Anden verdenskrig

Få ved, at en af de første og største modstandsmænd var en kvinde. Jutta Graae er ret anonym i Danmarksmodstands- og efterretningshistorie. For hun overholdt nøje sin tavshedspligt:” Hun vidste det meste, men tav med det hele,” sagde man.Jutta Graae var en uhyre vigtig modstandskvinde i Danmark og hos de Allierede. I den hemmelige spionverden havde hun tre dæknavne: i Danmark var hun Storfyrstinden, i England Haddock og i Sverige Den Röda Neljika.Hvordan lykkedes hun? Hvor og hvordan spillede hun en rolle og ændrede historiens gang? Hvad drev hende? Hvad følte hun?I Storfyrstinden graver Trine Engholm Michelsen sig igennem glemt og ukendt arkivmateriale og tegner et levende portræt af en af modstandskampens allerstørste helte, en kvinde med et stort mod og et stort hjerte. Den fortæller om de seks dramatiske år 1939-1945 oplevet fra Storfyrstindens synsvinkel.

Udvalgte reportager fra fire årtier er et mageløst tværsnit af Hemingways journalistik. Han skriver om kunstnere i Paris, fra sin første tyrefægtning, fra Den Spanske Borgerkrig, han omtaler i et afsnit den hændelse, der bliver til Den gamle mand og havet. Han er på safari og på dybhavsfiskeri, han er med på D-dag i 1944 og deltager i befrielsen af Paris. Og han læser vellystigt sine egne nekrologer efter at være styrtet ned med fly to gange inden for to døgn. Det er journalistik, der skrev historie og satte en standard. "Alle gode bøger ligner hinanden derved, at de alle er sandere, end hvis deres handling virkelig havde fundet sted, og efter at De er færdig med at læse en sådan bog, vil de føle, at det alt sammen er hændt dem og bagefter tilhører det hele dem; det gode og det onde, ekstasen, angeren og sorgen, menneskene og stederne og hvordan vejret var. Hvis man kan nå dertil, at man kan give folk det, så er man forfatter." Fra artiklen "Hilsen fra en gammel journalist på Cuba", 1934 Bogen indeholder 75 artikler, heraf er de 35 aldrig udgivet på dansk før. De er fremragende oversat af Mich Vraa.

Et stort værk, der giver overblik og bred viden om besættelsestiden og kan skabe interesse for perioden hos nye generationer.Besættelsen er den mest dramatiske periode i danmarkshistorien, og alle danskere blev påvirket af begivenhederne. Nogle mistede livet i modstandskampen. Nogle valgte at kæmpe på tysk side. De fleste skulle få dagligdagen til at fungere – med vareknaphed, mørklægning og arbejdsløshed. Andre udnyttede det marked, krigen skabte, til at tjene gode – men tvivlsomme – penge. Thomas Harder fortæller om perioden i et stort forord, kapitelindledninger og grundige billedtekster."Besættelsen i billeder" rummer over 500 fotos og plakater – dels de kendte, ikoniske billeder, dels en række fotos, som er mindre kendte, og en del, der ikke tidligere er offentliggjort.Thomas Harder (f. 1959) er en dansk forfatter, journalist og oversætter. Han har arbejdet som journalist og anmelder ved Weekendavisen og Politiken og har desuden oversat en række italienske klassikere til dansk. Gennem sin karriere har han modtaget en lang række priser for både sit journalistiske og litterære arbejde, og i perioden 1996-2000 sad han som formand i Litteraturrådet.

Selvfølgelig måtte Winston Churchill blive premierminister i maj 1940 og fortsætte kampen mod Nazi-Tyskland, men det var nu langt fra nogen selvfølge. Selvfølgelig måtte de Gaulle i juni 1940 gå i eksil og aktivere modstanden mod den tyske besættelsesmagt, men han var nu temmelig alene om det. Store for eftertiden afgørende beslutninger, som forekommer os selvfølgelige, var det langt fra i samtiden. Det krævede vilje, mod og viden at sætte dem igennem.I Afgørende øjeblikke beskriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, hvordan sådanne øjeblikke blev skabt, og hvad de førte til. Foruden beskrivelser af de beslutninger, som Churchill og de Gaulle traf, beretter Per Stig Møller om Nixons kontroversielle vej til åbningen mod Kina, som få havde set komme, om Helmut Kohls snarrådige udnyttelse af opbruddet i Østeuropa til at få genforenet Tyskland, hvilket hverken var en selvfølge for udlandet eller for vesttyskerne, og om Nelson Mandela, der fik knækket apartheid og skabt forsoning og dermed undgik borgerkrig og blodbad.

4. maj 1945. Tyskland kapitulerer, Danmark er atter frit. Og 1400 pludselig frie tyske krigsfanger strander på Langeland.Fire dage tidligere er de 1400 mænd – allierede soldater fra Belgien, Frankrig og Sovjetunionen – blevet gennet ombord på en flydedok på Rügen. De skal sejles fra deres fangelejre i det østlige Tyskland til Flensborg. Men undervejs angribes dokken af engelske Mosquito-jagerfly og flyder derefter rundt på må og få, indtil den om aftenen den 4. maj strander ved Påø Strand på Langelands østkyst. STRANDINGEN er den spændende historie om mødet mellem langelænderne og de nødstedte allierede soldater, der fra den ene dag til den anden blev en del af øboernes liv. Fortællingen er et unikt stykke danmarkshistorie fra de første måneder efter befrielsen, hvor Danmark skulle finde sine egne ben efter fem forbandede år og samtidig tage sig af krigsfanger og tyske flygtninge landet over.Historiker Peter Krogsted Nielsen fortæller både om den dramatiske færd på flydedokken, om oprettelsen af en flygtningelejr på den lokale skole, om det store lokale engagement for at hjælpe de tidligere krigsfanger på Langeland og ikke mindst om de venskaber, der opstod mellem strandede og langelændere. Bo Lidegaard har skrevet bogens forord.

I Onde nætters drømme får vi historien om Anden Verdenskrig fortalt ud fra begivenhederne i én skelsættende måned: november 1942.I begyndelsen af november 1942 var spillet åbent, aksemagterne kunne stadig vinde krigen. Men i slutningen af måneden stod det klart, at det kun var et spørgsmål om tid, før de ville tabe. Indimellem har vi blandt andet slaget ved el-Alamein i Nordafrika, junglekrigen på Guadalcanal, japanernes tilbagetrækning fra Kokoda Sporet i Ny Guinea, og russernes omringning af den tyske hær ved Stalingrad.Bare én måned – men måske den vigtigste i hele det 20. århundrede, hvor alt balancerer på en knivsæg.Vi får ikke den store historie om verdenskrigen set oppefra, men set fra perspektivet af de mennesker, der oplevede krigen på første hånd. Således følger vi en russisk soldat ved Stalingrad, en italiensk lastbilchauffør i den nordafrikanske ørken, en 12-årig pige i Shanghai, en universitetsstuderende i Paris, et medlem af Sonderkommandoen i en polsk udryddelseslejr og en amerikansk pilot i Stillehavskrigen. Og blandt dem mange andre menneskeskæbner over hele verden.  Bogen er baseret på et righoldigt materiale af dagbøger, breve og erindringer fra de mennesker, der oplevede krigen tæt på. Med dette ”fletværk af biografier” lykkes det Englund at skabe en dramatisk og rørende fortælling, skildret indefra, om et af de mest afgørende momenter i verdenshistorien.

Man kan ikke forstå det 20. århundrede uden at kende Berlins historie. Og man kan ikke forstå Berlin uden at kende til de oplevelser, byens indbyggere har været udsat for. Gennem det meste af 1900-tallet var Berlin centrum for en kaotisk verden: Første Verdenskrigs lidelser, mellemkrigstidens dyrkelse af videnskab, kultur og seksuel frihed, derefter depression og økonomisk kaos, nazismens opståen, Anden Verdenskrigs ødelæggelser og en by opdelt mellem to verdener - øst og vest.Sinclair McKay trækker i sin fortælling om Berlins moderne historie på personlige beretninger, breve og dagbøger fra alle samfundslag. Her søger han svar på, hvorfor ideologier som fascisme og kommunisme trivedes så godt i Berlin. Følgerne kunne mærkes over hele den vestlige verden lige indtil den bemærkelsesværdige aften i efteråret 1989, hvor Berlinmuren - det sidste symbol på den totalitære undertrykkelse - omsider blev væltet.

Rystende portrætter af de almindelige mennesker som udførte nazisternes mord.Denne bog præsenterer læserne for et katalog af udvalgte nazistiske gerningsmænd og kvinder, der deltog i mordet på regimets sindslidende og handikappede og på de europæiske jøder i de tre udryddelseslejre Belzec, Sobibor og Treblinka fra 1940-43.I denne periode ledede ’T4’ i Berlin ’eutanasi’-aktionen og ’Aktion Reinhardt’ indtil organisationens officielle ophør som ’mordcentral’ i 1943. Anders Otte Stensager gør detaljeret rede for nazisternes morderiske organisation. Hvordan var den indrettet? Hvilke opgaver skulde udføres? Men han sætter samtidig ansigt på de mennesker, som havde mord som deres daglige arbejde. Hvem var de, og hvad var deres baggrund?

Bitre urter skildrer gennem en piges øjne kort og rammende en jødisk families skæbne under naziregimet i Holland.“Marga Minco skriver, som om krigen kun kan beskrives gennem et barns eller en næsten voksens øjne,” sagde forfatteren Arnon Grünberg engang træffende om Bitre urter, der i dag anses som et klassisk hovedværk i hollandsk litteratur. Sammenhængen mellem fremmedgørelse og naivitet giver Bitre urter sin usædvanlige udtryksfuldhed og går gennem marv og ben. Stadigvæk.Marga Minco var den første, der beskrev rædslerne, der overgik jøderne i Holland. Ved krigens udbrud boede 140.000 jøder i Holland. Heraf blev 102.000 deporteret og dræbt i kz-lejre.Romanen er oversat til en lang række sprog og har vundet anerkendelse overalt.