Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Den kolde krig

Her finder du spændende bøger om Den kolde krig. Nedenfor er et flot udvalg af over 114 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Erling Bjøl
    118,95 - 308,95 kr.

    USA's historie fra pelsjægernes og prærievognenes fremfærd mod vest til præsidentvalget i 2004, krigen mod terrorisme og invasionen af Irak. Bogen er en gennemrevideret udgave af Gyldendals USA-historie."Kvalificeret historisk formidling i den Bjølske tone: Vægtig, vittig og vidtskuende."David Rehling, Information"Bjøls fremstilling er så langt den mest informative, der foreligger på dansk."Steffen Heiberg, Politiken

  • - Demokratiets sidste bastion
    af Helle Nørgaard & Ulla Varnke Egeskov
    192,95 kr.

    EN BOG OM DEN HEMMELIGE KOLDKRIGSBUNKER I ROLD SKOV Den atomsikrede bunker REGAN Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark) blev bygget i al hemmelighed i 1963-68 under Den Kolde Krig. Flere hundrede mænd arbejdede 60 meter under en kridtbakke med opførelsen af bunkeren uden at kende dens egentlige formål. At den skulle huse regenten, ministre og embedsmænd i tilfælde af en atomkrig havde nok ingen af dem forestillet sig.Men det var fra REGAN Vest, landet skulle ledes, hvis København faldt. REGAN Vest var den sidste bastion i forsvaret af det danske demokrati. Faldt REGAN Vest, faldt Danmark.Det 5.500 m2 store bunkeranlæg blev først skrevet ud af det stående beredskab i 2012 og står i dag fuldt funktionsdygtigt med radiorum, ministerkontorer, krypteringsrum, dagligstue, lægeklinik og sovesale. Alt er intakt – fra de store dieselmotorer i maskinrummet over Arne Jacobsen stolene og Nato Fortroligt-stemplerne i regeringsrummene til Nordisk Fjer sengetøjet i regentens beskedne soveværelse.Bogen tager i billeder og ord læseren med på en unik rejse ind i denne hemmelige tidslomme fra Den Kolde Krig.

  • - Flugthjælper i den kolde krigs Berlin
    af Jesper Clemmensen
    43,94 - 247,95 kr.

    ”Skyggemand” er en dokumentarisk beretning om de dramatiske begivenheder i tiden efter Berlinmurens opførelse. Flugthjælpere hvirvles ind i et farligt arbejde med at smugle østtyskere ud af det lukkede DDR. En af flugthjælperne er Dietrich Rohrbeck. Med en tunnel under Berlinmuren, forfalskede pas og hulrum i ombyggede biler hjælper han børn og voksne ind i friheden – en del af dem via Danmark – indtil en af STASI’s danske meddelere kommer på sporet af ham. Jesper Clemmensens bog er beretningen om flugthjælperne, en tid hvor almindelige borgere og efterretningsagenter kæmper med og mod hinanden – og en fortælling, der også placerer Danmark i en betydelig rolle. En række vidt forskellige danskere var aktive i det risikable og illegale arbejde med at organisere flugt fra det totalitære regime syd for grænsen.

  • - 54 fortællinger om verden, som den blev
    af Søren Mørch
    187,95 - 268,94 kr.

    Utilsigtede hændelser er en fortsættelse og en afslutning af historikeren Søren Mørchs store fortælling om verden, som den er.Søren Mørch fik et folkeligt gennembrud som historiefortæller, da han i slutningen af nullerne udgav de to store og stærkt anmelderroste værker Store forandringer og Vældige Ting, som blev solgt i over 30.000 eksemplarer. Nu fuldender han sit værk med det længe ventede tredje bind i trilogien, Utilsigtede hændelser.Hvor første bind, Store forandringer, handlede om, hvordan verden blev, som vi kender den, og andet bind, Vældige ting, var fortællinger om, hvordan verden forandrede sig fra den gamle til den moderne, ser bind tre på verden, som den ser ud i sin nuværende skikkelse.Med overraskende nedslag i historien fortæller Søren Mørch en række tankevækkende historier om den moderne verden som en proces, der fortsat buldrer derudad.Det er fortællinger, der beskæftiger sig med forudsætningerne for vores tid, med afslutningen på Storbritanniens tid som stormagt, med Tyskland efter 2. Verdenskrig, med USA’s bestræbelser på at blive stormagt samt med Rusland og det moderne Iran og Afrika.Med denne mosaik af historier forsøger Søren Mørch sig med det tankeeksperiment at se livet og historien som en lang række utilsigtede hændelser.Utilsigtede hændelser er – på samme måde som de to tidligere bind – verdenshistorie på en ny, skarp og anderledes måde. Søren Mørch er i topform, og bindet er velskrevet, spændende at læse og godt at få forstand af.

  • - Den utrolige historie om den største koldkrigsspion i Danmark
    af Ben Macintyre
    72,95 - 242,95 kr.

    En frostklar vinterdag i januar 1966 lander en ung russisk diplomat og hans kone i København. Mandens navn er Oleg Gordijevskij, og officielt er han ansat ved den sovjetiske ambassade. Men i virkeligheden er han KGB-officer, toptrænet i spionage mod vesten.Sådan begynder et ekstraordinært kapitel af spionagens historie. Opholdet i Danmark og mødet med vestlig kultur sætter et ideologisk skred i gang i Gordijevskij, som ender med at “hoppe af” til vesten. I mere end et årti viderebringer han hemmelighederfra hjertet af den sovjetiske efterretningstjeneste til britiske MI6- agenter i København og London. Oplysninger, der bidrager til atafværge atomkrig og ændrer den kolde krigs gang.I Spionen og forræderen fører britiske Ben Macintyre læseren ind i en verden af bedrag og forræderi, hemmelige dokumenter og skjulte signaler. Det er en utrolig, men sandfærdig historie om en enkelt mands store indsats på et kritisk tidspunkt i verdenshistorien.

  • - Den tavse provins
    af Péter Nádas
    72,95 - 221,95 kr.

    Europæisk hovedværk om to familier fra Berlin og Budapest. Af deres liv og skæbner væves et storslået billedtæppe, som spejler Europas historie i det 20. århundrede fra mellemkrigstiden og frem til Berlinmurens fald. Den tavse provins er første bind i ungarske Péter Nádas’ monumentale romanværk, Parallelle historier, der nu endelig foreligger i dansk oversættelse. Pressen skriver: »Mesterligt. Ungarske Péter Nádas lader ensomme skikkelser strejfe omkring og mødes i et næsten evangelisk mørke.« – Weekendavisen »Bag et kaos af blod, sæd, lort, modermælk, sved og orgasme spinder forfatteren en skæbnefortælling, hvis mage ikke findes.« ****** – Politiken »”Parallelle historier” er en overvældende oplevelse. Det er en roman i mellemeuropæisk storformat og i familie med værker af blandt andre Thomas Mann og Milan Kundera. Lige nu gør det ikke noget, at det varer lidt, før romanens sidste to bind udkommer. Jeg skal lige nå at trække vejret efter åndeløst at have befundet mig i Nádas’ parallelunivers.« ****** – Kristeligt Dagblad »Kroppen, dens smag og uddunstninger, for ikke at tale om det hæsblæsende knepperi er verdens nav i ungarske Péter Nádas' monstrum af et mesterværk.« – Information »Den stramt styrede ordrigdom og virtuost administrerede langsomhed i skildringerne … hører til Peter Nádas' stilistiske særpræg, som fornemt rammes af den fremragende oversætter Peter Eszterhäs.« ****** – Berlingske »Fantastisk ungarsk rejse i tid og temaer – fremragende oversat.« ****** – Fyens Stiftstidende (Jysk Fynske Medier) »Bogen er uden for kategori.« ****** – Århus Stiftstidende »Det er i sandhed et storværk.«– Kulturkapellet »Denne roman sprænger alle rammer, sådan er det bare, og jeg er fascineret af den og af forfatterens evner.« ***** –Litteraturlinjer.dk »Roman fra en europæisk sværvægter.« – Jyllands Posten »Et monumentalt værk ... Det er ikke en bog man skynder sig igennem, den kræver tålmodighed, men så er den også givende.« - Lektørudtalelse

  • - En biografi om Carl Madsen
    af Chris Holmsted Larsen
    43,94 - 273,95 kr.

    En biografisk fortælling om sagføreren, kommunisten, forfatteren og mennesket Carl Madsen. Omstridt, polemisk, foragtet og beundret - en kommunistisk kulturpersonlighed, et helt igennem politisk menneske, der i sin samtid og i kampen om kulturen, politikken og erindringen udgjorde et af den danske kommunismes vigtigste kort. Fra kampen om retsopgøret efter besættelsestiden og op igennem den kolde krigs årtier satte han sit aftryk på fortællingen af danmarkshistorien og tryllebandt offentligheden som usvækket stalinist, revser af det borgerlige samfund og forsvarsadvokat i højt profilerede retssager.

  • - Jugoslaviens sammenbrud 1991-1999
    af Christian Axboe Nielsen
    223,95 - 247,95 kr.

    Velskrevet og særdeles vidende bog fortæller historien om, hvad der skete, da euforien efter Murens fald pludselig forvandledes til mareridt med borgerkrigen i Jugoslavien. For 25 år siden så verden chokeret til, da Jugoslavien brød sammen. For første gang siden Anden Verdenskrig var der igen krigshandlinger og etnisk udrensning af mindretal på det europæiske kontinent. Med "Vi troede ikke, det kunne ske her" søger historiker ved Aarhus Universitet Christian Axboe Nielsen svar på, hvordan det kunne gå så galt så hurtigt. Lynhurtigt splittede borgerkrigen byer og familier over hele landet og ledte til koncentrationslejre og massakrer som i byen Srebrenica, hvor 8000 mænd og drenge blev dræbt på få dage i juli 1995. Gennem vidneudsagn og personlige fortællinger afdækker forfatteren krigens forløb, fra beslutningerne bliver truffet af politikere og hærchefer, til de får grufulde konsekvenser for soldater og civilbefolkning. Krigene satte også præg på det danske samfund i 1990’erne. Sommeren 1992 stod i fodboldens tegn, da Danmark overraskende kom til EM på afbud fra det krigshærgede Jugoslavien. De følgende år kom store grupper af især bosniske flygtninge til landet og er siden blevet en del af befolkningen. Samtidig markerede danske soldater sig stærkt i krigen som udsendinge under FN. Siden fredsaftalerne i slutningen af 1990’erne er en ung generation vokset op, og Europas sidste krig i det 20. århundrede er ved at ændre sig fra samtidspolitik og personlig erfaring til historie, der må fortælles og tolkes. Det gør Christian Axboe Nielsen på forbilledlig vis med sit vidende og velfortalte værk om Jugoslaviens sammenbrud. OM FORFATTERENChristian Axboe Nielsen (f. 1973) er ph.d. i østeuropæisk historie fra Columbia University, New York, og i dag lektor i Østeuropastudier på Aarhus Universitet. Han er forfatter til en lang række forskningsartikler i danske og internationale tidsskrifter om Balkans historie og Jugoslaviens sammenbrud. Desuden har han i en årrække fungeret som ekspertvidne ved adskillige retssager mod politiske ledere og politifolk ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag, ICTY, bl.a. i retssagen mod den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadžić.

  • - Møde med østeuropæere 30 år efter Murens fald
    af Thomas Ubbesen
    72,95 - 231,95 kr.

    En morgen omkring 1989 vågnede østeuropæerne op til en ganske ny og chokerende verden. Berlinmuren var faldet og østblokken brudt sammen. Glæden og optimismen var stor – ikke mindst i Vesten. Men hvordan har de det egentlig i den østlige del af kontinentet, her tre årtier senere? Hvordan lever de millioner af mennesker, der blev født, opdraget og indoktrineret til solidaritet, enhed, nøjsomhed og marxisme i deres nye tilværelse efter kapitalismens triumf? Thomas Ubbesen har med tog og bus rejst til 15 lande i de østlige udkanter af vores kontinent. Han er taget helt ind i stuen hos mennesker, der har gennemlevet historien på nærmeste hold – og som alle har oplevet personlige dramaer fyldt af håb, forundring, forbløffelse, gru og spredte glimt af lykke. Det er menneskene som små brikker i et enormt, politisk spil, det handler om. Folk, der aldrig havde bedt om eller forventet andet end tryghed, fællesskab og lidt varer på hylderne, men som uden varsel blev kastet ud i en helt ny virkelighed styret af blinde markedskræfter, løssluppen grådighed og politisk vanvid. Rejsen går gennem lande og regioner, der den dag i dag er dybt mærket af enorme og blodige begivenheder i det 20. århundrede. Bogen dokumenterer, at der stadig eksisterer en afgrundsdyb kløft mellem os i vest og dem i øst – vores historie tåler ingen sammenligning.

  • - Danske billeder 1945-89
    af Bo Lidegaard
    237,95 kr.

    Billedbureauet Polfoto har det seneste år digitaliseret store dele af deres enorme fotoarkiv. I samarbejde med Politikens tidligere chefredaktør og historiker Bo Lidegaard er der blevet udvalgt en lang række af de øjebliksbilleder, Politikens fotografer har fanget i koldkrigsperioden 1945 til 1989. Hvordan ser en kold krig ud? Den sætter sig i billeder, der afspejler de hverdage, hvor krigen udkæmpes. Frontlinjerne løber ned ad Vesterbrogade i myldretiden og tværs over landingsbanen i Narsarsuaq. Fodsoldaterne går tur med deres barnevogn ved stranden i Hornbæk, og de ser til ved stalddøren til deres gård på Tuse Næs, mens deres besætning slås ned, fordi den er ramt af mund- og klovsyge. De løber stafetløb på deres skole og de går i biografen for at se amerikanske film. De lever i det hele taget det liv, danskerne levede under Den Kolde Krig.Bo Lidegaards tekster, der ledsager hvert enkelt billede, danner sammen med de mange fotos en fascinerende fortælling om Danmark og danskernes hverdag under Den Kolde Krig.

  • - En ny global historie 1917 - 1963
    af Poul Villaume
    257,95 kr.

    Det hidtil mest dybtgående oversigtsværk på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Baseret på den nyeste internationale forskning og nyfrigivne arkiver i Vesten, Sovjetblokken og Kina. Under Den Kolde Krig fra slutningen af 1940'erne til Berlinmurens fald i 1989 kunne én overilet beslutning udløse en 3. verdenskrig og civilisationens ødelæggelse i et atomart ragnarok. De kommunistiske partidiktaturer stod uforsonligt over for den demokratisk-kapitalistiske verden. Efter 1990 har Øst-Vest-konflikten haft et langt efterliv, og i dag tales der om tendenser til en ny kold krig. Der er derfor god grund til at prøve at forstå baggrunden for Den Kolde Krig og mekanismerne i dens optrapning og ekstreme militarisering. Men der er også grund til at undersøge de ofte oversete bestræbelser på begge sider på at nedtrappe konflikten og søge dialog trods grundlæggende ideologiske forskelle.Bogen omhandler tiden fra Den Russiske Revolution til Cubakrisen, mens den senere historie behandles i forfatterens næste bog.

  • - Det russiske forår og Den russiske verden
    af Samuel Rachlin
    192,95 kr.

    Samuel Rachlins bog om Vladimir Putin fra 2014 er blevet profetisk. Skrevet i tiden omkring Majdan-revolutionen i Kyiv, ved optakten til den russisk-ukrainske krig, afdækker Rachlin den russiske præsidents vision og mission om at blive manden, der genrejser Rusland og giver nationen og folket den tabte identitet tilbage. Rachlin opruller forudsætningerne for den nu otte år lange konflikt med Ukraine ved at gå tæt på personen Putin og kortlægge hans adfærd og udvikling som leder. Denne bog handler om tilblivelsen af den største diktator i Rusland siden Stalin.Samuel Rachlin er født og opvokset i Rusland og har i årtier dækket russiske forhold som korrespondent og kommentator for bl.a. TV2 og Politiken. Jeg, Putin har solgt over 10.000 eksemplarer og er udkommet i fem oplag.Anmelderne skrev: ”Det er svært at skrive godt om svært tilgængeligt stof. Men det kan Rachlin. Let og ubesværet gennemgår han dette sære, kryptofascistiske filosofiske system, som Putin er blevet fanget af.” – Berlingske ***** ”Skræmmende, men overbevisende.” – Politiken ****"En fortræffelig bog om Putin og hans vision om at genskabe den russiske verden." – Kristeligt Dagblad”Skarp og velfortalt … Rachlins glimrende bog opruller den nuværende udvikling forbilledligt klart med oplysende sideblikke til Ruslands historie og politiske sprog. Nu er Putins sorte boks åbnet; dens ideologiske indhold viser sig at være mindst lige så sort.” – Weekendavisen

  • af Rosanna Farbøl
    267,95 kr.

    I Danmark snakker vi gerne om en ”grundfortælling” om besættelsestiden – om de fem forbandede år, hvor vi alle var i samme båd, forenet i demokratisk sindelag mod tyskerne og parate til at yde modstand. Det er en fortælling som de flestehar kunnet enes om. Det samme er bestemt ikke tilfældet med Den Kolde Krig…Denne bog handler om, hvordan Den Kolde Krig bliver debatteret og erindret i Danmark. Det er en debat om hvordan konflikten kan og bør forstås og tolkes, og hvad vi skal lære af historien. Da Historieprofessor Bent Jensen af Højesteret i2015 blev idømt en historisk stor bøde i en spektakulær injurieretssag, som journalisten Jørgen Dragsdahl havde anlagt mod ham, var det kulminationen på en strid mellem de to, som netop udsprang af denne debat.På et overordnet niveau handler debatten i sin essens om moral, identitet og værdier: Hvad var rigtigt og forkert? Hvem var de gode, der forsvarede demokrati og menneskerettigheder, og hvem svigtede?Men diskussionen handler lige så meget om nutiden og fremtiden, som den handler om fortiden. Politikere bruger og misbruger fortiden til at legitimerer den politik, som føres i dag, og derfor er afgørende vigtig at vi forstår, hvad det er, som er påspil, når historikere, museer og andre udlægger vores fælles historie.

  • af Bent Jensen
    118,95 - 269,95 kr.

    At Bent Jensen (f. 1938) lærte russisk og læste historie, var en tilfældig beslutning – Modløber er fortællingen om, hvordan det kom til at forme resten af hans liv. Og det er Bent Jensens personlige erindringer om, hvad han er rundet af, hvad der har formet ham og optaget ham – fra barndommens indremissionske miljø i Kjellerup til et nutidigt blik på det Rusland, han har fulgt tæt i årtier.Som historiker har han været med til at forme vores fortælling om Danmark og Sovjetunionen i årtierne under den kolde krig, og som aktiv og fremtrædende debattør har han gennem et langt fagligt liv stået i til tider stormfulde offentlige debatter om denne tid og facetter af dens til tider omstridte historie.Dermed bliver erindringerne også et blik ind i den tid, hvor holdninger og handlinger gennem den kolde krig skulle graves ud af arkiverne og bringes ud i lyset – en kulturkamp, hvor fortiden ikke var på så lang afstand af tidens aktører, at det ”bare” var historie. Og det bliver et aktuelt blik ind i Ruslands historie og nutid, en fortælling om Rusland, rejser, møder og mennesker, og de tanker, Bent Jensen gør sig om det Rusland, vi ser i dag.

  • - Rusland mellem styrke og svaghed
    af Niels Bo Poulsen & Flemming Splidsboel Hansen
    122,95 - 197,95 kr.

    Med denne bog giver Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel indblik og perspektiv. Hvordan skal vi forstå Putin, hvad var vejen hen mod krigen, og hvad er det for en tid, vi kigger ind i. Bogen er ikke en situationsbeskrivelse af krigen i Ukraine, selv om krigen er bogens afsæt. Den giver gennem nedslag i en række vigtige spørgsmål læserne svar ”vejen derhen” og tiden efter. Bogens kapitler handler om Ruslands politiske tænkning, om statsmagt, forsvar, sikkerhedspolitik og relationer til omverdenen. Den behandler forholdet mellem Putin og hans topfolk, det system som understøtter/svækker beslutningsprocesserne i Kreml, samt relationen mellem styre og befolkning.  Og den giver en forståelse for russisk identitet, det russiske samfundssystem, russisk politik og den russiske økonomi og demografi.

  • - Østeuropas fald 1944-1956
    af Anne Applebaum
    207,95 kr.

    "Vigtig, unik og meget, meget velskrevet" - WEEKENDAVISEN Ved Anden Verdenskrigs afslutning bestod det østlige Europa af en række vidt forskellige lande med hver deres historie, lovgivning, sprog og moral. Men på ganske få år lykkedes det Sovjetunionen med Stalin i spidsen at skabe et kommunistisk rædselsregime, der delte Europa i to blokke. Gennem breve, nyligt åbnede arkiver og interviews med overlevende fortæller Pulitzervinderen Anne Applebaum medrivende og detaljeret, hvordan det kunne lade sig gøre for Stalins hemmelige politi at smadre stat efter stat og brutalt samle stumperne under den sovjetiske fane. Anne Applebaum (f. 1964) er amerikansk journalist og forfatter, skribent på magasinet Slate og Washington Post og tidligere redaktør på The Economist. Hun har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag - historien om de sovjetiske straffelejre. "En utrolig vigtig bog ... Klog, indsigtsfuld, objektiv og fantastisk velresearchet." - Antony Beevor "Et nyt standardværk." - Daily mail ”Et af de mest fængslende og seriøse værker om Europas historie. ” - Washington Post “Jerntæppet er en fortræffelig, nytænkende, indsigtsfuld, underholdende og fængslende historie, fyldt med farverige portrætter af Stalins monstre … En bog fuld af ting, vi ikke vidste – men som vi burde have vidst.” - London Evening Standard Årets bedste non-fiction-bog - Time Magazine

  • - 7. Bind
    af Philip Kerr
    107,95 - 218,94 kr.

    Bernie Gunther har i en årrække haft held til at gemme sig i Cuba, men den falske anklage for mord, der har forhindret ham i at vende tilbage til Europa, indhenter ham nu endelig i 1954. I fængslet, først på Guantanamo, senere i Berlin, begynder andre anklager imidlertid at spøge. For Bernie var SS’er på Østfronten under krigen, og nu bliver han en bekvem syndebuk for andre SS-officerer, der gerne vil have renset deres egne navne for anklager for krigsforbrydelser. Bernie står til dødsstraf – med mindre han er parat til at hjælpe den franske efterretningstjeneste. Bernie er uvillig, men har intet valg. Gennem Bernie Gunthers øjne ser Kerr nærmere på de kompromiser, de allierede indgik med det nye Vest-tyskland, mens Den kolde Krig blev koldere og koldere. GRÅZONE er syvende del af Philip Kerrs fremragende Berlin Noir-serie. Gid denne serie vil fortsætte og fortsætte... Den er en fest for Kerr-kendere. Det hele er blændende fortalt (…)Kerr fortæller sin historie i et sanseligt sprog, der gennem Ole Steen Hansens fine oversættelse også på dansk fremstår vidunderligt billedrigt og veloplagt.Nye læsere kan foreløbig glæde sig over, at der nu er syv bind at læse i streg – det er der god grund til at misunde dem. (5 hjerter, Politiken) Kerr indfrier legende let sit tårnhøje ambitionsniveau, og Gråzone står lige så lysende som de øvrige bind i serien. Jeg har skrevet det før, og jeg gentager gerne mig selv – læs Philip Kerr og bliv oplyst og klogere. Tanken om at have Berlin-Noir serien til gode, gør mig nærmest grøn af misundelse - det findes ikke bedre. (Weekendavisen)

  • af Kaj Hvolgaard
    197,95 kr.

    ”Dyk, når I kan” er fortællingen om, hvorfor den 16-årige Kaj med udgangspunkt i et snævert provinsmiljø melder sig til tre års grunduddannelse i Søværnet for at blive ”søofficer med hvide handsker og sabel” – men hvor drømmen om en karriere i Søværnet er forduftet efter det første år. Kaj vælger derfor i 1955 at tilbringe de resterende to år i STØREN og SÆLEN – to af de tre gamle ubåde fra anden verdenskrig, som Danmark har lejet af den engelske flåde.I en rå og uforfalsket beskrivelse af livet over og under havets overflade under den kolde kig bliver læseren ført med på spændende togter og NATO øvelser i Østersøen, Skagerrak, Norge og Skotland. Orkan i Nordsøen, sabotage i Norge og en dybdebombe i Østersøen er blandt oplevelserne.Ramsaltede beskrivelser af de snævre og uhygiejniske forhold om bord samt ubådsgasternes fornøjelser under landlov er med til at gøre bogen til spændende og afvekslende læsning.

  • - Historien om den "usynlige" mur mellem DDR og Danmark under den kolde krig
    af Jesper Clemmensen
    317,95 kr.

    Flugtrute Østersøen er den dokumentariske fortælling om østtyskernes dramatiske kamp for frihed ved at vælge flugten over Østersøen mellem DDR og Danmark. Mere end 6000 forsøgte, men chancen for at slippe uset gennem den skarpt bevogtede kystlinje og over Østersøen var minimal. Færre end 1000 havde heldet med sig. Bogen fortæller om de ukendte dramaer fra en tid, der ikke ligger langt væk.

  • af Katja Hoyer
    167,95 kr.

    In 1990, a country disappeared. When the iron curtain fell, East Germany simply ceased to be. For over forty years, from the ruin of the Second World War to the cusp of a new millennium, the GDR presented a radically different German identity to anything that had come before, and anything that exists today. Socialist solidarity, secret police, central planning, barbed wire: this was a Germany forged on the fault lines of ideology and geopolitics.In Beyond the Wall, acclaimed historian Katja Hoyer offers a kaleidoscopic new vision of this vanished country. Beginning with the bitter experience of German Marxists exiled by Hitler, she traces the arc of the state they would go on to create, first under the watchful eye of Stalin, and then in an increasingly distinctive German fashion. From the building of the Berlin Wall in 1961, to the relative prosperity of the 1970s, and on to the creaking foundations of socialism in the mid-1980s, Hoyer argues that amid oppression and frequent hardship, East Germany was yet home to a rich political, social and cultural landscape, a place far more dynamic than the Cold War caricature often painted in the West.Powerfully told, and drawing on a vast array of never-before-seen interviews, letters and records, this is the definitive history of the other Germany, the one beyond the Wall

  • - Et vestjysk sogns møde med de ungarske soldater under 2. Verdenskrig
    af Søren Peder Sørensen
    206,95 kr.

    I de sidste uger af 2. Verdenskrig blev en ungarsk bataljon, der var tvangsudskrevet til tysk krigstjeneste, indkvarteret i det vestjyske sogn Lønborg-Vostrup.I de dramatiske uger, der fulgte, gik det op for lokalbefolkningen, at ungarerne ikke var de frygtede ”besættere”, men nødstedte, der søgte beskyttelse. Takket være et hemmeligt netværk og et dristigt spil bag tyskernes ryg opstod en usædvanlig alliance, der fortsatte, da ungarerne vendte hjem til et kommunistisk diktatur og til undertrykkelse.”Den skjulte alliance” er en dokumentarisk bog, der afdækker en upåagtet lokalhistorie. Den trækker tråde til danmarkshistorien og til den ungarske, da Europa efter 1945 blev delt af et jerntæppe. Den fortæller om mennesker, der på tragisk vis kom i klemme mellem nazismen og kommunismen.Søren Peder Sørensen (f. 1955) er journalist og forfatter, blandt andet til bogen ”De ungarske soldater – en glemt tragedie fra den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig”.

  • - En familieberetning fra den kolde krig
    af Andras Forgach
    72,95 - 235,95 kr.

    Tredive år efter kommunismens fald i Ungarn opdager András Forgách en skræmmende sandhed, da han efterforsker sin families fortid: Hans elskede mor var spion og informant for den ungarske efterretningstjeneste. Hun videregav informationer om venner og familie - og endda om hendes to sønner. Nu giver Forgách stemme til sin afdøde mor, og samtidig med at han holder hende ansvarlig for hendes gerninger, forsvarer han de minder, han har om hende. Romanen Sandheden om min mor er altså baseret på en sand historie og kombinerer fiktion, erindring og officielle sagsakter. Resultatet er en intens og rørende undersøgelse af familie, løgne, forræderi og tilgivelse. "Tankevækkende dokumentarisk roman om familiesvigt, overvågning, ideologisk forblindelse og en martret kærlighed. [...] Mein yiddische mame. Sådan hedder en af de mest hjerteskærende klassikere inden for klezmermusikken. Smertelig, melankolsk og dryppende af dybfølt kærlighed. Nu foreligger en bog om en sådan mame, og hvilken én! Både mor og bog er noget for sig." - Weekendavisen

  • - Den Kolde Krig – en ny global historie 1961-1977
    af Poul Villaume
    246,95 - 297,95 kr.

    Dette andet bind af Poul Villaumes flerbindsværk om den globale Kolde Krigs historie strækker sig over to yderpunkter i det, der kan kaldes Den Kolde Krigs mellemperiode 1961-1977: fra den akutte Øst- Vest-spænding i begyndelsen af 1960’erne – opførelsen af Berlinmuren og Cubakrisen – til den skelsættende afspændingsperiode i midten af 1970’erne, hvor de geopolitiske og ideologiske konflikter midlertidigt blev nedtonet og Øst-Vest-forholdet stabiliseret. Afspændingen i 1970’erne fandt sted på baggrund af et stadig højere militært rustningsniveau, som var med til at berede vejen for det afsluttende dramatiske tiår af Den Kolde Krig frem til omkring 1990. Sammen med første bind, Frygten logik (2020), er Mellem frygt og håb den hidtil mest dybtgående oversigtsfremstilling på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Værket bygger på den nyeste internationale forskning i Den Kolde Krigs historie, bl.a. baseret på nyåbnede arkiver i Øst og Vest.

  • af Rasmus Dahlberg
    347,95 kr.

    Året er 1983. I Washington har præsident Ronald Reagan erklæret økonomisk og psykologisk krig mod USSR. I Moskva har Jurij Andropovs paranoia bredt sig fra KGB til toppen af den sovjetiske ledelse. Atomoprustning i Vesteuropa, invasion i Grenada, terrorbomber i Libanon og nedskydningen af et koreansk passagerfly er med til at gøre dette år til Den kolde krigs højdepunkt. Supermagternes provokationer og hårde retoriske angreb på hinanden skaber en farlig situation, hvor små tilfældigheder eller misforståelser risikerer at udløse en altødelæggende atomkrig.Ronald Reagan, Jurij Andropov, George Shulz og Oleg Gordievskij er nogle af hovedpersonerne i dette autentiske drama, som blandt andet udspiller sig i magtens korridorer i Washington og Moskva, i det krigshærgede Libanon og i luftrummet over Sakhalin og Kamtjatka-halvøen. Vi er med, hvor beslutningerne tages, og hvor konsekvenserne mærkes. Og historien fortælles i dramadokumentarisk form, så de afgørende begivenheder fremstår lige så intense, som de blev oplevet i 1983.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlRasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.

  • af Sheila Fitzpatrick
    102,95 - 127,95 kr.

  • - 1962
    af Casper Sylvest
    87,95 - 128,95 kr.

    I januar 1962 dumpede en tynd, mørkeblå pjece ind ad brevsprækken hos samtlige danskere. Afsenderen var Statsministeriet, og overskriften lød Hvis krigen kommer. 17 år forinden havde USA afsluttet verdenskrigen med to atombomber over Japan. De dræbte tusinder og satte gang i Den Kolde Krig mellem USA og Sovjet, der gjorde ord som prøvesprængninger, civilforsvar og radioaktivt nedfald til allemandseje. Senere råbte miljødemonstranter nej tak til atomkraft, og det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl nedsmeltede i en stråleregn. I dag er der igen stærke kræfter, der promoverer kernekraft som fremtidens blændende brændstof.På sikker afstand flyver Casper Sylvest, historiker ved Syddansk Universitet, over paddehatteskyen for at overskue, hvordan danskerne håndterede deres atomfrygt.

  • af Sune Wadskjær Nielsen
    187,95 kr.

    En kæmpe ildsøjle oplyste 23. november 1951 den københavnske nattehimmel og blev efterfulgt af et øredøvende brag fra flådestationen på Holmen. Hvad der var begyndt som en uskyldig brand i et træskur, udviklede sig til en katastrofe, fordi skuret var et armeringsværksted, der indeholdt 11 søminer. De stakkels brandfolk, der var blevet tilkaldt af flådestationen og var i færd med at slukke branden, var ikke blevet advaret om eksplosionsfaren, og de var chanceløse overfor den voldsomme eksplosion, som branden udløste.11 brandfolk, tre falckreddere og to mand fra søværnet måttelade livet. Holmenkatastrofen er den værste ulykke i Københavns Brandvæsenshistorie, men det er også historien om et fattigt dansk forsvar, der pludselig skulle omstille sig til at være en del af NATO. Det indebar blandt andet, at søværnet skulle modtage store leverancer af søminer fra USA. Travlheden og knapheden på ressourcer skabte ideelle betingelser for katastrofen. Hvad var årsagen og hvem havde ansvaret for Holmenkatastrofen? Disse spørgsmål forsøger bogen også at besvare.

  • - Boghandleren i Prag
    af Vittorio Giardino
    233,95 kr.

    Prag i 1968. Jonas Fink er blevet voksen, har overtaget Pinkels boghandel og bor sammen med den vietnamesiske lægestuderende Fuong. En vind af frihed blæser ind over ”foråret i Prag” med afskaffelse af pressecensur og med et kulturliv, der blomstrer. I Jonas’ gamle vennekreds berettes der om besøg i Vesten med indkøb af modetøj og Beatles-plader. Men under overfladen hersker det kommunistiske overvågningssamfund. Samtidig konfronteres Jonas med sin fortid, da russiske Tatiana, hans barndomskæreste, vender tilbage til Prag. Tingene bliver ikke lettere i forholdet mellem en tjekkoslovakisk intellektuel og en sovjetrussisk journalist, da fem Warszawapagtlande invaderer landet og dermed brat afslutter den begyndende reformproces med en efterfølgende brutal udrensning af systemskiftets tilhængere. Jonas kan ikke andet end deltage i de folkelige protester, men det stiller samtidig Tatiana, der er underlagt sin avis’ Moskva-tro krav, i et vanskeligt dilemma over for sine gamle venner. Italieneren Vittorio Giardino, der herhjemme mest er kendt for sine historier fra mellemkrigstiden med Max Fridman, har skabt et fascinerende drama med frihedssøgende mennesker i centrum fra dengang, Europa var opdelt. Fortællingen om Jonas Fink forløber over to bind.

  • - Folkets fjende
    af Vittorio Giardino
    233,95 kr.

    Prag i 1950’erne. Da den jødiske doktor Fink sendes i fængsel af det tjekkoslovakiske sikkerhedspoliti mistænkt for kontrarevolutionær virksomhed og spionage, må hans hustru og søn, Jonas Fink, klare sig på egen hånd så godt de nu kan. Den boglige Jonas smides ud af skolen, men får dog lov til at slippe for at arbejde på en byggeplads i stedet for et job som medhjælper i den excentriske Pinkels boghandel, som snart viser sig at være en åndelig oase. Til trods for, at myndighederne beder Jonas om at rapportere, hvad der sker af systemkritiske aktiviteter hos Pinkel, indlemmes Jonas snart i en gruppe af unge, der hemmeligt mødes i byens parker for at læse forbudt litteratur. Her introduceres og forelsker han sig i Tatiana, datter af den magtfulde, russiske handelsattaché Vladimir Gostrov. Et forhold mellem en søn af en folkefjende og en datter af en højtstående sovjetrussisk udsending virker derfor til at være dødsdømt, før det for alvor kan tage sin begyndelse. Italieneren Vittorio Giardino, der herhjemme mest er kendt for sine historier fra mellemkrigstiden med Max Fridman, har skabt et fascinerende drama med frihedssøgende mennesker i centrum fra dengang, Europa var opdelt. Fortællingen om Jonas Fink forløber over to bind.

  • af Bent Jensen
    315,95 kr.

    Sovjetunionen er brudt sammen. Og en parentes (den sovjetiske epoke) er afsluttet. Udviklingen har radikalt ændret hele perspektivet på Ruslands nyere historie. Og det er denne blodige og destruktive parentes, indledt med bolsjevikkernes magterobring i 1917, der står i centrum for professor Bent Jensens Ruslandshistorie – fortalt i et let forståeligt og kontant sprog."Den ny Ruslandshistorie" beskriver den russiske histories anderledeshed før 1917. Men også udviklingen af de lovende reformer, som prægede Zarens Rusland i perioden op til første verdenskrig.Bogen fortæller både om implementeringen af marxismen i Sovjetunionen, om unionens fredelige sammenbrud og de kaotiske år, der fulgte, da det russiske demokratis hårde fødsel gik i gang.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.