Antikkens filosofi

Lucius Annaeus Seneca var romersk tragedieforfatter, digter, filosof og statsmand. Han er forfatter til de filosofiske tekster: Om livets korthed. Om vrede. Om mildhed. Om sindsro, som her udgives i ét samlet værk som en del af Gyldendals Oldtidsserie. Bogen er med nyt forord af Niels Overgaard,  forfatter til Det hele handler ikke om dig selv. Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening (2020).I Om livets korthed skriver Seneca om livets forgængelighed og hvordan man får det bedste ud af det, ved ikke at lade sig distrahere, eller spilde livet, fordi man tror det varer evigt. Seneca skriver indsigtsfuldt og relevant om hvordan mennesket ødsler det mest kostbare, som det har, bort – nemlig tiden. Fordi tiden ikke er materiel eller synlig.”Kortest og mest beklemmende er deres liv som glemmer fortiden, forsømmer nutiden og ængstes for fremtiden” skriver Seneca i sit filosofiske skrift, som en kærkommen påmindelse om at være til stede, om at huske og om ikke at frygte dét, man ikke kan kontrollere.Om vrede. Om mildhed. Om sindsro er tre centrale tekster i Senecas forfatterskab. Om vrede indeholder blandt andet en detaljeret beskrivelse af det menneskelige sind og hvordan sindet påvirkes. Senecas tanker om vrede er højaktuelle i dag, hvor en hård og barsk tone fylder mere i den offentlige debat. Seneca skrev Om mildhed til kejser Nero kort efter hans tronbestigelse i år 54. Teksten er Senecas forsøg på at overbevise kejseren om, at man når længst med mildhed, og at hvis man misbruger sin magt imod naturens orden, vil disse grusomheder blive vendt mod en selv. I Om sindsro skriver Seneca vedkommende om hvordan selvindsigt kan befri mennesket fra den ydre verdens omskiftelighed.

Du bestemmer ikke alt, hvad der sker i dit liv. Nogle gange slår livet kolbøtter og du skal håndtere kriser eller en grad af modgang, du ikke selv havde drømt om. Andre gange er livet fyldt af uendelige pligter og rutiner, der er tæt på at fortære al livskraft.Ingen kan bestemme eller forudsige, hvordan livet vil arte sig. Men det er muligt at blive bevidst om, hvordan du vil møde det. Epiktet var i sit liv først underlagt en tilværelse som slave, før han blev lærer i filosofi. Som repræsentant for stoisk livsfilosofi tilbyder han leveregler, der giver styrke til at håndtere livets skæbnesvangre øjeblikke og oplevelse af kaos.Stoicismen er populær som aldrig før i en tid, hvor mange oplever at blive presset fra alle sider. Det er oplagt med Epiktets originale værk at gå direkte til kilden og finde tanker om overblik, fornuft og mod til at gå imod strømmen. Kort sagt at opbygge en evig gyldig sindsro, der kan dæmpe al larmen.Med forord af Niels Overgaard, forfatter til Det hele handler ikke om dig.

PLATONS GÅDE er en fortællende bog om en af filosofihistoriens største skikkelser. Ivar Gjørup, der er kendt som både tegneserieforfatter og Platon-oversætter, introducerer i PLATONS GÅDE til både Platon og hans Sokrates, men også til det Athen og det Grækenland, som de levede, skrev og talte i. Bogen er skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog med den ambition af placere læseren i Athen sammen med Platon.

HVORDAN SKAL VI LEVE VORES LIV, SÅ DET BLIVER ET GODT LIV?Måske går du rundt med en længsel efter et liv med mere plads til at være menneske; måske sætter du endda spørgsmålstegn ved, om din måde at leve dit liv på overhovedet giver mening.Du tror måske, at spørgsmålet er affødt af en hektisk hverdag, der ikke levner dig plads til at standse op og være dig selv. Men allerede oldtidens græske, kinesiske og indiske filosoffer var optaget af, hvad det gode liv er - og filosofien har i årtusinder indeholdt et tidløst budskab om, at vi kan vælge at leve i bedre overensstemmelse med vores menneskelige værdier: Vi må konfrontere os selv med døden, ransage vores egne hjerter og træde ud af flokken, lære at acceptere os selv og finde vores kald i livet.Livskunsten er en åndelig opdagelsesrejse i filosofiens og litteraturens svar på, hvad det gode liv er. Tag med, og bliv klogere på livet, døden, kærligheden - og på dig selv.

PLATON: VÆRK OG VIRKNING er et supplementsbind til udgivelsen af Platons samlede værker i seks bind.Platon er en af de væsentligste skikkelser i europæisk åndsliv og hans indflydelse har stort set været konstant fra antikken til i dag. Med PLATON: VÆRK OG VIRKNING får vi helt nye perspektiver på hans forfatterskab og dets virkninger. Værket består af 26 kapitler skrevet af nordiske forskere, flere af dem oversættere af Platon. Artiklerne falder i to hovedsektioner. Den ene fokuserer på enkelte dialoger, f.eks. Staten, eller centrale begreber hos Platon, f.eks. fornuft eller samfundskritik, mens den anden giver et fyldigt billede af Platons virkningshistorie og hans betydning for Aristoteles, for den arabiske tradition, eller for vores nutidige gymnasium bl.a.

Paulus har spillet en central rolle for tænkningen i vores del af verden. Vi får her en introduktion til hans tanker og ideer. Paulus tilbyder nemlig – helt løsrevet fra den kristne ramme, han befinder sig i – løsninger på problemer, vi også står med i dag. For at forstå den betydning, Paulus har på vores tanker, må vi forstå Paulus på hans egne, historiske præmisser. Paulus var et geni. Men han var også en konkret og levende person. Han skabte ene mand et nyt og altomfattende livsgrundlag for hele sin samtid. At følge dette arbejde og se, hvordan hans indsats folder sig ud, er i sig selv spændende. Det gennemgåede tema i Paulus’ breve er identitet. Og her bliver Paulus særdeles relevant, for identitet er kommet for at blive. Men identitet rummer også en udfordring. Hvordan kan vi hver især vinde anerkendelse af vores særlige identitet? Og hvordan kan vi samtidig leve i det nødvendige fællesskab? Troels Engberg-Pedersen giver en helt moderne analyse af identitet og identitetspolitik og viser, at en kerneidé hos Paulus leverer en løsning på vor tids identitetspolitiske spørgsmål.

På pladser og torve står rytterstatuerne af vores konger som romerske kejsere. Monumenter og buster bliver revet ned og ødelagt over hele verden, ligesom det skete for Nero og Caligula. Vores måneder har latinske navne. På stjernehimlen over os lyser Venus, Jupiter og de andre romerske guder som vores solsystems planeter. De græske dramaer om Medea, Elektra og Antigone bliver igen og igen sat op på vores teatre. Unge digtere skriver oven på de klassiske myter.På Capitol i Washington (opkaldt efter tempelhøjen i Rom) ligger USA’s kongres med sin græske facade og romerske kuppel, og i København ligger domhuset, slotskirken og domkirken som græsk-romerske templer. Vores sportsklubber har navne som Hellas og Sparta, og De Olympiske Lege er en moderne drøm om antikkens idræts- og kropsideal. Vores sprog er fuldt af græske og latinske ord, og vores tanker om verden og vores plads i den ville ikke være de samme uden Sokrates og Platon. Også biologien, lægekunsten, botanikken og geografien hviler på vores arv fra de gamle grækere og romere. Og populærkulturen ville ikke være den samme uden Gladiator, Troja, Spartacus, Ben Hur og den lille, gæve Asterix.Chr. Gorm Tortzen og Tore Leifer tager os med til antikken – og med ud i vores hverdag. Antikken er i os og omkring os hele tiden.Bogen udgives i samarbejde med Golden Days, og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2021, som har antikken som tema.Tore Leifer, født 1964, er cand.mag. og arbejder til daglig som programmedarbejder og studievært i DR’s P1. Chr. Gorm Tortzen, født 1951, er cand.mag. og lektor emeritus i de klassiske fag på Helsingør Gymnasium og Københavns Universitet. Begge har en række bogudgivelser bag sig og lang erfaring i at formidle kulturhistorie gennem deres virke.

HarperCollins is proud to present its incredible range of best-loved, essential classics.

"Troels Engberg-Pedersen er måske den danske forsker og forfatter, der ved mest om den antikke etiske tradition. Han formår med denne bog ikke blot at formidle sammenhængen i traditionen, der går helt fra Sokrates og til den romerske filosofkejser Marcus Aurelius, men også at demonstrere traditionens liv, aktualitet og relevans for mennesker i vore dage. Centralt i den etiske tradition står den indre sammenhæng mellem lykken og det moralske liv. Engberg-Pedersen viser med de græske og romerske filosoffer, hvordan livet ideelt leves i lyset af et samlet greb om det gode liv, der nødvendigvis indbefatter relationer til andre i forpligtende fællesskaber, og hvor man som person bestræber sig på at være den samme over tid. Det er væsentlige budskaber for alle mennesker i en forvirret og forandringsfokuseret tid."Svend Brinkmann Denne bog er 2. reviderede udgave af bogen, som udkom første gang i 1996.

Mennesket formes af den kultur, det er rodfæstet i. At studere kulturens kilder er derfor lige så relevant i vores globaliserede tidsalder, som det var i antikken og renæssancen, hvor tidens løsen netop var: Ad fontes – til kilderne!Formålet med Kulturens kilder. Kilder til europæisk kultur- og idehistorie er at give læseren adgang til en række væsentlige tekster, som præsenterer os for centrale temaer som menneskesyn, etik, dannelse og samfundssyn. Disse tekster har på afgørende vis præget den europæiske og dermed den danske kultur. Bogen indledes med et udvalg af antikkens kilder, som udgør det filosofiske fundament for den europæiske kultur. Disse følges op med kilder fra den jødiske og den kristne tradition. Også kilder fra islam er medtaget, idet islam igen i nyere tid er blevet en del af den europæiske kulturelle virkelighed. Udvalgte kilder til belysning af europæisk middelalder, renæssance, reformation, oplysningstid, romantik, det 20. og 21. århundrede præsenterer os for væsentlige temaer og diskussioner i de forskellige idehistoriske perioder. Kilderne ledsages af korte introduktioner.Kulturens kilder. Kilder til europæisk kultur- og idehistorie er tænkt til at ledsage og understøtte Den lodrette beståen. Europæisk kultur- og idehistorie, men kan også anvendes uafhængigt af denne.

Aristoteles (384-322 f.Kr.) er en af den europæiske tænknings allerstørste, og hans hovedværk Metafysikken er aldrig tidligere blevet oversat til dansk (undtagen i ganske korte uddrag), selvom det uden tvivl hører til blandt de mest betydningsfulde værker i filosofihistorien.Aristoteles udformer i dette værk sit eget særegne bidrag til spørgsmålet om, hvad det værende er. Undervejs udfoldes de klassiske grundbegreber, som lagde fundamentet for vores filosofiske sprog: form og stof, virkelighed og mulighed, aktivitet og kapacitet, sandhed og falskhed osv. Og det hele kulminerer i Aristoteles’ visdomsideal, som er koblet til teologien og forestillingen om det højeste Gode.Aristoteles’ måde at behandle alle vores grundlæggende begreber har formet vores tænkning og vores verden siden. Antikkens filosoffer kan - som også Heidegger og Arendt ofte betoner - i det hele taget hjælpe os med at få øjnene op for spørgsmål, som vi har glemt – måske fordi vi troede, at vi havde svarene på dem.

Metode i oldtidskundskab er skrevet til eleverne og giver dem en introduktion til de forskellige metoder og faglige tilgange i oldtidskundskab, som de vil støde på i den daglige undervisning og bruge i forbindelse med SRP. Bogens metodiske omdrejningspunkt er nærlæsningen, og de faglige tilgange og metoder, der præsenteres, skal ses i forlængelse heraf. Metode i oldtidskundskab gør metoderne konkrete og spiselige og får eleverne til at øjne fagets muligheder i tværfaglige samspil. Sidst men ikke mindst sikrer de oldtidskundskabs relevans i et stadigt mere tværfagligt og metodeorienteret gymnasium. Den pædagogiske formidling vægtes højt, samtidig med at metoderne er formidlet i deres fulde omfang, selvom de sjældent benyttes sådan i den daglige undervisning. De fleste kapitler gennemgår praktiske fremgangsmåder og analysemodeller til metoderne, som med fordel kan bruges i undervisningen og SRP, som de er, eller revideres, så de passer til et bestemt undervisningsforløb, et bestemt modul eller en bestemt SRP-undersøgelse. Herudover indeholder bogen også en videnskabsteoretisk vinkel, et kapitel om årskarakterer og eksamen samt skriftlighed i forbindelse med SRP. Bagerst ses både en oversigt over mulige faglige samspil til inspiration for eleverne og en omfattende ordliste med begreber til både metode, genrer og monumenter.Mette Sørensen underviser i historie og oldtidskundskab ved Egedal Gymnasium og HF. Kapitlet om skriftlighed er skrevet af Pernille Borch Vinther, der underviser i dansk, latin og oldtidskundskab ved Virum Gymnasium.

Platon var en af de største filosoffer nogensinde, og for at forstå moderne filosofi bliver man nødt til også at have et grundlæggende kendskab til hans tanker. Bindet om Platon i serien "De store tænkere" omfatter nogle af Platons vigtigste tekster, Den etiske godhed, Erkendelse og væren, Mennesket samt Staten og opdragelsen. Teksterne er oversat af professor i idehistorie Johannes Sløk, som også bidrager med forklarende noter og en spændende introduktion til Platons tanker.Serien "De store tænkere" samler værker fra de store filosoffer og vigtigste filosofiske retninger. Teksterne er særligt udvalgt af professor i idehistorie Johannes Sløk og professor i filosofi Justus Hartnack. Hvert bind indledes med et kyndigt essay og er suppleret med oversættelser og noter fra en række af dansk filosofis kapaciteter.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Grækenland i det sjette og femte århundrede f.Kr. var både forbillede og udgangspunkt for Friedrich Nietzsches filosofi. Som så mange andre tænkere før ham, og nogle få efter, så han denne periode som en fuldkommen uforlignelig guldalder. Et højdepunkt i menneskets historie, hvor menneskets ånd udfoldede sig mere frit end nogensinde. Men samtidig så han også begyndelsen på et forfald.I Filosofien i grækernes tragiske tidsalder, der indeholder portrætter af fem græske filosoffer – Thales, Anaximander, Heraklit, Parmenides og Anaxagoras – fremstår det antikke Grækenlands betydning som ideal for Nietzsche tydeligt og anslår mange temaer i hans senere filosofi. Også den kortere tekst Fem fortaler til fem uskrevne bøger og Nietzches tiltrædelsesforelæsning Homer og den klassiske filologi behandler aspekter af den antikke græske kultur og livsform: den pessimistiske livsfilosofi, den politiske organisationsform og betydningen af rivalisering: agon.

Førsokratiske filosoffer beskæftiger sig med antikkens græske filosofi fra Thales og frem til Sokrates’ tid. De vigtigste antikke tekster af og om førsokratikerne bliver præsenteret med Jørgen Mejers uddybende kommentarer om teksternes problematik, deres overlevering og tolkning.Denne bog er revideret af postdoc med speciale i antik filosofi Rasmus Sevelsted med introduktion af professor emeritus ved Copenhagen Business School Ole Thyssen. Bogen indgår i Gyldendals Filosofibibliotek, en ny serie af filosofihistoriske kernetekster fra antikken til vor tid. De kan læses af enhver med filosofisk interesse og er kvalificeret og præsenteret af fagfilosoffer.

En populærvidenskabelig filosofihistorie til enhver med et filosofisk sind.Bogen starter i Grækenland for 2500 år siden, da de første filosoffer, som de senere er blevet kaldt, begynder at forklare verden med fornuft og logik frem for myter og guder. Herfra følger vi, hvordan de store tanker overleveres og udvikles igennem generationer af filosoffer.Illustreret af Karoline Stjernfelt.

I 2000-tallet møder vi Ekko i medieteknologien; i virale memes, shitstorme, hekseprocesser og ekkokamre. Den, der får algoritmerne på sin side, vinder opmærksomheds- økonomiens største trofæ: at blive set. Og Ekkos store kærlighed var Narcissus; ham, der druknede i sit eget spejlbillede.I dette essay fletter Lena Lindgren politik, mytologi, psykologi og videnskab sammen med scener fra Silicon Valley. Ekko er en samtidsdiagnose og tanker om nogle af de mest afgørende spørgsmål i vores tid – et forsøg på at skildre menneskehedens blind date med kunstig intelligens.Lena Lindgren (f.1969) bor i Oslo. Hun er til daglig politisk kommentator i Morgenbladet. Ekko – et essay om algoritmer og begær vandt Brageprisen 2021 i Norge.“Lena Lindgren følger sporene som en detektiv. Og det er spændende som en thriller.”– Juryens begrundelse, Brageprisen”… det er strålende tænkt og førsteklasses essayistik.”Kjetil Røed, Vårt Land”Anbefales på det stærkeste!”Marius Wulfsberg, Dagbladet

Filosofiens mål er efter Epiktet det rent praktiske, at virke etisk højnende, og den bliver derfor en stræben efter det gode; men denne stræben beror på erkendelsen, som Epiktet i højere grad end andre senere stoikere og i tilslutning til de ældre, navnlig Khrysippos, lagde vægt på.Det gælder først om at afgøre, hvad der står i vor magt og hvad ikke, og at frigøre sig for alt det, som vi ikke er herre over, alt, hvad der tilhører den ydre verden, og at finde alt det, som er værd at stræbe efter, i sit eget indre; sjælen er jo udgået fra Gud, og det gælder om at føle hans virken i sig. Bliver vore handlinger bestemt heraf, da vil de komme til at gå ud på det gode, at virke forbedrende på vore medmennesker, og dette hører med til den etiske fuldkommenhed.

Tro og tænkning er gået hånd i hånd gennem det meste af den europæiske idéhistorie, men aldrig uden en indre spænding. Man kan sige, at denne spænding udelades i det 18. århundredes religionskritik, men det betyder ikke, at religion forsvinder fra filosofiens horisont. Tværtimod udgør religion et tilbagevendende tema i moderne sprogfilosofi, hermeneutik og samfundsteori. 'At være tanken tro' er en idéhistorisk fremstilling af den europæiske filosofis forhold til myte og religion fra Antikken til i dag. Den hviler på en humanistisk grundanskuelse, hvorfor indfaldsvinklen er tænkningens forhold til religion snarere end religionens forhold til tænkningen. Bogens anliggende er at præsentere filosofiske opfattelser af religion i form af tro, fortælling og praksis. Som sådan står den i modsætning til den traditionelle religionsfilosofis undersøgelse af religiøse udsagns gyldighedskriterier. Bogen kan anvendes som ledsager til et udvalg af filosofiske tekster, fra Anselm til Agamben.

Chiltern Publishing creates the most beautiful editions of the world's finest literature. Your favorite classic titles in a way you have never seen them before; the tactile layers, fine details and beautiful colors of these remarkable covers make these titles feel extra special and will look striking on any shelf.Meditations, by Roman emperor Marcus Aurelius, is one of thedefinitive texts on Stoicism.In Meditations Taken from A.S.L Farquharson's Translation. Aurelius shares his thoughts about the importance of logic over emotion and helps you to start training your mind to think rationally. By following Stoic teachings, you can live with purpose and die with dignity. Meditations shows how to become more self-disciplined, stop caring what people think, and withstand life's emotional storms.

The Discourses of Epictetus are a series of practical informal lectures. Epictetus directs his students to focus attention on their opinions, anxieties and desires so they may never fail to get what they desire. Also included is the Enchiridion.

Senecas breve til Lucilius indeholder både etisk teori og praktisk vejledning med udgangspunkt i stoisk filosofi, og han understreger, at begge dele adskiller sig fra hinanden, men er indbyrdes afhængige.Brevene viser Senecas søgen efter etisk perfektion og udgør en slags filosofisk testamente for eftertiden. Seneca betragter filosofi som en balsam for livets sår. De destruktive lidenskaber, især vrede og sorg, skal udryddes eller modereres ved fornuftens hjælp. Han diskuterer de relative fordele ved både det kontemplative liv og det aktive liv, og han finder det vigtigt at acceptere sin egen dødelighed og være i stand til at kunne møde døden. Man skal være i stand til at praktisere fattigdom og til at bruge rigdom på en forsvarlig måde, og han skriver om velgerninger, venlighed, venskab og behovet for at gavne andre. Universet styres af et rationelt forsyn, og dette må ses i forening med evnen til accept af modgang.Den foreliggende samling indeholder de overleverede 124 breve til Lucilius samt en afhandling om forsynet (De providentia) og udvalgte granskninger over naturen (Quæstiones naturales), ligeledes stilet til Lucilius.

The Pulitzer Prize-winning journalist and #1 New York Times bestselling author offers a revelatory new book about the founding fathers, examining their educations and, in particular, their devotion to the ancient Greek and Roman classicsand how that influence would shape their ideals and the new American nation.On the morning after the 2016 presidential election, Thomas Ricks awoke with a few questions on his mind: What kind of nation did we now have? Is it what was designed or intended by the nations founders? Trying to get as close to the source as he could, Ricks decided to go back and read the philosophy and literature that shaped the founders thinking, and the letters they wrote to each other debating these crucial worksamong them the Iliad, Plutarchs Lives, and the works of Xenophon, Epicurus, Aristotle, Cato, and Cicero. For though much attention has been paid the influence of English political philosophers, like John Locke, closer to their own era, the founders were far more immersed in the literature of the ancient world.The first four American presidents came to their classical knowledge differently. Washington absorbed it mainly from the elite culture of his day; Adams from the laws and rhetoric of Rome; Jefferson immersed himself in classical philosophy, especially Epicureanism; and Madison, both a groundbreaking researcher and a deft politician, spent years studying the ancient world like a political scientist. Each of their experiences, and distinctive learning, played an essential role in the formation of the United States. In examining how and what they studied, looking at them in the unusual light of the classical world, Ricks is able to draw arresting and fresh portraits of men we thought we knew.First Principles follows these four members of the Revolutionary generation from their youths to their adult lives, as they grappled with questions of independence, and forming and keeping a new nation. In doing so, Ricks interprets not only the effect of the ancient world on each man, and how that shaped our constitution and government, but offers startling new insights into these legendary leaders.

Fra det antikke Grækenland har vi overleveret en forestilling om at der findes fire gode personlige egenskaber som er særligt vigtige. Disse fire – retfærdighed, besindighed, visdom og mod – er kendt som de fire kardinaldyder, og Platon får ofte æren for at have opfundet eller samlet disse dyder. Det skyldes at de spiller en meget fremtrædende rolle i hans mest berømte værk, Staten, når den lykkelige sjæl og den velfungerende stat skal beskrives. Denne bog præsenterer en grundig analyse af de fire kardinaldyders tidligste historie. Undersøgelsen falder i to dele. I den første kortlægges kardinaldydernes tilstedeværelse i den græske litteratur frem til og med Platon. Denne undersøgelse er bl.a. baseret på computerassisterede analyser af den samlede græske litteratur frem til Platons egen samtid, hvilket gør det muligt at skitsere og identificere forbindelser mellem de fire berømte termer. Korpuslingvistiske metoder og statistisk analyse anvendes for at give behandlingen et mere systematisk grundlag og tilstræbe så høj en objektivitet som fortolkningen af denne litteratur tillader. Anden del beskæftiger sig med en række centrale og berømte dialoger i Platons forfatterskab som underkastes en kritisk analyse med sigte på de fire kardinaldyder og deres mulige interne forbindelser. Undervejs sættes der spørgsmålstegn ved om de udgør en fast og veletableret filosofisk enhed, og om de repræsenterer den samlede dyd i de undersøgte dialoger. Samlet præsenterer bogens to dele et forslag til at genoverveje vores forståelse af begyndelse til de firekardinaldyders lange og prominente historie.

Der er få eksemplarer tilbage - henvendelse direkte til forlaget.I Sprog og hjemstavn viderefører Martin Heidegger væsentlige pointer fra Kunstværkets oprindelse, idet vi her stifter nærmere bekendtskab med, hvad det er, kunsten og digtningen gør ved tænkningen.Med et ønske om at skærpe det fænomenologiske blik på verden taler Heidegger for et tæt slægtskab mellem digtning og tænkning. Heri viser sig nemlig en underfundig dynamik, som digteren giver anstød til, idet han i lydhørhed lader sproget tale igennem sig, og derved lader sproget komme til orde i digtet. På den måde tager den digteriske sigen ikke sproget i brug, som var det en tilfældig genstand, men lader selve sproget træde frem som fænomen. Med digteren Johann Peter Hebel som eksempel vil Heidegger minde os om noget, der er i fare for at gå i glemme i vores højhastighedsverden, hvor den fænomenologiske erkendelse er en sjælden gæst. Kunsten, dvs. digtningen, kan således blive det moderne menneskes redning. I denne danske udgave akkompagneres Heideggers tekst af fotografier af billedkunstneren Søren Lose.Om samspillet mellem Heideggers tænkning og Loses fotografi skriver Dorthe Jørgensen i forordet: »Motiverne i Loses billeder, hvor forfaldet er utilsløret, er ikke skønne i hverdagslig betydning, og kompositionen er heller ikke skøn i klassisk forstand, når den med skæve beskæringer ignorerer det gamle krav om symmetri. Men disse billeder kan alligevel være anledning til skønhedserfaring. De afbilleder ikke bare håndgribelige genstande, men medfrembringer et uhåndgribeligt »mere«, som transformerer genstande til fænomener. Den øde natur, den afskallede dør, fremstår som noget, der har værdi i sig selv og fortæller dermed, at hvor formålsrettet alt end ellers er i dag, så er en sådan erfaring stadig mulig. Ligesom disse billeder er skønne, netop fordi de er fænomenologiske, har Heideggers fænomenologiske analyser også en forbindelse til æstetikken. Heidegger dvæler ved tanken og genopvækker dermed æstetikkens ældre forsøg på at finde svar på spørgsmålene om, hvad det er, der sker, når vi kommer verden nær, og hvordan det er muligt. Lose dvæler ved tingene og genkalder dermed en skønhed, som ellers er upåagtet i en fortravlet verden.« Søren Lose (f. 1972) er billedkunstner. Uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, Städelschule i Frankfurt a. M. og Det Fynske Kunstakademi i Odense.

Hvem var Jesus egentlig?Bernhard Lang giver her et svar:Jesus var en jødisk udgave af de græske, kyniske filosoffer. Kynismen var en af de retninger inden for græsk filosofi, som gik tilbage til Sokrates. Men i modsætning til tilhængerne af Platon, Aristoteles og andre var kynikerne ikke optaget af abstrakte spørgsmål. De var livsfilosoffer; de mente, at man kun kunne opnå et autentisk liv ved at give afkald på alt det, som mennesker normalt begærer: rigdom, seksualitet, familie, social status, god mad, bløde klæder. Tilbage til naturen, til det enkle liv – det var kynikernes budskab. ’‘Kyniker’ vil sige ‘hundeagtig’. Den mest berømte af alle kynikere, Diogenes, ville netop leve som en hund.At Jesus skulle være inspireret af kynikerne, er en kontroversiel tese. I bogen her argumenterer Bernhard Lang omhyggeligt for, at Jesus faktisk var en slags kynisk filosof. Men Jesus var det på en særlig jødisk måde: I traditionerne om profeten Elias havde jøderne deres eget forbillede for et liv i magisk, lykkelig askese.Jesus – en jødisk kynikers liv og lære viser nye sider af Jesus. Bogen er samtidig en indføring i den kyniske filosofi i antikken; den giver også eksempler på kynisk inspiration i moderne filosofi, fra Diderot til Sloterdijk og Foucault.