Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
SIDHE - ELVERKRAFTEN er en forunderlig rejse, som kan bevæge dig i din inderste kerne, fordi den handler om din udvikling gennem tid og rum, der førte til en adskillelse fra ældgamle slægtninge - elverfolket, sidhe. Nu åbnes en særlig mulighed for forsoning, samarbejde og genforening med dem. Det er en beretning fra myternes og de gamle fortællingers verden. Og det er en autentisk rejsebeskrivelse fra det virkelige liv. Bogen har et magisk element, som et drys fra en tryllestav til din indre uskyld og sans for det forunderlige. Den dybeste hemmelighed er nemlig, at du kan vække din indre sidhe, din latente elverkraft, så den kan udfoldes i dit liv. Det lyder eventyrligt. Og det ér eventyrligt. Du rummer magiske kræfter, som skal vækkes i dit hjerte, så du kan drømme, skabe og forme din verden.SIDHE - ELVERKRAFTEN handler om muligheden for at vi sætter en ny kurs, både i os selv, i verden, og i forhold til vores sidheslægtninge. Centralt bag sidhes kontakt med os idag er ønsket om en ny, fælles fremtid til Jordens og alt levendes gavn. Derfor er det en vigtig bog, et vigtigt budskab.* * * * *Søren Hauge (f. 1961) er spirituel underviser, vejleder og forfatter. Han har siden 1981 været aktiv i en lang række netværk og initiativer omkring esoterisk og holistisk spiritualitet. Se mere på www.WiseHeart.dk.
Brug de mægtige våben til åndelig krigsførelse, som bliver afsløret i denne bog, og sejren kan blive din!Lucifer Afsløret viser os:Hvordan Satans stærkeste våben er at binde os i slaveri.Hvordan han forsøger at lokke kristne fra at vokse i deres fulde kraft.Hvad der forårsager at de kristne bliver vildledt af ham.Hvordan man afvæbner denne onde modstander. Kæmper du – eller en du kender – med misbrug, pornografi, afhængighed, grådighed eller andet? Derek Prince fortæller os: „Det er en meget farlig situation at have kraftfulde og aktive fjender, som modarbejder dig, uden at du er bevidst om dem. De fjender, vi som kristne kæmper imod, er ikke mennesker af kød og blod; det er de usynlige ånder.“
Hvad er dæmoner? Hvordan skaffer de sig adgang til menneskers liv? Har kristne nogensinde behov for at blive udfriet fra dæmoner?I denne praktiske håndbog baseret på Bibelen besvarer Derek Prince disse og mange andre livsvigtige spørgsmål. Hvis du kæmper med problemer der aldrig lader til at ville forsvinde, har du så nogensinde tænkt på, at der kunne være dæmoner på spil?”Nogle kristne hævder, at de automatisk er beskyttet mod angreb fra dæmoner gennem Jesu blod. Det er rigtigt, at Gud tilbyder total beskyttelse gennem blodet. Men … denne beskyttelse er afhængig af, at vi overholder Hans betingelser.”Derek Prince fremhæver, at "Jesus aldrig sendte nogen ud for at prædike evangeliet uden omhyggeligt at instruere dem og gøre dem klar til at skride ind over for dæmoner på samme måde som han selv gjorde."Hvis dette ikke gælder i dag, er Derek Princes spørgsmål: "Hvem har ændret sig? Jesus? Dæmonerne? Kirken?"
Umiddelbart er religion en gåde. Hvordan lykkes det at overbevise folk om radikalt usandsynlige påstande som, at en mand fra Palæstina var guddommelig, at mennesker af lav kaste skabtes af det mytiske urmenneske Purushas fødder, og at visse sygdomme skyldes, at en usynlig blæksprutte er trængt ind i kroppen? Det er jo, hvad kristne, hinduer og nogle folk på Salomonøerne i det sydlige Stillehav faktisk tror.I Religion - i psyke og samfund kigger to religionsforskere indad i den menneskelige hjerne, tilbage i menneskets udviklingshistorie og ud på verdens mangfoldige religiøse praksisser for at forstå og beskrive det mangesidige og mærkværdige fænomen religion. Der stilles skarpt på fællestræk og forskelle, og på baggrund af menneskets evolution indkredses den drivkraft, der får menensker over hele verden til også i dag at bruge enorme ressourcer på at udføre tilsyneladende meningsløse ritualer - og får dem til at acceptere afsavn som faste og nul sex, besværligheder som lange vandreture og udenadslære og lidelser som omskæring og selvpiskning.Bogen leverer dermed på en gang det store overblik over et af menneskelivets mest komplekse og forbløffende fænomener og en frisk analyse fra kognitionsforskningens frontlinje.
Gud har skabt verden, god og mægtig, tilgiver og straffer. Sådan har ordene lydt i tusind år. Nu er de svage. Er gud mand, kvinde, non-binær? En usynlig kraft? Gud er fri fantasi, gud tales til live med ord, gud er virkelig, så længe ordene om gud virker. Når ingen taler om gud, er gud død. Så er der plads til gud overalt.
Er vi allesammen syndere?Gud havde knap nået at fortælle Adam og Eva, at de ikke måtte spise af kundskabens træ, før Eva kastede sig over æblerne og tog Adam med i (synde)faldet. Synd har med andre ord været med os fra starten, men hvad er synd i grunden? Og handler synd kun om mad og forbudte lyster?SYND FOR BEGYNDERE dykker ned i Bibelen og kigger nærmere på synd som fænomen – fra syndefald over afladsbrev til sex og andre fristelser.BIBELSELSKABETS HÅNDBIBLIOTEK er en serie af små fagbøger, der udforsker væsentlige temaer og begreber i Bibelen. Forfatterne er eksperter på deres områder, og bøgerne er skrevet i et sprog, som man kan forstå.
Bind 2 beskriver den ”kosmiske kemi”, hvormed Martinus udvider den kemiske videnskabs lære om de fysiske stoffers reaktion til også at omfatte læren om de ”overfysiske” stoffers reaktion, dvs. de stoffer og energiarter, der ligger bag ved den kendte fysiske verden. Af indholdet: loven om stoffernes reaktion – kosmisk kemi er ”skæbnevidenskab” – jegets evige kraftkilder – søvnen og dens natur – symbolet ”grundenergiernes kombination” – tankeklimaer – det treenige princip som tilværelsens højeste analyse – kosmisk sprogundervisning – livsmysteriets grundfacitter.
Mennesket har mistet fornemmelsen af sig selv som et underordnet element i en ærefrygtindgydende kosmisk helhed. Tabet af dette fundamentale eksistentielle perspektiv, som var centrum og retningsgiver i alle tidligere kulturer, har efterladt os i et tomrum med materielt forbrug, underholdning og økonomisk vækst som eneste alment accepterede mål i tilværelsen. Hvis vi skal standse menneskets systematiske og katastrofale ødelæggelse af vilkårene for livet på jorden, behøver vi samhørighed med og forståelse af vores opgave som deltagere i livets evolution – en samhørighed, der her, i mangel af bedre ord, betegnes som: Praktisk religion. Det er hovedbudskabet i denne bog, der underbygger synspunkterne ved en bred gennemgang menneskets kulturelle historie, af religionernes udvikling og af videnskabens formning af vores livs- og verdenssyn.
"Den Himmelske Vej til opnåelse af hjertets stilhed" er en lille bog med et stort indhold, der beskriver en spirituel vej, befriet for ethvert religiøst dogme. Bogen henvender sig til alle søgende mennesker, der, uanset religiøs baggrund, kan drage nytte af dens praktiske og enkle visdom. Lars Muhl har et omfattende forfatterskab bag sig, hvoraf en stor del udkommer verden over. "Bogen viser at Lars Muhl måske bedre end de fleste kender rummet, hvor hjertets stilhed møder Guds nærvær. Formule-ringer direkte fra Lars Muhls hjertegrund bærer kraft og poesi fra noget større end forfatterens egen horisont". Anders Laugesen, Kristeligt Dagblad
En forsvarstale for klodens klima. Et opgør med det brutale natursyn, som hersker inden for økonomi, produktion og forbrug. Vi mener at vide, at naturen er til for vores skyld – udelukkende. »Det er nødvendigt at ændre natursyn« skriver Ole Jensen i bogens forord. »Det går ikke længere an blot at betragte naturen som værende til for os mennesker … Vi må genlære agtelsen for skaberværket, for de “håndgribelige miraklers” verden (Johannes V. Jensen). Vi må indlære en hidtil ukendt sans for det uerstattelige, som nu med ét er truet af vore magtmuligheder. Vi må oplære os i selvbegrænsningens kunst.«»Ole Jensens bog om vores udnyttelse af naturen har mange bevidsthedsudvidende pointer og vinkler. Den bør læses, før det er for sent« Henrik Jensen, Kristeligt Dagblad
”Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og Mammon.” - MatthæusevangelietMed det udgangspunkt undersøger Brønnum, hvad der sker, når mennesket sætter Mammon som fortegn for sin tilværelsesforståelse. Den senere kristenhed har haft mange veludviklede begrundelser for ikke at tage matthæuscitatet alt for bogstaveligt. Vi har boltret os i pseudolegitime udveje og holdt udsagnet ud i strakt arm. Men tager man evangeliet på ordet står det helt centralt for Jesu budskab. Når man dyrker mammon, er der altid noget, der står i mellem dig og det andet menneske. Man ser mennesket som en forretning, som et middel til at opnå sit mål. Dyrker man Gud, ser man derimod mennesket i sig selv. I Pengeguden gennemgår Jakob Brønnum bl.a. en del af de områder i livet, hvor vores almindelige, ”naturlige” adfærd lærer os at betragte medmennesket som et middel og ikke et mål i sig selv. Det moderne samfund anser sig i almindelighed for ikke-religiøst. Bogen viser, at vores forhold til Mammon har karakter af en religiøsitet, der ligger tungere over den enkelte, end den middelalderlige kirkelige magtinstitution, som det moderne samfund er skabt som et opgør med. Og den viser, hvordan det at tage evangeliet på ordet, muligvis kan åbne en tredje vej.Pressen skriver:Læs bogen og nyd de mange bibelske henvisninger og de jordnære verdslige tilgange, for den kan varmt anbefales.★★★★★- DinBoganmelder.dk
Den danske åndsforsker Martinus (1890-1981) formidler principperne for en ny verdensmoral, der danner grundlag for skabelsen af en fredens og kærlighedens kultur på jorden. Udvikling af en ny tilgivelseskultur og sundere levevis, skabelse af én retfærdig verdensstat, indførelse af verdenssproget esperanto, vegetarisme, udfoldelse af større kærlighed til planter, dyr og mennesker – til alt levende, såvel i mikro-, mellem- og makrokosmos – indgår som vigtige elementer i Martinus Kosmologi, der kan betegnes som et helstøbt verdensbillede, hvor alt er indbyrdes forbundet. Det er både lærerig og underholdende læsning under overskrifter som f.eks.: Martinus får kosmisk bevidsthed, Krishnamurti som verdenslærer, Profetier om den danske verdenslærer, Pyramidens hemmelighed, Jordkloden – et levende væsen, Verdensstaten, Verdenssproget esperanto, Kærlighed til dyrene, Sygdom og helbredelse, Kristusmoralen, Kan evigheden forstås? og Kristi genkomst. Bogen viser konturerne af en ny kultur baseret på en ny verdensmoral og henvender sig til alle, der interesserer sig for politik, videnskab, filosofi, miljø, sundhed og fred. Bogen kan også læses som introduktion til hele Martinus’ livsværk Det Tredje Testamente.
Kristian Østergaard er præst i Sorø og en bemærkelsesværdig kristen kritiker i tiden. Hans litterære, filosofiske og teologiske portrætter er af høj kvalitet på én gang folkelige og fornøjelige. Mirakler og milepæle – 50 litterære nedslag er fyldt med underfundige iagttagelser, spændende opdagelser og skarpsindige analyser – let og lærd på samme tid – Kristian Østergaards omgang med litteraturen er øjenåbnende og hans læsninger fyldt med nerve, pointe og perspektiv.
"Ti nye måder at se verden på" introducerer på en lettilgængelig måde det enestående verdensbillede der er afsløret af den fantastiske danske visionær Martinus. Logik, intelligens og perspektiv gennemsyrer dette verdensbillede der med sin klare holistiske indsigt meget vel kan komme til at blive fremtidens verdenssyn.
Er du åndeligt bankerot, fordi religionernes dogmer ikke kan tilfredsstille dit intellekt? Så er der håb i Martinus' logiske og intelligente analyser af livsmysteriet. Så kom den endeligt på dansk! Else Byskovs klare og enkle indføring i Martinus' enestående verdensbillede - et verdensbillede, der vil begejstre og overbevise læseren om, at étlivsteorien ikke har hold i virkeligheden. Her har vi svarene på livets store spørgsmål.
Bind 4-7 har den fælles hovedoverskrift ”Det evige liv”. Fokus i analyserne skifter her fra de levende væseners ydre kosmisk-tekniske struktur til de levende væseners livsoplevelse i dens mangfoldige former. Af indholdet i bind 4: det levende væsens sanseperspektiv – timelige og evige analyser – alle levende væsener er én familie – hvem er vor næste? – næstekærlighed og seksualisme – verdensgenløsningsprincippet – symbolikken i beretningen om Adam og Eva – ægteskabet – forelskelse – forbrydere, hævn og straf – det ægte og det falske forretningsprincip – demokrati og kommunisme – politik og religion – symbolet ”Livet og døden”.
Med mere end 120 engagementer om året er Erik Lindsø en af landets mest benyttede foredragsholdere. Han når mange tusind mennesker, når han fortæller om ”skuffelser, der skal vælges med omhu”, om ord, der ”skæbner, hvad de nævner” og om livet som en gave – ”og gaver pakker man ud”! I ”Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder” giver han livsmod og gåpåmod til enhver og deler ud af lune historier og gode tanker om det at være til uden at gå til.”Jeg sad fast ved højttaleren, mens han fortalte. Og jeg måtte ringe og sige til ham, at han havde givet mig migræne. Det får jeg af store oplevelser”. - Johannes Møllehave
Der er kun tre bogstaver i Gud. Men allerede ved det første går det galt. For er det med stort eller lille? Nogle mener det sidste. Der findes jo mange guder. Thor, Zeus og Baal. Andre, at kun et stort bogstav kan gøre det. De sværger til en enkelt. Jahve, Allah eller bare Gud. Og så er der alle dem, der mener, at Gud er død eller slet ikke eksisterer. Men hvem ved, hvem Gud er, og om rygtet om Hans død er stærkt overdrevet? - Gud ske tak og lov, for at vi har Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet, til at fortælle os, om der er nogen at takke.
Derek Prince beskriver Helligånden som "den person i Bibelen, vi har sværest ved at forstå". Men så går han i gang med at beskrive Ånden på en måde, der gør ham forståelig.Prince påpeger nogle tilsyneladende selvmodsigelser. Ånden er en person og så alligevel ikke. Han er en selvudslettende tjener, men samtidig en fortærende ild. Ofte er vi ikke bevidste om hans nærvær, og alligevel gennemtrænger han al tid og rum.Prince afslutter med en praktisk redegørelse for Åndens gaver og hvordan de virker, efterfulgt af en levende beskrivelse af Åndens frugt og hvordan du kan udvikle den i dit eget liv. Denne bog vil drage dig ind i et tættere og mere intimt forhold til denne mystiske, men samtidig vidunderlige person – Helligånden!
Tro handler om meget mere end religiøs tro.Hvad skal man give et ungt menneske, der på den ene side ikke vil konfirmeres i den kristne kirke, men på den anden side godt vil have en indføring i hvordan verden er skruet sammen og menneskelivet indrettet? Svaret er denne bog. Nonfirmationsbogen Nonf. er en redegørelse for det moderne, verdslige verdensbillede set fra en 14-årigs perspektiv. Det handler om kosmologi og biologisk evolution, men også om bevidsthed, moral, samfundets liv, den teknologiske udvikling og tro. Hele vores samfundsliv og personlige liv handler om at tro – på hinanden, på verden og på os selv. Nonf. søger at skabe en platform for en dialog om verdens indretning og livets store spørgsmål. Bogen kan også læses af konfirmander og andre der praktiserer en religion. Nonf. er ikke missionerende eller dogmatisk, men åbnende, levende og munter. Bogen vil skabe samtale, ikke skænderi.
Gud i videnskaben er et opgør med adskillelsen af spiritualitet og videnskab. Naturvidenskabernes nyere opdagelser har i over hundrede år overrasket menneskeheden, hvor den overordnede konklusion er, at den fysiske verden ikke fungerer som en maskine i tid og rum. Naturvidenskaberne viser os en verden, der er forbundet, samt beskriver et univers, som beror på velkoordinerede naturlove. Inden for forskning i bevidsthed tyder det ligeledes på, at bevidstheden også formår at overskride tid og rum. Gud og videnskab begynder at nærme sig hinanden.Bogen beskriver, hvorledes nye måder at forholde sig til Gud og videnskab på medfører nye måder at leve på, der integrerer videnskab, filosofi og spiritualitet. Dette skaber rammerne for menneskers liv samt anviser nye måder at indrette samfund på. Det medfører også et nyt forhold mellem mennesker og natur, hvilket rummer potentialet til at skabe et bæredygtigt globalt samfund.Gud og videnskab er de to øjne, vi ser verden med, hvor man kan vælge at gå gennem livet med det ene øje lukket, med begge øjne lukkede eller med begge øjne åbne.Uddrag af bogenDen måde, man forholder sig til Gud og videnskab på, har således en afgørende indflydelse på de grundlæggende idealer, vores samfund er grundlagt på, og det påvirker ligeledes menneskers valg i hverdagen, hvilket vi ofte ikke bemærker. På denne måde er det vores forestillinger om forholdet mellem Gud og videnskab, som skaber vores værdier og dermed sætter rammerne for det liv, vi vælger at leve.Om forfatteren Alex Riel (f. 1962) er cand.mag. i filosofi og forfatter til flere bøger om, hvordan store filosofiske spørgsmål præger menneskers hverdagsliv og værdier. Han antager, at alle mennesker er filosoffer, når vi skaber mening med vores liv, og at viden om dette er væsentligt både for individet og for samfundet.
Ægteparret Selsing vil generobre den borgerlige orden. Den er gået tabt gennem ’hadets filosofi’, som har ødelagt kærligheden til de borgerlige dyder. Eva og Rune Selsing skriver om angrebet på den borgerlige orden. Med kristendommens stille forsvinden har vi fået et nyt evangelium i form af selvrealisering, en søgen efter vores egen særlige vej i livet og dyrkelsen af det unormale. Det almindelig borgerlige liv er dømt ude og latterliggjort.Selsingerne bringer os gennem det 20. århundredes vigtigste filosoffer, der har født angrebet på den borgerlige orden. De kalder den ’hadets filosofi’. En rød tråd, der går fra Nietzsche og Heidegger, over Sartre, Beauvoir, Marcuse, Foucault og Butler og kulminerer i moderne identitetspolitik.Fra kunsten og universiteterne har idéerne plantet sig i den enkelte, formet hans og hendes dybeste overbevisninger og ændret verdens gang. Revisoren, der skammer sig over sit småborgerliv og hellere vil høre rockmusik og bo på en husbåd for at understrege sin alternative unikhed. Den unge kvinde, der vælger en afvigende seksualitet i håbet om at finde sit autentiske selv i en subversiv livstil. Og alle dem derimellem, der er blevet fortalt, at vores arv er forkert og almindeligheden en form for undertrykkelse. Forvirring, angst og ulykkelige skæbner er konsekvenserne af hadets filosofis hærgen.Vejen tilbage til den borgerlige orden går gennem en genetablering af det almindelige liv. Pligt, ansvar og taknemmelighed. En gensammensmeltning af sex og kærlighed. Troen på at noget er større end os selv. På skønhed og på verdens sjæl.Omtale★★★★"den fortjener at blive læst"- Kristeligt Dagblad"interessant, ambitiøs og hårdtslående"- Information
The provocative bestseller from Britain's foremost controversial thinker is now in paperback: 'If Hitchens didn't exist, we wouldn't be able to invent him.' Ian McEwan
’Meditationer over Tarot - en rejse ind i kristen hermetisme’ betragtes som et af den esoteriske kristendoms vigtigste værker i vor tid og udkommer nu for første gang på dansk. Bogen blev skrevet anonymt og udgivet posthumt i 1980 efter forfatterens ønske. De danske oversættere har helt ekstraordinært fået adgang til det franske originalmanuskript med håndskrevne noter.Originalmanuskriptet er et voluminøst værk, der består af 22 breve, ét for hvert af de 22 kort i Tarots store arcana, og den danske oversættelse udgives tidsforskudt i tre bind, hvor hvert bind inddeler kortene op i forskellige kategorier og grupperinger alt efter, hvilket emne det drejer sig om. Med dybsindighed, indsigt og viden bringes man på en rejse ad den esoteriske skolings- og udviklingsvej med bred inddragelse af litteraturen vedrørende menneskets spirituelle udviklings historie; Biblen og de andre store religioners værker, værker om magi, esoterik, mystik, psykologi, filosofi, litteratur m.m. Dette er bind I ud af 3 bind.
Her er den store, nye fagbog om Det Gamle Testamente: Bogens 27 kapitler dækker samtlige gammeltestamentlige bøger i Bibelen, og den henvender sig til både teologistuderende og til alle, der ønsker at vide endnu mere om gammeltestamentlig teologi.Forfatterne bag bogens kapitler forsker i Det Gamle Testamente og repræsenterer aktuel bibelforskning i Skandinavien, Tyskland og Nordamerika.De går historisk-kritisk til teksterne – men med et ønske om ikke kun at være deskriptive. De rejser også normative spørgsmål om Guds egenskaber og menneskers forhold til Gud og hinanden, og vover indimellem at give svar.Gud og os præsenterer en vifte af de væsentligste hermeneutiske greb her ved det 21. århundredes begyndelse.Forfatterne har valgt forskellige metodiske indfaldsvinkler til teksterne, og læseren bydes på klassisk bibelfortolkning såvel som læsninger inspireret af økologi og klima, de menneskelige sanser, computerspil og køn.Bogen rummer kapitler på dansk, svensk og norsk. Engelske bidrag er oversat til dansk. Hvert kapitel har egne noter og litteraturliste. Bagest i bogen findes et register over bibelhenvisninger.2. oplag er en uændret hæftet udgave.
Dramatiske og diplomatiske religionsmøder i kristendommens lange historie.Vi tror forskelligt I vores samfund møder tro andre former for tro. I Danmark er der stort fokus på, hvad islams indflydelse betyder for vores kristne grundværdier, og dette er afsættet for Tro versus tro. Vi tror forskelligt og på noget forskelligt. Det kan enten berige eller skabe usikkerhed og modstand, når tro møder tro. Vi kan blive bange for, at en anden tro end vores egen vil rive tæppet væk under vores livsformer og traditioner. Religionsmødets relevans Teolog og professor Peter Lodberg undersøger i bogen, hvordan kristendommen gennem 2000 år har mødt andre religioner. Det har været med forståelse, med foragt – og alt derimellem. Samtidig er religionen en del af samfundets instanser og derfor sammenvævet med politik og holdninger. Forfatteren diskuterer, hvordan totalitære ideologier som marxisme, maoisme og nazisme har været med til at forme religionsmøder. I vores tid er det bemærkelsesværdigt, at der tages mange initiativer til at fremme religionsdialogen mellem religiøse ledere. Disse skal fremme sikkerhed og samfundsmæssig stabilitet. Eksempelvis begyndte Folkekirkens biskopper at afholde regelmæssige møder med muslimske ledere efter Muhammedkrisen i 2005. Tro versus tro er en grundig og velskrevet fremstilling af religionsmøders historie og aktualitet med rig mulighed for at blive klogere på betydningen af begreber og traditioner. Peter Lodberg (f. 1958) er forfatter, teolog og professor ved Aarhus Universitet. Han har tidligere været generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp og bidraget til skabelsen af Danmarks Radios tv-serie ”1000 års tro”, hvori han også deltog. Bogen Danskernes tro gennem 1000 år (2016) udsprang af denne tv-serie.
Efter Muhammeds død i 632 opstod islam som en verdensreligion og som grundlag for et verdensimperium, kalifatet. Sådan står der i hvert fald i historiebøgerne. Inden for forskningen har man imidlertid længe vidst, at der i al fald er et meget alvorligt problem ved islams grundlæggende historie: Der er ingen kilder fra 600-tallet, der kan bekræfte den. Alle beretningerne om Muhammed fra Mekka, om åbenbaringen af Koranen, om de første kaliffer og om den muslimske erobringskrig stammer fra en langt senere tid. Kort sagt: Først 200 år efter Muhammeds død ved man pludselig, hvordan han klippede sit skæg, hvordan han modtog åbenbaringer fra ærkeenglen Gabriel og hvordan han bad om en tandstikker på sit dødsleje.Det er god skik at lade de ældste kilder få fortrin. Men hvad sker der egentlig, hvis vi ser bort fra de yngste kilder og lader de ældste tale? Et forskningsinitiativ med udspring i Tyskland har siden årtusindskiftet tegnet konturerne af en helt ny historie om islam. Måske begyndte det hele slet ikke med en profet, hvis lære blev grundlaget for et imperium? Måske begyndte det med et imperium, hvis ledende mænd søgte en profet? Med denne lille bog præsenteres for første gang på dansk forskernes arbejde i samlet form.
En af verdens ældste ubrudte spirituelle traditioner er Tibets Bönbuddhistiske tradition. Denne visdomsvej har overlevet takket være en håndfuld dedikerede lamaer, så som indehaveren af Böns linje Tenzin Wangyal Rinpoche. Nu, hvor vi har Tibetansk Lydhealing, kan vi forbinde os med de ældgamle hellige lyde, når vi praktiserer i Bön – og vi kan aktivere vores healende potentiale.Böns healende tradition påkalder De fem Krigerstavelser – rodlyde, der sender os ind i sindets essentielle natur og frigiver uendelig kreativitet og de kvaliteter, der er grundlæggende for sindet. Lyden er medicin, der kan oprense forhindringerne i vores krop, energi og følelser, samt i vores værens subtile dimensioner.Ved hjælp af øvelserne i bogen og CDen, giver Tenzin Wangyal Rinpoche os værktøjerne til at opnå visdom og medfølelse, og til at bruge vibrationen fra de hellige lyde, der renser vores krop, forbinder os med vores iboende fuldkommenhed og fuldstændighed, samt vækker den spirituelle dyd.
Allerede den tidlige kirke havde – fra den jødiske overlevering – en tro på, at Gud tildeler hvert menneske en engel.I mange år (hundreder) har den akademiske teologi trukket på smilebåndene af englene, men ikke mindst Grundtvig aktiverede i høj grad vores engleforestillinger, vores barne- og folketro gennem sine salmer. Alle mennesker har en engel er en fin og personlig gennemgang af en række engle – især med henblik på at afdække, hvilken funktion, de enkelte engle skønnes at have. Belyst ud fra evangelierne og kirkehistorien.Anselm Grün er Tysklands profetiske stemme nummer et, og i hans (smukke) gennemgang af englene og deres FUNKTIONER oversætter han kringlet tro til dagligdags billeder.I 24 kapitler: gennemgår Anselm Grun englene ud fra, hvilken funktion de har: englen, der forkynder glæde, englen, der ta’r barnet ved hånden, den kæmpende engel. Den første engel, Grün beskriver, er Skytsenglen, vel den engel, som en i øvrigt sekulær tid først og fremmest har taget til sig”For mig – Anselm Grün – betyder det, at jeg ser englen i mit eget liv, at jeg opgiver fikseringen på mine traumers og krænkelsers historie, mine fejlgreb og mine nederlag. At komme berøring med englen betyder for mig at opdage englesporene i mit liv.” Så budskabet i Anselm Grüns bog er, at hvad nok kunne behov, det har vi allerede.
Med bevægelse som ledetråd, formuleres en kristendomsopfattelse, der vender sig imod enhver form for fundamentalisme – også inden for kristendommen selv.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.