Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Symbolsk roman om en pestepidemi, der i 1940'erne bryder ud i byen Oran i Algeriet.
En ung franskmand i Algeriet, Meursault, lever et ganske almindeligt hverdagsliv, indtil han en dag på grund af tilfældige omstændigheder skyder et menneske, han overhovedet ikke kender. Alt, hvad der sker omkring Meursault, oplever han på en underlig søvngængeragtig måde uden rigtig at forstå meningen med hverken det, sig selv eller verden. Han skelner ikke mellem godt og ondt. For ham har alle handlinger samme gyldighed. Romanen er nyoversat af Hans Peter Lund.
Mange forbinder eksistentialismen med efterkrigsforfattere som Jean-Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir, men den havde også rod i Kierkegaards og Nietzsches tænkning. Et kernespørgsmål for eksistentialisterne er: Hvad vil det sige at være menneske? Et andet fælles udgangspunkt er erkendelsen af, at man ikke kan tænke sig frem til et meningsfuldt liv – det er de konkrete erfaringer, der tæller. For eksistentialisterne står mødet, konfrontationen, relationen derfor i centrum. Som mennesker bliver vi kort sagt til i kraft af at træffe valg og involvere os i hinanden. Eksistentialismen er en praktisk livsfilosofi. ”Meningen med det hele” præsenterer de væsentligste tænkere og temaer i den eksistentialistiske tradition. Vi har brug for at genopdage eksistentialismen i en tid, hvor digitale medier vænner os til at tænke meget kortsigtet, og hvor vi er fokuseret på forbrug og underholdning, hævder forfatteren. Bogen stiller løbende refleksionsspørgsmål til læseren og tager udgangspunkt i genkendelige cases. OM FORFATTEREN Jakob Holm (f. 1973) er litterat. Har undervist i dansk sprog og litteratur – herunder Søren Kierkegaard og andre eksistentialister – ved The University of Texas i en årrække og er nu presseattaché ved den danske ambassade i London. Tilknyttet Weekendavisen som anmelder og skribent.
’Enten-eller’ er ikke blot en klassiker inden for eksistentialistisk filosofi, men også et litterært værk man ikke kan komme udenom. Gennem sit smukke, finurlige og til tider drillende sprog peger Søren Kierkegaard på nogle helt essentielle aspekter af den menneskelige eksistens. Det er et værk, der både rummer humor og utrolig filosofisk tyngde. Eller som en af guldalderens største kulturpersonligheder, Johan Ludvig Heiberg’ formulerede det, så slog ’Enten-eller’ ned i ham som: "'Tankelyn, der pludselig opklare hele Sphærer af Tilværelsen'". ’Enten-eller’ er både et filosofisk og litterært mesterværk, og har siden sin udgivelse i 1843 været ét af de mest oversatte danske værker. "[...]'Enten-Eller' har fået klassikerstatus, fordi værket ikke blot var epokegørende ved sin fremkomst, men også siden har fået enorm betydning for blandt andet eksistentialismens udformning. Selvom bogen bestemt har litterære og filosofiske forbilleder hos blandt andre Heiberg, Sibbern og Poul Martin Møller – for nu blot at nævne nogle af de danske inspiratorer – så markerer bogen et nybrud, der gør det rimeligt at tale om tiden før og tiden efter 'Enten-Eller'." - Joakim Garff i Kristeligt Dagblad Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske teolog og filosof Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855) regnes som eksistentialismens grundlægger og den største danske filosof nogensinde. "Enten-eller", "Begrebet angst" og "Frygt og bæven" er nogle af de mest indflydelsesrige værker, som Danmark har bidraget med til den internationale filosofihistorie.
Tysk-jødiske Hannah Arendt er en af det tyvende århundredes mest udbredte og originale tænkere, og ‘Åndens liv’ er hendes ufuldendte hovedværk, som hun skrev på til sin død i 1975. I ‘Åndens liv’, der var planlagt som et trebindsværk, men som på dansk udgives som ét bind, undersøger hun tanken selv, som den udfolder sig i det kontemplative liv. Til forskel fra sine tidligere skrifter, hvor hun fortrinsvis fokuserede på det aktive, politiske liv i den ydre verden, er dette værk anlagt som en afdækning af det indre liv, åndens liv, som af Arendt blev anset for at være det fundamentale. Ud af denne metafysiske undersøgelse kom et dybt originalt og udfordrende værk om at tænke, om at ville og om at dømme. Arendt står på skuldrene af traditionen, men altid modigt og selvstændigt - hun udfolder med sit eget pligtbud en dybt original “tænkning uden gelænder”. I ‘Åndens liv’ tænker hun i forlængelse af Aristoteles, Augustin, Immanuel Kant og Martin Heidegger, og stor opmærksomhed vies til Paulus, Epiktet, Thomas Aquinas, Duns Scotus, Hegel og Nietzsche.
Michel Foucault var en fransk filosof og idéhistoriker, der er bedst kendt for sine studier af sociale institutioner og arbejde omkring seksualitet. "Viljen til viden. Seksualitetens historie 1" er det indledende bind i et større værk om seksualitetens historie. Michel Foucault har skrevet fem bind i serien, men nåede ikke at færddiggøre sit værk før sin død.I "Viljen til viden. Seksualitetens historie 1" behandlede Michel Foucault vidensdannelsen, der refererer til seksualiteten og de magtmekanismer, som søger at regulere dens udøvelse. For Foucault er seksualitet ikke mere end det, som vi gør det til.Oversat af Søren Gosvig Olesen. som også ahr skrevet bogens indledning.
Vi lever i en tid, hvor mange er bekymrede for den verden, vi ser omkring os – med opbrud som fortegn for meget af det, vi før tog for givet. Og hvor klimakatastrofer, flygtningestrømme og skarpe opdelinger mellem ”os” og ”dem” er blevet en del af vores hverdagsretorik. Vi lever med andre ord i en tid med fokus på, hvad der skiller os. Men hvad binder os sammen – ud over frygten? Er der også håb? Ja, lyder svaret. Folkelig vækkelse kan genopstå, og verden ophører næppe med at bevæge sig fremad. Denne bog giver ordet til en række af de skarpeste tænkere, både inden for filosofien og litteraturen. Under en række fælles temaer forholder blandt andre Marilynne Robinson, Salman Rushide, Anthony Giddens og Axel Honneth sig til den samtid, de lever i og er optaget af i deres værker og tænkning. Bogen er skrevet på baggrund af interviews, som Bjørg Tulinius og Michael Bach Henriksen har foretaget. Mødt: Salman Rushdie, Anthony Giddens, Amos Oz, Zygment Bauman, Mario Vargas Llosa, Charles Taylor, Per Petterson, Finn Skårderud, Ida Jessen, Dorthe Jørgensen, David Grossman, Axel Honneth, Marilynne Robinson, Hartmut Rosa, James Wood, John Gray, Patti Smith og Slavoj Zizek. Om forfatterne:Bjørg Tulinius, født 1964, har læst filosofi og er uddannet journalist. Tidligere redaktør ved DR og mediechef ved Aarhus Universitet. Siden 2015 journalist ved Kristeligt Dagblad. Michael Bach Henriksen, født 1974, er cand.mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier. Tidligere underviser ved Aarhus Universitet. Foredragsholder og forfatter af flere bøger om amerikanske samfundsforhold og litteratur. Siden 2005 kulturredaktør ved Kristeligt Dagblad.
"Kroppens fænomenologi" er 2. udgave af første del af 'Perceptionens fænomenologi' med Merleau-Pontys egen vigtige indledning om, hvad fænomenologi egentlig er – en skærpet synsvinkel på væsentlige fænomener som fx sansning og krop.Den fra Descartes kendte prioritering af (fornuftens/sjælens) tænkning – 'cogito ergo sum' – vendes her på hovedet, idet Maurice Merleau-Ponty peger på kroppen og dens sansninger og ageren som jegets sande kerne: det er kroppen, der tænker.Oversat af Bjørn Nake.
Oversat fra ´Histoire de la folie à l'âge classique´ i udgaven fra Editions Gallimard 1976. Oversættelsen følger komplet den i dag autoriserede udgave fra 1972/76 og er derfor tre gange så fyldig som den engelske og norske version. Dertil kommer Anders Fogh Jensens introduktion, der redegør for andre sider af værkets historie, karakter og betydning."Galskabens historie" er en ´forbilledlig´ historie om disciplinering, klassifikation og en sær blanding af straf/udstødelse og terapi/human behandling. Dén historie slutter i Foucaults regi i begyndelsen af 1800-tallet, hvor den moderne psykologi og psykiatri tager over og tolker (og behandler) videre på den grænsekategori, som galskaben altid er.Deraf følger det andet store perspektiv i denne skelsættende og omdiskuterede afhandling, der kom tilpas til at give antipsykiatrien (Laing & Cooper) et vældigt løft: nemlig den tematisering af galskab vs. normalitet, der egentlig relaterer sig til René Descartes' ´cogito ergo sum´, dvs. idealet om det rationelle, selvberoende subjekt, der qua fornuften har styr på sig selv og derfor overbevisende kan tage vare på fremskridtet osv. I lyset heraf ser det ud til, at de gale - og galskaben - skal være den modposition, man kan prygle, indespærre og især italesætte, så det bliver tydeligt, hvor kulturen vil hen. De gale er således med til at fortælle en stor historie om oplysningens projekt, og galskabens historie fungerer som modbillede til den historie om det oplyste, autonome individ, vi selv forstår os som en del af.Bogen er oversat af Mogens Chrom Jacobsen. Indledningen er skrevet af Anders Fogh Jensen.
Wolfram Eilenberger har sat nye standarder for formidling af filosofi med denne nye bog, som sammenfletter fire fascinerende biografier, en solid portion fagfilosofisk teori og et portræt af 1920’ernes Tyskland. Tilsammen danner disse ingredienser en både underholdende og tankevækkende fortælling - ikke mindst takket være de fire excentriske hovedpersoner: sprogfilosoffen Ludwig Wittgenstein, værenstænkeren Martin Heidegger, nykantianeren Ernst Cassirer og mystikeren Walter Benjamin. Bogen følger disse fire personer i årene 1919-1929 - et tiår, som ifølge forfatteren har været definerende for den filosofiske debat siden. De fire havde nærmest ingen omgang med hinanden, men meget med hinanden at gøre. Fire livsudkast, fire forskellige svar på spørgsmålet: hvad er et menneske? “En enorm og lærd præstation - og oveni det et fortælleteknisk mesterværk, der med usædvanlig fingerfærdighed sammenstrikker de fire mænds kærlighedsliv, pengeproblemer og ontologiske bekymringer.”The Times“Et gruppeportræt af fire brillante filosoffer i kølvandet på Første Verdenskrig … Eilenberger beretter suverænt og smagfuldt.”Guardian
Professor Bent Meier Sørensen har kastet sig ud i et atypisk forsøg: Som mangeårig forsker og underviser ved Copenhagen Business School kunne han for et par år siden konstatere, at det ikke længere var en selvfølge, at de studerende deltog aktivt i undervisningen. Alt for ofte vandt facebook og Google kampen om de unge menneskers opmærksomhed. Bogens forfatter indgik derfor en kontrakt med sine studerende: tilbage til pen og papir, computer og iPad ingen adgang i lokalet. Resultatet: Kvaliteten af undervisningen steg eksplosivt, fordi de havde fundet ro til at forstå komplekse problemstillinger. Hvad betyder det for vores kroppe og hjerner, at vi har vænnet os til konstante afbrydelser, fordi vi går på sociale medier midt i en anden aktivitet? Hvad betyder det for forholdet børn og forældre imellem, når vi ikke længere har øjenkontakt, men taler hen over skærmene? "Skærmens magi" er en kritisk og polemisk bog om vores brug og misbrug af skærme i alle livets vigtigsteforhold: barndom, skole, uddannelse, arbejde, parforhold og familieliv. Når skærmen er slukket, mærker man pludselig, at man er et ensomt og afgrænset individ. For at vokse som menneske må man nu stille sig selv fundamentale spørgsmål som: Hvad betyder virkelig noget i mit liv? Hvilke værdier skal præge mine børns opvækst? Hvilke fysiske fællesskaber vil jeg indgå i? Hvad skal binde os sammen som samfund? "Skærmens magi" er et engageret opråb om at trække stikket noget mere og oftere, så vi husker at tænke stort. Det er ikke nok med mere mindfulness og terapi eller at lære at sige nej og stå fast. Ifølge forfatteren skal vi igen lære at fordybe os i skabende arbejde, hente næring og inspiration i viden, gennem fysisk arbejde, i naturen og kunsten. For ganske enkelt at vokse som mennesker, kultur og samfund. Det kræver træning at aflære dårlige vaner, men kampen er først lige begyndt. Bent Meier Sørensen (født 1967) er professor ved Copenhagen Business School samt klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.
En morgen i slutningen af august står Bjørn Hansen på Kongsberg Stastion og venter på sin søn. Han er netop blevet halvtreds, og det er fire år siden han forlod Turid Lammers, den kvinde som i sin tid var årsagen til at han forlod kone og barn og flyttede til Kongsberg for at følge "drømmen om stjålen lykke". Men heller ikke mødet med sønnen formår at fylde Bjørn Hansens tilværelse med det indhold han længes efter, og i protest mod livet undfanger han en plan der skal virkeliggjøre hans store Nej.Forord til "Elvte roman, bog atten" af Haruki Murakami.I "17. roman" møder vi Bjørn Hansen igen. Han er blevet pensionist og har for længst afsonet en fængselsdom for forsikringssvindel. Siden har han forsøgt at gå under jorden, og forblive der, i stilhed, så godt det nu lader sig gøre. Men så bestemmer han sig for at kontakte sønnen, som han ikke har set i femten år. Udgivelsen er en samlet udgave af de to første Bjørn Hansen-romaner, der på koncentreret og kompromisløs vis favner alle grundtemaerne i Dags Solstads mesterlige forfatterskab.Denne bog er oversat af Camilla Christensen, Kari Sønsthagen og Torben Weinreich.
En medrivende fortælling om de fire mest indflydelsesrige kvindelige filosoffer i det 20. århundrede og deres kamp for frihed i mørke tider: Simone de Beauvoir, Hannah Arendt, Simone Weil og Ayn Rand.Wolfram Eilenberger beskriver disse fire menneskers dramatiske liv og deres visionære ideer om individ og samfund, om køn, om forholdet mellem frihed og totalitarisme og mellem Gud og menneske. I et af historiens mørkeste årtier lagde de grunden for et frit samfund.Deres liv - som flygtninge, aktivister, modstandskæmpere, udstødte og oplyste - er en levet filosofi og vidner imponerende om tankens befriende magt. En storslået bog om fire globale ikoner, der i det 20. århundredes afgrund legemliggjorde, hvad det vil sige at leve et frit liv, med verdensomspændende virkning den dag i dag.Bogen er netop udkommet i Tyskland, hvor den allerede er en bestseller.
Den mest indflydelsesrige nulevende filosof udgives for første gang i fuld oversættelse på dansk. Martha Nussbaum er optaget af følelsernes betydning - for vores evne til at knytte os til hinanden og opbygge samfund. Hendes nyeste udgivelse er en suveræn, urovækkende og dog opløftende bog, som med Nussbaums vanlige udsyn tager udgangspunkt i det nye politiske landskab i den vestlige verden, men hæver sig over Trump-figuren og i stedet går gennem den antikke historie for at række ud mod fløjene og modarbejde tidens polarisering. Dét har vi brug for for at modvirke den splittende frygt og uro, som ses i globaliseringens kølvand.
"Ordene og tingene" er en kompleks undersøgelse af den vestlige kultur og dens strukturer af viden. I bogen udforsker Foucault, hvordan vores måder at tænke og organisere viden på har ændret sig radikalt i forskellige historiske perioder.Foucault indførte begrebet "episteme" som den særlige måde, hvorpå viden er organiseret i en given historisk periode. Han identificerer tre større epistemer i vestlig kultur: Renæssancen, den klassiske periode og den moderne periode.Foucault argumenterer for, at der i hver episteme er forskellige måder at klassificere og organisere viden på, hvilket former, hvad det er muligt at tænke og sige i den pågældende periode. For eksempel blev al viden i den klassiske periode set som en form for representational ækvivalens, hvorimod viden i den moderne periode ermmere orienteret mod menneskets subjektivitet.Bogen er en del af Foucaults bredere engagement i spørgsmålet om magt og videnproduktion.Oversat af Mogens Chrom Jacobsen.
"Naturen har udelukkende skabt individerne for at understøtte Lidelsen, for at hjælpe den med at sprede sig på deres bekostning." Mange af sætningerne i Bitterhedens syllogismer (1952) kunne være formuleret med det formål at udtrykke mest mulig fortvivlelse på mindst mulig plads. Aforismesamlingen er skrevet på fransk af den rumænskfødte filosof Emil Cioran, som for at overvinde en mangeårig depression gav afkald på sit modersmål og tilegnede sig en formfuldendt frankofon stil med syttenhundredetallets belletristik som forbillede. Den knappe prosa i Bitterhedens syllogismer bærer præg af denne "kærlighedsaffære med en ordbog": De mest destruktive tankerækker fremføres på en subtil og elegant måde, som hvis Nietzsches filosofiske hammer var forvandlet til en fleuret.Umiddelbart virker Bitterhedens syllogismer heller ikke som en bog skrevet af nogen, der har overvundet en depression, snarere tværtimod: Sortsynet er konstant og angår alt fra religion og ateisme over kærlighed og ensomhed til liv og død. Alligevel er teksten, på trods af det pessimistiske udgangspunkt, altid lystbetonet, motiveret af en generøs vilje til at charmere og underholde. Cioran forstår kunsten at være "elskværdigt ulykkelig", som han selv udtrykker det, og går aldrig af vejen for en vittighed: "En filosofisk mode er ligesom en gastronomisk; man er lige så utilbøjelig til at gendrive en idé som til at gendrive en sovs."Det paradoksale ved Cioran – den vennesæle misantrop – afspejles også i modtagelsen af hans værker. Allerede udgivelsen af hans første bog udløste på den ene side en pris til forfatteren, mens den på den anden side, hvis man skal tro en vandrehistorie, tvang hans forældre til at mørklægge deres hjem om aftenen. Den ikonoklastiske præstesøn var ikke sen til at forlade hjemlandet til fordel for Paris, hvor han boede resten af sine dage, altid nødtørftigt indkvarteret på små hotels med livsledsageren Simone Boué og en enorm bogsamling. Ciorans eneboertendenser og hans værkers uforsonlige udtryk forhindrede ham dog ikke i at indtage en plads i det intellektuelle parisiske miljø. Han var venner med især to andre eksilforfattere, Samuel Beckett og landsmanden Paul Celan, og er blevet beundret på afstand af Susan Sontag og Herta Müller. Bitterhedens syllogismer er det første af hans værker, der er oversat til dansk.Emil Mihai Cioran (1911-1995) var rumænsk forfatter og filosof. Langt størstedelen af sit liv tilbragte han i selvvalgt eksil i Paris, hvor han som "rejsende i smuldrende kosmologier" forfinede sit sortsyn til punktnedslag i altings utilstrækkelighed. På trods af en afsmag for anerkendelse lykkedes det ikke Cioran at holde alle læsere fra livet: Samuel Beckett skrev, at han "fandt ly" i hans "ruiner", landsmanden Paul Celan oversatte ham til tysk, og for Susan Sontag var han en arvtager efter Kierkegaard, Nietzsche og Wittgenstein.
En enestående skildring af en drengs opvækst i en fattig fransk familie i Algier, og en ufuldendt roman, der smukt og varmt fuldender et stort forfatterskab.
Ensomheden siger os noget vigtigt om os selv og vores plads i verden. Denne bog behandler både den dårlige og den gode ensomhed. Den dårlige har store konsekvenser for mange menneskers livskvalitet og sundhed, den gode ensomhed har vi måske for lidt af? Supermans tilflugtssted hedder ‘Ensomhedens fæstning’, og det er det eneste sted, hvor han virkelig kan være sig selv, uden at forstille sig. Også vi, som ikke er superhelte, har brug for sådan et sted.Ensomhedens filosofi giver en bred indføring i hvad ensomhed er, hvem der rammes af ensomhed, hvorfor ensomhedsfølelsen opstår, vedvarer og forsvinder, og hvordan man kan forholde sig til ensomheden som individ og som samfund. Er der træk ved vores moderne samfund, som skaber ensomhed?
I sit skelsættende værk, "Den muntre videnskab" fra 1882, påpegede Friedrich Nietzsche første gang 'Guds død' og det værdi- og sandhedstab, som det faktisk indebar.Den videnskab, som Nietzsche bedriver og kalder 'munter' i værkets 342 aforismer og 63 lyriske epigrammer, har en ret anderledes karakter end normalt i akademiske kredse: kritisk, spiddende, anekdotisk, paradoksal, polemisk og præget af et dionysisk overskud, der får tankerne til at boble frem i forsvar for livet.Det ekspressive i Nietzsches filosofiske stil og livsindstilling udfolder sig i "Den muntre videnskab" med stor kraft - både i de dybtgående analyser af moral- og værdispørgsmålet, i de mere euforiske længsler efter nysyn og i overvejelserne om en ny dannelse i livets tjeneste.Oversat af Niels Henningsen, som også har skrevet bogens indledning.
"Brugen af nydelserne" er bind 2 i Foucoults store projekt om seksualitetens historie."Brugen af nydelserne" udforsker ideen om 'pleje af selvet' (en æstetisk praksis, hvor individet aktivt former sin egen adfærd og erfaringer) og hvordan denne ide og opfattelse af selvpleje og -styring er forbundet med seksualitet i antikken. Foucault ser på det skiftende forhold mellem nydelse, seksualitet, etik og det individuelle 'selv' igennem antikken.Foucault argumenterer for, at det græske samfund havde en meget forskellig opfattelse af seksualitet end den moderne vestlige kultur. Dette understreger hans teser om, hvordan koncepter om seksualitet og lyst er kulturelt og historisk bestemte. Bogen er en vigtig del af Foucaults bredere arbejde med magt, viden og individets rolle i samfundet.
“Når ytringsfrihed reduceres til propagandafrihed, er de eneste dele af den menneskelig ånd, som fortjener at udtrykke sig, ikke frie til at gøre det.”I essayet "Personen og det hellige" skriver den franske filosof, mystiker, lærer og aktivist Simone Weil sig ind i et område, hvor etik og retsfilosofi bliver uskelnelige. Med glødende intensitet og utrolig klarhed spørger hun, hvorfor den etiske handling aldrig kan reduceres til et spørgsmål om rettigheder, og hvordan begrebet om den juridiske person paradoksalt sætter grænser for retfærdigheden. På denne måde formulerer hun det store spørgsmål for enhver politisk praksis, der vil forstå sig selv som retfærdig.Simone Weil levede fra 1909 til 1943, og hendes liv og skrifter minder os om, at politik må forstås som en praksis. Selv tog hun et års orlog som lærer for at arbejde på Renault-fabrikkerne, for bedre at kunne forstå, hvordan hårdt fysisk samlebåndsarbejde påvirker arbejdernes måde at tænke på. Det er dette kompromisløse politiske engagement der gør, at hendes skrifter måske er mere relevante i dag end nogensinde før.
Det åbne er et helt centralt værk for forståelsen af Giorgio Agambens forfatterskab og desuden smukt i sin nærmest minimalistiske komposition. Bogens indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.Bogens tema er forfatterskabets hovedtema: antropogenesen, eller hvordan man bliver menneske. Men Agamben går længere her end i andre af sine tekster. Han spørger, hvorvidt det stadigvæk er muligt at blive menneske, at gøre den bevægelse, gennem hvilken mennesket hæver sig ud af den øvrige natur for at opnå sin status af menneske. Eller kort sagt – da »menneske« ikke straks betyder »enkeltmenneske« – han spørger, om menneskeheden stadig findes.Værket består af 20 kapitler, som hovedregel korte og fulde af citater, og som alle forsøger sig med definitioner af mennesket i forhold til dyret, alle sammen problematiske, på en eller anden måde utilstrækkelige og uholdbare, viser det sig. Mennesket er et dyr, men det er ikke et dyr som de andre, det er også andet og mere. Men hvordan er det ‘andet og mere’ forbundet med det dyriske? Hvor går grænsen? Er det overhovedet muligt at trække en grænse? Hvis det er muligt, så er det i hvert fald ikke muligt med en streg, med lineal. Det er bare lige så kunstigt. Hver gang der viser sig en faktisk grænse, viser den sig at være et artefakt, i virkeligheden på én gang metafysisk og politisk.Mennesket er det væsen, der skal genkendes og anerkendes som sådan for at være, hvad det er. »Kend dig selv!« er, hvad Linné skriver til definition af mennesket i sit store klassifikationssystem. Men hvordan kan et imperativ udgøre en definition? spørger Agamben. For at afprøve det spørgsmål – om et væsen, hvis væsen aldrig er fastlagt – retter han det også til Kojève, Bataille, Uexküll og (især) Heidegger. I alt 20 korte kapitler, 20 plancher med citater og kommentarer til belysning af; hvordan mennesket bliver menneske.Giorgio Agamben (f. 1942) er en af vor tids mest markante og kontroversielle filosoffer. Hans tænkning er inspireret af bl.a. Heidegger, Benjamin, Nietzsche, Aristoteles, Marx og Derrida. For Agamben hænger sprog, litteratur, metafysik, politik og etik nøje sammen.Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, oversætter og forfatter. Han er dr.phil.habil fra Université de Nice og lektor i filosofi ved Københavns Universitet.
"Ecce Homo" blev til i 1888, som skulle blive Nietzsches sidste aktive fase, inden sammenbruddet i januar 1889 berøvede ham tankens klare brug.Nietzsche var blevet bekymret for, om man nu ville forstå ham korrekt – og historien (især efter søsterens og nazismens misrøgt) skulle vise, at det var med god grund.Bogen er tænkt som en kritisk præsentation af Nietzsche selv, hans livshistorie, intellektuelle udvikling og hans forfatterskab, men det er herudover en grandios tour de force, der næsten lyver og overdriver lige så meget som den præciserer og er funklende klar og skarp i sine iagttagelser. Mod slutningen lyder det således: "Jeg kender min lod. Erindringen om noget vældigt vil engang være knyttet til mit navn - erindringen om en krise som aldrig før på jorden, om den dybeste samvittighedskollision, om en afgørelse fremmanet mod alt, hvad der hidtil var blevet troet, fordret, helliggjort. Jeg er ikke noget menneske, jeg er dynamit!" – Oversat af Niels Henningsen, som også har skrevet bogens indledning.
Lars von Triers film- og tv-produktioner har siden hans biografdebut med The Element of Crime i 1984 udløst stærke reaktioner hos publikum, og desuden har han vakt opsigt i hele filmverdenen med Dogme 95-manifestet. I dag regner mange Trier blandt de største nulevende filminstruktører, og med hver ny film forventes han at sætte nye standarder for, hvad filmmediet kan. I denne bog undersøges Lars von Triers affektskabende og etisk involverende stil med udgangspunkt i hans værker over en 30-årig periode, helt op til hans seneste film, Nymphomaniac. Centralt i Bodil Marie Stavning Thomsens læsninger står væsentlige analytiske begreber som det haptiske, det affektive, det diagrammatiske og det signaletiske materiale, der med Gilles Deleuze anvendes til at betegne det, der i filmene undslipper en repræsentationel analyse. Lars von Triers fornyelse af filmen 1984-2014 giver en omfattende læsning af Lars von Triers værker i lyset af Deleuzes (film)filosofi og udfolder en ny affektdiagrammatisk filmteori. Løbende inddrages Gilles Deleuzes og Félix Guattaris filosofiske arbejder, samt bl.a. Brian Massumis fortolkning af Baruch de Spinozas affektbegreb og C.S. Peirces diagrammatiske tegn. Bogen giver således en nytænkende analyse og diskussion af samtlige hovedværker af en af vor tids mest anerkendte filminstruktører. Bodil Marie Stavning Thomsen, ph.d., professor mso ved Nordiske studier, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.
"Omsorgen for sig selv" er bind 3 i det store projekt om seksualitetens historie, som Michel Foucault lagde grunden til med Viljen til viden og nåede at følge op på med et bind 3, Omsorgen for sig selv. Mens man i Indien, Kina og Arabien tidligt indrettede sig med en´ars erotica´, en elskovskunst, har vi i Europa være meget optaget af en etik omkring det seksuelle, sekunderet af en ´scientia sexualis´, en seksualitetsvidenskad, der både vidste besked og gav anbefalinger om den rette.
“Situeret viden” (1988) er – vedsiden af “A Cyborg Manifesto” (1984) – Donna Haraways bedst kendte og mestudbredte værk. Artiklen har haft stor betydning for diskussionen af, hvadvidensproduktion, videnskab og objektivitet er, og ikke mindst kan være.– Fra Lis Højgaards forord til dendanske oversættelseGennem en kritik afobjektivitetsbegrebet – videnskabens gudetrick, hvor alt ses intetstedsfra,uden krop og kontekst – vil Haraway generobre synet som sanse- ogerkendelsessystem, nu genindlejret i specifikke praksisser, situeret. Haraway vilvise os, at der ikke eksisterer noget uskyldigt perspektiv, at hvad vi ved, erbestemt af kontekst og situation. I stedet opfordres vi til at lære at tage ansvarfor vores viden ved at forholde os åbent (ikke-beherskende og i accept af det modsætningsfyldteog paradoksale) over for, hvordan den produceres.Situeretviden er en del afbogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentligvirkningshistorie. Lis Højgaard har skrevet introduktionen til teksten, der gørden relevant for studerende såvel som læsere med interesse for videnskab,objektivitet og feminisme.
"Menneskeligt, alt for menneskeligt" er Nietzsches første skrift efter opgøret med Schopenhauers og Wagners forløsnings-metafysik og mistro til livet.Med "Menneskeligt, alt for menneskeligt" (1878) træder Nietzsche sit eget dionysiske spor med forkastelse af metafysikkens blændværker og al religions (kristendommen inklusive) dyrkelse af asketiske værdier og af hinsidesverdener og frelse. Den kritiske filosofi for 'frie ånder' begynder her – med 638 tankeskarpe aforismer.Oversat af Niels Henningsen.
Friedrich Nietzsche satte det allersidste punktum i værket "Antikrist" den 30. september 1888. På grund af Nietzsches sammenbrudi 1889 og værkets kontroversielle indhold udkom bogen dog først i 1895, og da i en noget retoucheret udgave.Nietzsche bedriver dog ikke religionskritik i samme forstand som Feuerbach, Marx og Freud gjorde. For ham er kristendommen ikke så meget et problem, fordi den er usand, men snarere fordi den er usund! Kristendommen lider af og hviler på sygelige instinkter: en unatur, der ikke vil livet og lysten, men døden, frelsen og lidelsen.Derfor er Nietzsche i "Antikrist - forbandelse over kristendommen" optaget af at vise, hvordan kristendommen opstod, hvilke morbide kræfter, der bragte den til verde og orkestrerer dens ideologi, magtregimi o.a. Nietzsche foretager i værket en dissektionsøvelse og en kritisk analyse af den allerede døde Gud og hans vældige organisation.Oversat af Peter Thielst.
Antifragile, a masterpiece by Nassim Nicholas Taleb, is a book that will truly change your perspective. Published in 2014 by Random House LCC US, this book belongs to a genre that blends philosophy, economics, and psychology in a unique and captivating way. Antifragile goes beyond the conventional dichotomy of fragile versus robust. Taleb introduces a third category, 'Antifragile,' things that gain from disorder. The author skillfully guides the reader to understand how we can apply this concept in various aspects of our lives. Antifragile is not just a book, it's a new way of looking at the world. Don't miss out on this enlightening read from one of the most profound thinkers of our time.
Søren Kierkegaards ”Begrebet Angst” udkom første gang 17. juni 1844 under pseudonymet Vigilius Haufniensis og er en psykologisk analyse af det dogmatiske problem om arvesynden.I bogen skildrer Søren Kierkegaard forudsætningerne for syndefaldet. Han hævder, at der hos mennesket er en fundamental angst, der hos oldtidens grækere ytrede sig som skæbnetro, hos jøderne som skyld der skal sones her i livet.Som i paradiset vil der hos ethvert individ komme et øjeblik, hvor det øjner friheden, der for Søren Kierkegaard er evnen til at vælge Gud, og det sker, samtidig med at den enkelte erkender sig selv som mand eller kvinde. Det er i denne tilstand, at angsten indtræder, friheden segner, og mennesket vågner eller erkender sig som en synder for Gud.Bogen er redigeret mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt billederne og skrevet de uddybende informationer, som billedteksterne indeholder.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.