar til Angela Merkel. Med mere end 100 kort og billeder giver bogen et friskt, kortfattet og underholdende forsøg på at svare på spørgsmålene: Hvad er Tyskland? Ser landet mod vest eller øst? Er det overhovedet ét land? “Et fremragende og elegant skrevet overblik over Tysklands historie fra jernalderen til Angela Merkel. Autoritativ og tilgængelig”- The New European “En seriøs, velresearchet og radikal gentænkning af de store linjer i Tysklands politiske liv”- Nicholas Boyle, professor i tysk, Cambridge University “Levende og vidtfavnende. Jeg kender ingen bedre gennemgang af historien om dette fantastiske land”- Philip Pullman

Klassisk værk i ny, smuk indpakning.I 1987 udkom mammutværket Dansk Møbelkunst gennem 40 år i fire bind. Værket, som?betragtes som en bibel for enhver med interesse for dansk møbeldesigns guldalder, er et?4-bindsværk på i alt 1372 sider med 1780 s/h fotos og illustrationer.Værket viser samtlige møbler, der blev præsenteret på Københavns Snedkerlaugs årlige udstillinger 1927-1966. Det er det vigtigste referenceværk for alle, der er beskæftiger sig seriøst med danske møbler fra denne periode.?Københavns Snedkerlaugs årlige udstillinger var stedet, hvor nye?tanker og ideer blev præsenteret for siden at blive spredt og sætte spor både i Danmark og i udlandet. Udstillingerne bidrog væsentligt til dansk møbeldesigns store internationale succes.Grete Jalks bog er et kildeskrift af uvurderlig betydning, og det har gennem årene fået kultstatus og har været uhyre svært og kostbart at opdrive.Den nye udgave af Dansk Møbelkunst gennem 40 år har fået et smukt udstyr med omslag og kassette designet af Harvey Macaulay, professor Per Mollerup har skrevet et nyt forord, mens indholdet er et uændret optryk af den oprindelige udgave. Al tekst er på både dansk og engelsk.Med denne genudgivelse er det igen muligt for alle at eje dette unikke referenceværk.

”Vær forsigtig, støvet er det værste,” formanede vores guide os, da vi iklædt sikkerhedsdragt og med en geigertæller ved hånden gik rundt i folks lejligheder og huse med en følelse af, at der hvert øjeblik kunne træde nogen ind ad døren. Da atomreaktoren på atomværket ved byerne Pripjat og Tjernobyl i Ukraine nedsmeltede og eksploderede, skabte det en verdenskatastrofe. Lokalt og globalt. Heldigvis for Danmark var vindretningen gunstig den forårsdag i april i 1986.I dag ligger store områder øde omkring reaktoren i sin sarkofag. Som et moderne Pompeji vidner byernes golde bygninger og tomme gader om en katastrofe, der kom bag på alle. Og om en befolkning, der i al hast og stilhed blev forflyttet. Børn og voksne, unge og gamle. Tjernobyl er – set fra et dansk og europæisk perspektiv – hele historien om atomulykken inde fra sovjettidens magtfulde korridorer og med et udsyn til den globale verdensorden, den kolde krig og til Tjernobyl som årsagen til Sovjetunionens endelige fald. I dag står vi tilbage med et evigt problem, som bogens fotos så grusomt og smukt bevidner. Peter Suppli Benson er journalist og udlandskorrespondent på Berlingske.

Om morgenen den 21. marts 1945 letter 50 Royal Air Force-maskiner i England med kurs stik øst. De passerer Nordsøen i 15 meters højde, suser ind over Jylland og Øerne, inden første angrebsbølge når København hen ad formiddagen. Målet er Shellhuset, Gestapos frygtede hovedkvarter i Shellhuset ved Vesterport midt i København, hvor det hemmelige tyske politi fører arkiv over modstandsbevægelsen og holder ledende frihedskæmpere indespærret. Aktionen tegner til at blive en succes, da de første bomber rammer. Men undervejs er noget gået galt. En af RAF-maskinerne, et Mosquito-bombefly fra første angrebsbølge, strejfer en lysmast på baneterrænnet ved Kongens Enghave, taber højde ind over Vesterbro og styrter ned i et garageanlæg for enden af Frederiksberg Allé. Da anden og tredje bølge af bombeflyvere når København, forveksler piloterne røgen fra den brændende flyver med bombemålet, smider deres bombelast - og forvandler et beboelseskvarter og, mest tragisk, Den Franske Skole til et inferno. Historiker og museumsinspektør Christian Aagaard opruller i denne bog dramaet om en af de mest skelsættende dage i besættelseshistorien. En dag, der på tragisk vis kostede 86 skolebørn livet og brændte sig ind i hukommelsen på en hel generation af københavnere. Men også en dag af stor strategisk vigtighed, både for modstandsbevægelsens kamp og for Danmarks status som allieret land på randen af Nazitysklands sammenbrud. Bogen er båret af unikke og ikke tidligere optrykte fotos fra hændelserne.

Folkevandringerne hører tæt sammen med historiens store vendepunkter. Mennesket har altid vandret, og de store vandringer har formet vores historie og defineret, hvordan vores samfund ser ud i dag – og der er intet, som tyder på, at folkevandringerne kun hører fortiden til. Jeanette Varberg tager læseren med på en tur gennem de store vandringer, som kan påvises gennem en kombination af palæontologi, arkæologi, naturvidenskabelige metoder og historiske kilder. TIL TIDEN handler om både de nære og de helt store forskydninger i samtiden. Korte, koncentrerede bøger, der løfter læserens blik fra den aktuelle debat og sætter emnerne ind i større sammenhænge. TIL TIDEN er skrevet af folk, der ved noget og tør mene noget.

Poser med sydesalt, tangtage og friskfanget jomfruhummer på havnen i Østerby er noget af det, der kendetegner Læsø i dag. Befolkningen på Kattegats største ø har gennem de sidste 500 år måttet tilpasse sig de barske omgivelser i en grad, der voldsomt har indvirket på både natur og lokalkultur, og den historie kan aflæses i de karakteristiske Læsø-produkter. Læsø Land er et storværk og et livsværk. I 1949 påbegyndte Bjarne Stoklund i Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelsers regi sine studier af Læsø. Gennem registrering, interviews og iagttagelser blev Læsøs gamle folkekultur belyst, som den kunne huskes af gamle læsøboer, og som den endnu oplevedes i de mest gammeldags miljøer på øen.Stoklund optegner den læsøske historie og udvikling som et produkt af befolkningens tilpasning til øens økologiske forhold og til de bredere politiske og økonomiske omstændigheder i perioden 1550-1900. Han beskriver den kønsmæssige arbejdsdeling, hvor kvinderne arbejdede med øens begrænsede ressourcer, mens mændene fiskede og handlede med tømmer fra Norge og senere spillede en vigtig rolle i 1800-tallets internationale skibsfart. Også bjærgning af vrag, dvs. strandede handelsskibes ladninger, udgjorde en vigtig del af læsøboernes erhvervsøkonomi.Stoklund har haft et enestående kildemateriale til rådighed, dels fordi han har kunnet trække på sin familie, som stammer fra Læsø, dels fordi Læsø i lang tid har bevaret gamle vaner og arbejdsmetoder. Han beskriver indgående saltproduktionen, arbejdsredskaberne og de skiftende materielle vilkår og retter læserens blik mod en række betydningsfulde økokriser; ikke mindst den udmarvning af naturen, som var resultatet af et stort behov for brænde til den tidlige saltproduktion, og som gjorde, at store mængder sand bredte sig ind over øen. Værket er i to bind: Kvinden og jorden og Manden og havet.

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringer?førte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FN?s retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FN?s arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.?

Hvad skete der egentlig dengang, da Jugoslavien brød sammen, og Balkan pludselig stod i flammer? Journalist Steen Ramsgaard fortæller om den komplicerede konflikt, dens historiske rødder og dens efterdønninger, som mærkes helt op til i dag. Ramsgaard dækkede krigen for DR og i bogen genbesøger han nogle af stederne og taler med mennesker, som på hver deres måde spillede en hovedrolle: Politichefen, som afslører, hvordan 8000 blev ofret for et højere formål i Srebrenica. Retsmedicineren, som siden 1991 har identificeret lig fra massegrave. Spindoktoren, som gjorde Milosevic til præsident. Obersten fra den jugoslaviske hærs kontraspionage, som prøvede at holde sammen på Jugoslavien. Den bosniske kz-fange, som kom på forsiden af alverdens medier og siden bosatte sig i Danmark. Den danske oberst Lars Møller om den fredsbevarende indsats og operation Bøllebank – og mange flere.Men krigen på Balkan er ikke en afsluttet historie. Uroen ulmer stadig. Kritiske medier underkues og trues. Tidligere topfolk, der ved for meget, myrdes. Demokratiet står svagt – en del af løsningen findes formentlig i EU, hvor indtil videre kun Slovenien og Kroatien er blevet optaget, men flere af landene er på vej.

Den danske forfatter og polarforsker Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) blev især berømt for de to grønlands-ekspeditioner, som han planlagde og deltog i: Den Litterære Ekspedition, der gik langs Grønlands vestkyst op til Thuledistriktet, og Danmark-ekspeditionen på den nordøstgrønlandske kyst. Ud hvor livet frister er fortællingen om hans fantastiske liv og død i 1907 under Danmark-ekspeditionen skrevet af forfatter og polarekspert Janni Andreassen. Bogen er illustreret med enestående og ikke tidligere offentliggjorte fotos.

Efter at have kortlagt Tysklands brudlinjer i sin populære Den korte historie om Tyskland, vender James Hawes nu blikket mod sit hjemland, England. De eneste lande i Europa, der er lige så splittede af geografi og historie, er Italien og Tyskland, og ingen af dem har det dybeste skel af dem alle – den 1000 år gamle kulturelle kløft, som løber mellem de jævne englændere og deres eliter. Tag med på en hæsblæsende tur gennem historien, fra Cæsar til Brexit via emperiet og verdenskrigene, hvor Hawes opdager et England meget anderledes end det, vi troede, vi kendte. Det solide ø-rige, der er så stædigt selvstændigt, og som bryster sig af at have opfundet parlamentet, er faktisk præget af dybe skel, der truer nationens eksistens – skel, der er geografiske, klassemæssige, politiske og økonomiske.

Tag med på en utrolig færd! Tag med til Grønland, til Thule-basen, til politikerne i Nuuk og direkte ind på statsminister Lars Løkke Rasmussens kontor, på forsvarets skibe i Arktis og alle de andre steder, hvor kongerigets fremtid afgøres. Vi rejser til hjertet af et af nationens mest aktuelle dilemmaer: Hvad nu, hvis Grønland river sig løs? Hvad sker der, hvis 98 procent af kongerigets territorium løsrives og bliver en uafhængig nation? Hvordan vil det påvirke Danmark og danskerne? Vores tanker om os selv og hvor vi kommer fra? Hvad vil det betyde for de 57.000 mennesker, der bor i Grønland – og for Grønland? Et stort flertal af grønlænderne støtter visionen om det uafhængige Grønland, løsrevet fra Danmark. Grønlands egen grundlov er ved at blive skrevet, og Grønland har for første gang nogensinde fået en Selvstændighedsminister. Det kan være svært for folk i Danmark at se for sig, hvordan Grønland skal klare sig uden tilskuddene fra Danmark, men i Grønland peger de ivrige på Grønlands kolossale muligheder for udvinding af mineraler, olie, gas, fiskeri og turisme. I København arbejder regeringen i den stik modsatte retning af politikerne i Grønland. Danmark vil sammen med Grønland og Færøerne være en arktisk stormagt. Danmark vil især sammen med Grønland udnytte den enestående, nye dynamik i Arktis, klimaforandringerne og stormagternes nye fokus mod nord. Isen forsvinder og for første gang i mennesket historie er et helt nyt ocean – Det Arktiske Ocean – ved at åbne sig for menneskelig trafik. Grønlands strategiske plads midt i denne hastige forandringsproces skal bruges til gavn for Danmark, for grønlændere og færinger, for miljøet og klimaet, for erhvervslivet og freden. Modsætningen mellem målene i København og Nuuk bliver stadig mere grel. Drømmen om det tætte samarbejde i Arktis vil være meningsløs uden Grønland, og i Nuuk står uafhængigheden forrest. I 2016 skrev en ny regering i Grønland i første linje i sit regeringsgrundlag: ”Grønland er uigenkaldeligt på vej mod selvstændighed”. Martin Breum udforsker dette voksende dilemma i indlevende reportager, skarpe interview med de centrale aktører, rejser og uventede besøg f.eks. hos kunstmaleren Per Kirkeby og den unge, grønlandske stjerneforfatter Niviaq Korneliussen, der skriver om all that postcolonial shit. I 2012 skrev Martin Breum Når isen forsvinder. Her tog han fat i de fundamentale nybrud i Arktis, der følger af klimaforandringerne. Om Danmarks første forsøg på at orientere sig i den nye dynamik i Arktis, om Danmarks og Grønlands krav på havbunden ved Nordpolen. I 2014 udgav han Balladen om Grønland; et skarpt snit i forholdet mellem Grønland og Danmark, konflikterne om uran, olie og løsrivelse, reportage fra Nordpolen og indblik i en række menige grønlænderes syn på Danmark. Bogen vandt Dansk Forfatterforenings faglitterære pris. Hvis Grønland river sig løs – en rejse i kongerigets sprækker er endnu en topaktuel, engageret reportagebog om nybrud i vores syn på os selv og på Danmarks og Grønlands plads i verdenssamfundet.

Gamle billeder og historier fra Amager er en hyggelig billedbog med billedtekster, som bringer et væld af gamle øjebliksbilleder til skue og leder tilskueren og læseren bagud tilen svunden tid. Alle billederne samt landkortene er hentet i forskellige samlinger og bagefter nænsomt bearbejdet og tilpasset på nutidig vis.Ved hjælp af alle de fine billeder kommer bogen det ganske Amagerland rundt, og vi kommer endda på besøg ude på Saltholm, som i århundreder nærmest regnedes med til Amager, da bønderne lod kvæg græsse på den nærliggende ø. Et utal af de stedlige historier bliver tillige gengivet og skildret om amagernes elskede ø i hverdag og til fest.Lad billederne tale for sig selv, og tag med en rundt til datidens Christianshavn, Kløvermarken, Sundbyerne, Amagerbro, Islands Brygge, Ørestad, Store Magleby, Tårnby, Kastrup, Kongelunden og Dragør samt det flade bondeland ind imellem – det er der alt sammen.

En personlig, journalistisk beretning i 81 kapitler om de voldsomme borgerkrige, der hærgede i Tjetjenien i 1990’erne, hvor russerne invaderede landet for at nedkæmpe dets forsøg på løsrivelse. Bombardementer, snigskytter, overgreb, tortur, deportationer, lig i gaderne, flugt, tab af familiemedlemmer – som privatperson og journalist var Magazieva førstehåndsvidne.

I Gunhilds kamp følger vi stamfaderen Valdemar Danes barnebarn, Gunhild, og hendes kamp for at vinde respekt og fodfæste i en mandsdomineret verden. Hun er dog ikke helt som andre kvinder, eftersom hun er blevet opdraget som en dreng og trænet som en mand. Da Gunhilds far, Svend, dør og hendes fremtidsudsigt er et arrangeret ægteskab med en forhadt fætter, flygter hun stolt sammen med barndomsvennen Toke og den unge prælat, Absalon - den senere ærkebiskop, kendt som Københavns grundlægger. Trekløveret slutter sig hurtigt til kredsen omkring Valdemar den Store, søn af Knud Lavard, som Gunhilds far både var knyttet til gennem sin fortid og sit blod. Og da slaget skal stå, om hvem der skal være Danmarks konge, støtter også Gunhild Valdemar i kampen mod rivalerne Sven og Knud.

Der er sket meget på Færøerne, siden Ingrid Falktoft Andersens bog første gang udkom i 2012. Færøerne er stadig kontrasternes land. Øerne er både barske og romantiske. Er det blæsende og overskyet, bryder solen alligevel ofte flere gange dagligt igennem skyerne. Kald det ustadighed eller et varieret klima. Lige meget hvad vi kalder det, er det med til at gøre øerne evigt levende og charmerende. Færøernes historie er de sidste 800 år knyttet til Danmarks, men det er ikke et uproblematisk samliv. Færøerne er ikke medlem af EU, og det har haft stor betydning, bl.a. blev det russiske marked et meget vigtigt eksportmarked. Således har Færøerne smidigt forstået at manøvrere i en ny verdensorden.Fremgangen synes at fortsætte og sætter gang i spekulationerne, om det i virkeligheden er Danmark og EU, der befinder sig i periferien.Ingrid Falktoft Andersens bog om Færøerne er en kulturhistorisk guide, hvor hun skildrer udviklingen inden for alle områder, og hvor der er stor fokus på kunst og kultur og på, hvordan de politiske forhold skifter, helt uforudsigeligt, lidt som vejret. bogen er overdådigt illustreret.

Kristoffer Dane tjener under tre konger og studerer sammen med Saxo i Paris og drager i 1219 med Valdemar Sejr på korstog til Estland.

Nordøstgrønland havde i begyndelsen af 1900-tallet en spredt befolkning af en ganske særlig støbning: danske og norske fangstmænd, som bosatte sig på kysten med mange mil til nærmeste nabo. De medbragte forsyninger til et par år samt en god portion mod og udholdenhed. Formålet var at indsamle skind af ræv og isbjørn, der kunne sælges i Europa og sikre fremtiden derhjemme. Ofte blev det til årelange ophold i Nordøstgrønland. I denne bog fortælles historien om de stationer, hvor fangstmænd, videnskabsfolk og slædepatruljer overvintrede, og giver et indtryk af de mange personligheder, som satte kulør på livet. Bogen indeholder desuden en fuldstændig liste over hytter, huse og stationer i området; oplysninger indsamlet gennem årtiers forskning i arkiverne, hos fangstmændene og i Nordøstgrønland. Den nye udgave er en ajourført og udvidet version af bogen, der udkom første gang i 1994. Den indeholder en mængde nye oplysninger om hver eneste hytte, hus og station, om folkene der har brugt dem og om det arbejde, der gennem de seneste 25 år er gjort for at bevare de historiske bygninger. Bogen er på 592 sider og indeholder mere end 1.100 fotos - nye som historiske - samt et register med over 2.500 opslagsord. Peter Schmidt Mikkelsen er tidligere medlem af den navnkundige militære slædepatrulje Sirius, direktør for Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok og forfatter til en række bøger om Grønland. Han har berejst Nordøstgrønland talrige gange gennem mere end 40 år.

Grevinde Danner, født Louise Rasmussen, er en af danmarkshistoriens mest berømte kvinder. Hun brød samtidens strenge moral, da hun i 1840’erne indledte et kærlighedsforhold til og siden giftede sig med Frederik VII, som på det tidspunkt allerede havde to ægteskaber bag sig. Det vakte skandale, fordi Louise ikke alene var fra arbejderklassen, men tillige havde et barn uden for ægteskab med Carl Berling, som hun elskede og gennem hele livet bevarede en tæt forbindelse med.Bodil Wamberg går i sit portræt ind under huden på den kloge, sensible kvinde, hvis liv på var præget af drama. Vi ser hende blomstre og siden lide som elskerinde til en mand, der ikke turde gifte sig med hende, og vi følger hende i rollen som kongens store kærlighed, der i årevis var hans holdepunkt og forhindrede ham i at gå til grunde i druk.Grevinde Danner betalte en høj pris for at følge sit hjerte og have et selvstændigt liv, og hun kæmpede for både sin egen og det spirende demokratis fremtid.Forfatteren Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Hun er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger."En smuk bog om et bevægende menneske." – Information"Endnu en gang lever Bodil Wamberg op til sit ry som "de store damers skildrer" ved at gå bag om storheden og ind i mennesket." – Jyllands-Posten

Den Store Nordiske Krig (1709-20) er det sidste store opgør mellem Danmark og Sverige. Peter Wessel er en redersøn fra Trondhjem, der som 13-årig - i 1704 - kommer til København og efter flere forsøg optages på Søkadetakademiet. Fra 1711 deltager han i krigen, og hans mod og beslutsomhed gør ham både kendt og frygtet. I 1716 adles han under navnet Tordenskiold.Harald Dane er yngste søn af Ditlev og Agnete. På Søkadetakademiet i København møder han Peter Wessel. Et venskab udvikler sig mellem de to meget forskellige unge mænd, og Harald følger den karismatiske Peter Wessel gennem sejr og nederlag på hans vej mod toppen. Skæbnesvangert for Harald bliver mødet med den smukke og begavede Ingeborg Olufsdatter på den svenske ø Kæringø. Kærlighed og forrædderi ryster drømmeren og tvivleren Harald, som til sidst må træffe det valg, der ændrer hans liv for altid.

I 1292 bliver Cæcilie Dane voldtaget af sin onkel Janus og forlader slægtens hovedsæde Daneborg i skam. Bruddet med familien bliver begyndelsen på en vanskelig personlig færd. Hun efterlader sin nyfødte søn i kloster og tvinges til at opretholde livet gennem mænds gunst. På Søborg Slot møder hun den karismatiske ærkebisp Jens Grand, der ligger i bitter strid med kong Erik Menved i en magtkamp, som må afgøres af pave Bonifacius i Rom. Som ærkebispens frille følger Cæcilie med på lange rejser til fjerne egne, men savnet efter sønnen nager hende. Hun plages samtidig af en konflikt mellem kroppens erfaringer og en stærk religiøsitet og skyldfølelse. Misbrugt af mænd og knuget af anger må Cæcilie foretage en række svære valg, før Daneborg endnu en gang er sikret en arving.

De dansksindede sønderjyders førstemand H. P. Hanssen var arkitekten bag Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Allerede under 1. Verdenskrig satte han de første streger til en ny grænse, og han tegnede den bærende konstruktion for Genforeningen: folkeafstemningen i to zoner. H. P. Hanssen blev også hovedperson i den bitre grænsestrid, og det kostede dyrt. Han blev afskediget som minister og trængt til side under genforeningsfestlighederne. Men hans grænsepolitik sejrede og lagde fundamentet til nutidens fredelige forhold mellem danskere og tyskere. Bogen er andet bind i Hans Schultz Hansens biografi om H.P. Hanssen. Bind 1 er ”De danske sønderjyders førstemand”.

Kajs GRØNLANDSKRØNIKE fortæller de sidste 65 års grønlandshistorie, fra koloni til Selvstyre, som den ser ud med grønlandske øjne. Kaj Kleist (f. 1943), hovedpersonen i denne bog, er født ind i den grønlandske elite og er med sin livslange placering i midten af grønlandsk politik – bl.a. som mangeårig øverste embedsmand i Grønlands Hjemmestyre – en unik nøgle til forståelsen af Grønlands politiske udvikling. Bogen giver et sjældent kig ind i maskinrummet i grønlandsk politik før og nu, hvor der kæmpes med druk og kammerateri, men først og fremmest kæmpes for et stærkt og økonomisk levedygtigt Grønland. En kamp, der rummer alle de udfordringer med sproglig og kulturel identitet og magtmisbrug, der kendetegner de fleste unge nationers vej mod selvstændighed Kajs GRØNLANDSKRØNIKE er ikke en traditionel erindringsbog, men en moderne historiebog skrevet til dem, der vil forstå Grønland i dag og i fremtiden. Susanne Christiansen (f. 1949) er uddannet historiker og journalist i DR siden 1995, hvor hun har beskæftiget sig indgående med Grønland – særligt i radioen. I 2005 modtog hun Folketingets Grønlandsstipendie. Kajs grønlandskrønike er hendes bogdebut.

Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad.Forsvaret finder sted den 26. november 2021 kl. 13.00 på Søndre Campus, Emil Holms Kanal 4, lok. 23.0.50, 2300 København S.I denne bog ses danmarkshistorien fra en heraldisk synsvinkel. Kongevåbenets fremkomst, udvikling og betydning følges fra det ældste kendte eksempel på våbenet med løver og hjerter eller blade fra ca. 1194 til en komposition med mange felter. Deres betydninger og motiveringen for deres antagelse forklares i lyset af den førte politik. Baggrunden for og opfattelsen af de tre kroner behandles fra før Kalmarunionens dannelse i 1397 og videre til den langvarige dansk-svenske strid om dem i 1500- og 1600-tallet.Våbenerne for kongetitlerne ‘de Venders’ og ‘de Goters’ opfattes som udtryk for prætention. Det gjaldt også i særlige sammenhænge Norges øksebærende løve, der af kongesønner og hertuger blev brugt som prætentionsvåben for titlen ‘arving til Norge’. Våbenet med to løver for Sønderjylland/Slesvig, en afledning af kongevåbenet, tolkes som led i den danske kongemagts forhold til især de holstenske grever og de gottorpske hertuger.Arvekongedømmets behov for suverænitetssymbolik er skildret på baggrund af udenlandske forbilleder. Til sidst gennemgås den langvarige proces efter 1814, der førte til, at den norske løve måtte udtages af kongevåbenet i 1819.Dannebrogskorset i flaget og som skjoldfigur og legenden om Dannebrogs fald fra himlen er ligesom kongekronens udvikling fra åben til lukket form behandlet i særlige kapitler.Der er lagt vægt på udsagn i akter vedrørende fredsforhandlinger og diplomatisk korrespondance, og polemiske og propagandistiske skrifter er undersøgt. Symbolikken og det politiske potentiale i kongernes våbenmærker blev især tydelige i konfliktsituationer. Kongevåbenets mange felter er illustreret med eksempler på segl, mønter, våbenbøger, ordensriddervåbener, kalkmalerier, relieffer, tegninger, træsnit, stik, gravmæler, faner og andre tekstiler, regalier m.m.Nils G. Bartholdy var 1970-2014 arkivar i Rigsarkivet. Som dets heraldiske konsulent fra 1985 behandlede han bl.a. sager om brug af det kongelige våben og kongekronen. Han er styrelsesmedlem i Heraldisk Selskab (Societas Heraldica Scandinavica) og medlem af l’Académie internationale d’héraldique, siden 2007 som 1. vicepræsident.

Mød københavnerne og deres by i de vilde og farverige 1970’ere. Aktionernes og frigørelsens årti.Bogen går med sine over 250 fotografier bagom de gængse forestillinger og fortæller om de store forskelle, der var på forskellige aldersgrupper, sociale og kulturelle grupper. Nye kønsroller, nye familie- bolig- og transportformer kom til at ændre byen. Den blev på en gang hårdere med stofmisbrug, prostitution, betonbyggeri, bolighajer og plads til de hårde trafikanter, bilerne, men samtidig også blødere med gågader, flere cyklister, flere fristeder og grønne områder som Christiania.Der var både materiel vækst, kvindekamp og frihed, men også voldsomme kampe om byens rum, arbejdsløshed, oliekrise og forurening.Forfatterne har gennemgået flere tusinde fotografier, og bogen bygger på ny kulturhistorisk viden fra fagfolk og centrale kulturinstitutioner.København i 1970’erne er tredje bind i en bogserie med historiske fotografier, der beretter om København fra industrisamfundets senere periode og den begyndende transformation til nutidens hovedstad.

DANMARKSHISTORIEN SOM DU ALDRIG HAR LÆST DEN FØR14 sande skæbnefortællinger om de mennesker, der daglig holder vores verdensarv i live. 14 dramatiserede danmarksfortællinger om de mennesker, der har været en del af Kronborg Slots historie i de seneste 600 år. I alt 28 fortællinger fra det slot, som Shakespeare forevigede i Hamlet - og som UNESCO sidenhen satte på listen over de mest bevaringsværdige steder i verden. Der kan bestilles plakater, postkort, bogmærker osv. der matcher bogen her: www.getajourforlag.dk

Rusland har spillet en markant rolle i mange af de militære konflikter, vi har set siden Sovjetunionens kollaps i 1991 og frem til i dag på den tidligere supermagts territorium. Perioden efter Sovjetunionens sammenbrud var præget af en række borgerkrige og voldelige etniske sammenstød. Senest med Ruslands annektering af Krim og kampene i det østlige Ukraine er der igen opstået en højspændt sikkerhedssituation i Ruslands nærområder.I denne bog undersøger en række danske Ruslands- og militærforskere spørgsmålet: Hvad har Ruslands rolle været i krigene og konflikterne i det postsovjetiske rum, og hvordan kan den russiske adfærd forklares? Det sker ud fra en tværfaglig og bredtfavnende teoretisk og metodisk tilgang. Bogens analyse trækker på teori om russisk strategisk kultur, nykrig og hybrid krigsførelse. Bogen undersøger de indre forudsætninger i Rusland og gransker alle de væsentligste konflikter, Rusland har været involveret i siden 1991. Bogen inddrager også Ruslands brug af militær magt uden for sit nærområde, som senest kom til udtryk ved den russiske intervention i den syriske borgerkrig fra 2015. Endelig ser bogen på områder, hvor Rusland ikke har gjort brug af militær magt, men hvor spændingerne mellem Rusland og NATO er stigende: Østersøområdet, Baltikum og Arktis.Kreml i krig er den første bog på dansk om emnet. Via en grundig indføring i de forskellige konflikter og Ruslands ageren i dem er bogen også et indlæg i debatten om, hvorvidt det nutidige Rusland på den internationale scene er en svag og risikominimerende aktør eller en revisionistisk magt, som søger at ændre den eksisterende verdensorden ved at anvende sin betydelige militære styrke.Om redaktørerneNiels Bo Poulsen (f. 1968), ph.d., er chef for Institut for Militærhistorie, Kulturforståelse og Krigsteori, Forsvarsakademiet. Han er en af Danmarks ledende militærhistorikere og Ruslandskendere. Hans publikationer omfatter en række bøger og artikler om Første og Anden Verdenskrig, krigsveteraner og Sovjetunionen/Rusland. Fra 1996 til 2008 var han medarbejder i Udenrigsministeriet.Jørgen Staun (f. 1966), ph.d., er lektor i international politik ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet. Han forsker primært i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han har tidligere arbejdet som projektforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Ruslandskorrespondent for Berlingske Tidende med base i Moskva og Prag. Hans seneste publikationer handler om russisk strategisk kultur og Ruslands politik i Arktis.Bogens forfattereFlemming Splidsboel HansenJan Werner MathiasenClaus MathiesenNiels Bo PoulsenMartin Cleemann RasmussenJørgen StaunHeine SørensenJeppe Plenge Trautner

Det store kup udspiller sig i tiden omkring det statskup, kong Frederik III foranstaltede i 1660, hvor Danmark lå i økonomiske ruiner efter svenskekrigene. En ny kongelov blev skrevet under. Den indebærer, at kongen får den absolutte magt, samt at kongens førstefødte drengebarn bliver tronarving. Enevælden er indført.Vi følger Valdemar Danes personlige løbebane. han er adelsmand på godset Daneborg på Fyn og blandet kongens nærmeste rådgivere og meget konge- og autoritetstro. Livet er dog ikke uden konflikter, og hos hans datter og to sønner lurer et faderopgør. Ditlev, som den ældste, og Birger, som den yngste, placerer han i skriverstillinger, henholdsvis i København og i Odense. Ditlev bliver assistent for rigskansleren Griffenfeld, og Birger stikker senere til søs mod De vestindiske Øer. Uenigheder mellem Ditlev og Valdemar om Griffenfelds metoder udvikler sig til et årelangt fjendskab mellem far og søn, men da Griffenfeld afsløres og dødsdømmes, går Ditlev i forbøn hos ham hos kongen. Valdemar indser da, at Ditlev har handlet heltemodigt og overdrager ham Daneborgs sværd.

Et lollandsk forbryderalbum Bogen består af 75 restaurerede forbryderfotografier og 38 historier om personer der udfoldede deres forbryderiske færden på Lolland i årene 1890-1915.Bogen følger i forbrydernes fodspor og giver et historisk indblik i deres forbrydelser og i de livsvilkår randeksistenser på Lolland levede under for 100 år siden.Et forbryderalbum På Politimuseet i København findes et lille forbryderalbum med portrætter af forbrydere der levede på Lolland for mere end 100 år siden. Når man ser billederne, kan man ikke lade være med at undre sig over om det er forbrydere man kigger på. Flere af personerne smiler nemlig til fotografen, og de har ikke det skulende og beklemte udtryk som man er vant til at se på forbryderfotografier. I stedet for at skjule deres væsen med lukkede miner, åbner flere af de portrætterede tværtimod op for deres indre. De sidder med åbne ansigter, som om de vil lade fotografen se deres personlighed. Effekten på beskueren er at det ikke er forbrydere man kigger på, men mennesker. Fotografen har ikke reduceret forbryderen til et kriminelt uvæsen, men lader os se dem som de levende personer de var. Som beskuer bliver man nysgerrig efter at finde ud af hvem de var som mennesker. Det har forfatterne bag denne bog brugt et par år på; at undersøge hvem personerne på billederne er. Hvad havde de gjort og hvorfor? På sporet af mennesker Ved at opspore gamle politiafhøringer, straffeakter, domsprotokoller, gamle avisartikler, stamruller fra fængsler, journaler fra fattighuse, familiebreve, fødselsattester, vielser og meget andet er det lykkedes at finde materiale, så de kan fortælle levende historier om 38 af personerne. Nogle af fotografierne viste sig at gemme på ubehagelige historier der fremkalder afsky og ubehag. Andre historier er tragiske og sørgelige, og skaber medfølelse, fordi man kan se at det var omstændigheder der skubbede personerne i den forkerte retning. Hovedparten er tragiske og sørgelige historier om fattigdom og kummerlige liv. Personer der blev skyggemennesker og levede udstødte i udkanten af samfundet. For at sætte historierne i perspektiv og give et indblik i datidens retsvæsen er der i bogen også en række kapitler om forbryderfotografiets historie, synet på de kriminelle, forbrydelsernes art, straffemetoder og de anstalter de kunne blive dømt til at blive spærret inde i. Et lollandsk forbryderalbum genskaber et svundet og glemt Lolland ved at fortælle historier om 38 af de skæbner der gemmer sig bag fotografierne.