Historie: specielle begivenheder og emner

At Bent Jensen (f. 1938) lærte russisk og læste historie, var en tilfældig beslutning – Modløber er fortællingen om, hvordan det kom til at forme resten af hans liv. Og det er Bent Jensens personlige erindringer om, hvad han er rundet af, hvad der har formet ham og optaget ham – fra barndommens indremissionske miljø i Kjellerup til et nutidigt blik på det Rusland, han har fulgt tæt i årtier.Som historiker har han været med til at forme vores fortælling om Danmark og Sovjetunionen i årtierne under den kolde krig, og som aktiv og fremtrædende debattør har han gennem et langt fagligt liv stået i til tider stormfulde offentlige debatter om denne tid og facetter af dens til tider omstridte historie.Dermed bliver erindringerne også et blik ind i den tid, hvor holdninger og handlinger gennem den kolde krig skulle graves ud af arkiverne og bringes ud i lyset – en kulturkamp, hvor fortiden ikke var på så lang afstand af tidens aktører, at det ”bare” var historie. Og det bliver et aktuelt blik ind i Ruslands historie og nutid, en fortælling om Rusland, rejser, møder og mennesker, og de tanker, Bent Jensen gør sig om det Rusland, vi ser i dag.

Selvfølgelig måtte Winston Churchill blive premierminister i maj 1940 og fortsætte kampen mod Nazi-Tyskland, men det var nu langt fra nogen selvfølge. Selvfølgelig måtte de Gaulle i juni 1940 gå i eksil og aktivere modstanden mod den tyske besættelsesmagt, men han var nu temmelig alene om det. Store for eftertiden afgørende beslutninger, som forekommer os selvfølgelige, var det langt fra i samtiden. Det krævede vilje, mod og viden at sætte dem igennem.I Afgørende øjeblikke beskriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, hvordan sådanne øjeblikke blev skabt, og hvad de førte til. Foruden beskrivelser af de beslutninger, som Churchill og de Gaulle traf, beretter Per Stig Møller om Nixons kontroversielle vej til åbningen mod Kina, som få havde set komme, om Helmut Kohls snarrådige udnyttelse af opbruddet i Østeuropa til at få genforenet Tyskland, hvilket hverken var en selvfølge for udlandet eller for vesttyskerne, og om Nelson Mandela, der fik knækket apartheid og skabt forsoning og dermed undgik borgerkrig og blodbad.

Velkommen til en velfortalt og sansemættet rejse fra London til Samarkand med den berømte Orientekspressen. Orientekspressen var et eksklusivt og legendarisk tog, der i knap hundrede år fra 1883 til 1977 fragtede passagerer mellem Paris og Istanbul. Ruten blev især berømt takket være krimiforfatteren Agatha Christie, der lader et af sine mest berømte mord foregå om bord på netop dette tog. Journalist og forfatter Torbjørn Færøvik rejser i denne bog på sporet af nogle af historiens mest centrale kulturpersonligheder - fra Ernest Hemingway til Stefan Zweig, Imre Kertész og Kemal Atatürk - på en virkelig togtur fra London til Samarkand. Rejsen fører læseren fra det velkendte Europa til det ufremkommelige Centralasien. Undervejs fortæller Færøvik, inspireret af de historiske landskaber, han kan se fra sit togvindue, om store slag og kulturmødet. Og når han slentrer gennem byer som Paris, München, Budapest og Istanbul, blander fortidens bygninger og begivenheder sig med nutidens lugte og lyde. Orientekspressen er en original og velfortalt rejseskildring, der genopliver togturen som langsom og bæredygtig rejseform med tid og plads til at lade sansninger, historiens vingesus og eksistentielle refleksioner rodfæste sig undervejs. Om forfatterenTorbjørn Færøvik, født 1948, er prisvindende norsk forfatter og journalist. Han var i næsten tre årtier journalist ved Arbeiderbladet og udenrigskorrespondent hos NRK mellem 1991 og 1999. Har udgivet flere anmelderroste rejseskildringer og er til dato den eneste norske forfatter, der har modtaget den prestigefyldte faglitterære Bragepris hele tre gange.

Den moderne kulturs historie fra 1700-tallet og frem til i dag opdelt i temaer. Hvert tema belyses gennem en række uddrag af centrale tekster fra hele den omhandlende periode. Blandt forfatterne er Durkheim, Loos, Corbusier, Benjamin, Adorno,Habermas, Woolf, Sontag og Hitler

JANE AUSTEN ∙ SUZANNE BRØGGER ∙ FREUD ∙ FRUGTHAVE ∙ GEORGE HARRISON ∙ MAGNOLIA ∙ MONETS KØKKENHAVE ∙ MÆLKEBØTTE ∙ NAPOLEON ∙ NATTERGALEN ∙ PLANTEJÆGERE ∙ PRÆRIEHAVE ∙ PÆONER ∙ PIET OUDOLF ∙ ROSARIER ∙ SISSINGHURST ∙ SOLBRUD ∙ SOMMERFUGLE ∙ SYRENTID ∙ TAGHAVER ∙ VERTIKALE HAVER ∙ VILDE HAVER ∙ VIRGINIA WOOLF ∙ WOODLAND ∙ ZENHAVEHaver er levende fortællinger. Selv den vildeste have gemmer på historier om de mennesker og planter, der har formet haven og fyldt den med liv. I 33 kapitler fortæller Birgitte Krejsager i et farvestrålende kalejdoskop af ord og billeder om planter, passionerede havedyrkere og haver. Det er fortællinger om menneskers samhørighed med havens natur og bogens havehistorier strækker sig fra de ældste haver til i dag.Bogens kapitler kan læses uafhængigt af hinanden. På overraskende vis krydser menneskenes og havernes veje hinanden og nye historier og facetter føjes til det allerede kendte billede på denne dannelsesrejse for havedyrkere.Bogen er gennemillustreret af forfatteren med 39 smukke decoupager, der inviterer øjet til at gå på opdagelse i havehistorien. En illustreret tidslinje er anbragt bag i bogen sammen med et register.”Ganske enkelt: - en aldeles fremragende bog!” - Kristian F. Møller boghandel “En skøn og anderledes havebog” -Jyllands-Posten "én af de mest fantastisk skønne havebøger jeg længe har læst... Jeg følte mig sendt ud på en dannelsesrejse i planternes, havernes og kunstnernes historie og kultur... den ene interessante historie efter den anden.... Jeg er meget imponeret over denne bog. Den er ganske enkelt fremragende. Det er en bog, som både haveelskere og kulturelt og historisk interesserede vil få stor glæde af" - Rudersdal Bibliotek "en spændende, vidtfavnende og velskrevet fremstilling af haver, kunst og passion gennem tiden. De 39 decoupager er meget smukke og indbyder til fordybelse" -Lektørudtalelsen

Hvad i alverden var det lige, der skete dér? En coronavirus væltede ind over verden og satte samfundene i stå og livet på hold.Det var ikke noget tilfælde. Virusforskere har i årtier advaret om faren for nye epidemier, der breder sig til hele kloden, fordi naturen er presset og biodiversiteten truet.Den accelererende naturødelæggelse vil føre til pandemiernes tidsalder, hvor nye sygdomme vil forekomme stadig oftere.Derfor skal naturen have bedre vilkår: mere plads og mere mangfoldighed. Det vil også være godt for klimaet.Det er meget billigere at redde naturen end at betale omkostningerne ved kommende pandemier. Det er også meget sjovere.

Fortællingen om et landsbysamfund i 1940’erne – før stokroserne visnede, strå­tagene forsvandt fra de gamle bindingsværksgårde, og en lille, grå Ferguson-­traktor indvarslede nye tider. Beskrevet af en, der som bondedreng ­oplevede det sidste årti, før de danske landsbyer med revolutionær styrke ændredes fra hundredårig stilstand til dynamisk udvikling.“Jeg blev sidste led i slægtskæden af ejere – og var ham, som lukkede og slukkede for familiens gennem århundreder jordbundne, stillestående bondetilværelse bygget på traditioner. Jeg blev en lillebitte brik i det spil, der med syvmileskridt ændrede dansk landsbyliv. Nogle af de store paradigmeskift med brud i de vante mønstre ser man ikke i samtiden. Derfor lagde landsbyens beboere ikke mærke til, at deres liv var på vej til at blive voldsomt ændret. Ofte hørte jeg dem sige: ”Nu kan de da ikke finde på mere nymodens!” Men det kunne ”de”! Og det fik katastro­fale følger for det landsbysamfund, som levede under landsbyens højeste punkt, kastanje­træet på min fødegård.”

* Tempelridderne begyndte officielt deres aktivitet i Jerusalem i 1118. * Ordenen blev opløst af pave Clement V i 1312. * 18. marts 2014 er det 700 år siden Ordenens sidste stormester, Jacobus Burgundius de Molay, blev brændt på bålet.Ved at studere Tempelridder Ordenens aktiviteter i Spanien har den spanske historiker Juan Garcia Atienza allerede i 2001 afsløret, hvordan Ordenen i hemmelighed arbejder med en plan om at udfase den katolske kirkes kristendom og indføre en kristendom, baseret på det fælles i de tre religioner, Jødedom, Kristendom og Islam.Her påvises, hvordan Ordenen ved Molays henrettelse I 1314 skifter strategi og ændrer sin orientering fra øst mod vest.Ordenen er stiftet på et fundament, der kombinerer militær magt med religion.Men Ordenen føjer hurtigt yderligere en betydningsfuld faktor til sit fundament:Handel og bankvæsen.Religion, penge og militær udgør i dag verdens tre største magtfaktorer – i den nævnte rækkefølge. Bogen påviser, hvordan Ordenen - gennem sin ekstraordinære forståelse for disse faktorers betydning - skaber fundamentet for det, vi i dag kalder ”den vestlige verden” med denne verdens videnskabelige udvikling, religiøse pluralisme og humanistiske menneskesyn.I 2014 har Ordenen arbejdet med sin plan i sammenlagt 896 år.

Den uhyggelige historie om den kaotiske første fase af Holocaust, hvor tyske soldater og politifolk likviderede over en million civile ved nedskydninger bag Østfronten."Da den første lastbil ankom, rystede min hånd en smule. Men mens jeg skød, blev jeg vant til det. Efter den tiende lastbil sigtede jeg roligt og skød med præcision på de mange kvinder og børn – ja endda spædbørn. Jeg huskede mig selv på, at jeg også har to børn derhjemme, og at disse horder ville behandle dem på præcis samme måde – måske ti gange værre."Walter Mattner, politisoldat og familiefar på 36 år, skrev disse linjer hjem til sin kone i Tyskland den 5. oktober 1941. Han var havnet ved en muddergrøft i Hviderusland, midt i nedskydningen af 2.208 jøder. Med blod på hænderne skrev han om sin dagligdag. Om indkvartering og feltrationer. Om rusen under et massemord. Kan ondskab på én gang være så banal og brutal?Gennem øjenvidneberetninger og skæbneskildringer introducerer denne bog patronernes Holocaust – den første kaotiske fase af folkedrabet bag Hitlers Østfront, hvor skrig og skud lød i afsides slugter og skove, og hvor over en million ofre forsvandt i den løse jord mellem Karelske Næs i nord og Krimhalvøen i syd. Journalist og historiker Simon Schultz van Engeland skildrer fem berygtede enheder i den 35.000 mand store hær af dødsgrupper, som udryddelsesarkitekten Heinrich Himmler sendte mod øst, i hælene på det nazistiske felttog mod Sovjet. Det er nådesløs historieskrivning om et barbarisk blodbad af ubegribelige dimensioner – og et absolut lavpunkt i den menneskelige moral.

Antony Beevor, den største nulevende militærhistoriker, trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution i 1917 og sammenbruddet af det russiske imperium. Terror affødte terror, som førte til stadigstørre grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten.Gennem arbejderen på gaden i Petrograd, soldaten på slagmarken og lægen på et improviseret felthospital kommer vi via øjenvidneskildringer helt tæt på krigen og dens ofre.

"Den sorte vikining - en saga" begynder i Rogaland i år 846 efter Kristus. Her fødtes en dag en helt speciel kongesøn. Han skulle blive ”Den sorte viking” – regnet for en af de største vikinger og den mægtigste landnamsmand i Island. Denne mørklødede høvding stod i spidsen for en international fangstøkonomi hovedsagelig baseret på hvalrosfangst. Han havde hundredvis af slaver under sig. Kristne slaver fra Skotland og Irland. Men vi ved næsten ingenting om den sorte viking, Geirmund Helskind.  Der findes ingen saga om ham, og eftertiden har forsøgt at glemme ham. Hvorfor?1100 år senere tager en fjern slægtning af Geirmund, den islandske forfatter og kulturhistoriker Bergsveinn Birgisson, fat på spørgsmålet om, hvordan Geirmunds liv formede sig, og hvorfor han gik i glemmebogen. Gamle fragmenter, moderne genetik og informationer indsamlet på rejser til fjerne egne er sammenstykket til en spændende skildring af en rå og poetisk fortid.

I haver foldes menneskers drømme ud som et 'anderledes sted' forskånet for tilværelsens sorger og bekymringer, et arkadien, et elysium, et levende paradis. Myten er velkendt, og dog må man undre sig: Hvorfor er paradisforestillingen specielt knyttet til en have?Meningen med at dyrke sin have har ændret sig gennem tiden fra middelalderens klosterhaver til nutidens urban gardening. Historisk har alt fra små rosenhaver til store romantiske landskabshaver været rum for religiøs fordybelse og kontemplation, for høvisk og erotisk kærlighed, for lærdom og anet sammenhæng mellem menneske og natur.Haven som begreb, dens historie og praktisk-sanselige dimension flettes i denne bog sammen med litteratur tilbage fra Augustins åbenbaringer over Jane Austins pittoreske landskaber og helt frem til moderne økopoesi og ny viden om planter i kunst, arkitektur og medieformidling, hvor herhjemme Søren Ryge Petersen, Signe Wenneberg, Rasmus Ejrnæs, Christian Yde Frostholm, Camilla Berner, Stig L. Andersson og andre inspirerer naturfølelse og hverdagsliv i haven. Det sker med visionen om et bæredygtigt samfund, der bygger på økologi, biodiversitet, grøn aktivisme og et genfortolket ideal om det aktive liv, vita activa.

Anden Thule-ekspedition er den hårdeste og mest omkostningskrævende af Knud Rasmussens togter og spækket med elementær spænding og dramatik.Knud Michelsen skildrer ekspeditionens baggrund og forhistorie, dens forløb og dens konsekvenser, som endte med en dyb konflikt mellem Knud Rasmussen og geologen Lauge Koch. Og han søger på grundlag af såvel kendt som hidtil ukendt materiale at besvare de spørgsmål og opklare de gåder, som fortsat diskuteres, og som har gjort ekspeditionen til "en værkende tand". Bogen er flot illustreret med fotos og kort.Pressen skriver: »”En værkende tand” er en interessant fortælling, hvor forfatteren har gjort et enormt researcharbejde […] En læsværdig fortælling, der pirrer ens interesse for de danske polarforskere og deres forskellige ekspeditioner.«– Bogblogger

Dette er den sande historie om to mænds heroiske, men tilsyneladende umulige kamp for at overleve. En skibskok er strandet i en luftlomme i vraget af et sunket skib 34 meter under havets overflade. Med næsten ingen ilt og uden at nogen aner, at han er i live. Men nogen kommer ham alligevel til undsætning.Tre dage senere ankommer et redningsskib for at bjærge de døde. En nyuddannet dykker bliver som den første sendt ind, og til sin skræk og store overraskelse finder han kokken i live, dybt inde i det sunkne skib.Men det er først nu problemerne virkelig begynder, og de er begge i livsfare.Bogen bygger på Lasse Spang Olsens nye dokumentarfilm; på Lasses interviews med alle involverede samt blandt andet på de utrolige autentiske optagelser fra dykkerhjelme, kameraer og radiokommunikation. Og bogen er rigt illustreret med Lasse Spang Olsens egne stills, framegrabs og fotos.

Citronen er én af vores mest elskede frugter. Den er uundværlig på en fiskefilet, sætte prikken over i’et i en cocktail, gør kyllingen og laksen mør, og så kan de ansatte i politiet efter sigende ikke klare sig uden citronmånen. Men hvad er citroner for en størrelse, hvor kommer de fra, og hvorfor er vi så vilde med dem?Den lille sure tager et saftigt dyk ind i citronens gule verden. Fra Middelhavsområdet, hvor citrontræerne vokser, til dyrkning i orangeri og på friland, over frugtens lange historie og op til nutidens besættelse af citroner.Og selvfølgelig ingen bog om citroner uden opskrifter. Fra klassisk lemonade, gin og tonic og limoncello til  citronkylling og pasta al limone. Glem heller ikke de  søde sager: tærte, småkager og marmelade.Vi lever i en sur verden, elsk det!

Den fantastiske historie om kortlægningen af Jordens største og mest utilgængelige ø. Grønland er enestående - også når det handler om kortlægning. Skønt den store ø har været beboet i mere end 4000 år, er der ikke fundet nogen kort produceret af lokale, før Hans Egede i 1721 bosatte sig på vestkysten og begyndte en primitiv kortlægning. Indtil 1700-tallet var de få eksisterende kort udfærdiget af folk, der sjældent havde været i land. Sparsomme kilder blev suppleret af gætværk. Efter Egedes ankomst blev korttegningen fortsat af missionærer, handelsfolk og kartografer på de mange forskellige grønlandsekspeditioner.Kortlægningen af Grønland fortæller om grønlandskort gennem tiderne - fra 1500-tallets fantasifulde kort op til det 19. og 20. århundredes gradvist mere korrekte gengivelser. Undervejs præsenteres mere end 100 historiske kort fra Claudius Clavus' nordenskort fra 1427, hvor en lille del af Grønland for første gang optræder på et kort, og op til den officielle dansk-grønlandske kortlægning næsten 600 år senere.

I cykelsportens begyndelse, endnu før tv og radio transmitterede direkte fra helikoptere og motorcykler, blev de store løb præsenteret gennem litterære reportager i de europæiske dagblade. Denne tradition, som har formet cykelsportens mytiske univers, vækker Bastian Emil Goldschmidt til live i 32 reportager fra et mindeværdigt år på landevejene.Reportagerne er skrevet, mens dramaet udspiller sig omkring ham. Fra velodromen i Roubaix, på Flanderns brosten, mellem Lombardiets faldne blade, over San Sebastiáns mørkegrønne bjerge, forbi Den Lille Havfrue i kampen om den gule trøje og til verdensmesterskaberne i Australien.Tidens største stjerner – med van Aert, Vingegaard, Pogačar, Asgreen og Evenepoel forrest – indtager hovedrollerne, når Bastian Emil Goldschmidt med historisk overblik, poetisk nerve og nære relationer til cykelsportens aktører udfolder en verden af vilje i et moderne heltekvad.‘Verden af vilje’ er rigt illustreret med håndtegnede kort og ruteprofiler af illustrator Sine Jensen og med fotografier af Lasse Dearman og Betty Krag, der har været til stede i vejkanten før, under og efter løbene sammen med forfatteren.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) er ekspert på Eurosport og skriver løbsreportager for Frihedsbrevet, som ‘Verden af vilje‘ bygger på. Han debuterede i 2021 med ‘Fremad’.

Den 20. september 1921 blev Danmarks kronprins, den senere kong Frederik 9., udnævnt til sekondløjtnant i Søværnet og indledte en karriere som officer i den danske flåde. Søen havde kronprinsen selv valgt, og her havde han følt sig hjemme, siden han som barn vaskede dæk på kongeskibet Dannebrog. For en dansk kronprins var det unikt at blive søofficer. Men den unge Frederik var på rette kurs, og hans tid som tjenstgørende var med til at definere ham som menneske. Han var værdsat af sine kolleger som en dygtig officer, der førte sit skib med sikkerhed og ledte mandskabet med respekt og tillid. Og han var afholdt for sit engagement, sin ligefremme facon og sit gode humør. Da Frederik i 1947 blev konge, måtte han sige farvel til karrieren i Søværnet, men livet igennem holdt han kontakten til gamle venner i flåden, optrådte i Søværnets uniform og inspicerede fartøjer og unge kadetter med et skarpt øje. Kongen nød også at tage kommandoen om bord på kongeskibet, når det sejlede til Grønland eller lagde til i danske havnebyer – hvor hans foretrukne morgenbad foregik med en spuleslange på dækket. Frederik i flåden. Kronprins, konge og søofficer fortæller historien om Frederik 9.s lange liv på havet og er rigt illustreret med fotografier fra hans virke som sømand. Bogen er krydret med små citater af Hendes Majestæt Dronningen.

"GROV KONFÆKT - Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73"I selvsamme år, som Søren Gyldendal grundlagde sit forlag, afskaffede den egentlige magthaver i Danmark på det tidspunkt, den fra Tyskland indvandrede læge J.F. Struensee, censuren og indførte trykkefriheden.Det kom ikke til at gå stille af: Der begyndte at udkomme et væld af pamfletter, hvori alverdens aktuelle emner blev taget op, politik, lavsforhold, sædelighed, kongen, dronningen forholdene ved hoffet, alt kunne skrives, alt kunne gøres til gengæld for en pamflet. Det gav på meget, meget kort tid anledning til en helt ny og ukendt offentlighed.Her blev der ikke lagt fingre imellem: Der blev skrevet med store bogstaver, der blev hånet og injurieret, skældsord, krænkelser og fornærmelser stod på siderne og fløj gennem luften på en måde, som ikke giver internettet noget efter: Titlens ”grov Konfækt” er taget ud af denne sammenhæng: ”Grove Folk skal have grov Konfækt”, og det er der dækning for: Det fik de.Det er disse pamfletter, der er emnet for dette kæmpeværk, som dækker en spændende periode i danmarkshistorien.

Da Notre-Dame brændte, blev Ken Follett så berørt, at hans straks rejste til Paris. Han blev af sin franske forlægger opfordret til at skrive denne lille bog om Notre-Dames historie og betydning, både faktuelt og kulturhistorisk. Ken Folletts kæmpe bestseller "Jordens søjler" handler om bygningen af en fiktiv katedral i England, og arbejdet med denne bog gjorde forfatteren til en slags ekspert i bygning af katedraler i Middelalderen. "Notre-Dame" fortæller om bygningen af den franske katedral, som på en måde aldrig er blevet færdigt, og den fortæller om Notre-Dames betydning i kulturhistorien, tænk bare "Klokkeren fra Notre-Dame". Bogen er gribende, morsom og vildt fascinerende - og alle Folletts honorarer går til genopbygningen.

Med Bibelen i Danmark giver Carsten Bach-Nielsen en samlet fremstilling af Bibelens danske kulturhistorie.Hvad er det for en bog, danskerne i skiftende tider har kunnet læse?Hvor og hvordan er den blevet brugt?Gennem nedslag i både bibeloversættelser og boghåndværk, brugskunst og mangfoldige kulturelle udtryk demonstrerer forfatteren, at Bibelen har været – og fortsat er – en kampplads for teologiske og samfundsmæssige brydninger. Samtidig har Bibelen vist sig som en meget slidstærk bog, et sejlivet medie, der løbende finder nye måder at komme til orde og udtryk på.Bibelen i Danmark fortæller historien om vejen fra bibelforbud til bibeludbud. En 500 år lang historie om folkesjæl, magt, kunst og politik. Rigt illustreret med kunstværker, bogopslag og andet.

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted. Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels? propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden. Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

København er en ægte broby. Her er alle de gamle broer, en lang række nye fra 2000’erne, og flere er på vej. Derfor er det på tide med en status. Broerne i København viser rundt til mere end 25 af hovedstadens utallige broer – over havneløbet og de forskellige kanaler og til en lang række broer inde på land. Både de gamle og de nye. Vi skal over mange steder på gåben, på cykel, i bil eller bus, over vand og over land eller jernbane. Peter Olesen er ikke bange for at sige sin mening: Han roser de nye broer for at lege med lyset, når mørket bryder frem. Og han efterlyser samtidig en bedre skiltning ved den enkelte bro med navn og byggeår. Peter Olesen fortæller med lune og entusiasme om broerne og deres historie. Her er historier og fakta for alle, der elsker at opleve hovedstaden fra nye sider. Bogen er illustreret med Henrik Bjerregravs smukke fotos, der lader os opleve hovedstaden og dens mange broer på kryds og tværs og på alle timer af døgnet.

Ny og revideret udgave af bogen med de seneste arkæologiske metroudgravninger i København, der daterer København tilbage til 1000-tallet. En historisk vandring tilbage til det København, der eksisterede før de store brande i 1728 og 1795.København skilter ikke med sin fortid før 1728, men den findes stadig mange steder i både gader, gadenavne, torve og bygninger. Hvem boede i disse gader? Hvordan så her ud? Hvordan fandt man frem til hinandens huse? Boede skomagerne i én gade og slagterne i en anden? Hvad er en rebslager, en plattenslager, en kålkone og en bartskærer? Det er nogle af de spørgsmål, som søges belyst i bogen.Bogen er opdelt efter kvarterer, så man kan bruge den til at planlægge sine egen ture gennem byens stræder og gader.Rigt illustreret med gamle stik, kort, malerier, kalkmalerier og fotografier.Bogens hjemmeside: www.tyra.dk

”En dag skal du arve landet!” Sådan sagde Dronning Margrethe, første gang Kong Frederik X husker, at der blev sat ord på, at han skulle være konge. Det var, lige før han fyldte 11 år. På det tidspunkt havde han været tronfølger og kronprins i 7 år – siden den dag, hans morfar døde, og hans mor arvede tronen.Bogen om Danmarks nye konge fortæller i mere end 200 fotos og fem kapitler Kong Frederiks historie som barn, ung, ægtemand, far og kongelig. Om, hvordan han som barn boede sammen med sin bror på øverste etage på Amalienborg, mens forældrene holdt til nedenunder. Om hans ungdom, hvor han var en næsten helt almindelig studerende i Aarhus, og hvordan han fik styrke til at acceptere sin skæbne gennem sin uddannelse i Frømandskorpset. Om, hvordan han mødte kærligheden og blev far til fire.

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringer?førte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FN?s retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FN?s arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.?

I 1157 var det endelig slut med mange års borgerkrig. Sven, Knud og Valdemar var klar til at dele riget, og det skulle et gilde i Roskilde bekræfte. Men Sven havde andre planer, og festen udviklede sig til Blodgildet i Roskilde. Det blev et vendepunkt. Ikke kun for Valdemar den Store, der sejrede og blev enekonge, men også i Danmarks historie. Under Valdemar blev magten samlet hos kongen og hans nærmeste, mens de lokale stormænd og bønder på tingene mistede kontrollen med valget af konge. Danmark gik fra at være et valgkongedømme til at være et arvekongedømme. Det blev beseglet ved intet mindre end et statskup, da biskop Absalon i 1165 opfordrede til, at Valdemar skulle gøre sin 3-årige søn, Knud, til medkonge. Valdemar den Store. Borgerkrigens barn er den første samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Bogen fortæller om Valdemars fascination af den danske fortid, og hvordan han brugte historien til at nå sine mål. Hans ambitioner på egne og slægtens vegne skaffede ham både venner og fjender. Selv hævdede Valdemar at være udvalgt af Gud, mens hans fjender så ham som Antikrist, der fordærvede det danske rige. Danmark blev større under Valdemar og hans sønner. Samtidig var han inspireret af udviklingen i Tyskland og England, ligesom han var præget af sine tidlige leveår i Ukraine og brugte sin mors fortællinger og egne erfaringer i krige og magtkampe.

Det er fyrre år siden, at François Bourgeon lancerede sit storslåede, historiske periodedrama Vindens passagerer, der blev en af tidens mest bemærkelsesværdige og indflydelsesrige tegneserier for voksne. Med sin kraftfulde blanding af detaljerede maritime miljøer, blodige begivenheder – og samtidig en udpræget kønspolitisk og social undertone med den handlekraftige og seksuelt selvbevidste unge pige Isa i hovedrollen – var både mandlige og kvindelige læsere begejstret for de fem første bind, der i sin helhed må betragtes som en kraftpræstation af en mastodontisk graphic novel. Cobolt udgav den samlede udgave i 2011. For ti år siden udkom seriens anden cyklus, Barn af Kaimantræet, i to bind. Mens de oprindelige fem bind kredser om tiden for Den Franske Revolution 1798-99 og samtidens omfattende slavehandel, udspiller Barn af Kaimantræet sig under Den Amerikanske Borgerkrig i 1863 i Louisianas sumpområder med Isas barnebarn Zabo i hovedrollen. Den tidligere danske udgave af de to bind har længe været udsolgt og stærkt efterspurgt, og fås nu i denne samlede udgave. I seriens tredje og allersidste cyklus, Kirsebærrenes blod, som også kommer til at omfatte to bind, hvoraf det første er udkommet, møder vi omkring tyve år senere atter Zabo, der da befinder sig i Paris i efterdønningerne af Pariserkommunens blodige begivenheder.Louisiana, 1863. Efter Nordstaternes erobring af New Orleans forlader den unge pige Isabeau – kaldet »Zabo« – familien Murraits ødelagte plantage for at opsøge sin lillebror Nano, der har søgt beskyttelse hos en slægtning. Undervejs slår hun følge med en fransk fotograf, og sammen begiver de sig ud på en livsfarlig rejse mod nord i Den Amerikanske Borgerkrigs skygge. Da det umage par når frem til gården Lananette ved Mississippiflodens delta, genser Zabo sin oldemor – hvis fornavn hun bærer – Isabeau de Marnaye. Foranlediget af Zabos nysgerrige spørgsmål begynder den nu 98-åriga Isa at fortælle en bemærkelsesværdig historie om slaveoprør, flugt og forbudt kærlighed. Og selv om der er 80 år mellem de to kvinder, har de i hvert fald én ting til fælles: deres brændende længsel efter frihed og selvstændighed. Næsten 25 år efter at François Bourgeon havde afsluttet sin oprindelige fembindssuite om den oprørske adelspige Isa og taget afsked med hende, fri og lykkelig, på en strand i Saint-Domingue i Fransk Vestindien, vendte han tilbage til sit gennembrudsværk for at fortælle, hvad der senere skete. Barn af Kaimantræet har tidligere været udgivet i to bind, men er her samlet i ét. Det samlede værk med Vindens passagerer kommer også til at omfatte to bind med titlen Kirsebærrenes blod. Med stærkt udvidet noteapparat i forhold til førsteudgaven. [Pressen skrev om Barn af Kaimantræet:] »En tiltrængt afrunding af de fem første binds beretning om slavehandelens grumme historie.« – Politiken (5 hjerter) »Hver enkelt tegning og hver eneste side er forrygende smukke.« – Ekstra Bladet (5 stjerner) »En dramatisk tegneserie ... De farverige streger gør historien både charmerende og skræmmende og tegner et spændende billede af både tid og sted.« – Jyllands-Posten (4 stjerner)

”Dyk, når I kan” er fortællingen om, hvorfor den 16-årige Kaj med udgangspunkt i et snævert provinsmiljø melder sig til tre års grunduddannelse i Søværnet for at blive ”søofficer med hvide handsker og sabel” – men hvor drømmen om en karriere i Søværnet er forduftet efter det første år. Kaj vælger derfor i 1955 at tilbringe de resterende to år i STØREN og SÆLEN – to af de tre gamle ubåde fra anden verdenskrig, som Danmark har lejet af den engelske flåde.I en rå og uforfalsket beskrivelse af livet over og under havets overflade under den kolde kig bliver læseren ført med på spændende togter og NATO øvelser i Østersøen, Skagerrak, Norge og Skotland. Orkan i Nordsøen, sabotage i Norge og en dybdebombe i Østersøen er blandt oplevelserne.Ramsaltede beskrivelser af de snævre og uhygiejniske forhold om bord samt ubådsgasternes fornøjelser under landlov er med til at gøre bogen til spændende og afvekslende læsning.

Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavia Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier. I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder.Bogen beskriver også, hvordan historieskrivningen har udviklet sig. I tidligere tider fandtes der groft sagt kun kongernes og adelens historie, og derfor handler de tidligste kriminalhistorier ofte om dem. Med pressens fremvækst i det 19. århundrede begynder man at interessere sig for almindelige mennesker, og så kommer deres kriminalhistorier også i centrum. Samtidig opstår der en særlig interesse for den "ekstraordinære kriminelle" som f.eks. seriemordere, der i helt særlig grad optager pressen og befolkningen. Frederik Strand fortæller også om cold cases og beskriver, hvordan en uopklaret sag skifter karakter, når den bliver opklaret, og det gådefulde forsvinder.