Revolutioner, opstand og oprør

Natten mellem 6. og 7. november 1917 kuppede Lenin og bolsjevikkerne sig til magten i Petrograd. Bolsje-vikkerne vandt ikke et folkeligt mandat ved et valg – de tog magten, og med den russiske revolution gik det gamle Rusland under. Et nyt, hidtil ukendt samfund skulle opbygges. Historiker, dr.phil. og forfatter Bent Jensen skriver fortællingen om Zardømmets fald og bolsjevikkernes vej til magten i et uroligt og tumultarisk Rusland. Hvad var baggrunden for, at bolsjevikkerne kunne tage magten, hvordan kan man forklare år-sagerne til, at de kunne vælte det gamle samfund og ikke mindst, hvordan kunne de holde sig ved magten?

Krigen indeni er en rejse gennem den ukrainske revolution og krig fortalt gennem tre personer, der på hver sin måde hvirvles ind i den blodige konflikt, som stadig hærger i Østukraine. Den beskriver, hvad der sker med mennesker, når en krig kryber langt ind under huden på en – og bliver en del af ens liv og skæbne. Anna er en 42-årig ukrainsk husmor fra Kiev, der arbejder i sin mands parfumefirma, da revolutionen for alvor bryder ud på Majdanpladsen og i hovedstadens gader i februar 2014. Hendes kald bliver nu at tilslutte sig de tusinder af frivillige ukrainere, som støtter Majdan-aktivisterne i deres kamp for at blive en del af Europa. Den 19-årige jurastuderende Bogdan vælger en ganske anden vej. Han bliver kriger. Drevet af et håb om at omstyrte det ukrainske samfund og Ruslands dominans i landet melder han sig ind i en højreorienteret milits, der kæmper i forreste linje ved fronten i Østukraine. Matilde Kimer (f. 1980) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2007. Hun startede med at læse russisk i Skt. Petersborg i 2002 og har siden videreuddannet sig både i Danmark og Rusland. Siden 2009 har hun dækket Rusland og de tidligere sovjetstater som korrespondent for DR. I 2015 vandt hun DR’s Sprogpris, mens hun året før modtog en pris for ’Årets reportage.’Vinder af Den Berlingske Fonds Journalistpris 2017

Den russiske revolution i 1917 blev fulgt af en vild og kaotisk tid, som vi kommer helt tæt på gennem borgernes egne beretninger. Det var en tid, hvor befolkningen skulle finde sig til rette og leve i et nyt system og i en ny kultur. Den gamle magt var blevet styrtet, borgerkrigen hærgede, og de nye magthavere forsøgte at befæste deres magt. Erik Kulavig fortæller i denne bog, hvordan bolsjevikkerne med Lenin og Trotskij i spidsen fik bønder, arbejdere, skolelærere, husmødre, ingeniører, embedsmænd og alle de andre medlemmer af samfundet til at spille efter de nye og meget anderledes regler. Bogens kilder er indlæg og diskussioner fra partimøder og kongresser, indberetninger fra det hemmelige politi, referater af møder i arbejder-, soldater- og bonderådene, forhørsprotokoller, avisartikler, erindringer og endelig optegnelser fra kommissærer og andre, der var sendt ud i landet for at forsøge at få sat skik på tingene. Erik Kulavig har i forbindelse med arbejdet på denne bog tilbragt seks måneder i et unikt arkiv på Harvard University, der rummer store dele af den sovjetiske stats og det kommunistiske partis arkiv.

Antony Beevor, den største nulevende militærhistoriker, trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution i 1917 og sammenbruddet af det russiske imperium. Terror affødte terror, som førte til stadigstørre grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten.Gennem arbejderen på gaden i Petrograd, soldaten på slagmarken og lægen på et improviseret felthospital kommer vi via øjenvidneskildringer helt tæt på krigen og dens ofre.

Med kilder helt tæt på Mogens Amdi Pedersen og aktiviteterne i Tvind fortæller Pia Elers den fascinerende historie om en flok unge, der med en karismatisk leder i spidsen ville forandre verden, men som i dag fremstår som en lukket kapitalistisk koncern. Pia Elers var selv medlem af Lærergruppen i 1970’erne og har derfor på egen hånd oplevet det fantastiske fællesskab, der blev skabt omkring opbygningen af Skolesamvirket, men har også været vidne til, hvordan gruppepres kunne drive folk ud på selvmordets rand. Hun fortæller om Amdi Pedersen og hans livsværk – på godt og ondt. Både om de mange pædagogiske og humanitære projekter, der i dag er bredt ud til en lang række lande verden over. Og også om hvordan Amdi Pedersen trods sine åbenlyse kvaliteter blev stadig mere enerådig og svigtede de kammerater, der ofrede de vigtigste år af deres liv for at realisere hans visioner.  

Denne guide præsenterer dig for omkring 50 spiselige svampe, som du selv kan plukke i naturens overdådige forrådskammer. Teksten beskriver de enkelte svampes særlige kendetegn og voksesteder og eventuelle ”dobbeltgængere”, de kan forveksles med, samt giftige arter, så du undgår at plukke de forkerte svampe.Svampebeskrivelserne er ledsaget af naturtro tegninger, der fremhæver de enkelte svampes særlige træk, så de bliver nemmere at artsbestemme. Guiden har også tips og vejledning om, hvordan du bedst konserverer og bruger din høst, ligesom den kan benyttes i felten, da alle sider har en fugtbeskyttende overflade og kan aftørres med en fugtig klud. Anna-Elise Torkelsen er uddannet cand.real. med hovedfag i botanik. Hun har i mange år været daglig leder i Norges sopp- og nyttevekstforbund, og hun har skrevet flere bøger om svampe og afgrøder.Illustrationerne er tegnet af Hermod Karlsen, der er en af Norges førende inden for sit felt. Han har illustreret botaniske fagbøger siden 1983.

Bogen beskriver besættelsestiden ud fra et omfattende materiale stillet til rådighed af primært børn og børnebørn fra modstandsfolk der var aktive i 1940-45. Bogen gør op med forestillingen om, at Midtlolland var et område, hvor der ikke skete noget. Området har haft modstandsfolk på alle niveauer, der har bidraget med produktion og distribution af illegale blade, modtagegrupper til nedkastede våben, husning og flugthjælp til folk, der skulle under jorden nedskudte flybesætninger m.m.

Med denne bog giver Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel indblik og perspektiv. Hvordan skal vi forstå Putin, hvad var vejen hen mod krigen, og hvad er det for en tid, vi kigger ind i. Bogen er ikke en situationsbeskrivelse af krigen i Ukraine, selv om krigen er bogens afsæt. Den giver gennem nedslag i en række vigtige spørgsmål læserne svar ”vejen derhen” og tiden efter. Bogens kapitler handler om Ruslands politiske tænkning, om statsmagt, forsvar, sikkerhedspolitik og relationer til omverdenen. Den behandler forholdet mellem Putin og hans topfolk, det system som understøtter/svækker beslutningsprocesserne i Kreml, samt relationen mellem styre og befolkning.  Og den giver en forståelse for russisk identitet, det russiske samfundssystem, russisk politik og den russiske økonomi og demografi.

DEN RUSSISKE REVOLUTION 1917 er den dramatiske historie om det russiske folks kamp for frihed, der endte som en tragedie. I februar 1917 indledtes en euforisk tid i Rusland med håb om bedre tider - en periode, hvor Rusland blev kaldt verdens frieste stat. Det skulle hurtigt ændre sig. I løbet af 1917 voksede uroen, og i oktober var det slut, da bolsjevikkerne med Lenin i spidsen tog magten. Lenins løfter om fred, jord, arbejde og indflydelse viste sig hurtigt at være tomme. Men da folket protesterede, blev de mødt af bolsjevikkernes jernhånd. Det var begyndelsen på mere end 70 års diktatur, der først sluttede i 1991 med den kommunistiske stats sammenbrud.

An authoritative history of the French nation that can be read for novelistic pleasure, from the Sunday Times bestselling author of The Discovery of France and Parisians.

Sovjetunionen er brudt sammen. Og en parentes (den sovjetiske epoke) er afsluttet. Udviklingen har radikalt ændret hele perspektivet på Ruslands nyere historie. Og det er denne blodige og destruktive parentes, indledt med bolsjevikkernes magterobring i 1917, der står i centrum for professor Bent Jensens Ruslandshistorie – fortalt i et let forståeligt og kontant sprog."Den ny Ruslandshistorie" beskriver den russiske histories anderledeshed før 1917. Men også udviklingen af de lovende reformer, som prægede Zarens Rusland i perioden op til første verdenskrig.Bogen fortæller både om implementeringen af marxismen i Sovjetunionen, om unionens fredelige sammenbrud og de kaotiske år, der fulgte, da det russiske demokratis hårde fødsel gik i gang.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Jacob Skyggebjergs pamflet 'Vi ses på Mars når lokummet eksploderer og klimaet går amok' repræsenterer et udvalg af de politiske skrifter, Skyggebjerg har haft bragt i diverse medier siden forfatterdebuten i 2013. Budskabet er klart - her er ingen højre- eller venstresnoning: Gennem ligegyldighed kommer undergang, og ligegyldighedens last er i høj grad hvad vi, danskerne, og menneskene i det hele taget lider under. Vort samfund består på det, at vi kan undlade at forholde os. Vi har i bytte for velstand og magelighed måttet acceptere: Håbløshed. Meningsløshed. Tankeløshed. Verdens undergang. Samlingen er i den grad debatskabende. Skyggebjerg er provokerende og underholdende, men først og sidst - skarp og intelligent.

I februar 1917 blev zarens diktatur væltet i Rusland. Blot ni måneder senere den 7. november, greb den russiske arbejderklasse under Bolsjevikkernes ledelse magten med det formål at skabe en socialistisk verden. Almindelig, arbejdende mennesker tog deres skæbne i egne hænder. Men den gamle herskende klasse, som var allieret med verdens kapitalistiske stormagter, havde ikke tænkt sig at se passivt til. Den startede en borgerkrig, og 21 udenlandske hære invaderede den unge sovjetstat i et forsøg på at kvæle socialismen i dens vugge. Mod alle odds holdt den nye arbejdermagt ikke bare stand, men den vandt – en fantastisk bedrift! Dog en også en bedrift, som indebar enorme omkostninger – økonomiske, politiske og menneskelige. Denne bog skildrer indgående Den Russiske Revolution i 1917, dens baggrund og de politiske diskussioner i Bolsjevikpartiet både op til og under de intense revolutionsmåneder i 1917. Bogens anden del giver et overblik over den efterfølgende borgerkrig og behandler en række kontroversielle emner. Det gælder for eksempel den lidet kendte finske revolution, politiske terror og Bolsjevikkernes sammenstød med anarkisterne. De enkelte begivenheder sættes ind i deres historiske, politiske og internationale sammenhæng. I bogen forklares ikke kun, hvordan den følgende borgerkrig blev vundet, men også baggrunden for den senere politiske kontrarevolution under Stalin. Lige så vigtigt giver bogen også svar på en lang række af de myter og forvrængninger, der udbredes af mainstream medierne, ved at fremstille begivenhederne, som de var – usminkede og rå – i den sammenhæng de optrådte. Bogen er ikke blot til den historieinteresserede, men til alle, der ønsker at lære af erfaringerne fra verdenshistoriens største begivenhed.

Forord af Martin Lidegaard: Myanmar – verdens spejlMyanmars historie og skæbne har altid fascineret, både da landet hed Burma og i nyere tid.Men hvorfor nu det? Hvad kommer dette fjerne land i Asien egentlig os ved? Hvad skulle der være af særlig interesse dér?Det er som om landets spektakulært smukke natur og værdige befolkning altid har vakt særlige følelser. Følelser som håb, solidaritet og drømme for og med den hårdt prøvede befolkning. Ligesom Aung San Suu Kyis indædte kamp, kortvarige triumf og tragiske fald har ætset sig ind i vores bevidsthed.Men hvorfor? Myanmars nyere historie har været tragedie på tragedie med brutal undertrykkelse, udbredt fattigdom og interne konflikter – men derved adskiller det sig jo desværre ikke fra mange andre udsatte steder i verden.Måske er forklaringen, at Myanmar på mange måder er et spejl på den udvikling, som hele verden gennemgår lige nu. Når vi følger Myanmar, forstår vi den virkelighed, der er vores. Landet er en prisme på vor tidsalder:Det gælder den hastige befolkningsvækst med stadig større generationer af unge mennesker, der har svært ved at finde arbejde og mening i et land, der er præget af fattigdom, ulighed, nepotisme og korruption – og hårdt ramt af klimaforandringer. Myanmar er dermed et billede på verdens vedvarende og ufattelige vækst, der stadig er alt andet end bæredygtig, hverken socialt, økonomisk eller miljømæssigt.Det gælder de etniske minoriteter, der i deres indbyrdes konflikter og gensidige foragt gør sig til parodier på sig selv, og som desværre også er et kendetegn ved vor tid. Hvor talrige er ikke de lande i verden, hvor befolkningen har mere travlt med at distancere sig fra hinanden på baggrund af race, religion eller etnicitet – end at stå sammen om at udvikle deres nation til glæde for alle? Myanmar er måske et ekstremt eksempel, men vi genkender alle fænomenet.Det gælder demokratiets skrøbelighed og fald, der ikke bare gør sig gældende lige nu i Myanmar, men også er et foruroligende grundvilkår for hele verden, hvor både demokrati og grundlæggende menneskerettigheder år for år får stadig mere trange kår.Og det gælder de vestlige og liberale demokratiers magtesløshed over for denne udvikling. Som Eva-Marie Møller beskriver med ubærlig ærlighed i denne bog, er handlemulighederne få og begrænsede i rækkevidde. Da ingen vestlige lande – af forståelige årsager – har appetit på at involvere sig militært, er den eneste reelle mulighed pres med økonomiske sanktioner. De er til gengæld et tveægget sværd, fordi de også rammer den hårdt prøvede befolkning, mens den militære elite som regel har forbindelserne til at sno sig ud af repressalierne. Dertil kommer, at ingen sanktioner bider, hvis ikke de omkringliggende lande, ikke mindst Kina, også tager del i dem, hvad de sjældent gør. Dermed fører forsøget på at møde uretfærdigheden med magt ofte til det modsatte: At omverdenens magtesløshed bliver udstillet.Og hvor mange regimer i verden oplever vi ikke dét med lige nu? Ingen nævnt, ingen glemt.Men Myanmar er også spejlet på det håb, der stadig eksisterer – både for landet selv og for verden. For netop de unge generationer insisterer på deres egen fremtid. De forstår de nye sociale medier, og de har set og oplevet både de demokratiske farer og de demokratiske muligheder, som de repræsenterer. De mestrer de nye medier langt bedre og med en legende lethed, der sætter både Myanmars forbenede generaler og alverdens diktatorer skakmat. At de nye teknologier netop altid kan udnyttes til både ondskab og i det godes tjeneste, ser vi nærmest dagligt på billederne fra Myanmar.For den unge generation i Myanmar vil ikke bare have arbejde og mad på bordet. De vil også have demokrati og medbestemmelse i forhold til deres egen fremtid – ligesom alle verdens unge vil. De vil have styr på klimaet; de vil have håb; de vil kunne drømme om at blive popstar – eller gademusikant; få en familie og leve i fred.Og det er den drøm, der udgør sprækkerne i undertrykkelsens betonmure. Det er her, de undertrykte henter energien – og giver den til alle os andre.Og det er derfor, at Eva-Marie Møller i denne bog ikke bare fortæller en fængslende historie om et fascinerende land. Hun sætter også et spejl op foran os selv, så vi ser alle de problemer, dilemmaer, valg og muligheder, som du og jeg – ja, alle moderne mennesker – står med lige nu i den verden, der er vores.Myanmar er verdens spejl.Martin Lidegaard, formand for Udenrigspolitisk Nævn, MF

The most dramatic, revealing and little-known story in Turkey's history - which illuminates the nation'Through the spellbinding career of a single, ill-fated leader, Jeremy Seal illuminates a bitterly divided country' Colin Thubron'Read this book if you're interested in Turkey.