Genealogi, heraldik og navnehistorie

Danske Kongegrave er et prægtigt bogværk om et af verdens ældste monarkiers gravmæler. De tre rigt illustrerede bind fortæller Danmarkshistorien gennem beretninger om kongelige gravminder og begravelsesskikke, og dermed på deres egen måde også om de kongelige dynastier gennem 1000 år: fra Gorm den Gamle og Thyre til kong Frederik 9. og dronning Ingrid. Gennem århundrederne har danske kongeslægter haft skiftende begravelsessteder. Der er således bl.a. danske kongegrave i Jelling, Ringsted, Sorø, Odense og Roskilde; men også uden for rigets grænser findes kongelige danske gravminder, f.eks. Knud den Stores grav i Winchester, Magnus den Godes grav i Nidaros og Erik Ejegods grav på Cypern. En stor mængde danske kongegrave er bevaret, og der findes et særdeles righoldigt kildemateriale til mange af dem. Kongegrave er ikke kun kongernes grave, men skal forstås som kongelige grave og dækker således også de danske dronningegrave. I Doberan i Nordtyskland finder man Margrete Sambirias enestående gravfigur, og den regerende dronning Margrete 1.s gravmæle i Roskilde Domkirke hører til blandt de mest bemærkelsesværdige kongelige gravmæler i Danmark. I Celle i Nordtyskland ligger den unge, forviste dronning Caroline Mathilde i den kurfyrstelige krypt i S. Marienkirche, en grav, der blev genstand for danskeres valfart i sympati for den eksilerede dronning. Værkets bind I omhandler det danske monarkis grave fra Gorm den Gamle og 300 år frem. Det var en dramatisk tid, hvor flere konger omkom i stridigheder om kongemagten eller blev myrdet, hvorfor nogle grave er ukendte. Men det var også en tid, hvor riget konsoliderede sig og blev en politisk magtfaktor på den europæiske scene. Bind II følger gravmælernes udvikling fra højmiddelalder til barok og giver bl.a. et indblik i, hvordan begravelsesritualer og gravmæler bliver en stadig vigtigere del af kongemagtens selvforståelse. Særlig berømt blandt dronningegravene er dronning Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke. Bind III beskriver enevælden og det konstitutionelle monarkis periode. Her finder man bl.a. Johannes Wiedewelts symbolladede nyklassicistiske sarkofager til Christian 6. og Frederik 5., der efterfølges af 1800-tallets og det tidlige 1900-tals empire og historicisme. Skønt 1849-grundloven og det unge danske demokrati ændrer kongehusets rolle, forbliver de kongelige gravmæler vigtige, og henover århundredeskiftet bliver den folkelige opbakning tydelig gennem folkegaver og indsamlinger til f.eks. Christian 10. og dronning Alexandrines monolitiske sarkofager tegnet af Kaare Klint. Danske Kongegrave indledes med et kapitel om danske kongegrave i et europæisk perspektiv og afsluttes med et kapitel om kongelig gravheraldik. For at dække emnets mange kulturhistoriske aspekter er værkets forfattere hentet blandt velrenommerede historikere, kunsthistorikere, arkæologer, arkitekter og billedhuggere/restauratorer. Alle skriver inden for deres ekspertområde. Sidst i bind III bringes kirkeplaner, stamtavler og registre. De danske kongegrave er en enestående del af Danmarks nationalhistoriske kulturarv. Så vidt vides, er der ikke tidligere udgivet en samlet behandling af en enkelt nations kongegrave – set i dette lys skriver værket i sig selv historie. Karin Kryger er mag.art. i kunsthistorie. Hun har været ansat i Københavns Kommune og på Nationalmuseet som gravminderegistrator og var i en årrække redaktør ved Nationalmuseets værk Danmarks Kirker. Hun har publiceret bøger og artikler om gravminder, kirkegårdskultur og billedhuggerkunst, kirkekunst og restaureringshistorie og sidder i redaktionen af tidsskriftet Sfinx og redaktionen af årsskriftet Kirkegårdskultur.

Spørgsmålet som rejses i denne bog er, om stednavne kan give os valid viden om førkristen religion i almindelighed og om førkristne kultsteder i særdeleshed. Bogens forfatter giver et ubetinget ja, stednavne kan kaste lys over både religion og kult, og stednavne kan udpege steder, hvor mennesker i førkristen tid har været samlede for at dyrke deres guder – kultsteder.

Den 23. august 1812 blev en skelsættende dag i den unge soldat Christen Pedersen Lørslev liv, da han forarmet og stærkt beruset foretog en handling, der gjorde ham til kriminel.Denne bog beskriver de vilkår og hændelser i CPL’s liv, der førte frem til denne impulsive handling og følger ham i det videre liv, som afspejler de store omkostninger hans forseelse affødte, idet han senere to gange idømmes en toårs straf som tugthusfange.CPL’s fortælling tjener som billede på et forarmet og udsigtsløst liv, som det kunne se ud på samfundets bund i Danmark i første halvdel af 1800-tallet, og i fortællingen inddrages de vilkår og konsekvenser som CPL’s nære familie hvirvles ind i.Fra bogens fortælling om det levede liv på historiens skyggeside, trækkes der linjer op til de samfundsmæssige begivenheder og institutioner i 1800-tallets begyndelse som dannede rammen for de begivenheder, der udspiller sig.Bogen er bygget op, så hvert andet kapitel fortæller om Christens liv, og hvert andet kapitel perspektiverer hans liv i for-hold til de samfundsmæssige forhold og den politiske historie.Bogens beskrivelser af Christens liv og samfundsforholdene bygger på et udførligt kildemateriale, som bl.a. omfatter; amtsjournaler, fattigprotokoller, politi- og justitsprotokoller, lægdsruller, skifteprotokoller og naturligvis kirkebøger og folketællinger.

Eneste bog om de danske rejsende familier. Grundig omtale af hver af de 38 cirkus- og gøglerfamilier. Derefter stamtavler, der er ajourført pr. 1. november 2011.Omfattende indeks af alle navne - også kælenavne - emner og steder.

Den glücksborgske familie har i 2013 siddet på den danske trone i 150 år, vores nuværende dronning i mere end en fjerdedel af denne tid. I Dynastiet Glücksborg – en danmarkshistorie udfolder Jes Fabricius Møller Danmarks og det glücksborgske kongehus’ fælles historie. Hvad der i dag anerkendes som et nærmest lykkeligt forhold mellem statsmagt, befolkning og statsoverhoved, begyndte med en katastrofe og fortsatte med flere fejlgreb. Da kompromiskandidaten, den ret ukendte tyske prins Christian af Glücksborg, i 1863 overtog den danske trone efter den barnløse Frederik 7. var hans opgave klar: Han skulle være samlingspunkt i en statsdannelse, som bestod af både kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Men forholdet mellem Danmark og Glücksborgerne var meget tæt på at ende som en kort, ulykkelig forlovelse. Kun få dage efter sin tiltræden måtte kongen underskrive en ny forfatning, der med usvigelig sikkerhed ville føre til krig. Efter nederlaget i 1864 stod tyske Christian tilbage med en helt ny opgave: at regere en dansk nationalstat, hvis indre drivkraft bl.a. blev et inderligt had til alt tysk. Men gradvis har det glücksborgske kongehus gradvis tilpasset sig den rolle, som gør monarken til den måske mest respekte-rede statsinstitution i landet. Vejen er gået igennem flere alvorlige politiske kriser i forholdet mellem monark og stat. Jes Fabricius Møller fortæller levende om Christians 9.s succesfulde etablering af et nyt dansk dynasti og om sønnen Frederik 8.s kortvarige regering. Og om hvordan sønnesønnen Christian 10., den første glücksborger med dansk som modersmål, førte udenrigspolitik på egen hånd under 1. Verdenskrig og senere blev anklaget for at have begået statskup. Monarkiet blev reddet af Thorvald Stauning, og især under besættelsen udviklede forholdet sig til et frugtbart samarbejde, hvor kongen var et samlende nationalt symbol og samtidig fungerede som effektivt redskab for regeringens politik. Denne smukke, rigt illustrerede bog fortæller, hvordan det tætte samarbejde mellem statsoverhoved og regeringschef er blevet fortsat med held lige siden: under Frederik 9. og dronning Ingrid, som lagde nye alen til kongehusets popularitet, og under Dronning Margrethe, hvor tilslutningen har nået nye højder.Jes Fabricius Møller (f. 1966), er lektor i historie ved Saxo-instituttet, Københavns Universitet med speciale i bl.a. de europæiske monarkiers nyere historie. Han har i en årrække fungeret som anmelder af historisk litteratur ved forskellige danske dagblade og har tidligere skrevet bl.a. Hal Koch – en biografi (2009).

Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad.Forsvaret finder sted den 26. november 2021 kl. 13.00 på Søndre Campus, Emil Holms Kanal 4, lok. 23.0.50, 2300 København S.I denne bog ses danmarkshistorien fra en heraldisk synsvinkel. Kongevåbenets fremkomst, udvikling og betydning følges fra det ældste kendte eksempel på våbenet med løver og hjerter eller blade fra ca. 1194 til en komposition med mange felter. Deres betydninger og motiveringen for deres antagelse forklares i lyset af den førte politik. Baggrunden for og opfattelsen af de tre kroner behandles fra før Kalmarunionens dannelse i 1397 og videre til den langvarige dansk-svenske strid om dem i 1500- og 1600-tallet.Våbenerne for kongetitlerne ‘de Venders’ og ‘de Goters’ opfattes som udtryk for prætention. Det gjaldt også i særlige sammenhænge Norges øksebærende løve, der af kongesønner og hertuger blev brugt som prætentionsvåben for titlen ‘arving til Norge’. Våbenet med to løver for Sønderjylland/Slesvig, en afledning af kongevåbenet, tolkes som led i den danske kongemagts forhold til især de holstenske grever og de gottorpske hertuger.Arvekongedømmets behov for suverænitetssymbolik er skildret på baggrund af udenlandske forbilleder. Til sidst gennemgås den langvarige proces efter 1814, der førte til, at den norske løve måtte udtages af kongevåbenet i 1819.Dannebrogskorset i flaget og som skjoldfigur og legenden om Dannebrogs fald fra himlen er ligesom kongekronens udvikling fra åben til lukket form behandlet i særlige kapitler.Der er lagt vægt på udsagn i akter vedrørende fredsforhandlinger og diplomatisk korrespondance, og polemiske og propagandistiske skrifter er undersøgt. Symbolikken og det politiske potentiale i kongernes våbenmærker blev især tydelige i konfliktsituationer. Kongevåbenets mange felter er illustreret med eksempler på segl, mønter, våbenbøger, ordensriddervåbener, kalkmalerier, relieffer, tegninger, træsnit, stik, gravmæler, faner og andre tekstiler, regalier m.m.Nils G. Bartholdy var 1970-2014 arkivar i Rigsarkivet. Som dets heraldiske konsulent fra 1985 behandlede han bl.a. sager om brug af det kongelige våben og kongekronen. Han er styrelsesmedlem i Heraldisk Selskab (Societas Heraldica Scandinavica) og medlem af l’Académie internationale d’héraldique, siden 2007 som 1. vicepræsident.

Heraldikken - studiet af våbenskjolde - har mange glæder, hele femten, hvis man skal tage forfatteren på ordet.Man kan fryde sig over dens skønhed og dens fantasi: de dejlige figurer, de kække forenklinger, de sindrige og fængslende kombinationer... Man kan også studere våbenskjolde fra et historisk synspunkt og gribes af, hvorledes disse små billeder, historiens >>stenografi<<, afspejler tidsånden, og hvad de kan fortælle af personalhistorie og politisk historie. Atter andre sider af heraldikken er den psykologiske eller, om man vil, den detektiviske: Hvad ligger der bag våbenet? Hvad vil det sige? Hvad skal det symbolisere?Men først og fremmest var våbenet et rent praktisk kendemærke, og er det stadig. Et våbenskjold er en identifikation og dermed også en datering. For nogle er heraldikken altså en videnskab, for andre en lidenskab, og for andre igen - det lader sig ikke nægte - er den et snobberi. Men dermed er glædernes tal ingenlunde udtømt. Hvilket altsammen fremgår af denne usædvanlige bog. Bogen som udkom første gang i 1978, foreligger hermed i en ny udgave, der er rigt illustreret i farver. Nyudgivelsen er et led i markeringen af 50-året for oprettelsen af Societas Heraldica Scandinavica, Skandinaviens heraldiske selskab, som forfatteren, Sven Tito Achen (1932-86), var medstifter af i 1959.

Danskerne hejser ofte flaget. På fødselsdagen, til landskampen, på helligdagen, i villa- og kolonihaven, på juletræet, til fest og i sorg. Dannebrog symboliserer det nationale fællesskab, og flaget vækker følelser, hjælper os med at udtrykke holdninger og tro, - som under Muhammed-krisen. Men flaget og det nationale fællesskab er under pres, fra politiske fantaster, der undsiger fællesskabet. Flagforhandlerne oplever imidlertid stor efterspørgsel efter Dannebrog, hvorimod EU-flaget i Danmark kun bruges i meget beskedent omfang.Under besættelsen - i 1943 - udkom bogen Vort flag, den første større, populære bog om Dannebrogs historie, den fik stor udbredelse og opnåede at blive trykt i adskillige oplag. Spørgsmålet er, om dansk identitet og kultur er under lige så stærkt pres i dag, anno 2019? Bogen er stærkt og mangfoldigt illustreret.

Bogen handler om den danske kongeslægt i Vikingetiden. Forfatter Peter Lawætz har begået en genalogisk studie, der er båret af to metodiske elementer: Retningsgivende Tronfølgeprincipper og opkaldsregler i kongeslægten. Med dette viser der sig nye sammenhænge, og næsten alle historisk nævnte personer har kunnet indplaceres i slægtsordenen. Målet for denne studie var oprindelig at finde Gorm den Gamles aner. Det er bogens hovedemne, men også hans efterkommere i det 10. og 11. århundrede. Vi er ret sikre på, at hans fader hed Hardeknud, men hvem er så det? Han viser sig at være sønnesøn af Regnar Lodbrog og Kráka, men det kræver en hel del argumentation. Også denne Regnar finder en ny plads i systemet. Bogens forfatter Peter Lawætz (f. 1940) er lic.techn. og dr.scient i faststoffysik. Han har haft en mangeårig karriere ved Danmarks Tekniske Højskole som lektor, institutleder og rektor. Han afsluttede sin professionelle karriere som direktør for Forsvarets Forskningstjeneste 1996-2005. Siden har det drejet sig om slægtsforskning, specielt kongeslægten i oldtid og middelalder.

Navnet Jerichau har været mig bekendt siden min tid på Københavns Universitet. Dengang kom jeg dagligt til Hovedbygningen på Frue Plads, og derfor gik jeg ofte forbi statuen af David foran Frue Kirke, og her så jeg navnet Jerichau i bunden af statuen. Ved besøg på Statens Museum for Kunst havde jeg set Panter­jægeren med navnet Jerichau, og naturligvis kunne man se navnet Jerichau på mange af Glyptotekets statuer og figurer. Ligeledes havde jeg på et vist tidspunkt set billeder af maleren Jens Adolf Jerichau på udstillingen på Lousiana. Og jeg havde også lagt mærke til, at maleriet ”Danmark” var malet af Elisabeth Jerichau- Baumann. Sammenhængen mellem disse 3 kunstnere havde jeg imidlertid aldrig rigtigt tænkt over. Men der var – og er – en sammenhæng. Det fandt jeg så ud af, da jeg en dag mødte en rigtig levende Jerichau – i kød og blod – under et ophold på klostret San Cataldo ved Amalfi i det sydlige Italien. Det var mit første møde med billedkunstneren Jan Holger Jerichau, oldebarn af det berømte ægtepar, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau og malerinden Elisabeth Jerichau-Baumann og nevø af maleren Jens Adolf Jerichau. Det vakte min interesse og gav stof til eftertanke. Det er så hensigten med denne bog at gøre rede for kunstnerslægten Jerichau i historisk perspektiv og med udgangspunkt i den (foreløbig) sidste udøvende kunstner på stammen, Jan Holger Jerichau. Nærværende fortælling om kunstnerslægten Jerichau er en ­beretning om det usædvanlige og helt enestående i, at så mange medlemmer af familien over så lang en årrække har kunnet føre den kunstneriske tradition videre. De enkelte familiemedlemmer vil blive beskrevet som kunstnere og mennesker. Med hver deres fortrin og hver deres mangler og svagheder. Deres værker vil blive omtalt så udførligt som muligt. Vurderingen af arbejderne hentes fra udsagn af kunstkendere og kunsteksperter, som på forskellige tidspunkter har givet deres mening til kende i bøger og artikler. Mit ærinde er at gøre rede for lykke og ulykke ved det kunstneriske gen som arv fra generation til generation i slægten Jerichau.

This book is a facsimile reprint and may contain imperfections such as marks, notations, marginalia and flawed pages.

Ruth and Sam Sparacio have provided detailed abstracts of the records in Essex County, Virginia, deed book 24, 1745-1749 beginning on page 334 and ending on page 447; and Essex County Deed Book No. 25, 1749-1752 beginning on page 1 and ending on page 274. Your genealogy research is not complete until you have looked at deed books.

DARE TO DISCOVER!ForewordTo best describe my reasons for writing this book and why I hope many will read it, I chose the journalists' old standbys, 'Who, What, When, Where and Why:WHO -- YOU, of course! And, yes, ME. Because of my amazing success, which I owe, first of all, to my Grandmother Alda for keeping obituaries, which included Keziah Antrim's that you'll read more about in this Opening segment. YOU because I want more people to study their ancestry and become aware of their own unique history, of which 'story' is an important ingredient--one it takes dedication and persistence to discover as many individual stories as possible.WHAT -- 'What' can refer to your goal, i.e., how much do you want to include? 'What' may mean 'What do I do to get started,' or "e;What can I expect to learn? --both initially and as time goes by. Of course, the main reason to study genealogy is to document data concerning your ancestors. However, I am amazed at how much I am learning about history, and along with local and world history, the discovery of interesting and scenic places is an added blessing. Something I didn't expect is awareness of connections among surnames and residents, many even moving long distances together is both fascinating and helpful to the story you are able to create.WHEN -- Once you have established your first family tree, the question of when ancestors came to our great country, when descendants were born and died, etc. will become your concern; and as you add earlier ancestors, you will discover how many people of a certain surname share similar names. The comparison of birth and death dates then becomes critical.WHERE -- You might ask where a certain surname was first recorded; or where you can find profiles of particular family units--My Heritage helped greatly by sending matches of other clients' profiles that help us learn something one of us has discovered that is news to the other!WHY -- The most common answer to 'why?' is probably so you can pass family history on to your children or other family members. Since I've accumulated more than I ever thought possible, a thought came to me just this week. I'll share it with you, hoping if you are blessed with a great deal to share, you'll remember this advice--WRITE WHAT IT WOULD TAKE TOO LONG TO TELL! However, many more answers are equally important. One I wouldn't have expected to be so important to me is how much I'm learning about history! A simple one is that you may plan to travel somewhere in the world, and now you know which areas could mean most to you. A deeper result is being inspired by what your ancestors were able to accomplish even though life was much harder in earlier times than ours are today. HOW --Like most people, I would imagine, I started my family tree on paper only. Just by asking family members for their input, I was able to create a Family Tree with around 75 individuals. When my Grandma Alda died, however, I discovered she had obituaries of not only her own ancestors but those of my Grandpa Walter. You'll read more about his ancestors in the vignette entitled "e;About Those Antrims,"e;after the "e;How-To "e;section. It will give you a preview of what's in store for you in the vignettes that follow this "e;Opening"e; to "e;Dare to Discover"e;. I do hope you'll be inspired to leave a legacy to your descendants that they can leave for future generations. Judy Dimmick

Ruth and Sam Sparacio have abstracted in great detail the entries from Culpeper County Deed Book S, 1794-1796 beginning on page 276 and ending on page 503, September 25, 1795, through July 18, 1796. Deed books often contain much more information than deeds. You may find mortgages, leases, releases, bills of sale, powers of attorney, slave manumissions, marriage contracts and more. Your genealogy research is not complete without looking at deed books.

Order books contain records of all matters brought before the court when it was in session and may contain important information not found anywhere else. A wide variety of information is found in order books including appointments of county officials and militia officers, records of legal disputes heard before the county court, appointments of guardians, apprenticeships of children by the overseers of the poor, naturalizations, road orders, and registrations of free Negroes. This volume contains entries from Richmond County Order Book No. 6, beginning on page 255 and ending on page 414 for Courts held December 14, 1714, through March 8, 1715/6. Originally printed in 1997, reprinted 2016.

Interested in Heraldry? Like a good chuckle?This gem from 1878 puts it in perspective.With a spiffing new introduction by well-known Genealogist and Heraldist Dr Bruce Durie, The Comic History of Heraldry is a timeless classic that deserves a place on every bookshelf.Plus... a mystery solved - who was the original author?