Oldtidens religioner og mytologier

This book deals with the house of prisoners (bit asiri ) at the city of Uruk during the revolt against king Samsu-iluna of Babylon, Hammurabi¿s son. The political history of this brief period (ca. 1741¿1739 BC) is not widely known and until now there has been no comprehensive treatment of the bit asiri. This book includes autograph copies, transliterations, and translations of 42 unpublished cuneiform tablets from various collections, collations, and detailed tables and catalogues. The analysis comprises some 410 documents dated or attributable to king Rim-Anum, one of the insurgents who attained relative independence as the ruler of Uruk. The study of this corpus reveals details about diplomatic dealings between the central power and rebel rulers, about the functioning of the house of prisoners of war, and about the individuals who participated in different echelons of the local administration. This monograph investigates what kind of organization ¿the house of prisoners¿ was, how it worked, how it interacted with other institutions, the composition of its labor force, and state management of captive and enslaved individuals.

Following a scholarly conference given in honor of Adela Yarbro Collins, this collection of essays offers focused studies on the wide range of ways that women and gender contribute to the religious landscape of the ancient world. Experts in Greek and Roman religions, Early Christianity, Ancient Judaism, and Ancient Christianity engage in literary, social, historical, and cultural analysis of various ancient texts, inscriptions, social phenomena, and cultic activity. These studies continue the welcomed trend in scholarship that expands the social location of women in ancient Mediterranean religion to include the public sphere and consciousness. The result is an important and lively book that deepens the understanding of ancient religion as a whole. With contributions by:Patricia D. Ahearne-Kroll, Loveday Alexander, Mary Rose D'Angelo, Stephen J. Davis, Robert Doran, Radcliffe G. Edmonds III, Carin M. C. Green, Fritz Graf, Jan Willem van Henten, Paul A. Holloway, Annette B. Huizenga, Jeremy F. Hultin, Sarah Iles Johnston, James A. Kelhoffer, Judith L. Kovacs, Outi Lehtipuu, Matt Jackson-McCabe, Candida R. Moss, Christopher N. Mount, Susan E. Myers, Clare K. Rothschild, Turid Karlsen Seim

The religious history of Palestine has not yet been studied as that of an ordinary, Roman province. Until now, scholars have mainly highlighted the two, monotheistic religions, Judaism and Christianism. If Palestinian uniqueness comes actually from them, pagan Palestine little differed from the rest of the Roman - especially eastern - world and was in fact a real religious mix due to its history in the Hellenistic and Roman periods. Nicole Belayche examines the pagan part, quantitatively the majority, of the Palestinian population between 135 and the fourth century. As a consequence of the two revolts of 66-70 and 132-135, pagan peoples had been settled all over the territory and pagan cults - avodah zarah to speak as a Mishnah - spread with them. Data of various natures and religious origins allow one to reconstruct the ritual aspects of the pagan cults. The collection of gods is varied and their origins recall local history, Semitic but above all Graeco-Hellenistic and then Roman. They prove the adherence of the province to the main religious trends of the imperial, Graeco-eastern ensemble. The pagan religious life is studied for itself and in the relationship of the pagans to the Jewish population, since monotheistic and polytheistic communities did not live in closed worlds. The general plan of the book follows them city by city in order to respect the juridical status of the communities and their cultural personality. Second to fourth century Judaea-Palestine offers a good short cut to the religious procedures at work in the already Hellenized Roman provinces, perhaps the best one due to local history. The mechanics of cohabitation in the system of Graeco-Roman cultural representation functioned here as elsewhere because the monotheistic communities, Jewish then Christian, from the third century on, did not risk intermixing. As in the rest of the Empire, Constantine's reign was not an effective turning point and pagan cults still flourished until the end of the fourth century at least.

Bent Hallers fortælling om den græske sagnhelt Jason og hans kone, troldkvinden Medea, er sammensat af de bedste elementer fra oldgræsk mytologi og moderne fantasi. Den gamle kong Aison fra Iolkos bliver udstødt af sin halvbror Pelias, og Aisons lille søn, Jason, bliver sendt til kentaurnes konge, den vise Cheiron, der kan aflæse stjernerne deres hemmeligheder. Jason vokser op til at blive en smuk og stærk mand, og da han er gammel nok, drager han tilbage til Iolkos for at kræve sin retmæssige trone. Pelias, der er snedig mand, befaler Jason at hente Det Gyldne Skind i krigsguden Ares’ hellige lund for at bevise sit værd. Sammen med de største krigere i landet bygger Jason skibet Argo og stævner ud. Men blandt de græske guder er der opstået strid om Jasons skæbne, og på trods af hjælp fra kong Aietes datter, den smukke troldkvinde Medea, der ved hjælp af Amors pil har forelsket sig håbløst i Jason, bliver det ikke nogen let opgave…OM FORFATTERENBent Haller (f. 1946) er en dansk forfatter og billedkunstner. som debuterede i 1976 med romanen "Katamaranen", der handlede om en gruppe børns opvækst i et socialt boligbyggeri. Selvom han har skrevet bøger for voksne, er han dog mest kendt for sin børne- og ungdomsbøger som "Blåfolket" (1986), "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" (1990), "Silke" (1991) og "Kaskelotternes sang" (1983), der er hans til dato mest berømte bog. Haller har vundet flere priser for sine romaner, deriblandt Kulturministeriets Børnebogspris i 1978 og Nordisk Børnebogspris i 2000.

"De forestillinger, ideer og principper, vi lever på, har deres tilblivelseshistorie, og fordybelsen i denne kaster lys over åndens væsen og vilkår." Sådan begynder forordet til "Grækerånden. Tolv populære foredrag over åndshistorie". Bogen er en samlet udgave af tolv foredrag, der blev afholdt for eleverne på Kunstakademiet i København i vinteren 1901 af den danske forfatter og dramatiker P.A. Rosenberg. Formålet med foredragene var at undersøge kulturudviklingens gang gennem tiderne, og de fokuserer blandt andet på den græske kulturs åndstanke, hellenernes indvandring, græsk religion, gudetyper, den kulturhistoriske fremstilling af livet i den homeriske verden og meget mere. Bogen udkom første gang i 1903.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

Hvorfor kaldes guld for Fafners leje, Frodes mel og Frejas tårer ...? Hvad betyder Østres byrde, månens vej og vindens hus ...? Hvem er Vidres arving, Jordens søn og Hrungners bane ...?De gamle nordiske skjaldekvad fra vikingetiden og den tidlige middelalder strømmer over af de såkaldte kenninger. Det er poetiske omskrivninger, som skjaldene bruger for at variere deres digtekunst. En kriger kan således kaldes skjoldets træ eller ulvens mætter og kampen tilsvarende Odins uvejr eller spydstormen.

Arn og Birka er bror og søster. De bor i byen Kløvis. De har to griffe. Arn fodrer dem hver dag, når solen står op. Men en dag sker der noget.Solen er stået op, men med ét er lyset væk. Det er fyrst Sato og den onde heks Rana. De har skabt mørket. De vil erobre byen og have magten.Arn og Birka må have lyset tilbage. Men kan de stoppe Sato og Rana?

Arn og Birka er bror og søster. De har to griffe.I dag skal Arn fodre dem. Men Arns grif Akva er syg. Akva skal have solurt. Uden solurt vil den dø. Arn og Birka må flyve til Satos land Grolan for at hente solurt. Men mange farer lurer i Grolan.Får Arn fat i solurt til Akva? Og kan han nå at redde den?

»Altid skuer han og blæser og samler i sit blik og sit horn den fjerne verden vi selv slipper af syne, når vi presses ind i snævre rum af Verden, som er for meget med os. Hans horn drager os tilbage til egne bag træer og bjerge og bølger. Andre lyde, forvirrede og vekslende, dæmpes og svinder for den lange rolige kalden. Hans verden er den rigtige, den bagved, den der bærer os, også gennem gyset.«Sådan skriver Johnny Christensen (1930–2018) om Glyptotekets Triton-statue i en af teksterne i denne bog. Som professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet i mere end 30 år var han selv draget af antikkens fjerne verden, og han formidlede levende centrale fagområder fra den verden: filosofi, filologi og sprogvidenskab.»Den fjerne verdens« betydning for vores måde at tænke, forstå og udtrykke os i dag var central for hans virke som underviser og forelæser, og den er også omdrejningspunktet for de 25 tekster i denne bog. I Fra filologens værksted drager Johnny Christensen læseren tilbage til antikken og trækker samtidig antikkens tankevirksomhed ind i nutiden og belyser dens betydning for vores tankeverden og sprog i dag.

Den tidligste litteratur, der er bevaret fra den græske verden, er fortællende, episke digte, der i varierende omfang skildrer gudernes oprindelse, historie og forhold til menneskene. Afrodite, den græske gudinde for sex og forførelse, er blandt de græske guder, der hyppigst optræder i den tidlige græske poesi.Dette til trods har Afrodite ikke nydt megen opmærksomhed i forskningslitteraturen. Afrodite i den tidlige græske epik udgør således den første systematiske analyse af Afroditeskildringen hos Homer, Hesiod og i de Homeriske Hymner.Med perspektiver til sumerisk digtning og til det babylonske epos Gilgamesh bidrager bogen ligeledes til forskningen i den mesopotamiske kulturs påvirkning af den tidlige græske poesi og mytologi.

Arn og Birka er bror og søster. De har to griffe. Men en dag er der noget galt.Deres mor Madam Lifa råber. Hendes safir er væk. Den blå safir er magisk. Lifa kan ikke passe på byen uden den. Arn og Birka flyver til det mørke land Grolan. Her bor den onde fyrst Sato. Har han mon den blå safir?Satos ulve står vagt ved hans mørke ruin. Kan Arn og Birka komme forbi ulvene?

Senecas drama Thebaiden (også kendt som det noget misvisende Fønikerinderne), som her for første gang er oversat til dansk, udspiller sig i tiden efter Sofokles’ Kong Ødipus og lige før begivenhederne i Aischylos’ De Syv mod Theben. Ødipus, der har erkendt sin synd og revet øjnene ud på sig selv, har forladt Theben, men er endnu ikke undsluppet konflikten, der raser i den forbandede slægt. Det er et studium i ekstremt selvhad og magtsyge. Dramaet overholder ingen af de traditionelle konventioner og har en meget åben slutning, hvad har fået kritikere til at betragte det som ufærdigt. Ikke desto mindre er det spændende læsning, som med sit blodige billedsprog på én gang fascinerer og frastøder. Sebastian Maskell Andersen (f. 1979) har en cand. mag. i latinsk middelalderfilologi og underviser på Helsingør Gymnasium og Folkeuniversitet i København.

Martial digter fyndigt, spydigt og groft om livet som litterær lejesvend i kejsertidens Rom. Når han ikke behager kejseren, den så berygtede Domitian, eller brokker sig over at stå tidligt op og til rådighed for de rigmænd, han lever af, skriver han i sine epigrammer primært om sig selv og sine nærmeste omgivelser: venner, fjender og elskerinder. Dette er en genudgivelse af Axel Juels oversættelse fra 1945 med ajourført retstavning.

I denne bog oversættes for første gang til dansk et udvalg af Statius’ Silvae til dansk. Digtene stammer alle fra slutningen af det første århundrede og kredser om kejser Domitian, digterens velgørere og Statius’ hustru. Alt i alt giver digtene et enestående indblik i kulturlivet i en periode af Roms historie, der ellers er mest berygtet for eskapader og grusomhed. Digtene er ledsaget af en grundig introduktion til deres historiske og litterære kontekst, og udførlige kommentarer til indholdet. Der er altså tale om en bredt anvendelig bog, der tager læseren ved hånden og fører ham eller hende ind i Statius’ forunderlige univers. Morten Skou Andersen (f. 1980) er cand. mag. i latin, lektor ved Aurehøj Gymnasium og tidligere ekstern lektor ved Københavns Universitet. Han er desuden sangskriver og har udgivet flere album alene og med sit band Morten Skou Andersen & de mennesker han normalt sammenligner sig med.

Would you change history - if it meant losing the love of your life?Or the downfall of an entire civilisation?When Alexandra’s best friend and coach, Nathan, dies, her world is turned upside down. Ending a year-long MMA fighting career, she flees to her hometown, seeking refuge in work at the local museum and its mysterious exhibition from the Scottish Hebrides.One fateful night sends her world for another spin, and she finds herself thrown back in time to the Highlands of Iron-Age Scotland. Caught between violent rivalry and political agendas, Alexandra is faced with an impossible choice. One that might determine the outcome of the true Ragnarok.Between Worlds - Ragnarok is an epic time travel tale about loss, love and loyalty. Fusing Norse Mythology and Scottish history, it provides a glimpse of how the legends of the Nordic Gods might have lived, loved, fought, had they walked this earth as a living, breathing civilisation.For all lovers of the Viking universe, Norse Mythology, and the Outlander time travel thrill.

I dette rigt illustrerede bind undersøges familien og dens mange konstellationer i både den private og den offentlige sfære i antikkens græske og romerske samfund. Forfatterne anskuer emnet fra forskelligesynsvinkler – fx religion, social status, alder og køn – og belyser en bred vifte af aspekter, der har med familien at gøre: familiens rolle i oikos/domus, teaterforestillinger og begravelsessammenhænge; hvordan familien afspejles i votivpraksisser, politisk propaganda og i den romerske flåde; og hvordan kønsroller manifesterer sig både offentligt og privat.Family Lives dækker geografisk og kulturelt bredt i Middelhavsområdet i antikken.Dette bind er resultatet af det tværfaglige seminar Families in the Ancient World, afholdt af Collegium Hyperboreum i november 2015.

Det bærende Princip i den ægyptiske Religions Udvikling er Loyaliteten mod det overleverede, Traditionens uhyre Vægt. Den ægyptiske religiøse Bevidsthed kan ikke kaste noget overbord, den ser sig altid tilbage, ængstelig for at slippe en Tøddel af Fædrenes Visdom. Denne er hellig, ikke blot dens reale Indhold, men også dens Form. Da den ægyptiske Religion har sine Kilder i den mest forskelligartede Jordbund, dels i afrikansk Fetischdyrkelse og dels i en højere Forestillingskreds, der medbragtes ved en Indvandring fra Asien, er det forståeligt, at når intet måtte slippes, vil Resultatet af den teologiske Bearbejdelse af det overleverede Stof frembyde mange Modsigelser og Gåder, der forvirrer den moderne Betragter.

Vi har for resten lige fået registreret en ny udgivelse hos jer, Nibelungekvadet ISBN 9788797014851, som jeg har følgende beskrivelse til:Nibelungekvadet finder sted i folkevandringstiden, hvor burgundere, hunner og nordboere optræder i middelalderlige gevandter og levevis. Den gamle fortælling om Sigfreds død er her blevet opdateret til middelalderens publikum, og resultatet er en høvisk ridderroman med turneringer, prøvelser og kirkegang kombineret med mere dystre elementer i form af trolddom og bedrag: dværgenes guld, dragens blod og Hagens og Krimhilds gensidige had, der fører dem med åbne øjne mod det endelige opgør.Dette er en genudgivelse af Chr. Fledelius’ forkortede oversættelse fra 1912. Fledelius udtog ca. 25% af de originale vers og erstattede dem med et resumé i et tillæg.

Tragic Workings in Euripides’ Drama offers a substantially new theory and method for understanding Attic tragedy. Starting from anthropological insights, and drawing on Aristotle’s theory of the specific ‘tragic’ reactions of ‘shock and horror’ as well as his propositions on the ‘tragic’ violation of fundamental social values, Des Bouvrie argues that the participating community in fifth-century Greece, for instance at the Dionysia, the Athenian dramatic festival, assembled as a collective body engaging in a program of ‘prescribed sentiments.’ She identifies this program as a ‘tragic process’ that mobilized the audience into revitalizing their institutional order, the unquestionable values sustaining the oikos and preserving the polis.Des Bouvrie’s novel, not to say revolutionary, and explicitly ‘anthropological’ approach, consists in focusing primarily on the ‘tragic workings’ of Attic tragedy. While Euripides is singled out – with astute readings of Heracleidae, Andromache, Hecuba, Heracles, The Trojan Women, Iphigenia in Tauris and Iphigenia at Aulis on offer - the author’s earlier work on other Greektragedians suggests that these features were operating in the genre as such. For students and scholars interested in ancient Greek tragedy, this volume constitutes a remarkable contribution. It will significantly further studies of the tragic genre as well as stimulate new debate.

Et limerick kræver en skjaldog at tegne det, det er et kald.Så når Daidalos' vingerop mod solen os bringer,må vi frygte for Ikaros' fald.Daidalos, den græske mytologis Leonardo da Vinci, blev indespærret sammen med sin søn Ikaros i Labyrinten ved Knossos. Men Daidalos lavede kunstige vinger af fjer holdt sammen med voks. Far og søn fløj op fra labyrinten, men i sit overmod fløj Ikaros så højt, at solen smeltede vokset i hans vinger, så han styrtede i havet og druknede. Lige siden oldtiden er Ikaros blevet brugt som symbol på straffen for overmod og overdreven selvtillid.Foruden at forske i det antikke Grækenlands sprog og kultur har den verdenskendte specialist i demokratiet og dets historie Mogens Herman Hansen gennem mange år skrevet limericks med den græske mytologi som emne. I 38 mytologiske limericks samler han nu de bedste limericks fra sine tidligere udgivelser, 50 mytologiske limericks (1994), Nye mytologiske limericks (2005) og Mytologiske limericks og andre vers (2011), som alle har været særdeles populære. Nyudgivelsen er illustreret af satiretegneren Jens Hage, kendt bl.a. for sine illustrationer til Berlingske, Blæksprutten og Svikmøllen. Hages streg vækker myterne yderligere til live. Versene i bogen følger det traditionelle mønster for limericks: vittige vers, gerne frivole og lidt sjofle. Af hensyn til læsere, der ikke er fortrolige med historierne fra den græske mytologi, er hvert limerick forsynet med en manchet, der på prosa fortæller myten, så man ved, hvad man griner af. Denne lille bog er altså nyttig som morsom læsning, men også som en saglig introduktion til et emne der med sit enorme omfang og lange historie ellers kan forekomme overvældende. Med kombinationen af de skælmske – og til tider noget dristige – limericks, tegninger og mytemanchetter er denne bog oplagt til højtlæsning ved festlige lejligheder som f.eks. julefrokosten eller konfirmationsfesten:En Kyklop Polyfem sku’ fordøjesin dessert og ku’ sige med føje:»Hvis man skal holde festog vil nyde sin gæst,må man vove det ene øje« Mogens Herman Hansen er lektor emeritus i oldgræsk ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, hvor han har undervist og forsket i det antikke Grækenlands sprog og kultur. Jens Hage tegner til Berlingske, Blæksprutten og Svikmøllen, samt en lang række blade, bøger og virksomheder. Han har vundet flere udmærkelser, bl.a. Den Gyldne Tegnestift og EU-prisen Best European Cartoonist.

Iliaden og Odysseen er Europas ældste bevarede romaner, og nogle vil også sige de bedste. Som danskere har vi den fordel, at vi kan læse dem i en fremragende oversættelse af Christian Wilster fra 1836-37. Den blev genudgivet i 1979 og i 1984 ledsaget af Billeder til Homer, som foruden et fyldigt billedstof indeholder geografisk orientering, ordforklaringer og navneregister. Homerstudier er fjerde og afsluttende bind i dette værk. Det indeholder en række artikler om homeriske spørgsmål fra mykensk tid til det 20. århundrede e.Kr. De homeriske tekster selv er emne for artikler om Homertekstens historie og om den danske oversættelse. Flere indlæg handler om fortolkningsmæssige og kompositoriske spørgsmål, bl.a. i lyset af teorien om mundtlig komposition. Der er artikler om den materielle kultur og om religion og samfund. Desuden bringes en oversættelse af Kykols, et senantikt referat af de andre - tabte - episke digte fra den trojanske sagnkreds.

VINDER AF PINGPRISEN - BEDSTE DEBUT! Troldmændene fra Vestmannaeyjar er en grafisk genfortælling af et islandsk folkesagn, der beretter om konfrontationen mellem et magisk univers, hvor død og dæmoner sætter dagsordenen, og et mere jordnært univers, hvor historiens kvindelige hovedperson henter sin styrke i den oprindelige urkraft. "fejende flot afleveret." - Dagbladet Information ★★★★★"Thomas Engelbrecht Mikkelsen har tegnet og genfortolket det islandske sagn »Troldmændene fra Vestmannaeyjar« og demonstrerer en meget personlig og sikker streg (der) blander myte og realisme, men i en kuldslået nordisk tone. Det er ren nydelse at se, hvordan Mikkelsen er i stand til at fremmane ulækre fjelddæmoner med ganske få streger." - Berlingske“en skæbnefortælling, der emmer af grafisk fortællelyst og en forkærlighed for det dystert magiske”- Kulturkapellet ★★★★- Strip!