Markedets billigste bøger
Dag-til-dag levering

Kogebøger med frugt og grønsager

Her finder du spændende bøger om Kogebøger med frugt og grønsager. Nedenfor er et flot udvalg af over 37 bøger om emnet.

Show more
Filter
Filter
Bogtype
  • (37)
  • (10)
Format
  • (19)
  • (15)
  • (10)
  • (3)
Sprog
  • (37)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (6)
  • (9)
  • (9)
  • (9)
  • (10)
Serie
  • (1)
  • (1)
Tag
  • (9)
  • (7)
  • (4)
  • (4)
  • (4)
  • (4)
  • (4)
  • (3)
  • (3)
Vis mere
Sorter efterSorter Populære
  • af Lina Wallentinson
    202,95 kr.

    Bag med bønner er bogen om, hvordan man kan booste sit bagværk med sunde bælgfrugter. Ikke alene bliver brød, kager og meget andet bagværk sundere, men bælgfrugterne bidrager også med fugt, som giver en lækker saftighed.At bage med bælgfrugter er en supernem genvej til at ”snyde” mere næring ind i sin daglige kost. Dette kan særligt være nyttigt, hvis man – som forfatteren selv – har børn, der ikke spiser hvad som helst, men meget gerne godt brød!Alle opskrifter i bogen præsenteres med indbydende billeder, som kan friste enhver, uanset om man er til groft eller lyst brød, kage eller tærte, pizza eller knækbrød. Og det er umuligt at gætte, at der er bønner, linser eller ærter i. En stensikker succes – og mange af opskrifterne er endda glutenfri!

  • - Nem vegetarmad til børn og deres forældre
    af Luise Vindahl & David Frenkiel
    198,95 kr.

    Hverdagsmad, snacks og desserter med grøntsagerne i fokus til børn og deres forældre. Som de fleste andre forældre ved David Frenkiel og Luise Vindahl alt om, at det ikke altid er ligetil at få børn til at spise deres mad – og spise sundt. Med tre børn har de både oplevet masser af grøntsagsstrejker og mad, der er er endt på gulvet. Men de har også fundet ud af, hvordan man undgår disse madkriser. I Little Green Kitchen deler de over 70 lækre, nærende og nemme vegetariske opskrifter til hele familien, men lavet så der er taget hensyn til børnenes smagsløg. Uanset om man lever vegetarisk derhjemme eller bare gerne vil have, at alle i familien, børn som voksne, spiser flere grøntsager, er der i denne bog masser af inspiration at hente i opskrifter på aftensmad og ting til madkassen, sjove desserter, partyfood, kage og andet sødt samt praktiske tips. De fleste opskrifter har en ’opgradering til voksne’ (som for eksempel at toppe med et pocheret æg, tilsætte lidt spicy sauce eller ekstra krydderurter), så man ikke skal lave to forskellige retter. Der er også ideer til, hvordan man inddrager børnene i madlavningen og på den måde gør dem mere interesseret i maden, som de skal spise. Men mest af alt kan David og Luise godt lide at lære børnene, at grøntsager gør os stærke, desserter gør os glade, og alle har brug for en god blanding af begge dele. Familien Frenkiel-Vindahl er ikke vegetarer, men spiser 90 procent vegetarisk, grøntsagsbaseret mad. Dette er derfor heller ikke en ’frelst’ bog, som lægger op til, at børn kun skal spise grøntsager. Men den lærer dem at spise mange flere af dem!

  • - Kraut, Kimchi og Kombucha
    af Søren Ejlersen, Ditte I. Thuesen & Steven S. Peterson
    148,95 kr.

    Der er noget i gære i restaurantkøkkener verden over. Helt bogstaveligt. Og nu kan du gøre kunsten efter i dit eget køkken.I FERMENTERING finder du 35 nemme opskrifter på fermenterede grøntsager og frugter.Vi guider dig i gang med den klassiske sauerkraut, den spicy koreanske kimchi og den læskende te-drik kombucha. Vi videreudvikler på klassikerne og opdaterer dem til velsmagende vidundere, der giver helt nye smagsdimensioner i dit køkken. Bliv klog på kraut, kimchi og kombucha, lad dig inspirere af de urgamle konserveringsmetoder og find ind til din indre fermentør, mens du masserer en kraut, fylder hylderne i dit fadebur og lader tiden arbejde for dig og de fermenterede sager.Resultatet er både livgivende, styrkende og smagseksplosivt. Søren Ejlersen kender du som medstifter af Aarstiderne.com. Ditte Ingemann er kogebogsforfatter, madfotograf og opskriftsudvikler – med bachelor i ernæring og sundhed.Står bag den populære blog www.thefoodclub.dk, hvor hun skriver om mad og deler ud af sine opskrifter. Shane Peterson er fermentør, selvforsyningsentusiast, naturelsker og bor i Santa Cruz, Californien.

  • - till vegetarer, veganere og alle andre gerne vil spise mere grønt
    af Meyers Madhus
    185,95 - 334,95 kr.

    MEYERS GRØN MAD tilbyder mere end 100 lækre og velsmagende opskrifter på grønne, velsmagende retter. Bogen er både til dem, der ønsker at leve 100 % vegansk eller vegetarisk, og til dem der bare har lyst til at spise mere grønt og måske lægge en kødfri dag eller to ind i om ugen. Bogen er på klassisk meyersk vis opdelt i sæsoner, og udover de mange lækre opskrifter, giver Meyers dygtige kokke dig også en masse bonus info om super sunde krydderier, og om hvordan man sørger for at få dækket alle kroppens behov, når man vælger kødet fra i sin daglige kost.

  • - 177 opskrifter på greenies & smoothies
    af Ditte Ingemann & Søren Ejlersen
    178,95 kr.

    Vi har i mange år dyrket slowjuicing med saftmaskiner og juicet alt, der potentielt kan komme igennem sådan en. En af grundene til, at vi nu skal kaste os ud i at blende, er helt enkelt fibre. I en juicer eller saftmaskine går man glip af en stor mængde af de mættende og sunde fibre. I en blender får du det hele med! Når du laver drikke i en blender, åbner der sig dermed en lang række af nye muligheder. Samtidig er det økonomisk overskueligt, da der ikke er noget spild. Bogen har 177 opskrifter baseret på et stort og underfundigt univers af frugter, grøntsager, nødder, superfoods samt vilde sager. Opskrifterne er fordelt efter de to typer: Smoothies med fokus på de mildere drikke. Vi har udeladt de simple, hvor du blender en banan med en bakke hindbær og en halv liter vaniljeis, og i stedet kastet os ud i alt det, du måske ikke har set før. Greenies er de vildere og mere grønne sager. Her kommer først alle grøntsagerne i spil, derefter superfoods i alle afskygninger og selv den vilde natur er indfanget i dette kapitel. Bogen er bygget op, så du kan starte med de lidt mere milde og simple og over tid skrue op for vildskaben – om det så er med naturens vilde sager som ramsløg, kodrivere, skvalderkål eller de outrerede superfoods.

  • af May Holm
    178,95 kr.

    Bag lækre kager, der er propfulde af sæsonens grøntsager, og tilmed uden gluten. Bloggeren Sydhavnsmor har skabt et sundt kageunivers, hvor hver opskrift er baseret på friske grøntsager, så det bliver nemt at snige gode fibre og vitaminer ind i de søde kreationer. Bag en intens citronkage med pastinakker, syndige romkugler med sød kartoffel, lækker roulade med gulerod og rabarber, små søde bærtærter med bund af jordskokker, saftig krydderkage med spidskål og gulerod, fine honninghjerter med sød kartoffel og mange flere. Alle kager er lavet med det naturlige sukker kokossukker, som søder lige så meget som almindeligt sukker, men som er meget sundere. Alle opskrifter kan også nemt laves helt sukkerfri, hvis man vil gå hele vejen på de sunde kager. Kagebogen er opdelt i forår, sommer, efterår og vinter, så alle kager laves med de friske råvarer, der er i sæson. En kagebog fuld af naturlige opskrifter med fuld knald på krydderier, nødder, bær og grøntsager.

  • - Mere grønt i hverdagen - helt enkelt
    af Ditte Ingemann
    45,95 - 298,95 kr.

    GIV DET GRØNNE HOVEDROLLEN… … sådan lyder opfordringen i denne inspirerende kogebog, der har fokus på, hvordan du let og lækkert får flere grøntsager på menuen i hverdagen. I MIT GRØNNE KØKKEN finder du 80 velsmagende retter med det grønne som omdrejningspunkt. Glæd dig til klassiske salater, lune salater, skønne supper, varme retter og lækkert tilbehør, men også til et kapitel om grøn morgenmad og inspiration til hvilke råvarer, du skal bruge hvornår. Opskrifterne er nemme at gå til og kan laves på 30-40 minutter. Grøn fastfood kalder forfatter Ditte Ingemann det. Er du vegetar, kan du have stor glæde af bogen, men det er ikke en klassisk vegetarbog. Du kan sagtens servere kød, fisk og fjerkræ til opskrifterne, og bagerst i bogen finder du en liste over, hvad retterne passer allerbedst til. Kort sagt en bog til alle, der har lyst til at gå på opdagelse i det grønne univers – både kødspisere, vegetarer og dig, der bare er på udkig efter ny inspiration til grønne retter. DITTE INGEMANN er bachelor i ernæring og sundhed og står bag en af Danmarks mest populære madblogs, The food Club. Hun er fast madskribent i Politiken, hyppig gæst i Go’ morgen Danmark og forfatter til ”Sukkerfri børnefest”, ”Low Carb”, ”Sunde søde sager” og ”Salater”.

  • - Vegansk mad fra Café Mikuna
    af Mikuna
    240,95 kr.

    Bogen er opstået i forlængelse af det veganske madunivers, som Sigrid, Mette og Line, kvinderne bag cafeen Mikuna i Aarhus, har skabt, både i cafeen, på festivaller og diverse street food-arrangementer med stor succes landet over. Opskrifterne er simple og slår et kæmpe slag for brug af plantekød i lækre retter med masser af bid, krydderier og frem for alt smag. Smagen er i centrum, og bortset fra dogmet “altid vegansk” er der ingen regler.Opskrifterne bevæger sig jorden rundt og tilbage igen til mormorretter med jyske rødder. Man finder selvfølgelig opskriften på "Danmarks bedste burger”– en titel, som Mikuna vandt i 2018 – men også plantemagi som aubergine-ansjoser, marengsdrømme og hønseFRIsalat. Der er inspiration at hente for alle, både veganere og vegetarer, men i høj grad også alle dem, der ønsker at leve mere plantebaseret, men ikke vil gå på kompromis med nydelsen. Med Mikunas bog i hånden bliver vegansk mad let tilgængeligt og ikke så fremmed. Samtidig gives gode bud på, hvordan alle de nye typer af plantekød, som findes i supermarkederne, kan bruges. Bogen er fuld af mundvandsfremkaldende fotos af mad, som ingen vil tro er vegansk, tilsat fotos af glade, dejlige mennesker med mad på tallerknen og i munden. Madbillederne er smukke og portrætterne fulde af humor.

  • - Plantebaserede opskrifter til jul og julefrokost
    af Thomas Erex
    202,95 kr.

    Vegansk julemad er et must-have, uanset om du er veganer, vegetar eller bare gerne vil spise grønnere. I bogen får du spændende opskrifter på lækre, plantebaserede retter til julemiddagen og julefrokosterne, som også sagtens kan bruges til andre af årets festlige lejligheder.Blandt retterne i bogen er der både nemme retter, du kan lave i en fart, pålæg, flotte hovedretter med tilbehør og klassiske julegodter. Med bogen i hånden kan du glæde dig til at sætte dig til julebordet og nyde det bedste fra den plantebaserede menu med dine nærmeste – uanset om de er veganere eller ej: Bogens opskrifter er nemlig testet og godkendt af kødspisere.

  • af Umahro Cadogan & Søren Ejlersen
    178,95 kr.

    Aarstidernes Søren Ejlersen og madguruen Umahro Cadogan er på en mission: De vil hjælpe folk med at opdage, hvor mange livgivende, nærende, supersunde og lækre SAFTER, man kan lave af frugter og grøntsager. Her er opskrifter på supersafter, ekstra sunde smoothies, ”grøntsagssmoothies” kaldet greenies – på grøntsagsshots, varme drikke med frugtsaft og meget meget mere. Alt kan laves i en håndevending – og vil omvende din krop og sjæl. Derudover indeholder SAFTER masser af information om de enkelte grønne ingrediensers særlige indhold og egenskaber og råd til, hvordan du kan hjælpe dine organer, celler og krop samtidig med at nyde velsmag. Søren Ejlersen er grundlægger af det økologiske grøntsagsdistribution Aarstiderne.Umahro Cadogan er kok og ernæringsekpert og forfatter til succeskogebøgerne Køkkenrevolution.

  • - Morgen, middag og aften
    af MARTIN & Zennie Bonde Mogensen
    138,95 - 178,95 kr.

    Spis ren og naturlig mad, og få det fantastisk. REN KÆRLIGHED er en anderledes bog proppet med lækker mad og lette opskrifter på BOWLER til morgen, middag og aften i alle regnbuens farver. Med denne bog får du håndgribelige værktøjer og råd til, hvordan du kan spise dig sund, rask, skøn og energifyldt. Bogen er skrevet direkte fra hjertet som inspiration til et sund og sjovt hverdagsliv. Alle opskrifter er antiinflammatoriske – de styrker din tarm og hjerne og din generelle sundhed. Opskrifterne er glutenfri, sukker- og mælkefri og fyldt med lækre superfoods. I bogen er der mere end 50 skønne retter, der holder dig i topform. 90 % af opskrifterne er veganske, men bogen indeholder på ingen måder forbud mod kød, som er valgfrit tilbehør. Desuden med masser af inspiration fra Zennies og Martins eget liv med sundhed som første prioritet. Der deles rundhåndet ud af deres daglige, ugentlige, månedlige og årlige sundhedsritualer, både hvad angår kost og mental sundhed. Og selvfølgelig er bogen fyldt med masser af kærlighed. Martin og Zennie Bonde Mogensen driver behandlingsstedet Kropsinstituttet, der hjælper både elitesportsfolk og private på sporet af en sundere livsstil. Sammen har de udgivet bestsellerne DEN FEDESTE JUICEKUR, FLERE FEDE JUICER og DEN SEJESTE SUPPEKUR.

  • af Neel Engholm
    149,95 - 177,95 kr.

    Planter har vi altid været omgivet af, de er et afgørende grundlag for vores eksistens og fortjener al vores opmærksomhed. Vi skal ære dem som vores livgivende kraft, og vi skal ære os selv og vore sanser med alt, hvad de giver os. Med respekt og ynde præsenterer en af Danmarks bedste veganske kokke denne ekstra flotte og velsmagende kogebog. I denne bog stifter vi bekendtskab med plantebaserede retter, der spiller på den visuelle oplevelse. Med fantastiske billeder til de mange opskrifter vil du nyde at bladre og kigge og finde menuen til din næste middag. Med velovervejede retter, der er kombineret af blødt og sprødt samt masser af umami, får du en god introduktion til og oplevelse af det veganske køkken, når det skal være lidt mere end bare. Hertil kommer tanker om naturen, om respekten for de gode råvarer, vi høster fra jorden, og et ønske om at videregive opskrifter, som er bæredygtige og skubber vores miljø i en bedre retning. Om forfatteren Neel Engholm har selv levet vegansk siden 2003 og arbejdet som kok i de sidste 15 år. Hun har gået på Mathew Kenny Kokkeskolen i Los Angeles og Maine, USA. Arbejder som Creative Menu Developer hos SOULS, som var nomineret til Byens Bedste Cafe i 2017. Derudover har hun også udviklet menuer for blandt andre Simpleraw, Kaffestuen, Hafnia, Cafe N, Zabellos mad, Juicy Jones (Barcelona) og Catbar (Barcelona). Ved siden af alt dette kører hun også sit eget cateringfirma og er på vej til at åbne sin egen restaurant i København.

  • - De bedste opskrifter med nordens powergrøntsag
    af Mette Mølbak
    185,95 - 219,94 kr.

    Ny opdateret udgave af den populære bestsellerbog KÅL – inkl. 10 helt nye opskrifter. Kål er en overset superfood. Det er en af de allersundeste grøntsager, der findes, og den bliver til­med dyrket lokalt. Den er også både langtidsholdbar og billig, og så smager kål fantastisk og bidrager med skønne farver og sprødhed. Kål har været en grundsten i den nordiske kost siden vikingetiden og har været afgørende for vores forfædres sundhed. Forskning viser nemlig, at kålens unikke indhold af vitaminer og sundhedsfremmende stoffer er yderst effektivt i forhold til at beskytte mod livsstilssygdomme og forskellige former for kræft. Derfor er der god grund til at skrue op for kålen på tallerkenen. Bogen indeholder Mette Mølbaks bedste opskrifter med kål, og i denne opdaterede version får du desuden 10 helt nye vegetariske retter. Bogen er en hyldest til kålens gastronomiske mang­foldig­heder og vil med garanti kunne få selv den værste skeptiker til at elske kål. Om forfatteren Mette Mølbak er ansat ved dagbladet Politiken som madredaktør og har i en lang årrække haft samme stilling på ALT for damerne. Hun har i flere år beskæftiget sig indgående med kål, som hun betragter som en uundværlig råvare i køkkenet, hvilket har resulteret i to bøger om kål. Mette Mølbak har en brændende interesse og passion for mad, som hun både formidler via opskrifter, artikler og bøger. Hun er uddannet journalist fra Dan- marks Journalisthøjskole og har arbejdet ved en lang række store livsstilsmedier. TIDLIGERE UDGIVELSE Kålsalater & juice (2016)

  • af MARTIN & Zennie Bonde Mogensen
    192,95 - 193,95 kr.

    Kom du med i juicerevolutionen med bestselleren Den fedeste juicekur? Hvis ikke, kan det nås endnu – med Flere fede juicer. Der er nemlig stadig masser af sundhedsgevinster at hente ved at erstatte et eller flere måltider med lækre, velsmagende juicer af frugt og grønt: Du får mere energi, slipper af med gamle skavanker, taber dig og ser bare bedre ud. I Flere fede juicer får du op mod 80 nye, lækre opskrifter at vælge og vrage imellem, blandt andet: • Hverdagsjuicer og smoothies, hvor du får fif og tricks til at juice og blende i en travl hverdag med børn og job. • Skønhedsjuicer, hvor der er særligt fokus på hud, hår og udstråling. • Slankejuicer, der ”punkterer” ballonmaven og giver optimal forbrænding. • Energijuicer, der renser ud, styrker immunforsvaret og giver nyt overskud. På den anden side: Du behøver ikke vælge. Du kan også drikke det hele …

  • - Opskriften til et langt liv i balance
    af MARTIN & Zennie Bonde Mogensen
    218,95 kr.

    Et sundt og stærkt liv i balance med fornyet energi, mere ro, mindre stress og bedre søvn. Og naturlig ynde i alle aldre.Ayurveda er et 5000 år gammelt indisk sundhedssystem, der plejer sindet og kroppen. Ayurveda betyder "livets videnskab" – ayur (liv) og veda (viden).Zennie og Martin Bonde Mogensen gør med denne bog ayurveda letforståeligt og hverdagsmuligt i det nordiske hjem. Man behøver ikke et leksikon eller at være ekspert i sanskrit for at få glæde af de mange lettilgængelige "hemmeligheder" i ayurvedisk ernæring og livsstil. Ayurveda guider læseren til at finde sin præcise kropstype og dermed vejen til at nære kroppen bedst muligt; fysisk, psykisk og åndeligt, så man kan opnå et liv med balance. Bogen indeholder også sunde og lækre veganske opskrifter til morgen, middag og aften og tips og tricks til at snige ayurvedaen ind i hverdagen uden af skulle vende op og ned på sit liv.Zennie og Martin Bonde Mogensen driver behandlingsstedet Kropsinstituttet og rejsebureauet ZEN Luxury Travels, der hjælper private såvel som elitesportsfolk, erhvervsledere og andre high perfomere på sporet af en sundere livsstil.Zennie er psykoterapeut, uddannet mentaltræner og coach. Derudover er hun stud.biopat IBM og studerer til phytoterapeut.Martin er kropsterapuet, foredragsholder og CoFounder af behandlingssystemet Body All Mind. Sammen har de udgivet bestsellerne Den fedeste juicekur, Flere fede juicer, Den sejeste suppekur og Ren selvkærlighed.

  • - En grundbog om sundhed og vægttab med keto med 85 ernæringsberegnede opskrifter
    af Nicolai Varney
    202,95 kr.

    At spise keto-baseret kost er en meget effektiv metode til at opnå et betydeligt vægttab. Men en dagligdag baseret på keto er meget mere end bare vægttab. Bogens forfatter, Nicolai Varney, er via Ketoliv.dk i løbende kontakt med mange mennesker, der har oplevet flere helbredsmæssige fordele af en keto-baseret kost. Der er brugere, der har langt mindre kronisk inflammation, andre har fået et normalt kolesteroltal, og mange oplever generelt øget velvære på baggrund af en kostomlægning, hvor man ikke sulter sig igennem en kur og gerne må spise fedt – bare man spiser den rigtige slags og undgår for mange kulhydrater.Hvad er ketose? Kan det virkelig være sundt at spise fedt? I så fald hvilke? Hvorfor kan det være gavnligt at nedsætte indtagelsen af kulhydrater? Hvordan kommer man i gang med en keto-kostomlægning i dagligdagen? Spørgsmål som disse besvarer Nicolai Varney i bogen, hvor han også giver 84 ernæringsberegnede opskrifter på keto-retter – baseret på almindelige og lettilgængelige råvarer.

  • af Casper Bilton
    158,95 - 194,95 kr.

    De fleste forbinder fitness og hård træning med et solidt indtag af kød for at få proteiner nok til opbygning af muskler. Men hvis du tror, at grøntsager kun er for slapsvanse, så kan du roligt tro om. Den tidligere professionelle håndboldspiller Casper Bilton giver opskriften på, hvordan du kan komme i dit livs form med en sund plantebaseret kost. Det giver ikke blot god mening, men er også for længst videnskabeligt bevist:• Jo sundere du er, jo nemmere er det for dig at komme i form.• Jo grønnere du spiser, jo lettere er det at smide de overflødige kilo.• Jo mere du fokuserer på at spise en kost med de rigtige proteiner og kulhydrater, jo mere energi vil du have i din træning og hverdag. Denne bog vil guide dig igennem kosten, som du skal spise for at få succes med din træning. Den plantebaserede kost vil give dig et boost, som du aldrig før har prøvet, og gøre træning og motion en del sjovere og mere spændende. Bogen kan bruges af enhver, som gerne vil i form, men kan også læses af professionelle atleter, som har brug for inspiration til at nå deres målsætninger. Casper Bilton giver svar på, hvor vi skal få de gode næsringsstoffer fra, hvordan kostplanen skal se ud, og hvorfor vi bør spise grønnere. Han går i dybden med nogle af de vigtigste studier, giver ny viden omkring menneskets anatomi og kosten, berører de vigtigste sundhedsmæssige fordele ved den plantbaserede kost, og hvordan vi kan undgå mange livsstilssygdomme, så vi kan forblive aktive, også efter de 50. Også Casper Biltons personlige beretning indgår: Hvordan han valgte at skifte kost for at opnå en bedre præstation og på kort tid opnåede imponerende resultater, samtidig med at han slap af med kronisk astma, dårlig hud og en mental løbeblokade. Endelig er der sidst i bogen et powerfyldt træningsprogram samt 10 plantebaserede træningsopskrifter. Om forfatterenCasper Bilton har spillet professionel og elitehåndbold, siden at han var 18 år. På rejsen til at forbedre sine præstationer stødte Casper på den plantebaserede kost, og efter at have eksperimenteret med kosten i et stykke tid, besluttede han at forblive på kosten og uddanne sig selv til plantebaseret kostvejleder & personlig træner. Igennem de seneste år har han hjulpet alt fra ungdomsspillere i diverse sportsgrene til landsholdspillere i håndbold. Casper blev kåret til Årets Veganske Atlet 2016 og driver Danmarks plantebaserede kost- & sportshjemmeside Earthlete.dk.

  • af Ditte Ingemann, Søren Ejlersen & Christel Pixi
    178,95 kr.

    Ny grøn bagebog fra Aarstiderne byder på et helt nyt univers af naturlige kager, som alle kan bage. Vi er i clean cakes-genren, hvor naturlighed og grønne sager, frugter og bær, nødder, mel, smør og sukker er omdrejningspunktet. Og hvor fondant, farvestoffer og kunstigheder er bandlyst! Clean cakes ikke bare smager bedre; de er også til at lave uden 117 ingredienser fra en specialbutik, hvilket er en stor fordel, når du får lyst til at bage en kage onsdag aften efter lukketid. Når du bager kager af de gode ting, du har i køleskabet og på køkkenhylderne, er det ikke kun nemmere, sundere og sjovere, men faktisk også mere økonomisk. Og så kan både børn og voksne være med. Bogens ca. 50 kageopskrifter er fordelt på 5 kapitler. De evigtgode skærekager og loafs, som både børn og voksne sætter pris på. De fine tærter, der kan gøre det ud for desserter. Cookies, så kagedåsen altid er fyldt op til den lille lækkersult. Små kager, som brownies og muffins, der er hurtigt bagt og hurtigt spist. Og sidst men ikke mindst de moderne ’open side’-lagkager, som ikke skjules bag pynt og glasurer, men viser de gode bunde og mousser, de er bygget af. Clean cakes er ikke helsekager, det er bare kager bagt af gode, rene råvarer – så som sukker.

  • - De bedste retter og drikke med nordens citron
    af Kim Gravenhorst
    192,95 kr.

    For 4 år siden udgav Kim Gravenhorst i samarbejde med fotograf Jacob Ljørring Danmarks første bog om havtorn, Havtorn – Nordens citron, og allerede året efter udkom Havtorn – Desserter, kager og søde sager. Da den første bog udkom, skulle man i specialforretninger eller ud at plukke selv, hvis man ville arbejde med havtorn. Det har heldigvis ændret sig, og i dag er havtorn at finde i stort set alle fødevarebutikkernes frysediske. Samtidig er den generelle viden om havtorn steget markant, og de fleste ved nu, at havtorn er overordentlig sundt, og at bare et enkelt bær indeholder lige så meget C-vitamin som en hel appelsin. De to bøger har samlet solgt imponerende 10.000 eksemplarer, og danskerne er slet ikke færdige med havtorn. Derfor kommer nu en tredje havtornbog, der samler alt det bedste fra de to første bøger og tilføjer 10 nye, spændende opskrifter. Flere end 80 opskrifter er der at give sig i kast med, som bringer det lille gule og syrlige bær i spil i både det salte og søde køkken. I gastronomisk øjemed er havtorn i særklasse og kan indgå i alt fra basiskøkkenets saft, sirup og puré til retter med fisk og skaldyr, fjerkræ og lam, for ikke at nævne de søde sager og desserter, der nyder særdeles godt af mødet mellem det søde og det sure. Om forfatterenKim Gravenhorst er uddannet kok og tjener og har gennem årene virket på en række kend- te kvalitetsrestauranter. Siden 1990 har han ejet og drevet Restaurant Beghuset i Dragør. Han har været en af de driftigste ambassadører for det lille gule bær og kendes også i vide kredse som Mr. Havtorn.

  • - Havens grønt året rundt
    af Mette Dalgaard Jensen
    231,95 kr.

    Midt i Tivoli ligger restauranten Gemyse som en lille grøn og eventyrlig oase midt i haven. Her regerer kokken Mette Dalgaard Jensen, som tryller skønne retter frem med grøntsager som det primære omdrejningspunkt og det simple og nære i højsædet. Mette beskriver selv Gemyse som stedet, hvor fornuft og følelse mødes. Hendes mission er at lade råvarerne tale deres eget sprog og at servere dem så naturligt som muligt – med et godt øje til variationer i smag og tekstur og med udgangspunkt i sæsonernes vekslen. Alt er naturligvis 100 procent økologisk. Gemyse – Havens grønt året rundt er Mettes grønne univers omsat til bogform. En kogebog om de skønne, grøn- ne sager – fyldt med smukke billeder og et væld af gode opskrifter. Det er dog ikke meningen, at man absolut skal følge alle opskrifter til punkt og prikke. Bogen er ment som en inspiration, og der opfordres til at ”lytte” til grøntsager- ne, være nysgerrig eller vælge dem, man elsker højest, og se nye muligheder. Det er med andre ord tilladt ”at lege med maden”. Bogen følger årets gang i flora og fauna. Selvom bogen fokuserer på det grønne, indgår fisk og kød også i opskrifterne. Dertil kommer naturligvis et kapitel om det søde. God mad kræver lyst, lidt tid og nysgerrighed. Find dit indre legebarn. Det er tilladt at snyde, springe over, hvor gærdet er lavest. Men lad råvarerne være det, de er, og se godt ud imens. Blomsten, bien, koen, soen, æbler i egen have og krøllede noter. Gør det hele med kærlighed. God mad giver appetit og glæde. Om forfatterenMette Dalgaard Jensen begyndte sin gastronomiske kar- riere i kokkelære hos Årstiderne. Derefter var hun kok hos Bo Bech på restaurant Paustian i næsten tre år, inden hun kom til Gemyse.

  • af Søren Ejlersen m.fl.
    218,95 kr.

    Alle Aarstidernes livretter samler for første gang alle opskrifterne fra bestsellerne Aarstidernes livretter, Aarstidernes nye livretter og Aarstidernes kød i én stor kogebog med fokus på let og god hverdagsmad, men også med løsninger til den perfekte gæstemad. Med sine over 900 opskrifter kommer dette store opslagsværk hele vejen rundt. I al sin mangfoldighed byder det på alt fra elskede køkkentravere som frikadeller, paprikagryde og ossobuco til rene grønsagsretter som rustik rodfrugtsfrikassé, asiatiske wokretter med spicy attitude og masser af sunde og velsmagende retter med alle typer fisk. Du kan finde opskrifter til næsten enhver tænkelig grøntsag, og rodfrugter og kål betragtes som Nordens gastronomiske arvesølv. Kødet er en dejlig supporter til måltiderne, og bogen indeholder også opskrifter på kød i alle udskæringer. Endelig får du selvfølgelig lettilgængelige opskrifter på hjemmebagt brød og til din søde tand. Med denne kogebog er du sikker på at finde opskriften til enhver lejlighed – gamle elskede køkkenklassikere og moderne kogekompositioner, der har format til at blive nye favoritter ved middagsbordet.

  • - Naturligt - Enkelt - Vegansk
    af Asta Just Schack
    202,95 kr.

    Et simpelt grønt liv viser vejen til et simpelt, plantebaseret liv for alle dem, der har lyst og mod til mad primært baseret på planter. Ønsker du at spise mere grønt, så er det her bogen, der giver dig opskrifter på lækre retter. Bogen indeholder skønne opskrifter, som alle er uhyre simple og lavet med kendte og almindelige, grønne råvarer. Det er gode, nordiske grøntsager, som med simple kneb og nem tilberedning udfordrer dine smagsløg på en ny og spændende måde. Et simpelt grønt liv er en smuk bog med billeder af grøntsager og grønne retter i al deres pragt. Bogens forfatter, Asta Just Schack, står selv bag alle fotos i bogen, taget i eget køkken under ægte tilberedning af retterne.

  • - Vitaminfyldt, smagfuldt og slankende vand
    af Sandra Pugliese
    112,95 - 144,95 kr.

    At få drukket tilstrækkeligt med vand i løbet af dagen er svært for mange. Men skiftes det almindelige vand ud med infused water, er det ikke længere et problem – det bliver nærmere svært at lade være, når først farver og smag kommer i spil. Infused water er rent vand med vidunderlig smag, fyldt med vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre vitale stoffer. Det er kalorielet, naturligt basisk, og det løfter det i forvejen så livgivende vand til et helt nyt niveau. Det gør det legende let og lækkert at drikke de anbefalede mængder – ikke fordi du skal, men fordi du slet ikke kan lade være. I denne lille bog får du : 50 sunde, lette og smagfulde opskrifter på infused water med frisk frugt, grønt og krydderurter Tips og inspiration til udnyttelse af fyldet, når vandet er drukketEt indblik i hvilke sundhedsfremmende egenskaber infused water har Fakta om sundhedsfremmende egenskaber i udvalgt frugt, grønt og krydderurter. Også for de mindste i familien er det både sjovt, lærerigt og sundt at introducere infused water, der forvandler oplevelsen af det måske ellers lidt kedelige vand til en sand fornøjelse. Om forfatteren Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i mange år arbejdet med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning, når hun kreerer opskrifter. Sandra brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind.

  • - Plantebaserede opskrifter med kikærter & aquafaba
    af Thomas Erex
    202,95 kr.

    Kogebogen Kærlighed & Kikærter udforsker kikærtens mange anvendelsesmuligheder i både det salte og søde køkken.Falafel og hummus er allerede populære retter med kikærter, men den lille bælgfrugt kan også trylles om til vafler, romkugler, pålægspølse og pålægssalat.I bogen får du også inspiration og viden til at lave lækre desserter med aquafaba. Aquafaba er kogevandet fra kikærter, som kan piskes til skum og bl.a. bruges til at lave marengs, mousse, skumfiduser og flødeboller.Forfatter Thomas Erex står bag bøgerne Veganske livretter og Vegansk julemad og er bl.a. kendt fra Go’ Morgen Danmark.Hans blog “Kærlighed & Kikærter” har siden 2012 fokuseret på grønne proteiner, og nu er han klar med en hel kogebog med fokus på kikærter.

  • af Søren Ejlersen & Christine Bille Nielsen
    188,95 kr.

    Glæden ved det fermenterede starter med alt det liv, der opstår i glas og krukker, når de bobler og gærer på hylder og borde. Når du har fermenteret et flot batteri af grøntsager og safter, kan du til enhver tid lave et måltid med fuld styrke og smagfulde overraskelser. I DET FERMENTEREDE KØKKEN får du over 50 opskrifter på fermenteringer og ikke mindst udsøgte madopskrifter, hvori det fermenterede er tilsat. Prøv eksempelvis sprøde kimchipandekager, chili sin carne med chilimash, bibimbap med friske grøntsager, spejlæg og mul-kimchi, plante-hotdogs med agurkesalat, kombuchasennep og tomatketchup eller pommes frites med bearnaisesauce. De fermenterede sager tilføjer en ubestemmelig velsmag, der breder sig i munden, og som gør måltiderne mindeværdige. Det er unikke smagsnuancer, som kun kan skabes i netop dit køkken, med dine hænder og i dine fermenteringsglas. Det er det fermenterede køkkens magi!

  • af Camilla Clevin
    147,95 kr.

    Da jeg boede i Milano for mange år siden, nød jeg at spise den gode, italienske mad, og min krop havde det godt med det. Det simple var altid i højsædet. Det gjaldt både ingredienser og udstyr til madlavningen, men på trods af det, var smagen altid i top. Antiinflammatorisk kost kan sagtens inkludere pasta .. med et lille twist. Skifter man de hvide pastaskruer ud med fuldkornspasta får man 4 gange så mange kostfibre. Derudover er der flere vitaminer og mineraler i fuldkornsprodukter. Du kan også finde pastatyper, der er lavet på ærter, linser, soyabønner og kikærter. De har godt med kostfibre og proteiner i sig. Så vær ikke bange for pastaen – som man naturligvis fylder godt med grøntsager på. ”Antiinflammatorisk italiensk mad" er simpelt, sundt og smager fantastisk.Gratis online læseprøve: https://issuu.com/jankjaer/docs/antimad_ita_l_sepr_ve

  • - Vegetariske retter fra grillen
    af Martin Nordin
    202,95 kr.

    Lær, hvordan du skal grille dine grøntsager! Nyd de dybe smage, når maden får lov til at blive rigtig sort. Løget bliver sødt, auberginen får et røget strejf, og jordskokkerne udvikler skønne ristede toner. Læs med, og få den rette teknik og masser af tips til krydderier, der løfter din vegetariske madlavning til nye højder.

  • - Nye og klassiske opskrifter til salg og sødt
    af Søren Staun Petersen
    154,95 kr.

    Lange, røde kroppe og de flotteste og største grønne kroner. Rabarber kan meget mere, end du tror! Gå på opdagelse i den nye bog Rabarber og få nytænkende og klassiske opskrifter med et twist. Rabarber blev i sin tid populær, fordi den udfyldte et hul i de danske frugters sæson. Det var nemlig den første ”frugt”, der kunne høstes, og i det tidlige forår hungrede man efter noget syrligt og sødt. Desværre blev rabarberen glemt lidt, da vi begyndte at importere frugt fra de varme lande – så kunne man nemlig få jordbær, æbler, pærer osv. hele året rundt. Heldigvis har rabarberen i noget tid været på vej tilbage til de danske køkkener, og typiske ”mormor-opskrifter” som rabarbertrifli, -tærte og -crumble er noget, de fleste kender til. Men der er mange flere muligheder, både i det salte og det søde køkken. Bogen viser dig nye måder at bruge rabarber på. Fx i en nyfortolkning af koteletter i fad eller som en sur, frisk tilføjelse i en pulled pork-burger samt mange andre kreative retter. Hertil kommer alle de klassiske opskrifter som fx rabarbergrød, men med en drejning, der ikke er set før. Rabarber egner sig fantastisk til konservering som kompotter, safter og marmelade. Derfor vil bogen også indeholde kapitler med en hovedopskrift i denne kategori (fx på kompot) og derefter flere forskellige opskrifter, der arbejder videre med grundproduktet. Rabarbersæsonen er jo kort, og derfor giver konservering en mulighed for at nyde smagen i meget længere tid. Disse kapitler giver ny inspiration til hvordan. Bogen er perfekt både til dem, der bruger rabarber for første gang, og til dem, som gerne vil lære nye måder at bruge rabarber på. Opskrifterne er lette at gå til og passer også til den travle børnefamilie. Ud over at være en yderst velsmagende grøntsag er rabarber også utrolig fotogen. Bogen er fyldt med smukke billeder, så man i den grad får lyst til at have den stående fremme og bladre sig til ny inspiration. Om forfatterneSøren Staun Petersen har siden 2013 skrevet opskrifter med fokus på sæsonens frugt og grønt på Chefsseason.dk og udviklet opskrifter til brands og magasiner. Som professionel reklamefotograf, i særdeleshed inden for madfotografering, har han arbejdet med mad og formidlingen heraf i flere år. Søren har stor passion for friske, danske råvarer – en passion han slog streg under med sin første kogebog Græskar, der udkom august 2018.

  • - Diætistens guide til en sund og grøn hverdag
    af Käte Lindemann
    168,95 kr.

    Mere af det grove – uden at gå glip af det sjove Ofte vælger mennesker sund mad fra, fordi det simpelthen kræver for meget at tilberede. Med bogen SALATER viser Käte Lindemann, hvordan du nemt kan spise dig sundere i salater, der har højst fem ingredienser. Uanset om fokus er på mere protein, kostfiber eller fedt er SALATER let at manøvrere i for læseren, og der er kun brugt ingredienser, som fås i alle supermarkeder. Alle opskrifter er næringsberegnet og visualiseret gennem de flotte fotos, hvilket gør det nemt for læseren at vælge ud efter behov.Bogen er desuden en guide til, hvordan du kan være sund uden at give afkald på alt det ”sjove”. Med 600 gram frugt og grøntsager dagligt bliver der nemlig aldrig kedeligt, hvis du bare husker: 80 % af det grove og 20 % af det sjove. Käte Lindemann er uddannet autoriseret klinisk diætist. Interessen for mad fik Käte, da hun i en ung alder fik psoriasis. Hun formåede på 1½ måned at blive sin sygdom helt kvit og stoppede med medicin gennem målrettet fokus på mad, drikke og motion.

  • - en forskningsbaseret tilgang til et sundere liv
    af Stig Ladefoged
    240,95 kr.

    Spis mere plantebaseret er en forskningsbaseret gennemgang af sundhedsfordelene ved at spise flere grøntsager, frugter, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og frø. De plantebaserede fødevarer er uundværlige i kosten, blandt andet fordi de er sprængfyldte med sundhedsfremmende stoffer som fx antioxidanter, plantestoffer og kostfibre. I bogen kan man læse om den fascinerende indflydelse en mere plantebaseret kost har på alt fra tarmbakterier og aldring til sygdomme som type 2-diabetes, hjerte- kar-sygdom og visse kræftformer.Bogen er opdelt i først en detaljeret vidensdel og dernæst en hjælpsom praksisdel. Den sidste del indeholder alt, man bør vide, hvis man gerne vil i gang med en mere plantebaseret kost – og det vil man, hvis man har læst første del af bogen.I praksisdelen får læseren en grundig men let formidlet indføring i, hvordan man sammensætter en næringsrig og sundhedsfremmende plantebaseret kost. Bogen runder af med 35 smagfulde opskrifter fra forfatteren, så man nemt kan komme i gang med en grønnere hverdag i køkkenet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.