Filosofi: æstetik

Hvorfor skiller man sig uden videre af med nogle ting, selv om de ikke er slidte og sagtens kunne anvendes mange år endnu, mens man beholder andre i årevis, på trods af at de slides og ældes?Svarene finder du i Æstetisk bæredygtighed, der beskæftiger sig med designstrategi og designanalyse samt bæredygtigt design og æstetisk værdi. Bogen giver samtidig indblik i filosofisk æstetik og sammenkoblingen mellem den filosofiske tilgang til den æstetiske oplevelses design og bæredygtighed.Æstetisk bæredygtighed søger retningslinjer for at reducere, gentænke og reformere forbrug. Den tilføjer med sit æstetiske fokus en ny dimension til såvel skabelsen som forbruget af bæredygtige produkter - samt til forståelsen og analysen heraf.Bogen henvender sig til design-, kultur- og æstetikuddannelserne. Herudover vil den være interessant for alle med interesse for bæredygtighed, æstetik og design af produkter.

Lars von Triers film- og tv-produktioner har siden hans biografdebut med The Element of Crime i 1984 udløst stærke reaktioner hos publikum, og desuden har han vakt opsigt i hele filmverdenen med Dogme 95-manifestet. I dag regner mange Trier blandt de største nulevende filminstruktører, og med hver ny film forventes han at sætte nye standarder for, hvad filmmediet kan. I denne bog undersøges Lars von Triers affektskabende og etisk involverende stil med udgangspunkt i hans værker over en 30-årig periode, helt op til hans seneste film, Nymphomaniac. Centralt i Bodil Marie Stavning Thomsens læsninger står væsentlige analytiske begreber som det haptiske, det affektive, det diagrammatiske og det signaletiske materiale, der med Gilles Deleuze anvendes til at betegne det, der i filmene undslipper en repræsentationel analyse. Lars von Triers fornyelse af filmen 1984-2014 giver en omfattende læsning af Lars von Triers værker i lyset af Deleuzes (film)filosofi og udfolder en ny affektdiagrammatisk filmteori. Løbende inddrages Gilles Deleuzes og Félix Guattaris filosofiske arbejder, samt bl.a. Brian Massumis fortolkning af Baruch de Spinozas affektbegreb og C.S. Peirces diagrammatiske tegn. Bogen giver således en nytænkende analyse og diskussion af samtlige hovedværker af en af vor tids mest anerkendte filminstruktører. Bodil Marie Stavning Thomsen, ph.d., professor mso ved Nordiske studier, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

Udgivelsen er forlagets bidrag til fejringen af Friedrich Hölderlins 250-års fødselsdag i 2020. Udvælgelsen af digtene, skrifterne og brevene er foretaget af Jørn Erslev Andersen, som også har skrevet et fyldigt essay. Bogen er illustreret af Peter Brandes.Karsten Sand Iversen har nyoversat digtene 'Som når på højtidsdagen …', 'Brød og vin', 'Natsange' og de filosofiske fragmenter 'Væren, urdeling, modalitet', 'Bemærkninger til Ødipus' og 'Bemærkninger til Antigone'. Endvidere indeholder bogen ældre oversættelser: 'Fædrelandet i undergang …' ved Lars S. Arndal og Stig Olsen, 'Den tyske idealismes ældste systemprogram' ved Søren Mau og Søren Riis samt syv breve oversat af Peter Seeberg.Som digter og tænker virkede Hölderlin i en periode, der indvarslede moderniteten i Europas nyere historie. Krige, kulturelle opbrud, industrialiseringens gennembrud og den franske revolution udgjorde et konfliktpræget, visionært og dynamisk transformationsfelt for den gryende formning af moderne digtning, æstetik og filosofi, som han bidrog til sammen med en række andre nytænkende europæiske digtere og tænkere.Hölderlins epokegørende digte 1800-1806 og brevromanen "Hyperion" med deres komplekse og levende kombinationer af poetisk revolution og visionær filosofisk tænkning er unikke og slidstærke bidrag til periodens kulturhistoriske nybrud med virkning helt frem til i dag. I den henseende præsenterer antologien nogle af hans mest berømte og betydningsfulde digte, skrifter og breve.Jørn Erslev Andersens fyldige essay præsenterer, rentegner og aktualiserer relationen mellem natur og frihed i Hölderlins digtning og tænkning 1789-1806 gennem krydslæsninger af antologiens tekster. Det indledes med et introducerende afsnit om at læse Hölderlin i dag, cirka 100 år efter hans sene spektakulære entre på den verdenslitterære scene. Herefter følger en kort biografisk skitse og introduktioner til teksterne i to længere hoveddele, 'Natur og frihed' og 'Filosofi og poesi', med forslag til nye aktualiserende synsvinkler på Hölderlins naturtænkning og frihedsideer. Essayet afsluttes med en præsentation og analyse af Hölderlins berømte begreb om den tragiske cæsur, der endevendes i bemærkningerne til Sofokles-tragedierne Ødipus og Antigone.Jørn Erslev Andersen (f. 1953), litteraturhistoriker, lic.phil. og lektor ved Aarhus Universitet. Har etableret sig som en internationalt anerkendt Hölderlin-forsker.Peter Brandes (f. 1944), kunstmaler, grafiker, billedhugger og fotograf. Modtog i 2013 Friedrich-Hölderlin-Preis for sit arbejde med kunstneriske formidlinger af Hölderlin.

I samarbejde med Ny Carlsbergfondet lancerer Informations Forlag serien Bibliotek for ny kunstteori - en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Grænserne mellem kunstarterne er blevet lige så porøse som grænserne mellem kunst og ikke-kunst. Det stiller kunstteorien over for en enorm udfordring. For hvad definerer kunsten, når den ikke længere bestemmes af de gamle genrer? Hvordan kan man stadig foretage en fornuftig sammenligning mellem værker og bedømme deres kvalitet? Og hvad betyder alt dette for kunsthistorien? Hvad følger af destabiliseringen af grænsen mellem kunst og virkelighed?Og kan man tale om en kunstens politik? Disse og mange flere spørgsmål udfolder og besvarer Juliane Rebentisch i denne indføring i samtidskunstens teorier. Juliane Rebentisch (f. 1970) er professor i filosofi og æstetik og forfatter til flere bøger, hvoraf Samtidskunstens teori er den første i dansk oversættelse. I 2017 modtog hun Lessing-prisen som den første kvinde, siden den blev givet til Hannah Arendt i 1959. ANMELDELSER: ”Enhver, der ønsker at deltage i diskussionen om nutidens kunst, skal tage Juliane Rebentischs holdninger til efterretning” - Neue Zürcher ZeitungRebentischs tilgang (...) [er] karakteriseret ved en tilbagevendende kritisk stemme, der veltalende fremfører (kniv)skarpe teser og gør bogen læsværdig” - Zeitschrift Für Kunstgeschichte "Det er altså en kæmpe bedrift" - Information

"I vores såkaldte tekniske epoke er kampe mod vindmøller de eneste, vi ved, hvordan skal udkæmpes.”Det her oversatte essay af Simone Weil indeholder hendes afvisning af partiånden og partitagen overhovedet i de demokratiske samfund. Med grusom ironi spidder hun de demokratiske samfunds kerneinstitution: "Partierne er en vidunderlig mekanisme, som på det nationale plan sørger for, at ikke en eneste ånd kan henlede sin opmærksomhed på den indsats, der består i at forstå hvad der er godt, retfærdigt og sandt i de offentlige anliggender.” Gennem en sylespids analyse konkluderer hun, at de totalitære strømninger der i hendes samtid løb gennem det nazistiske og det kommunistiske parti, ikke blot er historiske undtagelser, men er definerende for ethvert politisk parti.Simone Weil levede fra 1909 til 1943, og hendes liv og skrifter minder os om, at tænkning er noget alle mennesker kan bedrive, for så vidt de tager udøvelsen af dømmekraften alvorligt. Hun læste filosofi på det franske eliteuniversitet Ecole Normale Superière på samme årgang som Simone de Beauvoir, der var misundelig på hendes store medfølelse. Da krigen brød ud flygtede hun til London, hvor hun døde i en selvbestaltet sultestrejke som 34-årig. I et brev til hendes mor, kaldte Albert Camus Weil for “vor tids eneste store ånd”.

I samarbejde med Ny Carlsbergfondet lancerer Informations Forlag serien Bibliotek for ny kunstteori - en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Toldfri kunst af Hito Steyerl er første udgivelse i serien. Hvad er kunstens rolle i den digitale globaliserings æra? Hvordan kan vi overhovedet lave og nyde kunst i dag? De spørgsmål stiller og besvarer kunstneren Hito Steyerl på svimlende vis i Toldfri Kunst. Hun udforsker alt fra computerspil over WikiLeaks-lækket til politisk aktivisme og udbredelsen af kunst-frihavne og blotlægger derved globaliseringens og den visuelle kulturs paradokser. Om forfatteren: Hito Steyerl (f. 1966) er tysk kunstner, filmskaber, forfatter og fornyer af essayfilmen. Steyerl er professor i mediekunst ved Universität der Künste i Berlin, og hendes værker udstilles over hele verden.ANMELDELSER: “Teorien og kunstens eneste opgave er at indfange og artikulere deres egen tid. I vores samtid, klarer Hito Steyerl dette som ingen andre. Hendes undersøgelse af troen på billeder og ord i denne tid for global cirkulation er altid fokuseret og præcise – men også eventyrlystne, uventede og fascinerende.” - Boris Groys

Th.W. Adorno, en af grundlæggerne af Frankfurterskolens kritiske teori, er en af vor tids største filosoffer. Han var meget optaget af musik og ville oprindeligt være komponist. Han skrev en lang række bøger om musik. Wagner – forsøg på en tolkning (1937) forsøger at demaskere komponisten i lyset af nazismens fremmarch. ‘Mahler – en musikalsk fysiognomik’ (1960) er en del af Adornos projekt om det modernes gennembrud. Helt tilbage i 1938 besluttede Adorno at skrive en bog om Beethoven – for ham måske den største af de klassisk-romantiske komponister, men han blev aldrig færdig. Livet igennem skrev han artikler om Beethoven foruden en lang række noter, fragmenter og udkast til dele af bogen. Adorno døde i 1969, og forskeren og lederen af Adorno­arkivet, Rolf Tiedemann, påtog sig opgaven at samle alle stumperne til en bog. Det medfører, at bogen ikke har værkkarakter i betydnin­gen afrundethed, indre sammenhæng, fuldendthed. Den er et værkfragment. Og til gengæld fyldt med modsætningsfyldte vurderinger, analyser, klarheder om Beethoven, som måske ikke ville have kunnet få plads i en færdig bog.Et af Adornos fragmenter lyder:“På lignende måde, som der kun findes Hegels filosofi, findes der kun Beethoven i vestens musikhistorie.”

Den lange mørke nat ved historiens afslutning er nødt til at blive forstået som en enorm mulighed. Den kapitalistiske realismes omsiggribende undertrykkelse betyder, at selv små glimt af politiske og økonomiske muligheder kan få en uproportionelt stor effekt. Den mindste begivenhed kan rive et hul i det grå forhæng, som har markeret handlingsmulighedernes horisont under den kapitalistiske realisme. Fra en situation, hvor intet nogensinde kunne ske, er alting pludselig muligt igen.

Den 6. april 1967 holdt den store tyske filosof Theodor W. Adorno et foredrag ved universitetet i Wien efter at være blevet inviteret af en studenterforening. I dette foredrag beskriver Adorno sin dybe og smertende bekymring ved at se, hvordan højreradikalismen i 1960’erne igen er ved at vinde fodfæste i Tyskland og Europa – og så kort efter Holocaust og dermed et af verdenshistoriens mørkeste kapitler har udspillet sig.En 50 år gammel filosofisk flaskepost fra en tænker, der kendte til konsekvenserne af radikal populisme og accelererende højredrejning. Og en privilegeret indgang til en af de vigtigste filosoffer i det 20. århundrede.

”Mladen Dolars boger mærkværdigt underholdende, sådan som kun store intellektuelle fortællingerkan være det. Man opdager undervejs, at stemmen er et helt centralt filosofiskspørgsmål og en nøgle til genfortolkninger af etik, æstetik, politik ogmetafysik. Stemmen forener kroppen og sproget, ligesom koglekirtlen gjorde dethos Descartes, men med helt andre konsekvenser.” – Henrik Jøker Bjerre, filosof Hvad er en stemme fornoget? Noget, vi kan beundre for dens skønhed? Noget, der overbringer meningfra en person til en anden? Er stemmen den bro, der forbinder den enkelte medde andre, naturen med kulturen, kroppen med sprog? Er stemmen ligefremløftestang for vores tænkning? En stemme – ikke andet er både en teori om stemmen og enhæsblæsende tur op igennem idehistoriens hav af stemmer, fra de gamle grækeretil den lacanianske psykoanalyse, vidende og vittigt fortalt af Mladen Dolar, hvilketgør bogen interessant for alle, der beskæftiger sig med kommunikation,filosofi, psykoanalyse, tale, retorik eller sang. Mladen Dolar (født 1951) er slovensk filosof,psykoanalytiker, kulturteoretiker og film- og musikkritiker. Dolar tilhører densåkaldte slovenske skole, der også tæller Slavoj Žižek og Alenka Zupančič, der beggesom Dolar arbejder med Jacques Lacans ideer om psykoanalysen i forhold tilpopulærkulturen.

”Fornemmelse for skønhed” er en fortælling om betydningsfulde øjeblikke, om hændelser og foreteelser, der har værdi i sig selv, om ægthed og pædagogik.Thune Holm har skrevet 33 små kapitler om nogle af de vigtigste episoder i sit liv. Om situationer fra livet i familie, skole, musik, teater og fodbold. Han forsøger at trænge ind bag de fremtrædelser af livet, der med et hav af udvendige krav alt for ofte slører det, som han betragter som det ægte i livet. ”Jagten på udvendige krav fører os på afveje. I virkeligheden er det i det flygtige nu, man opdager de skønne øjeblikke, som hjælper én til at finde det, der har værdi i sig selv.” Forfatteren anser skønheden som en eksistentiel kraft, og den har han som lærer, elitefodboldtræner og musiker arbejdet med at sætte fri. Et par af kapitlerne handler om, hvordan eleverne gennem sokratiske og filosofiske samtaler drages ind i diskussioner for at forstå det aktuelle fag. I fodboldundervisningen bliver ældre og dygtige spillere vigtige mesterlærere. Forfatteren opfordrer til, at man fremkalder de følelser, der i sin tid gjorde, at man som barn brugte alle frikvartererne i skolen på at spille fodbold eller samlede sine band-medlemmer under simple forhold i kælderen for at øve. Eller når man mærkede kærligheden, brød koden og forstod essensen af noget, man gerne ville lære. Gennem livgivende fortællinger og samtaler er der således et pædagogisk og filosofisk perspektiv i bogen, som vil kunne appellere til lærere og pædagoger på alle niveauer.

»Men selvfølgelig: vores tid, som foretrækker billedet fremfor sagen, kopien fremfor originalen, repræsentationen fremfor virkeligheden, det forekommende fremfor væsenet. Det som er helligt for den, er ikke illusionen, men sandheden er profan. Ja, helligheden stiger i dens øjne, i samme grad som sandheden aftag­er og illusionen tiltager, således at den højeste grad af illusion for den også er den højeste grad af hellighed.«Det spektakulære samfund (tidligere kendt som Skuespilsamfundet) foreligger hermed i ny dansk oversættelse. Bogen består af lige dele totalfilosofisk teori og kritik af det kapitalistiske varesamfund. Guy Debord beskriver den samfundsform, der skabes gennem varer, billeder og ideologi, og som i 1960erne var ved at materialisere sig over hele verden. Med sine kritiske détournementer af Marx og Hegel står bogen i radikal opposition til reklamegørelsen af sproget, og er mere aktuel i dag end nogensinde før.»I den virkeligt omvendte verden er det sande et moment af det falske.«

Der er brug for mere filosofisk tænkning. Den filosofiske tænkning kan kvalificere forståelsen af, hvad f.eks. videnskab, humaniora og universiteter er. Den har også betydning for handlingslivet, f.eks. for politikken og pædagogikken.Dorthe Jørgensen demonstrerer igennem 34 tekster, at hvor uvant det end lyder, må man bevæge sig på et vist abstraktionsniveau for at tænke konkret.Teksterne spænder fra aviskronikken til disputatsforsvaret, men deler den samme stræben efter at formulere og praktisere en æstetisk tænkning.For hvad er det for filosofisk tænkning, der er brug for? Det er erfaringsnær filosofi. Filosofien må være fænomenologisk, og det betyder, at den må være æstetisk. Det handler om i tanken at kunne være flere steder på én gang. Så man kan bringe begreberne i bevægelse og favne vidt, tænke nyt uden at sætte tradition og overlevering over styr. Denne udvidede tænkning er den æstetiske tænkning: Den er skøn.

Smag og æstetisk værdi spiller en afgørende rolle i vores hverdagsliv, i design, i arkitektur, i massemediernes produkter – og i vores forhold til os selv. Morten Kyndrup giver her en spændende indføring i æstetikbegrebets historie og en relevant diskussion af, hvilken rolle ideen om det æstetiske spiller i nutidens samfund.

Der er få eksemplarer tilbage - henvendelse direkte til forlaget.I Sprog og hjemstavn viderefører Martin Heidegger væsentlige pointer fra Kunstværkets oprindelse, idet vi her stifter nærmere bekendtskab med, hvad det er, kunsten og digtningen gør ved tænkningen.Med et ønske om at skærpe det fænomenologiske blik på verden taler Heidegger for et tæt slægtskab mellem digtning og tænkning. Heri viser sig nemlig en underfundig dynamik, som digteren giver anstød til, idet han i lydhørhed lader sproget tale igennem sig, og derved lader sproget komme til orde i digtet. På den måde tager den digteriske sigen ikke sproget i brug, som var det en tilfældig genstand, men lader selve sproget træde frem som fænomen. Med digteren Johann Peter Hebel som eksempel vil Heidegger minde os om noget, der er i fare for at gå i glemme i vores højhastighedsverden, hvor den fænomenologiske erkendelse er en sjælden gæst. Kunsten, dvs. digtningen, kan således blive det moderne menneskes redning. I denne danske udgave akkompagneres Heideggers tekst af fotografier af billedkunstneren Søren Lose.Om samspillet mellem Heideggers tænkning og Loses fotografi skriver Dorthe Jørgensen i forordet: »Motiverne i Loses billeder, hvor forfaldet er utilsløret, er ikke skønne i hverdagslig betydning, og kompositionen er heller ikke skøn i klassisk forstand, når den med skæve beskæringer ignorerer det gamle krav om symmetri. Men disse billeder kan alligevel være anledning til skønhedserfaring. De afbilleder ikke bare håndgribelige genstande, men medfrembringer et uhåndgribeligt »mere«, som transformerer genstande til fænomener. Den øde natur, den afskallede dør, fremstår som noget, der har værdi i sig selv og fortæller dermed, at hvor formålsrettet alt end ellers er i dag, så er en sådan erfaring stadig mulig. Ligesom disse billeder er skønne, netop fordi de er fænomenologiske, har Heideggers fænomenologiske analyser også en forbindelse til æstetikken. Heidegger dvæler ved tanken og genopvækker dermed æstetikkens ældre forsøg på at finde svar på spørgsmålene om, hvad det er, der sker, når vi kommer verden nær, og hvordan det er muligt. Lose dvæler ved tingene og genkalder dermed en skønhed, som ellers er upåagtet i en fortravlet verden.« Søren Lose (f. 1972) er billedkunstner. Uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, Städelschule i Frankfurt a. M. og Det Fynske Kunstakademi i Odense.

”Men hvordan kan erkendelse komme til at spille en rolle i den æstetiske dom, der fældes på en følelse af lyst eIler ulyst, det er spørgsmålet. Kants svar er – og med det er vi ved det centrale i hans opfattelse – at følelsen af lyst, der ligger til grund for den æstetiske dom, er en følelse af det fri samspil, som erkendelseskræfterne – indbildningskraft og forstand – hensættes i af anskuelsen af den genstand der anses for skøn, og at det akkurat er følelsen af det fri spil, der gør den anskuede genstand skøn. Erkendelsen og følelsen er i den æstetiske dom i den tættest tænkelige forbindelse med hinanden: Følelsen er erkendelsens sindstilstand.”Uddrag

This exploration of the crucially important role played by remorse in Iris Murdoch¿s philosophical, theological, and political thinking identifies it as a critical concept in her moral psychology and a recurrent theme in her art. Through engagement with Simone Weil, current theories of remorse, trauma theory and Holocaust studies, it offers fresh perspectives on Murdoch¿s fiction ¿ particularly the late novels, her radio play The One Alone, and her monograph Heidegger.

This book presents a theory of motives that has evolved over decades in dialogue with academics and with practitioners. The key proposal is that of collectively cultivating meta-motives ¿ rather than the ubiquitous recipes for manipulating self-regulation. Cultivating meta-motives can proceed through rearticulating motives. Such rearticulation engages with theories and practices of motivation and motives. First, this is a discussion of the psychologies of motivation, and a reflection of post-psychology as a way forward. Second, this discussion takes us back to fundamental problems with subjectivity, and with psychology, even critical psychology, as a way of addressing it. Third, out of this theoretical work come concepts that are put to work in understanding practices of modelling and cultivating motives ¿ clinical, social work, and educational practices. In the first instance, as a critique of contemporary pragmatic practices, and then by rearticulating aesthetic practices as ways to expand and overcome those. Fourth, this has implications for the cultivation of the competence in care for motives, and for the place of theory in this competence. The book provides both a theoretical argument and a resource for those professionals in education, social work, and health who seek a qualitative understanding of what they do.

This book develops a philosophy of the predominant yet obtrusive aspects of digital culture, arguing that what seems like insignificant distractions of digital technology such as video games, mindless browsing, cute animal imagery, political memes, and trolling - are actually keyed into fundamental aspects of evolution. These elements are commonly framed as distractions in an economy of attention and this book approaches them with the prospect of understanding their attraction, from the starting point of diversions. Diversions designate not simply shifting states of attention but characterize the direction of any system on a different course, a theoretical perspective which makes it possible to investigate distractions as not only by-products of contemporary media and human attention. The perspective shifts from distractions as the unwanted and inconsequential to considering instead the function of diversions in the process of evolutionary development. Grounded in media theory but drawing from diverse interdisciplinary perspectives in biology, philosophy, and systems theory, this book provocatively theorizes the process of diversions - of the playful, stupid, cute, and funny -  as significant for the evolution of a range of organisms. 

»'A natural gesture' is a philosophy of sound, for musicians, for conductors, and can be read in metaphor by anyone who delves deeply into that about which they are passionate. It is a beautiful exploration of a Way. Reading this book makes me eager to get back to the scores, to the practise studio, and to the podium, to strive to serve the music at a deeper and deeper level. And also, to realize that it is not just burying oneself in music but the authentic and healthy being one must nourish through philosophy, self-realization and rhetoric, to reach the silence which precedes the sound.«From the Preface by Barbara Hannigan

This stimulating volume brings together an international team of emerging, mid-career, and senior scholars to investigate the relations between philosophical approaches to language and the language of literature. It has proven easy for philosophers of language to leave literary language to one side, just as it has proven easy for literary scholars to discuss questions of meaning separately from relevant issues in the philosophy of language. This volume brings the two together in mutually enlightening ways: considerations of literary meaning are deepened by adding philosophical approaches, just as philosophical issues are enriched by bringing them into contact or interweaving them with literary cases in all their subtlety.

This book analyzes the relation between the flow time and poetic speech in drama and rhetoric. It begins with the classical understanding of time as flux, and its problems and paradoxes entailing from Aristotle, Augustine, Kant and Husserl. The reader will see how these problems unfold and find resolutions through dramatic speech and rhetoric which has an essential relation to the flow of time. It covers elements in poetic speech such as affect, rhythm, metaphor, and syntax. It uses examples from classical rhetorical theories by Aristotle, Cicero, Quintilian, dramatic speeches from Shakespeare, as well as other modern dramatic texts by Chekhov, Beckett, Jelinek and Sarah Kane. This book appeals to students and academic researchers working in the philosophical fields of aesthetics and phenomenology as well those working in theater and the performing arts.

This book explores how speculative thinking is shaping how we relate to our entangled social, mental, and environmental ecologies. It examines how speculative philosophies and concepts are changing geographical research methods and techniques, whilst also developing how speculative thinking transforms the way human, non-human, and more-than-human things are conceptualised in research practices across the social sciences, arts, and humanities. Offering the first dedicated compendium of geographical engagements with speculation and speculative thinking, the chapters in this edited collection advance debates about how affective, imperceptible, and infra-sensible qualities of environments might be written about through alternative registers and ontologies of experience. Organised around the themes of Ethics, Technologies, and Aesthetics, the book will appeal to those engaging with architecture, Black political theory, fiction, cinema, children¿s geographies, biotechnologies, philosophy, rural studies, arts practice, and nuclear waste studies as speculative research practices appropriate for addressing contemporary ecological problems.Chapters 1, 3 and 4 are available open access under a Creative Commons Attribution 4.0 International License via link.springer.com.