Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne klassiske havebog blev udgivet første gang i Danmark i 1980. Den nye udgave er stærkt revideret, udvidet og er trykt i farver. For Frank Erichsen, bonderøven fra DR, var Håndbog i selvforsyning hele grunden til, at han blev selvforsynende. Som 11-årig fandt han bogen på skolebiblioteket, og det blev hans bibel. I denne bog får man alt den nødvendige information om selvforsyning – levende fortalt og rigt illustreret. Skrevet af legenden indenfor selvforsyning, John Seymour, og anbefalet af Bonderøven.
Frank Erichsen - ung, seriøs bondemand på Djursland - giver i denne bog sit bud på, hvordan man på én sæson klarer: - at bygge et drivhus, - høste sine æbler og lave cider af dem (sammen med nabo Claude), - holde gæs og bygge dem et hus, - lave sin egen økse, - slå sit eget hø med egen hjemmekonstruerede le, - få det bedste udbytte af sine bønner i køkkenhaven – og få det daglige arbejde og familieliv til at gå op i en højere enhed. ”Siden ganske ung har jeg haft en stor interesse for at arbejde med det, man under en hat kan kalde for selvforsyning. Selvforsyning som målet og midlet for min tilværelse var dog noget der først langt senere kom ind i billedet. For mig var det og er det stadig den euforiske fornemmelse af at tilegne sig kundskaber, der gør en i stand til at klare sig selv, der var motivationen. Hvad end det så er at holde hest, sætte rypesnare, lufte en traktor eller dyrke gulerødder uden orm.”
Find din indre bonderøv frem og bliv en pioner indenfor moderne madkultur. Du behøver ikke eje en bondegård for at holde spisekaniner. En have eller en altan er rigelig med plads til at forsyne dig og din familie med sundt, klimavenligt og velsmagende kaninkød. Du vil hurtigt opdage, at din fascination af disse dejlige dyr vil smitte af på dine børn og dine omgivelser. Især hvis du involverer dem og gør det til en hyggelig proces at finde frem til jeres første avlsdyr, bygge burene og passe dyrene i det daglige. Det er en beskæftigelse, der vil bringe jer i tættere kontakt med naturen og give jer et ansvar for, hvordan dyrene har det, inden de havner på middagsbordet. Denne bog guider dig trygt og sikkert i mål som Urban Farmer. 12 gode grunde til at holde kaninValg af raceByg et bur Den daglige pasningSlagtningKaninkød på menuenRigt illustreret med flotte billeder fra hverdagen i kaningården og detaljerede illustrationer af en række vilde urter og foderplanter. Om forfatteren:TINE KORTENBACH er agronom og journalist. Hun er vokset op med duften af kaninstald og er selv blevet en erfaren og passioneret avler. Tine Kortenbach skriver enkelt, ærligt og sobert om såvel udfordringen som glæden ved at være selvforsynende med spisekaniner.
Alle kan sylte og alle vil sylte, når først de har stiftet bekendtskab med Helena Graystons lækre sylt. Hun forstår at sammensætte smage, så resultatet bliver så lækkert, at man bare må have mere. Navnet ”Syltedronningen” erhvervede Helena sig, da hun vandt Politikens syltekonkurrence i 2013. Bogen bringer 50 opskrifter, der kan anvendes som tilbehør til morgenmad, brunch, frokost, eftermiddagsmad og aftensmad. Helenas idé med moderne syltning er blandt andet at sylte med mindre sukker og i mindre portioner - for smagens skyld. Helena Grayston er opvokset i Danmark med en engelsk far og en dansk mor. Hun afsluttede sin uddannelse som eksportingeniør, giftede sig med en amerikaner og flyttede derefter til USA i 12 år. Sidenhen var Helena igennem jobskifte, skilsmisse og stress, som sendte hende i en ny retning. Med en flot vindertitel i kufferten, gik hun tilbage til en gammel kærlighed, syltning, og genfandt sig selv. Hun deltog i forskellige konkurrencer bl.a. i England, hvor hun blev tildelt en guldmedalje for sin grapefrugtmarmelade med ingefær. Ved den lejlighed mødte hun Pam Corbin (Pam the Jam), River Cottages berømte syltedame. De to blev venner og arbejder i dag sammen om forskellige produkter. Helena er ikke verdensberømt endnu, men det kan hun blive, for hendes mod og resultater med at skabe de lækreste sylteprodukter, er meget overbevisende.
Covering the practicals from ploughing fields to milking cows as well as information on how to create an urban organic garden and harness natural energy, this title is suitable for those who aspire to the self-sufficient lifestyle. It shows you how to reap the harvest, respect the land, stay healthy and waste nothing.
Lægen Bo Egelund og hans familie, der bor i det sydfynske nær Svendborg, "gør det selv" - Altså dyrker egne grøntsager og det kød, de spiser, producerer strøm, varme og vand - og er på de fleste områder stort set selvforsynende. Qua erfaring og faste rutiner er det lykkedes dem at kombinere et nogenlunde almindeligt arbejdsliv med en høj grad af egenproduktion. Og skabe et liv, der tilfredsstiller deres ambitionsniveau, giver masser af gode oplevelser og et lykkeligt samvær. Bogen er en inspirations- og oplysningsbog, illustreret med fotos - og videoklip (via qr-koder i margen), samt en række smukke og instruktive akvareller malet af Susanne Weitemeyer.Format ca. 21 x 25,7 cm
GØR DET TIL EN FEST at have tømmermænd! Opskrifterne er inddelt efter, hvor hårdt du er ramt! Den ultimative tømmermændskogebog hjælper dig til at lave alt det, din alkoholramte krop behøver eller har lyst til. Reparationsdrinks, snacks og mad er tilpasset tømmermændsgrad 1 til 4. Jo flere tømmermænd, jo lettere er retterne at lave! Bogen indeholder desuden en uundværlig guide til det forrådskammer af færdigvarer, der gør alting meget lettere. Samt tips, tricks og gode råd til forberedelse af dagen derpå – og lidt om, hvad fagkundskaben siger om at kurere tømmermænd. Meget bedre end at gå på grillen, lige så nemt – og med endnu bedre efterscoringseffekt.
Hvordan kan jeg spare mere på mit energiforbrug og passe bedre på jordens ressourcer? Hvordan kan jeg leve mere uafhængigt af den kommercielle fødekæde og profit til gigantvirksomheder? Hvilke former for gammel selvforsyningsvisdom er gået i glemmebogen? Almindelige spørgsmål som disse fik journalist Niklas Kämpargård til at foretage små ændringer i sit eget liv for at komme tættere på naturen. I denne bog har han samlet 100 eksempler - store og små - til at inspirere dem, der har den samme længsel. Det er brugbare og praktiske råd om at begynde at holde bier, udnytte solenergi, lave sit eget naturlige førstehjælpsudstyr og meget mere. Denne vidunderlige, gennemillustrerede bog har tips til enhver - storbymennesker og landboer og alle dem midt imellem.
Frank Erichsen og hans familie har i årevis søgt efter andre måder at leve på end den “brug løs, og smid væk”-tankegang, som har gjort os allesammen rige på penge, men fattige på natur, og som truer vores fremtid. I Udsigt fra en malkeskammel deler Frank Erichsen personligt og usentimentalt sine tanker om, hvordan en radikalt anderledes tilgang til livet ikke bare er nødvendig for planeten, men måske også for os selv. Den grønne omstilling kommer nemlig til at kræve forandringer overalt i samfundet, men det begynder og slutter hos os selv.Med udgangspunkt i sit eget familieliv og arbejde på Kastaniegaarden har Frank Erichsen i samarbejde med journalist Susanne Sayers skrevet en jordnær appel for genopdagelsen af håndværket, det langsomme, det genanvendelige og det bæredygtige. Bogen giver samtidig et indblik i Frank Erichsens liv og de oplevelser og erfaringer, der har overbevist ham om, at vi har brug for at forandremåden, vi lever og forbruger på.Theresa Maria Jessing, der er gift med Frank Erichsen, har illustreret.
Syltet tilbehør til alle måltider Moderne syltning er meget mere end syltetøj og marmelade, og det ses tydeligt i Syltedronningens anden syltebog. Her finder du opskrifter på: Remoulade pickles, Signatur sennep, Syltet kinaradise, Teriyaki sauce, Fyldte chili, Karamelliserede figner, Fermenteret knoldselleri og mange andre – 50 opskrifter i alt. Bogen er skrevet til alle sylteglade havefolk, gourmeter, vegetarer, miljøbevidste m.fl.Syltet tilbehør kan give variation til alle måltider. Det er en uundværlig del af den danske madkultur, og der findes mange flere muligheder end de traditionelle syltede agurker og rødbeder.Helena Grayston giver også gode ideer til, hvordan vi kan bruge syltede rester - helt i tråd med ønsket om at reducere madspild – og hånd i hånd med det smukke i at opbruge de syltede råvarer, som ellers ville gå til spilde. Der er også tænkt på opskrifter uden sukker, men med alternativer, der alligevel kan bringe sødme til det syltede. Syltning handler om bevaring og forædling af råvarer, og der er et væld af muligheder for at opbygge et lille forråd af lækre sager, der kan pifte ethvert måltid op. Dette er Helena Graystons anden syltebog. Fra hun udkom med sin første syltebog ”Syltedronningen”, har hun opbygget en forretning med syltede specialiteter, som sælges i en række små og store butikker.
Måske er du allerede vegetar, eller måske drømmer du om at spise mere plantebaseret og let, samtidig med at du gerne vil tabe dig nogle kilo. 21 vegetariske dage til vægttab har en plantebaseret kostsammensætning, der hurtigt giver dig en dejlig lethed, en sund tarm, en smuk hud og et knivskarpt immunforsvar. Der er ikke færdigprodukter og e-numre i bogen, men kun rigtig mad, der virker anti-inflammatorisk og som udover at få dig til at gå ned i vægt også kan sænke dit kolesteroltal og minimere din risiko for at udvikle livsstilssygdomme. Gevinsterne ved en plantebaseret kost er mange, men det kan være svært at kombinere med et vægttab, da mange vegetarer får for lidt protein, for mange kulhydrater og generelt for mange kalorier. Derfor har Majbritt og Alice udviklet en ‘kur’ der sikkert og med videnskabelig dokumentation, giver dig et plantebaseret vægttab. Du får 59 opskrifter, du kan følge og sætte sammen, så dine tre uger ikke bliver ens. Opskrifterne er til alle dagens måltider, og der veksles mellem boost, basis og ekstra boost. På den måde kan du selv skrue op og ned for dit vægttab. Du får også en skræddersyet madplan og indkøbsliste til dine 3 uger, så du ikke behøver at bruge tid på selv at sætte ugerne sammen. Vil du helst selv styre det, lærer du, hvordan du bruger opskrifterne, så du har frihed til selv at sætte dine uger sammen. Hvis du gentager de 21 dage i alt 3 gange kan du tabe dig op til 10 kg. For at gøre dit vægttab endnu mere effektivt er træning en god ide. Derfor finder du i bogen også inspiration til små træninger, du kan lave derhjemme. Bogen er for lakto-ovo-vegetarer (spiser æg og mælkeprodukter), samt pesco-vegetarer (spiser æg, mælkeprodukter og fisk en gang imellem). Er du ikke vegetar, kan du bruge bogen til at få flere plantebaserede dage ind i din hverdag.
JORDENS BEDSTE KOGEBOG er bygget op om et 80/20-princip: Der er skruet gevaldigt op for det grønne og ned for kødet. Valgt at fokusere mest på lokale råvarer og mindre udenlandsk. Det er bæredygtigt og godt for Jorden. I opskrifterne er 80 % af den samlede energi i måltidet vegetabilsk i form af frugt, grønt, korn, bælgfrugter og krydderurter. 20 % får du fra de animalske fødekilder som mejerivarer, kød, fjerkræ og fisk. Aarstiderne udbreder med denne bog også PLANETAR-konceptet, der handler om at spise og leve på en måde, så vi passer på vores planet. Fokus er på mad, der er velsmagende, nemt at lave og som ikke belaster klimaet med megen transport eller emballage.
DYRK LIVET handler om en simpel idé med et stort potentiale: skolehaver. Udgangspunktet er foreningen Haver til maver, der tilbyder skoleklasser et otte ugers forløb i det fri, men ideen er langt større end det. Det er visionen om, at børn fra alle landets skoler skal opleve naturen tæt på i vækstsæsonen fra forår til efterår. De skal lære at dyrke livet sammen – selve det at så, luge, høste og tilberede planter. Ja, de skal opleve utroligheden helt tæt på. Gennem 10 kapitler kommer læseren med ud i mulden, når medstifter af Haver til maver og Aarstiderne, Søren Ejlersen, udbreder sin skolehave-mission og inviterer ind i sin verden, hvor magi og nærhed regerer. Hans budskab er ligetil: Vi og vores børn skal for vores egen og jordens skyld tættere på naturen igen. Vi skal ud i haven, ned i jorden og op i træerne. Lige nu er vi amputeret fra naturen, kan man sige. Man kan også sige, at vi har mistet jordforbindelsen. Skolehaver er en del af løsningen. Den tilbyder både konkret læring og ukonkret livskvalitet.
Står man ved Åboulevardens indkørsel til København, er det svært at se, at man er kommet til en bæredygtig succeshistorie. Bispeengbuens støj og trafik trænger sig på. Men bag biler og beton gemmer sig en anden virkelighed: København er grundlæggende grøn. De fleste bor småt, tæt og højt, de smider mindre ud til affald, de kører mindre i bil og mere på cykel. Og en københavners udledning af klimagasser er blot halvdelen af den almindelige danskers. Alligevel har København få venner i debatten. Den er blevet kaldt ”banal”, et ”parallelsamfund for overklassen” og et ”parcelhuskvarter på højkant”. Skiftende regeringer er enige om at flytte arbejdspladser og uddannelser væk. Og når byen tager initiativ til at vokse, møder tusinder op med skilte og vrede budskaber om at stoppe byggeri på byens åbne arealer. Men København er hverken en økokatastrofe eller rigmandsghetto, tværtimod er byen et værn mod klimakrisen. Og med udsigt til 300.000 flere indbyggere de kommende 15 år bør danskerne opgive drømmen om selvforsynende økosamfund på landet og i stedet lade de store byer vokse sig større. Denne bog er et faktabaseret forsvar for storbyen. Og den bringer provokerende og nye indsigter til kampen mellem land og by.Simon Kjær Hansen (født 1977) har de seneste seks år været global direktør i den verdensomspændende sammenslutning af byer C40 Cities. Han har været rådgiver for to københavnske overborgmestre samt embedsmand i Finansministeriet og i den engelske regerings Cabinet Office. Selv har han studeret og levet i storbyer det meste af sit liv.
Bestseller med 23 oplag i USA.Weston A. Price (1870-1948) er blevet kaldt ”ernæringens Charles Darwin”, og er blandt fagfolk mest kendt for sine enestående rejseberetninger om naturfolk i hele verden. Hans dokumentation af hvad der skaber et stærkt helbred var forud for sin tid, og giver den dag i dag antageligvis stadig en fremragende referenceramme for menneskers sundhed. Fysisk degeneration opleves i dag i utallige afskygninger, både hos os selv, familie, venner og bekendte. Men hvad indebærer en god fysik egentlig? Og hvad betyder kosten for et stærkt helbred uden livsstilssygdomme? Naturfolks gode helbred er en kendt sag, og i 1930’erne besluttede den højt respekterede amerikanske tandlæge, Weston A. Price, sig for selv at få syn for sagen. Sammen med sin hustru rejste han ud i verden for at finde hemmeligheden. I stedet for at fokusere på sygdom undersøgte han sunde og raske mennesker, og udfordrede sig selv til at forstå, hvordan lige netop disse mennesker opnåede så forbløffende godt helbred. Svarene, han fandt, var overraskende set i forhold til de moderne opfattelser af, hvad der forstås ved korrekt ernæring: de forskellige naturfolk fik gennem deres kost en række livsnødvendige næringsstoffer, der gav dem styrke og immunitet mod sygdom, og denne bog beskriver deres nedarvede visdom nærmere. Med videnskabelige metoder konkluderede Dr. Price, at naturfolks opskrift på et sundt helbred i virkeligheden er den målestok, som moderne mennesker bør sammenligne deres levevis med - en tankevækkende og kontroversiel konklusion, dengang og nu. Weston Prices enestående rejsebeskrivelser med analyse og fortolkning af de naturlige principper for optimal ernæring foreligger nu på dansk.Forord af Globetrotter Jens Bjerre.
BYG EN BEDRE VERDEN MED SHANE er en samtale- og byggebog, som forklarer FN's 17 Verdensmål, så de er nemme at forstå og lette at huske.Bogen indeholder også 17 kreative byggeprojekter med genbrugsmaterialer. Forhåbentlig kan byggelegene inspirere børn og voksne til at lege og tale sammen om, hvordan vi kan gøre en forskel for den verden vi lever i.Bogen forklarer de 17 verdensmål på en måde der er nem at forstå og let at huske. Blandt de 17 verdensmål er STOP SULT, SUNDHED & TRIVSEL, MINDRE ULIGHED, KLIMA, FRED samt:VERDENSMÅL 12: Ansvarlig forbrug og produktionVi bruger i dag alt for mange ting, som ofte er pakket al for meget ind i plastik og pap. Og vi smider tingene væk, selvom de ikke er gået i stykker.I dette afsnit viser Shane Brox hvad man kan gøre for at mindske overforbrug fx at bygge sit eget legetøj ud af gamle og ødelagte ting eller ændre noget som er klart til nyt liv.Alle byggeprojekterne er baseret på genbrugsmaterialer.Målgruppe: 5+En rigtig fin bog, der falder helt i tidens trend med fokus på FNs verdensmål og bæredygtighed. Shane formår på fin vis at kombinere sin kreativitet med et gedigent budskab om, at barnet selv kan være med til at bygge og skabe en bedre verden. Bogen egner sig særdeles fint som udgangspunkt for en samtale mellem barn og voksen om verdensmålene.LEKTØRUDTALELSEN
I en tid, hvor statistikker melder om stress og udbrændthed, og hvor mange oplever en økonomisk usikkerhed, inspirerer journalist og mor til fire, Maj My Humaidan, til at turde tro på, at livet kan leves anderledes og mere meningsfuldt. Sammen med sin mand valgte Maj My Humaidan at sige farvel til hamsterhjulet og et materielt overdådigt liv i storbyen og begynde en ny tilværelse på en lille gård på Ærø. De meldte børnene ud af vuggestuen, børnehaven og skolen, smed vækkeuret ud og levede i fire år et liv på kanten af samfundet, hvor de dyrkede afgrøder, badede, tegnede, byggede og øvede sig i at leve bevidst. De opdagede friheden i at vælge materielle goder fra og mavefornemmelsen til.Maj My Humaidan kaster gennem sin egen fortælling - og med sin stærke, poetiske pen - et knivskarpt blik på de ofte ubevidste normer, som flertallet lever efter, og som efterlader mange forpustede. Det gør hun med et håb og en optimisme for øje, idet hun minder om, at vi helt selv kan vælge, hvordan vi vil leve vores liv.
En inspirerende have- og køkkenkalender til dig, der elsker at bruge og dyrke din have og tilberede og nyde lækre og sunde retter - og som drømmer om at blive selvforsynende med frugt, grønt, æg og honning. Hver eneste måned har sine særlige karakteristika og sine egne budskaber og muligheder, og der er en særlig glæde i at anvende egne råvarer og følge de skiftende årstider i have og natur.Bogen er fuld af opskrifter og tips til både have, dyrkning og dyrehold, og så gennemgår den årets gang i haven og køkkenet. Selvforsyning og klimavenlighed er i højsædet og vejen fra jord til bord kortest mulig, når forfatteren måned for måned guider dig til at få mest muligt ud af din have. Hvordan anlægger man en have, så den får de bedste betingelse? Hvordan sikrer man dyreliv og frodighed? Og hvad skal der til, for at jordens afgrøder får de bedste næringsstoffer og vækstbetingelser? Alt det og meget andet får du svar på i bogen om den naturlige have året rundt – og dertil får du et hav af skønne opskrifter direkte fra haven!
»Kompost i byen« er en praktisk og enkel guide til hvordan man kommer i gang med at kompostere – på altanen, i baggården eller i haven. Bogen har simple trin for trin-guides til både køkken- og haveaffald, samt anvisninger på hvordan kompost kan bruges optimalt i krukker og haver. Kompostering reducerer affaldsmængder, giver jorden næringsstofferne tilbage og fjerner behovet for kunstgødning, så stop med at smide ud – begynd at komposter!
Gården er en fortælling om at udskifte parcelhuslivet med en tilværelse på landet – en tilværelse, der kom til at indebære store mængder af linolie, renoveringsarbejde og produktionen af naturvin. Forfatteren skildrer i denne erindringsbog, hvordan hun i 1990’erne forelskede sig i en gammel gård i Nordsjælland. Hun faldt så meget for stedet, at hun udskiftede det trygge parcelhus tæt på jobbet i København med livet i landsbyen. I bogen beretter hun om, hvordan gården blev sat i stand ved hjælp traditionelle metoder og materialer, der respekterede gårdens oprindelse, og de mange op- og nedture, der kan være i en sådan proces. Hun fortæller også om, hvordan hun kom i gang med at producere naturvin som en af de første i Danmark.Det er en beretning om at vælge et langsommere liv i tæt kontakt med naturen. Fortælleren drives af nostalgi og en romantisk tilgang til landsbylivet, hvilket smitter af på sproget. Tempoet er langsomt, og vi dykker ned i detaljer med renovering, linoliemaling og lampeskærme fra 50’erne. Fortællingen har en rustik charme, og langsommeligheden afspejler den livsstil, der skildres i bogen.Bogen henvender sig til samme publikum, der ser ”Bonderøven”, bager med egen surdej og fifler lidt med hjemmebryg. Forfatteren er meget vidende om de emner, hun beskæftiger med, og man bliver som læser klogere – og nysgerrig – på både nænsom restaurering, landbrugshistorie og dansk vinavl. Det er en fortælling, der henvender sig til alle, der nogle gange synes, at det moderne liv er for stresset, og som værdsætter bondegårdsferierne, hvor man lærer, hvor vores fødevarer virkelig kommer fra.
KULTURHISTORIE MED LANGE ØRER Tag med på en spændende rejse i kaninens historie. Her i Danmark starter den for 800 år siden og ender i vore dages mangfoldige forhold mellem mennesker og kaniner som både præmiedyr, kæledyr, sportsdyr, forsøgskanin og som fødevare. I den tidlige middelalder er kaniner en anerkendt del af det sydeuropæiske klosterliv. Herfra springer kaninen over til middelalderens kongelige og adelige kredse, hvor kaniner bliver udsat som eftertragtet jagtbytte på linje med hjortevildt og harer. I renæssancens billedsprog møder vi kaninerne, snart som symboler på positiv frugtbarhed eller liderlig løssluppenhed, snart som symboler på uskyld og paradisisk fred. I 1600-tallet er kaninerne fortsat en del af den europæiske hofkultur, og der oprettes kongelige kaninhaver eller kanin-øer. Med romantikkens naturdyrkelse i slutningen af 1700-tallet bliver kaniner centrale i dyrkelsen af dyrene som dekorative fornøjelser. Nu er det især de hvide angorakaniner, som får tildelt øer i slots- og herregårdsparkerne. I 1800-tallet bredte kaninavlen sig til store dele af verden. I Nordeuropa blev "kaninsagen" en social bevægelse. Herefter går det stærkt. Under de to verdenskrige bliver kaninavlen helt central som en billig og hurtig vej til kød og pels. Især slagtekaninerne holder skansen indtil 1970'erne og -80'erne. I de sidste 25 år er kaninfolket blevet en mere sammensat skare. Kaninhop er opstået som kaninverdenens svar på agility med hunde. Samtidig er der stigende fokus på indendørs kaniner til kæl. OM FORFATTEREN:Peter Dragsbo: mag. art. i europæisk etnologi fra Københavns Universitet og formand for Langeland Museum. Tidligere museumsinspektør ved Esbjerg Museum og Middelfart Museum samt overinspektør ved Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot. Sideløbende har han skrevet en lang række bøger om kulturhistorie, især byhistorie, arkitektur og byggeskik. Privat har han været fascineret af kaniner, lige siden han var ung.
Er du træt af hovedløst forbrug, eller står du midt i økonomisk kaos under en skilsmisse eller på grund af arbejdsløshed, så giver Et år uden overforbrug – 52 uger uden alt det unødvendige overblik og ekstra penge. Uge for uge, krone for krone får du råd til dine drømme uden en traditionel, kedelig og grå spare-tankegang. Ryd i stedet op i dine rutiner og find ud af, hvad der gør dig glad– det skal du nemlig bruge dine penge på. Et år uden overforbrug giver dig hundredvis af effektive ideer til at trimme dit forbrug – og livsglæde plus kolde kontanter. Forfatter Trine Baadsgaard rådgiver om forbrug, arbejder med at begrænse madspild og driver bloggen nojsom.dk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.