Religiøse problemstillinger og debatter

Terrorangrebet mod Israel den 7. oktober og den følgende krig mod Hamas i Gaza har vækket de dybeste traumer hos jøder og palæstinensere. Den lange krig i Mellemøsten handler om eksistens og overlevelse, og den udkæmpes også i den vestlige offentlighed, på gaderne og universiteterne. Martin Krasnik fortæller om den konflikt, der er vævet ind i hans egen historie: Om at føle sig hjemløs som dansk jøde, om hans forhold til både Israel og palæstinenserne, om afmagten og hans håb for fremtiden.

Vi bringes gennem vrede, tilgivelse, mod, kærlighed, skyld og livets mening, når Riebnitzsky tager os med gennem sin trosfortælling. Når Anne-Cathrine Riebnitzsky dykker ned i troens univers, er mod et af de første ord, der falder hende ind. Modet til at tro. Modet til at lytte til, hvad Gud har at sige. Det lå ikke ligefor, at hun skulle finde sin styrke der, for barndomshjemmet var ikke præget af kristendommen, og stemningen var ofte tung og trist. Men modet til at tro har banet en vej for hende, en vej, der blandt andet gjorde hende til forfatter. Riebnitzsky deler åbenhjertigt ud af sin livsfortælling, der følger hendes trosfortælling. Hun gør sit bo op og lader os følge de nedslag i tilværelsen, hvor troen helt praktisk har indflydelse på liv og gerning.Pressen skriver:"Frisk og utraditionel vinkel på kristendommen."★★★★- Kristeligt Dagblad"Lille, letforståelig og uden tvivl meget åbenhjertig."- Weekendavisen

Varmt og personligt deler Sørine Gotfredsen i denne bog ud af sine livserfaringer og tanker. Forfatteren er kendt i offentligheden for skarpe og eftertænksomme analyser af vores kultur og samfund – og for modet til at stikke næsen frem med ikke altid populære synspunkter. I Som Sørine læser Bibelen tager hun læseren med gennem Bibelen og fortæller undervejs om, hvordan den har præget hendes liv og holdninger. Samtidig spejler Gotfredsen en række aktuelle samfundsdebatter og værdikampe om fx dødshjælp, nationalfølelse, feminisme og identitetstænkning i Bibelens tekster. SOM SØRINE LÆSER BIBELEN kredser om de store spørgsmål i livet med hinanden og med Gud. Om ansvar og mening, om venskab og fortvivlelse, om kærlighed og tro. En personlig introduktion til Bibelen, som for forfatteren er verdens vigtigste bog. Sørine Gotfredsen (født 1967) er præst, journalist, debattør og forfatter. Hun har blandt andet skrevet: ”At leve med Kierkegaard” (2013), ”Løft blikket – nåde i narcissismens tid” (2015) og ”Fri os fra det onde” (2017).

Det nyfødte pigebarn Frmesk er ikke ønsket af sin far på grund af sit køn. Hun er tilmed mærket for livet med en lille kridhvid hårtot på sin barneskaldede isse. Er det et tegn fra Allah? Er hun velsignet eller forbandet? Frmesks farmor insisterer på, at hun bliver omskåret med det samme, men Frmesks mor frygter, at hun er for lille og svag til at kunne overleve indgrebet. Endnu mere frygter hun sin mand og truslen om, at han vil skaffe den lille af vejen. Da hans voldelige adfærd intensiveres, er hendes eneste udvej at sætte barnet i pleje hos sine egne forældre. Frmesks mormor er dødevasker. Hun tager sig af de kvinder, som ingen andre vil begrave - kvinder dræbt i vanære og skam. Frmesks morfar er pensioneret oberst, og til forskel fra sin kone læser han ikke kun i Koranen, men besidder et mangfoldigt bibliotek. Det er et kærligt hjem, som dog kun for en tid er i stand til at skærme Frmesk mod den fysiske og psykiske overlast, der ubønhørligt nærmer sig fra alle sider i et Kurdistan præget af krig, folkedrab og had. DØDEVASKEREN er en voldsom roman om et ekstremt udsat pigeliv.

Puk Damsgård har flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold. Den ni måneder lange offensiv mod terrororganisationen Islamisk Stat var den mest omfattende militæroperation i landet, siden den amerikansk-ledede invasion i 2003 – og foregik i den største by, IS nogensinde har kontrolleret. I Den sorte kat i Mosul fortæller hun en række gribende menneskehistorier fra et land, hvor borgerkrig, militser og terrorgrupper siden den amerikansk ledede invasion i 2003 og senere Irak-krigen har sat dagsordenen for millioner af irakere. De seneste år har de forsøgt at opretholde en form for hverdag under terrororganisationen Islamisk Stats kontrol. Med en nærværende og personlig stemme sætter hun ord på, hvad der sker med et land, hvor alle sjæle er til salg i en konstant overlevelseskamp. Hvor tillid bliver ædt op af korruption og krig. Men hun skildrer også de usynlige hverdagsrevolutioner og de mennesker, der søger lyset snarere end løber efter døden. Over en længere periode har Puk Damsgård opholdt sig med en gruppe irakiske soldater for at komme helt ind bag krigens facade. I bogen portrætterer hun blandt andet en ung mands rejse fra tiden efter invasionen, hvor han mistede sine venner i et selvmordsbombeangreb, til den dag han selv tager hævn over fjenden. Hun beskriver en families skæbne under IS herredømme i Mosul og en kunstners fund af en hemmelig violin mellem pistoler og militæruniformer i IS-basaren. Og så jagter hun en sort huskat i Mosuls murbrokker. Endelig tråder Puk Damsgård sin egen historie med Irak, der går langt tilbage. Hun var kun 24 år gammel, da hun i 2003 besøgte Bagdad for første gang og landede midt i en konflikt, der fik betydning for hendes ønske om at dække Mellemøsten. Den sorte kat i Mosul er en fortælling fuld af overraskelser, modsætninger – og mest af alt et vidnesbyrd om menneskets kraft. Om forfatteren Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), samt bestsellerne Hvor solen græder (2014) og Ser du månen, Daniel (2015). For sidstnævnte modtog hun blandt andet dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015 samt Dansk Institut mod Torturs Dignity pris 2016. Hun har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris 2015. Ser du månen, Daniel er indtil solgt til 18 lande og er udkommet i blandt andet USA, Sverige, Japan og Holland.

Ifølge en sejlivet myte gjorde Harald Blåtand danskerne kristne. Alligevel overlevede den hedenske tro i århundreder.SORT HEDDER EN STEN opsporer den dramatiske historie om det fortrængte hedenskab. Langt op i tiden blev Odin dyrket i afsides egne. I 1325 blev en vis Ragnhild idømt syv års pilgrimsrejse for at have gjort sin utro elsker impotent med hedensk magi. De ikke-integrerede blev forfulgt og som afvigere udsat for kristen tankekontrol og spionage.En biskop raser i 1700-tallet over dem, der beder til afguden Tor eller har en hedensk altertavle hængende i stuen. Og digteren Johannes Ewald klager over nordsjællandske bønder, der ved mindre om kristendom end deres forfædre før Harald Blåtand. Men kan et land være på vej mod afkristning, hvis det aldrig for alvor har været kristnet?

Ondskaben er blevet umoderne. Vi tror helst på det gode i hinanden, mens vi overlader det til sociologien og psykologien at forklare de ubehagelige sider af livet. Men det får jo ikke det onde til at forsvinde. Hvis alt godt skal strømme fra os selv, risikerer vi at blive slået om kuld, når vi møder egen eller andres hårdhed, løgn og kynisme. Med FRI OS FRA DET ONDE undersøger SØRINE GOTFREDSEN, hvordan det onde er på spil i vores liv i dag, og hvordan vi kan tage kampen op, så vi ikke står alene tilbage med vores skyld. Bogen igennem inddrager hun MARTIN LUTHER. For den tyske reformator var Djævelens spil i verden en lyslevende realitet, og som ung munk pinte han sig selv til større godhed og lydighed for at undslippe fortabelse. Først da han indså, at den frisættende nåde kun kan komme udefra, blev han fri. Martin Luthers tænkning er forankret i Reformationstiden, men hans kamp for det frisatte menneske angår i allerhøjeste grad også vores liv. Gennem eksempler fra litteratur, film og sit eget liv sætter Sørine Gotfredsen Luthers liv og tænkning i spil for at finde svar på, hvordan vi i dag kan blive fri af det onde. SØRINE GOTFREDSEN, født 1967, er journalist, præst og debattør, kendt for sine skarpe iagttagelser og markante holdninger. Hun er forfatter til en række bøger, senest de roste titler ”At leve med Kierkegaard” (2013) og ”Løft blikket” (2015).

Sovjetistan er en anderledes rejseskildring fra Asiens ukendte hjerte om uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber og ikke mindst dramatisk verdenshistorie. De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991. Disse historiske lande, der engang lå langs Silkevejen, blev i det 20. århundrede omdannet efter kommunistiske idealer. I 2016 har landene været selvstændige i 25 år, men hvordan har de udviklet sig siden da? Og hvor tungt vejer arven fra Sovjet? Det er Erika Fatland rejst ud for at udforske. Med stor viden og fortælleglæde giver hun indsigt i de forskellige landes historie, samfund og mangfoldige kultur. Her i Centralasien eksisterer nomadeliv og gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig side om side med hypermoderne byer, lukrative olie- og gasindustrier og ekstravagant nyrigdom. Nogle steder hersker demokrati og andre steder diktatur med farverige og storhedsvanvittige tyranner i spidsen. I SOVJETISTAN tager Erika Fatland læseren med på en rejse ind i en verden, der er ukendt for selv de mest garvede globetrotter. De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen faldt fra hinanden i 1991. I 2016 har de været selvstændige i 25 år. Hvordan har disse lande udviklet sig siden da? Det har Erika Fatland sat sig for at udforske. Med empati og stor fortællerglæde giver hun indsigt i landenes historie, kultur og samfund. En gang lå disse lande langs Silkevejen. I det 20. århundrede blev de omdannet efter kommunistiske idealer. Her i Asiens hjerte lever gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig. På ruiner af det sovjetiske samfund er i dag fremvokset hypermoderne byer og olie- og gasindustri, sine steder hersker demokrati og andre steder diktatur med storhedsvanvittige tyranner i spidsen. I SOVJETISTAN møder læseren uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber, dramatisk verdenshistorie, fortvivlelse og håb.

Sig navnet Israel, og man tænker straks: uløselig konflikt med palæstinenserne, ulovlige bosættelser eller de ultraortodokses voksende politiske indflydelse. Hvorfor tænker man ikke moderne demokrati og multikulturel velfærdsstat, historisk knudepunkt og vigtig aktør i verdenssamfundet? Den toneangivende israelske forfatter og journalist Ari Shavit gør en række nedslag i historien fra slutningen af 1800-tallet til vore dage. Ved at trække på sin egen familiehistorie, interviews, dagbøger og historiske dokumenter spinder forfatteren en levende, spraglet og personlig fortælling med plads til alle de paradokser og modsætninger, som Israel er gjort af.Vi møder forfatterens oldefar, en britisk zionist, som i 1897 besøgte Det Hellige Land og forstod, at her ventede en gylden fremtid for hans plagede folk. Vi møder den unge idealistiske jødiske landmand, der i 1920 købte jord af sin arabiske nabo for at dyrke de Jaffa-appelsiner, der skulle blive et solidt fundament under Palæstinas og senere Israels økonomi.En skæbnefortælling trækker lange, dybe spor helt op i vor tid: En palæstinensisk ung mand blev i 1948 fordrevet permanent fra sit hjem i Lydda af de zionister, derudråbte staten Israel som idealstat. Efter Anden Verdenskrig bed en holocaustoverlever tænderne sammen og prægede sine børn til at tage lederskab i den nye stat. Fra udvikleren af det ambitiøse atomvåbenprogram i 1960’erne over de tidlige religiøse bosættere i 1970’erne til dagens sekulære, tolerante og festglade minoritetsgrupper i Tel Aviv. MIT FORJÆTTEDE LAND kaster lys over en nation i permanent eksistentiel krise. På engageret og afbalanceret vis udfordrer forfatteren den læser, der ikke søger de hurtige svar og meninger, men et nuanceret og sammensat billede af landet, som formår at fascinere så dybt og vække så stærk modstand. De forfulgte jøder fandt fred i Israel. Findes der mon også en vej til fred i Israel? Igen venter et overraskende svar. Om forfatteren Ari Shavit er født og opvokset i Israel og har læst filosofi . I 1990’erne var han formand for en israelsk menneskerettighedsorganisation. Siden 1995 har han været toneangivende skribent på den moderat venstreorienterede avis Haaretz og tv-kommentator. MIT FORJÆTTEDE LAND er udkommet i en række lande verden over.

Inkarnationen af civilisationen og det gode liv: elegance, kunst, filosofi, litteratur, erotik, gastronomi, verdens mest spektakulære cykelløb, brede boulevarder og Middelhavskysten med det azurblå hav. Det er sådan, de fleste kan lide at tænke på det franske.Men der er et andet Frankrig - med endeløse strejker, arbejdsløshed og store forskelle på land og by, på rig og fattig. Et land præget af bureaukrati, korruption og politikerlede, de gule vestes oprør, religiøse spændinger, en uforløst kolonihistorie og - ikke mindst - årevis med voldsomme terrorangreb.I DEN RYSTEDE REPUBLIK går journalist Aske Munck med indsigt og nysgerrighed på jagt efter årsagerne til Frankrigs aktuelle problemer - med blik for både det unikt franske og for det, at mange af de franske problemer minder om dem, man slås med i resten af den vestlige verden, også i Danmark.

Lev Tolstoj levede som ung, feteret forfatter et glamourøst liv i den russiske overklasse. Han blev kendt over hele Europa for sine fortællinger og siden de store romaner Krig og fred og Anna Karenina. Men midt i livet fandt han i tiltagende grad sig selv og sin omgangskreds åndløs og forfængelig. Alle påstod at arbejde i kunstens og sandhedens tjeneste, men ingen søgte etiske og eksistentielle svar på livet. Tankerne kastede Tolstoj ud i depression og krise, der førte til omfattende studier af naturvidenskab, filosofi og religion. Samtidig begyndte hans fortællinger at kredse om det simple, uspolerede liv blandt de russiske bønder. Her fandt han en tro og livsindstilling, som kunne forene praktisk arbejde med kristendommens etik. "Bekendelser" er en gribende selvbiografi af en af verdenslitteraturens største stemmer og et hovedværk i Tolstojs religiøse forfatterskab. Nøgternt fortæller han om sin eksistentielle krise og åndelige udvikling frem mod en forpligtende tro på Gud og det gode i mennesket. Bogen udkommer nu for første gang på dansk og introduceres af redaktør og ruslandskender Anna Libak. Lev Tolstoj (1828-1910) var født ind i den russiske overklasse, som han indgående beskrev i sine romaner og fortællinger. Han gjorde karriere i militæret og deltog bl.a. i Krimkrigen 1853-56. Siden helligede han sig det ambitiøse arbejde med at omdanne sit gods til idealistisk mønsterbrug. Hans omfattende sociale engagement i den sidste halvdel af livet gjorde ham til et etisk forbillede verden over, også længe efter hans død.

Kvinders sikkerhed og frihed er kommet under hårdt pres som følge af den massive indvandring fra muslimske lande, advarer den verdensberømte og prisbelønnede menneskerettighedsforkæmper Ayaan Hirsi Ali. I Frit Bytte væver Ayaan Hirsi Ali kolde tal, intensiv research og en lang række personlige fortællinger sammen for at afdække, hvordan Europa i øjeblikket oplever et afgørende tilbageslag for kvinders rettigheder. Vel at mærke alle kvinders rettigheder. Og det er mildest talt skræmmende læsning.Ifølge den verdensberømte menneskerettighedsforkæmper, debattør og forfatter kan og bør vi nemlig ikke længere ignorere det faktum, at der er en afgørende faktor, som truer kvinders sikkerhed og frihed i hele Europa: Massiv immigration fra lande med et flertal af muslimske indbyggere og en kvindefornedrende kultur, der alt for ofte går i arv.En bølge af overgreb begået af især muslimske mænd – fra uønskede tilråb og berøringer til voldtægter og det, der er værre – er ifølge Ayaan Hirsi Ali stille og roligt ved at ændre den måde, kvinder lever på i Europa. Og vores manglende evne – eller lyst – til at modgå en aggressiv, chauvinistisk kultur gør i stigende grad kvinder utrygge og hæmmer deres frihed markant.I sin nye bog advarer den somaliskfødte forfatter mod undertrykkelsen af kvinders rettigheder, som ikke kun finder sted i Mellemøsten, Afrika eller lukkede muslimske miljøer i Europa. Hun konkluderer samtidig, at vores kulturelle berøringsangst alt for ofte tager mere hensyn til mændene bag overgrebene end til de kvinder, der pludselig ikke længere kan føle sig trygge i svømmehaller, i skolen, på gaden eller i den lokale park.Hendes besked er klar: Vi kan ikke acceptere undermineringen af kvinders rettigheder i en religions navn. Hvis vi gør det, giver vi samtidig frit spil til både højrenationale kræfter og islamister. I stedet appellerer hun til, at vi alle forholder os til de måske ubehagelige og kontroversielle fakta – for integrationens, demokratiets og ikke mindst kvindernes skyld.“Denne bog handler om masseindvandring, seksuel vold og kvinders rettigheder i Europa. Den handler om en kolossal fiasko skabt af det politiske establishment. Og den handler om løsninger på problemet, forkerte og rigtige.” Ayaan Hirsi Ali

En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar. Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder. Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende. Sofie Jama er født i Somalia i 1982 og kom til Danmark, da hun var 14 eller 15 år. Hun har studeret kulturformidling og arabiske sprog på Aarhus Universitet og arbejder i dag som oversætter for de danske myndigheder og som forfatter. Hun skriver jævnligt for Dagbladet Information. Sofie Jama bor i Sydhavnen i København. Et andet menneske, et andet liv er hendes litterære debut.

DANSKERNES TO GENNEM 1000 ÅR er en fortælling om, hvordan vi blev dannet som nation og borgere gennem løbende impulser udefra. For 1000 år siden blev vikingekongerne efterhånden overbevist om, at de skulle tilbede én frem for flere guder. Landsbykirken opstår som fælles samlingspunkt i landbrugssamfundet. Den kristne jul overtager den hedenske solfest, men som det ofte er tilfældet, når nye ritualer og traditioner skal finde folkeligt fodfæste, sker det ved, at det nye bygger oven på det gamle. Det næste store brud sker med Reformationen i 1530’erne, hvor den katolske kirke og dens mænd taber til kongemagten, der med Christian 3. gør Danmark protestantisk. Frem vokser forestillingen om det kristne menneske som en god samfundsborger, der gør sin pligt. I 1800-tallet ser vi, at religiøs vækkelse kan gå hånd i hånd med social forandring. Grundtvigs tanker om at oplyse og danne det hele mennesker via fri- og højskoler får enorm indflydelse ikke mindst blandt landbefolkningen. Begrebet nation og folk opstår. Efter Anden Verdenskrig sker der en gradvis sekularisering. Velfærdsstaten kan måske kaldes den nye statsreligion? Senere kommer indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark med helt nye religiøse og kulturelle traditioner. Er Danmark på vej til at blive multikulturelt? Religionsfrihed er en grundlovssikret borgerrettighed, men som et af de få lande i Europa har vi stadig en officiel binding mellem stat og kirke, men også den er under pres. Det moderne menneske vil selv definere sin religiøsitet og føler sig ikke bundet eller begrænset af dogmer eller kirkelige fællesskaber. Men igen kommer udfordringen fra verden omkring os: Hvad kommer det til at betyde for fortællingen om stat og religion, at vi bliver konfronteret med religiøs motiveret vold og terror? Historien har vist, at religion er et magtfuldt og effektivt middel til at samle et folk. Peter Lodberg, født 1958, er teolog og professor i teologi ved Aarhus Universitet.

"Naturen har udelukkende skabt individerne for at understøtte Lidelsen, for at hjælpe den med at sprede sig på deres bekostning." Mange af sætningerne i Bitterhedens syllogismer (1952) kunne være formuleret med det formål at udtrykke mest mulig fortvivlelse på mindst mulig plads. Aforismesamlingen er skrevet på fransk af den rumænskfødte filosof Emil Cioran, som for at overvinde en mangeårig depression gav afkald på sit modersmål og tilegnede sig en formfuldendt frankofon stil med syttenhundredetallets belletristik som forbillede. Den knappe prosa i Bitterhedens syllogismer bærer præg af denne "kærlighedsaffære med en ordbog": De mest destruktive tankerækker fremføres på en subtil og elegant måde, som hvis Nietzsches filosofiske hammer var forvandlet til en fleuret.Umiddelbart virker Bitterhedens syllogismer heller ikke som en bog skrevet af nogen, der har overvundet en depression, snarere tværtimod: Sortsynet er konstant og angår alt fra religion og ateisme over kærlighed og ensomhed til liv og død. Alligevel er teksten, på trods af det pessimistiske udgangspunkt, altid lystbetonet, motiveret af en generøs vilje til at charmere og underholde. Cioran forstår kunsten at være "elskværdigt ulykkelig", som han selv udtrykker det, og går aldrig af vejen for en vittighed: "En filosofisk mode er ligesom en gastronomisk; man er lige så utilbøjelig til at gendrive en idé som til at gendrive en sovs."Det paradoksale ved Cioran – den vennesæle misantrop – afspejles også i modtagelsen af hans værker. Allerede udgivelsen af hans første bog udløste på den ene side en pris til forfatteren, mens den på den anden side, hvis man skal tro en vandrehistorie, tvang hans forældre til at mørklægge deres hjem om aftenen. Den ikonoklastiske præstesøn var ikke sen til at forlade hjemlandet til fordel for Paris, hvor han boede resten af sine dage, altid nødtørftigt indkvarteret på små hotels med livsledsageren Simone Boué og en enorm bogsamling. Ciorans eneboertendenser og hans værkers uforsonlige udtryk forhindrede ham dog ikke i at indtage en plads i det intellektuelle parisiske miljø. Han var venner med især to andre eksilforfattere, Samuel Beckett og landsmanden Paul Celan, og er blevet beundret på afstand af Susan Sontag og Herta Müller. Bitterhedens syllogismer er det første af hans værker, der er oversat til dansk.Emil Mihai Cioran (1911-1995) var rumænsk forfatter og filosof. Langt størstedelen af sit liv tilbragte han i selvvalgt ­eksil i Paris, hvor han som "rejsende i smuldrende kosmologier" forfinede sit sortsyn til punktnedslag i altings utilstrækkelighed. På trods af en afsmag for anerkendelse lykkedes det ikke Cioran at holde alle læsere fra livet: Samuel Beckett skrev, at han "fandt ly" i hans "ruiner", landsmanden Paul Celan oversatte ham til tysk, og for Susan Sontag var han en arvtager efter Kierkegaard, Nietzsche og Wittgenstein.

Om litteratur, religion, tro, ytringsfrihed, konservatisme og kærlighed. I denne bog beskæftiger den franske forfatter Michel Houellebecq sig direkte med de emner, der altid har optaget ham. Her forklarer og perspektiverer han de positioner og holdninger, vi kender ham for, og som både provokerer og stimulerer. Bogen rummer desuden en række personlige samtaler og interviews, som giver et interessant og tankevækkende indblik i Houellebecqs overvejelser om sit eget forfatterskab, om inspirationskilderne og bevæggrundene til at skrive. Det er underholdende og oplysende læsning, og for de fleste vil der nok være et par overraskelser undervejs.

Historisk set har jødedom og kristendom haft et konfliktfyldt forhold til hinanden. Biskop over Københavns Stift (1934-1960) Hans Fuglsang-Damgaard (1890-1979) skulle blive afgørende for en ny forbrødring mellem de to kirkesamfund efter Anden Verdenskrig. Biskoppen, som risikerede altHans Fuglsang-Damgaard regnes for en af de mest markante danske teologer og biskopper i det 20. århundrede. Mest kendt er han for på vegne af bispekollegiet i 1943 at have skrevet og udsendt det hyrdebrev, som fordømte jødeforfølgelserne. Men gennem hele sit virke – før, under og efter Anden Verdenskrig – var han optaget af forholdet mellem de to religioner, og det kom ikke blot til udtryk i prædikener, bønner og opbyggelige skrifter, men også i handling. Ud over hyrdebrevet kan blandt andet nævnes hans regulære pressekampagne til støtte for jøderne i Danmark i 1936 samt hans engagement for flygtede tyske kristne, som var af jødisk slægt. Nyopdagede kilderFuglsang-Damgaards kamp var utrættelig – og ikke uden fare for ham selv og hans familie. Nyopdagede kilder fra Det Jødiske Samfund og Rigsarkivet afslører, at han i januar 1945 begravede mindst to jøder i dybeste hemmelighed. Kun ved et tilfælde blev et nazistisk attentatforsøg afværget; fra bispegården i det indre København gravede sørgede hans loyale medarbejdere for, at der blev gravet en tunnel, så han diskret kunne flygte om nødvendigt. Men besættelsesmagten lod ham trods alt i fred, måske fordi man blev overrasket over den voldsomme reaktion, som clearingmordet på digterpræsten Kaj Munk udløste i januar 1944.Biskoppen og jødeforfølgelserne er skrevet af en af Danmarks absolut førende kirkehistorikere og lægger afgørende nyt til udforskningen af den tidlige modstand mod nazismen. Martin Schwarz Lausten, født 1938, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Den kirkelige genforening i 1920 (2020) og Luther og Danmark i 500 år (2017). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid. Medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab siden 1996.

Sørine Gotfredsen er kendt som en skarp, eftertænksom kommentator af den tid, vi lever i. Hun forholder sig til både eksistensens store spørgsmål og samfundets små slåskampe; fordi livet brænder på for hende. Hun formår som få at sætte indsigt i spil med konkrete problemer, så folk får noget at tænke over – om man så er enig eller ej. "Tolv tiltaler" rummer 12 tekster om temaer, der karakteriserer vores tid: klima, identitet, kærlighed og ensomhed, alder. Hvis der ikke længere er noget, der vender op og ned i samfundet, farer vi alle sammen forvildede og hovedløst rundt og kræver vores ret uden at tænke over, hvilke pligter vi også har overfor hinanden. Rettighedstyranni og krænkelseskultur må ikke erstatte den enkeltes ansvar for at gøre det gode. Det er Sørine Gotfredsens advarsel, mens hun samtidig peger på, hvordan vi kan finde opbyggelige udveje. Bogen igennem inddrager hun litteratur, film og filosofi, og læseren vil blive klogere på bl.a. Fjodor Dostojevskij, Michel Houellebecq, Simone Weil, Alexandre Solsjenitsyn, Kaj Munk, Søren Kierkegaard – og kronprins Frederik! Sørine Gotfredsen (født 1967) er præst ved Jesuskirken i Valby, debattør og forfatter til flere bøger, bl.a. "At leve med Kierkegaard" (2011), "Løft blikket – nåde i narcissismens tid" (2015) og "Fri os fra det onde" (2017).

The provocative bestseller from Britain's foremost controversial thinker is now in paperback: 'If Hitchens didn't exist, we wouldn't be able to invent him.' Ian McEwan

De 7 dødssynder er udgangspunktet for en række samtaler mellem retsmediciner Hans Petter Hougen og efterforsker Bent Isager-Nielsen. Hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan nemlig være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker begår de værste forbrydelser. Det er samtaler om ondskab, moral, liv og død – samlet af journalist og forfatter Stine Bolther. Og det er samtidig et unikt indblik i efterforskningsarbejdet bag en række spektakulære danske og udenlandske kriminalsager. Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Hvordan blev Koranen til? Er den en åbenbaring fra Alläh? Eller er den en menneskelig opfindelse og et magtredskab? ”Koranens Dilemma – sociologisk” er den første i en serie af bøger, der stiller spørgsmålstegn ved den fortælling om Koranen, som vi her i vesten ellers ukritisk har købt, uden at undersøge, om det nu også holder stik. I bogen opstiller forfatterne en alternativ hypotese om Koranens oprindelse og underbygger hypotesen med kildemateriale fra både Koranen selv og de kilder, som muslimske teologer typisk henter inspiration fra til fredagsbøn. De indsatte spørgeark i slutningen gør bogen velegnet til studieforløb i folkeskoler og på gymnasiet, men bogen kan også bruges som almindelig læsning i lænestolen for den, der gerne vil vide mere om Islam og som ønsker at kunne deltage i debatten om Islam på et mere velfunderet grundlag.

Godbidder er et delikat udpluk af Luthers bordtaler. Det er den folkelige og frimodige Luther vi møder rundt om spisebordet, og bølgerne går højt når læg & lærd debatterer tidens emner.Luthers hjem i Wittenberg havde mange gæster, og som oftest var middagsbordet fyldt af en broget flok, der havde deres gang i huset. Luthers bidrag til samtalen omkring bordet er særegen derved, at han viser en anden side endden, vi kender fra hans teologiske værker. Udgangspunktet er nok teologien, men de billeder og de udtryk, han benytter til at illustrere, hvordan tilværelsen bør udfolde sig, er farverige og festlige.Godbidder er et lille udpluk af de i alt 6 bind om Luthers bordtaler. Emnerne tæller bla. ægteskab, børn, undervisning, krig, død, kirken og musik. Til sidst i bogen findes opskriften på en menu, som den kunne se ud i Lutherhuset. Den kan inspirere til at afholde en Lutheraften, hvor kirke og kro mødes.

Et Tusinde GaverAt leve fuldt ud lige der hvor du erForfatteren Ann Voskamp er landmandskone, mor til 6 børn – som hun giver hjemmeundervisning - og forfatter.Hun deler sit hjerte med os i denne utrolig smukke bog om at se skønheden i de mange små oplevelser - hver dag. Gennem bogen følger vi Ann og hendes familie i deres, til tider, slidsomme liv. Forfatteren viser os, hvordan hun lærer at sætte pris på de mange velsignelser i løbet af dagen, og hendes hjerte glæder sig over stort og småt. Det er på denne måde, hun finder ud af at leve fuldt ud, der hvor hun er i livet. Hun ser Guds storhed i det små og vokser med den erkendelse både menneskeligt og åndeligt. Oplevelsen af Guds nærvær er jo det, der bringer os denne dybe og vedvarende glæde. Ann Voskamp har som barn været igennem nogle traumatiske oplevelser, der kaster lange skygger ind i voksenlivet. I en periode, hvor hun syntes livet var hårdt og træls, blev hun udfordret af en veninde til at skrive alle de små ting ned, der var gode eller smukke i hverdagen. Det gør hun så, først lidt modvilligt, men hen over tid bliver det til en form for guddommelig observation. Ligesom Ann Voskamp ønsker vi vel også at leve vores liv med 100 % nærvær. Vi kan glemme ønskelisten over eksotiske og fjerne steder, der får os til at flygte fra hverdagens trivialiteter. ”Hvordan” undrer Ann sig ”finder vi glæden midt i deadlines, ubetalte regninger, drama og daglige gøremål? Hvordan ser Kristus-livet virkeligt ud, når dine dage er fuld af gnidninger, lange og sommetider mørke? Hvordan finder vi Gud også der?” I ”Et Tusinde Gaver” opfordres vi til at omfavne hver dags velsignelse og gå om bord i den forvandling, der sker, når vi vænner os til at nedskrive Guds gaver til os. Ann siger videre, at ”det er kun ved at give udtryk for taknemlighed over det liv, vi har, at vi opdager det liv, vi altid har ønsket os….et liv vi kan gribe, sige tak for og dele ud til andre”. Vi vil opdage det ’umulige’ lige ind i vores knogler: at vi er vildt elsket af Gud.

Det er fra fangehuller og fra klamme knejper, fra tøjter, mordere og sindssyge, at man skal høre sandheden. Det vidste Dostojevskij – og han viste det i sine værker. Derfor er han en stor forfatter. Så paradoksalt kan det udtrykkes, når Eduard Thurneysen, en af den dialektiske teologis fædre, i eksalteret og ekspressionistisk Weimarrepublik-stil kaster sig over Dostojevskijs forfatterskab. I anledningen af 200-året for den russiske forfatter F.M. Dostojevskijs fødsel og i 100-året for bogen Dostojevskij (1921) udgives den schweiziske præst Eduard Thurneysens (1888-1974) indflydelsesrige og sprængfarlige bog om Dostojevskijs hovedværker. Undervejs i teksten møder vi et fantastisk og fanatisk persongalleri med repræsentanter fra fortid og samtid. I flæng kan nævnes Vladimir Lenin, maleren El Greco, forfatterne Stefan Zweig, Hermann Hesse, Gottfried Keller, Lev Tolstoj, Henrik Ibsen, August Strindberg, J.P. Jacobsen, Søren Kierkegaard, Nietzsches Zarathustra, apostlen Paulus, evangelisten Lukas, den kontroversielle teolog Franz Overbeck samt – væsentligst – hovedpersonerne fra Dostojevskijs store romaner.

Hvad skal bekymrede forældre og kommunementorer svare unge, der har tilsluttet sig organisationer, der i islams navn udtrykker ekstreme synspunkter? Det kommer de to islamkendere Deniz Serinci og Ahmed Akkari med et bud på i denne bog. Hvis den unge person vil rejse til den islamiske stat, så henviser islamiske lærde til, at Koranen jo slet ikke nævner nogen stat, og 100 højtstående islamiske lærde argumenterede i 2014 imod at tilslutte sig organisationen IS’ selvbestaltede stat i Irak og Syrien. Hvis den unge person siger, at han har ret til at angribe ”de vantro”, fordi de håner islam, så henviser de islamiske lærde til, at man i henhold til et koranvers skal ignorere dem og overlade det til Gud at straffe dem på Dommedag. Ergo ingen jordisk straf. Hermed ikke være sagt, at alle andre tolkninger af religionen er forkerte. Men bogen viser andre, mere moderate tolkninger af islam. Uddrag af bogen Ude i verden argumenterer flere islamistiske grupper for, at kalifatet er det perfekte eksempel på et statsstyre, og at de vil tvinge folk til at underkaste sig dens lov. Men Dar al-Ifta, fatwa-komiteen i al-Azhar i Egypten, som er sunniislams traditionelle lærdomscenter, udtaler i en fatwa, at man ikke må tvangskonvertere folk til islam. Det bygger de på flere steder i Koranen: ”Der er ingen tvang i religionen” (al-Baqara, 2;256) og ”Sandheden kommer fra jeres Herre; De, som vil, må derfor tro, og de, som vil, må være vantro!’” (Sura al-Kahf, 18;29). Profeten Muhammed bliver flere steder i Koranen beskrevet som en advarer og budbringer. Om forfatterneDeniz Serinci er journalist og forfatter til flere bøger om Islamisk Stat, IS. Han har rejst i tidligere IS-områder i Syrien og Irak og talt med danske Syrienskrigere. Derudover har han arbejdet med antiradikalisering hos LIU (Leaders for Interreligious Understanding and Counter Extremism), et program, der er støttet af det danske udenrigsministerium. Ahmed Akkari er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. Han har tidligere fungeret som imam i Aarhus og blev kendt under Muhammedkrisen i 2006. Ahmed har taget kandidatfagrække i islamiske studier. Han har fortalt sin historie i bøgerne Min afsked med islamismen (2014) og Mod til at tvivle (2018).

Sprogligt veloplagt debatbog med skarpe pointer, skrevet i fællesskab af den forhenværende og nuværende formand for Ateistisk Selskab. De er nok de to personer i Danmark, der seneste år har været mest aktive i debatten om ateisme og religion. Her er et par af deres pointer: De fleste danskere er ateister. Nogle ved det bare ikke - og selv om andre inderst inde har erkendt det, er de ikke parat til at ”springe ud”. Religiøse ideer bremser vores udvikling og står både i vejen for at løse de store problemer, vi står over for på verdensplan. Milliarder af mennesker hindres i at leve et godt liv, fordi overtro tvinger dem til at følge absurde dogmer og forbud. Samfundet har historisk set har haft brug for religion, men i dag er der i højere grad brug for, at vi tager nogle aktive skridt væk fra religionerne.De to forfattere belyser både de mange negative følger af religionerne og viser, at man ikke behøver guder for at leve et godt, etisk og meningsfyldt liv. Emne for emne gennemgår de, hvilken betydning religion har for samfundet og for den enkelte. Fra de mest dogmatiske og fundamentalistiske varianter til den bløde, danske kulturkristendom. Deres konklusion er klar: verden ville være et bedre sted uden religionerne.

Mødet med en tilsyneladende fremmed kultur og trospraksis i Etiopien sætter en refleksion i gang i teolog og forfatter Henrik Højlund. Er det muligt at tro med større overbevisning og mindre blufærdighed – er det muligt hér, i Danmark?Jeg tror, du er her er en personlig bog, der går tæt på tvivlen, troen og livet. Forfatteren skriver afvæbnende og med stor indsigt om den mulige konflikt mellem det vante og det fremmede, når han samtidig opmuntrer læseren – og sig selv – til at slippe blufærdigheden og vove troen. Henrik Højlund (f. 1960) er præst i Aarhus Bykirke og forhenværende sognepræst i Østjylland og København. Han har skrevet og bidraget til flere bøger om kristendom og eksistens, bl.a. Mærk Gud (2013), der fik mange læsere.

Perspektivet på gudstjenesten er i denne bog, at den er et kunstværk af sin egen art. Der indgår flere forskellige kunstformer i dette kunstværk: musik, sang, litteratur, teater, arkitektur og billedkunst, men det betyder ikke, at gudstjenesten er et sammenstykket kunstværk. Den er et samlet kunstnerisk udtryk, hvori forskellige kunstformer er integreret i en helhed. Som et kunstværk udtrykker den indtrykket af det guddommelige. Når man deltager i gudstjenesten, kan man blive delagtig i følelsen af det guddommelige og dermed blive forenet med det guddommelige. Følelsen af det guddommelige er fænomenlogisk set på én gang en manifestation af det guddommelige og en forening med det, da vi er ét med vore følelser. Som et kunstværk kan gudstjenesten opfylde det, der er målet med den; at gøre det guddommelige nærværende for os og forene os med det.

Allahs fængsel er en dramatisk selvbiografi om en ung muslims vej væk fra islam til at blive ateist – og den høje pris, han måtte betale. Det er den første bog på dansk om emnet, og en af de første i det hele taget. 26-årige palæstinensiske Waleed al-Husseini er i dag en fri mand. Men friheden har kostet ham dyrt. I 2010 blev han fængslet af det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden, anklaget for at forlade islam og blive ateist. Han sad fængslet i over 7 måneder og blev tortureret. Som blogger havde al-Husseini siden teenageårene skrevet religionskritiske tekster med fordømmelser af, hvad han ser som tilbagestående, voldelige og kvindefjendske måder at praktisere islam på. Men i de palæstinensiske selvstyreområder kan man ikke bare forlade Islam. al-Husseini blev dæmoniseret og fremstillet som "Offentlighedens Værste Fjende". I Allahs fængsel fortæller han om sin vej væk fra islam, om at blive udstødt af familie og venner og om sit langvarige, smertefulde ophold i palæstinensiske fængsler, hvor han blev udsat for både fysisk og psykisk tortur, før han efter internationalt pres fik asyl i Frankrig. Allahs fængsel, der længe lå på de franske bestsellerlister, er et stærkt og reflekteret personligt vidnesbyrd fra en trodsig og uforfærdet rebel. Waleed al-Husseini fortæller levende om livet i et samfund, der er paralyseret af indre og ydre konflikter, et korrupt magtapparat og en religion, der spiller en altdominerende rolle i hverdagen. Bogen er samtidig et flammende forsvar for oplysningstidens idealer fra en ung mand, der trods omgivelsernes overvældende modstand insisterer på at være fritænker og på at fastholde sin kamp for retten til ytringsfrihed og religionskritik.