Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Mad og drikke: vin

Her finder du spændende bøger om Mad og drikke: vin. Nedenfor er et flot udvalg af over 90 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Vinfremstilling, vinsmagning.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - en visuel guide til vinens verden
    af Madeline Puckette & Justin Hammack
    144,95 - 183,95 kr.

    Holder du af at nyde et godt glas? Kan du nikke genkendende til udtrykket: Livet er for kort til at drikke dårlig vin? Og kunne du godt tænke dig at vide lidt mere om vin i al almindelighed? Så er denne bog med ekspertråd og enkle tips til den gode vin lige noget for dig. Bogen er en visuel guide, der på en overskuelig måde formidler den helt basale viden om vin: Hvordan du smager på vinen, og hvad det er for nogle ord, man bruger til at beskrive smagene. Du får også nyttig viden om, hvordan du behandler din vin, når den skal nydes og serveres til mad. Bliv desuden klogere på at navigere rundt i restaurantens omfattende vinkort og lær, hvordan du læser vinetiketten på flasken. Læs også om, hvordan du opbevarer dine vine i vinkælderen eller i vinreolen. Vinens verden er mangfoldig. Bogen gennemgår 55 forskellige typer vine inddelt i enkle, let overskuelige grafiske oversigter samt 20 detaljerede vinkort.

  • af Thomas Ilkjær, Paolo Lolli, Arne Ronold & mfl.
    202,95 - 297,95 kr.

    ITALIENSK VIN er en dugfrisk og helt opdateret udgave af den tidligere Politikens bog om italiensk vin. Bogen er gennemrevideret med fuldstændig opdateret viden og alt det sidste nye, som er godt at vide om de italienske vine. Bogen er skrevet af førende eksperter: Paolo Lolli, chef på restaurant ’Casa d’Antino’ og ejer af vinbutikken ’Enoteca’; Arne Ronold, Master of Wine, stifter og redaktør af det norske tidsskrift ’Vinforum’ og leder af ’Norsk Vinakademi’, Ole Udsen, førende ekspert på Syditaliens vine samt Thomas Ilkjær, som udover at være forfatter også er bogen faglige redaktør. Thomas Ilkjær er vinskribent på Politiken og vinmagasiner i Skandinavien samt stifter og leder af ’Vinakademiet’. FRA BOGENS INDHOLD: ■ Vin-Italien her og nu ■ Italiens vinhistorie – kort fortalt ■ Jordbund, klima, mark og kælder ■ Italiens vinlovgivning ■ Druesorter i Italien ■ Beskrivelse af alle vinregioner og -distrikter med detaljerede oversigtskort Bogen er med sit lækre udstyr den oplagte gavebog til alle vinelskere.

  • af Martin Nordkvist
    118,95 - 164,95 kr.

    Den tidligere vinder af “Jagten på Danmarks bedste opskrift”, Martin Nordkvist, er ude med bogen “En slankebog til mænd”. Eftersom at Martin er en sand livsnyder, har hans vaner sat sig på sidebenene. Han vidste, at han var nødt til at gøre noget ved hans vægt, da han en dag var oppe og veje over 100 kg. Da han er tidligere kostvejleder for Helsekompagniet og uddannet kok og ernæringskonsulent, besluttede han sig for at lave sin egen kostplan, som skulle passe til sine vaner. Martin gik fra at veje 105 kg til 83 kg ved at følge denne kostplan og derfor valgte han at udgive den som bog. Han så en tendens til, at mange kostplaner var baseret på at spise grøntsager og skyr og primært rettet mod kvinder, men Martin mener at mænds generelle madsmag går i retningen af kød baserede retter.“For at hjælpe nogen med at tabe sig, må man forstå deres smag og behov. Hvis en kødelskende mand skal tabe sig med en slankekur baseret på grøntsager og skyr, så er chancen for succes simpelthen for lille”.Martin nævner, at hans bog sagtens kan bruges af kvinder også. Det handler blot om livsstil, vaner og præferencer til mad. Da forfatteren er stor fortaler for vin skulle dette selvfølgelig også indgå i hans bog. Alle opskrifter kommer med en vinanbefaling. For Martin var vinen ikke noget han kunne undvære og har derfor brugt det som et middel i kostplanen. Han drikker vin til maden som en form for gevinst mens man kæmper med vægttab. På denne måde vil man lettere kunne tabe vægt uden at føle man mangler noget. Martin tilføjer at vinen sagtens kan erstattes med chokolade eller øl, hvis man hellere foretrækker dette. 

  • af Jancis Robinson & Hugh Johnson
    383,95 kr.

    VINATLAS er et opslagsværk om verdens vine og vindistrikter. Om markerne, regionerne, landene og vinmagerne. Kort sagt om alt det, der giver vinen dens særlige karakter.Her kan du læse alt om verdens vine og vindistrikter, om markerne, regionerne, landene og vinproducenterne. Alle oplysninger og kort er opdateret, for vinens verdenskort ændrer sig sammen med klimaændringerne.Det er en oplagt gavebog til vinelskere. Både de unge og de ældre årgange. Bogen er båret af forfatternes enorme viden om og enorme begejstring for emnet.Kortene over vindistrikterne er så detaljerede, at man kan køre efter dem og se navnene på de vigtigste vinmarker og vingårde efterhånden, som man kommer frem.

  • af Jancis Robinson
    457,95 kr.

    Oxford Vinleksikon er det definitive etbindsværk om vin, og bogen har vundet stort set alle de vinbogpriser, der findes.Artiklerne er skrevet af 187 internationale eksperter.Emnerne omfatter vinregioner, druesorter, vinfremstilling og vindyrkning, vinens kemi, vinens historie siden oldtiden, vin i kunst og litteratur, vinsmagning, aroma og mundfornemmelse, vin og helbred."Det store vinleksikon dækker utrolig bredt ... her står det, man skal vide - hverken mere eller mindre." - Niels Lillelund, Jyllands-Posten"Hvis man er novice i vines verden, kan man i dette etbindsværk lære mere om vin, end man kan i noget andet bogværk. Også for et fuldtids, professionelt vinmenneske er der masser af ny viden at finde." - Andrew Jefford, Decanter

  • af Jancis Robinson
    143,95 - 166,95 kr.

    Mange vindrikkere vil gerne vide mere om vin uden at skulle forstå hver eneste detalje eller tage dyre kurser i vinsmagning. I Vinekspert på 24 timer deler en af verdens førende vineksperter, Jancis Robinson, ud af sin store ekspertise med sin karakteristiske humoristiske og afslappede tilgang. Bogen er en guide til både nybegyndere og viderekomne. Her får du den basale viden om alt lige fra forskellen på druetyper, flaskernes form og ordene på etiketterne, beskrivelser af smag, farve og lugt, hvordan man matcher vin med mad til pris kontra kvalitet. Jancis Robinson giver dig redskaber til at få det bedste ud af den mytiske og delikate drik. Med bogen i hånden kan du blive vinekspert på 24 timer. Skænk dig et glas vin og læs! "Jeg er glad for god vin, så jeg har nydt denne bog med ekstra interesse og er bestemt ikke blevet skuffet. Bogens mange gode råd, tips samt vejledninger er godt formuleret, og man føler sig som læser en smule bedre rustet, når der skal handles vin næste gang. Hvis du gerne vil vide mere om vin i en fart, så har du en vinder i denne bog". Bibliotekerne "Alt, hvad man kan forestille sig af relevante og nyttige informationer og gode råd i forhold til målgruppen, er med.” Vinsiderne “Et skarpskåret og gedigent værk … den danske oversætter får sproget til at flyde … køb den hvis du vil have en hurtig introduktion til vinens verden.” Aarhus Update “Bogen kommer godt rundt i de vigtigste vinøse hjørner … Jancis Robinson op med en række vinmyter – fx den om, at virkelig god vin altid kommer i en flaske med hvælvet bund og at jo tungere flasken er, desto bedre er vinen. Og så er der myten om, at rosé og søde vine er for kvinder. Dertil svarer hun (meget rigtigt): Sludder og vrøvl! ”Vinekspert på 24 timer” er ikke en flot coffee table bog med masser af illustrationer, men derimod en yderst lærerig bog for den, der træder sine første skridt ind i vinens verden”. Vinavisen

  • - Et møde med naturlig vin, dens ildsjæle og pionerer
    af Solfinn Danielsen
    157,95 - 192,95 kr.

    I den kulinariske verden er naturvinen på alles læber. Traditionel vin er lidt af en bastion at udfordre, men i en tid, hvor der i stigende grad er fokus på miljø og rene føde­varer, er naturvin godt på vej til at blive folkeeje. Naturvin er en personlig beretning om, hvordan en selvlært sommelier faldt pladask for naturlig vin, på trods af en stejl skepsis og et uendeligt arsenal af fordomme. Her fortælles historien om, hvordan ét glas vin ændrede det hele, og der bydes indenfor i en mangfoldig og meget personlig vinverden fuld af nye spændende smagsoplevelser skabt uden tilsætning af gær, svovl eller anden kunstig hjælp. Naturvin er ganske enkelt fermenterede druer, hverken mere eller mindre, og det smager fantastisk! Solfinn Danielsen tager os med på en rejse fra det pulserende Paris og ned gennem det franske vinland til en episk afslutning i livsglade Barcelona. Rejsen går gennem barer og vinmarker, hvor vi møder hjertevarme mennesker og dedikerede vinmagere – heriblandt to gamle søstre, der lavede naturlig vin som de måske allerførste, og kvinden, der håndmaler alle sine flasker og kysser dem, inden de forlader kælderen. Der er vin, der passer særligt godt til nordisk mad og sågar serverespå de fineste gourmetrestauranter, og der er vin til hverdagen, hvor alle kan være med. Også du. Sæt dig på bagsædet og følg med på turen, fyld naturvin i glasset og find inspirationen til selv at rejse ud og smage meget mere. Naturvin er produceret på håndplukkede økologiske eller biodynamiske druer og med så lidt indblanding som overhovedet muligt i forhold til produktionsmetode og tilsætning. Smagsmæssigt er naturvinen i en genre helt for sig og minder oftest ikke om konventionel vin. Om forfatteren Solfinn Danielsen er importør af naturlig vin og indehaver af vinbutikken Rødder & Vin, hvor alle vine er valgt ud fra en personlig præference. Solfinn fik interesse for vin allerede som kokkeelev og har gennem mange år arbejdet som tjener/sommelier i København, bl.a. på Manfreds & Vin. Solfinn er desuden siden 2010 den ene halvdel af madkonceptet Rødder.

  • - Essensen af æbler
    af Søren Lyshøj
    154,95 kr.

    Grundbog i fremstilling af cider og most.Søren Lyshøj er tegner, biavler og brygger. Han har brygget mjød i de sidste 20 år; først hjemme på køkkenbordet, siden i større mængder på eget bryggeri. Sammen med sin kone Camilla ejer han Østervang Gaard på Sjælland, hvor han driver biavl, æblemosteri, bryggeri og kursuscenter. Her holdes bl.a. kurser i mjød og cider-brygning.Har tidligere skrevet MJØD

  • af Steen Asmussen
    184,95 - 246,95 kr.

    Med en smule nysgerrighed i rygsækken kan det hurtigt blive en god investering at droppe de oplagte vinvalg og søge uden for de traditionelle områder. Her finder du inspiration til fantastiske og vidunderlige vinoplevelser med italienske kvalitetsvine fra Valtellina-dalen, Etnas skråninger, Alto Piemonte samt Aglianico-vine fra Campanien og Basilicata. Interessen for vin er stigende i Danmark, og især interessen for italiensk vin er vokset over de seneste år. Italiensk Vin – den hemmelige kvalitet tager læseren på en rejse gennem nogle af Italiens mindre kendte vinområder og præsenterer vine, vingårde og druer, der ikke kendes i den brede offentlighed og i nogle tilfælde heller ikke af vinentusiasten, men hvor vinene er af høj kvalitet. Italiensk Vin – den hemmelige kvalitet sætter kvaliteten i centrum og med dette udgangspunkt inspirerer, motiverer og tilvejebringer den viden og indsigt om storslåede vine uden for den italienske vinhovedvej. Vin skal smages og nydes og forhåbentlig sætte mærkbare aftryk i smagsløgenes erindring. De vine, som bliver præsenteret i bogen, bibringer ofte større vinoplevelser end de gængse vine og er med sikkerhed meget billigere end de kendte, dyre etiketter. Hemmeligheden bag den store vinoplevelse er at kende de mest kvalitetssøgende og kvalitetsbevidste vingårde, hvilket er udgangspunktet i bogen. Vin er ofte en indforstået verden, men forfatteren præsenterer emnet, så alle kan deltage, uden at der bliver givet køb på fagligheden. Vinkvalitet og personlig smag tages under behandling, før vinområder, vine og vingårde præsenteres, og dermed afdramatiseres det vinsnobberi, der ofte ledsager vindrikning. Billig luksus er en umulig ligning, men der ingen grund til at betale mere end højest nødvendigt for den. Det er i dette lys, at denne bog skal finde sin berettigelse. Den gør det muligt for læseren at finde frem til den højeste kvalitet inden for hvert vinområde og hver vintype, og læseren motiveres til at smage med og selv bedømme undervejs. Om forfatteren Steen Asmussen er uddannet cand.polit. og har i mere end 20 år interesseret sig intensivt for italiensk vin. Den store passion blev vakt ved en vinsmagning i en Københavnsk vinhandel og blev for alvor forankret under et studieophold i Firenze. Siden mødet med den lokale vinmand i Firenze har Steen læst, rejst og smagt sig igennem Italien mange gange.

  • af Henrik Oldenburg
    60,95 kr.

    Henrik Oldenburg er portvinsmesteren pr. excellence og øser af sin enorme viden i sin fine lille bog..Portvin i glasset er en god indføring i de gyldne dråbers univers og fortæller, hvordan portvinen blev til portvin – og hvorfor portvinen taler engelsk. Bogen beskriver farver og typer, årgange og holdbarhed,  vinsprit og bundfald,  Tawny og ruby,  piber og flasker,  vintage og colheita. Væsentlige ting som glas, karafler og dekantering er naturligvis med. Bogen hjælper  læseren til at finde frem til den personlige portvinssmag – og man kan læse  om forfatterens egne favoritter. Med glasset i den ene hånd og Portvin i glasset i den anden  er vejen banet ind i portvinens mageløse verden.

  • af Karen Macneil
    312,95 - 316,95 kr.

  • - Bryg din egen vin, øl, cider og andre drikke
    af Nick Moyle & Richard Hood
    225,95 kr.

    De to tørstige gartnere står i spidsen for en hjemmebryg revolution!Richard Hood og Nick Moyle forklarer hvordan du kan skabe dine egne lækre alkoholiske drikke overraskende hurtigt, nemt og uden at det koster en formue. Ud fra deres to passioner - alkohol og havedyrkning - vil de to kendte engelske "Tørstige Gartnere" inspirere dig til at forvandle en overskudshøst i din have, et besøg på en frugtplantage eller et besøg i et supermarked til et fantastisk udvalg af drinks.Fra pære- og ingefærcider og vikingeøl til hindbær- og timian-whisky og limoncello, vil de 70 opskrifter i "Bryg det selv" bringe dit hjemmebryg til nye højder.Bogen gennemgår hovedtrækkene i hver drinks fremgangsmåde, afliver myter, hylder eksperimenterer og viser den ufarlige videnskab bag fermentering. Tag med på deres hjemmebrygs-odysse

  • af René Langdahl & Jonas Landin
    252,95 kr.

    Den suveræne og populære vinpodcast udkommer endelig med en vinbog, der er til og for alle.Står du også i det lokale supermarked fredag eftermiddag og stirrer dig blind på endeløse rækker af vin. Normalt kan du godt lide spansk vin. Eller er det italiensk...? Fransk vin er vistnok lidt for surt. Men så igen – du fik jo også en lækker fransk vin engang. Men hvad var det nu, den hed?Denne bog er til dig, der gerne vil blive bedre til at kende din personlige smag og lære om vin, så du nemmere kan vælge rigtigt, når vinen skal på bordet. Hvordan smager de forskellige druer? Hvordan udtrykker vin sig i forskellige lande? Hvad betyder terroir, og hvordan bliver man skarpere på duft og smag? Find ud af, hvorfor vin er så forskelligt, og hvor man kan ty til, hvis man vil udfordre sine smagsløg. Jonas Landin er TV-vært og journalist. René Langdahl er en af Danmarks stærkeste vinkendere og forfatter til flere bøger om emnet. Sammen står de bag den populære podcast VIN FOR BEGYNDERE, som er blevet hørt over 2 millioner gange.

  • af Erik Skovenborg
    103,95 kr.

    Danskere, der nærmer sig pensionsalderen, kan se frem til et rekordlangt otium, hvor de tilmed vil være raske og rørige i over halvdelen af årene.Meget tyder på, at vi holder fast i vores drikkevaner, når vi bliver ældre, og det har ikke skortet på dystre profetier om ”rødvinsgenerationen, der snubler efter én enkelt genstand” og ”risiko for skrumpelever hos landets mest fugtige generation”. På den anden side viser robuste forskningsresultater, at et mådeholdent alkoholforbrug kan nedsætte de ældres risiko for blodpropper, type 2 diabetes og demens og forlænge levetiden med op til to år. Bogen informerer sagligt og let forståeligt om øl og vin i livets midte og efterår og retter sig mod ældre, pårørende og ansatte i plejesektoren.• Tips om øl og vin til hverdagsretter og festmad.• Bliver leverens evne til at omsætte alkohol ringere med årene?• Hvad sker der med balancen, når du har drukket et glas eller to?• Kan en aperitif stimulere appetitten hos de småt spisende ældre?• Myter og facts om virkningen af en godnatbajer.• Kan vin til maden løfte stemningen på plejehjemmet?• Hvilke slags medicin går ikke godt i spænd med alkohol?• Alkohol som hjertestyrkning – hvor meget skal der til?• Hvilke sygdomme taler for at lade glasset stå?

  • af Hugh Johnson & Peter Vinding-Diers
    273,95 kr.

    EN HÅNDFULD OLIVEN OG ET GLAS VIN handler om tilvalg og fravalg, op- og nedture - om overlevelse og fest. Det er en berigende og lun læseoplevelse - ofte med mad og (legendariske) vine som omdrejningspunkt. Bogens forfatter, den verdensberømte vinmand, Peter Vinding-Diers, har skrevet en inspirerende erindringsbog om sit liv i vinens verden - med store udfordringer, banebrydende opdagelser, spændende bekendtskaber og dertil hørende oplevelser. Vinen har været hjørnestenen i det meste af Peter Vinding-Diers liv, men bogen handler lige så meget om hans tilgang til livet, om at leve det fuldt ud, om passion, værdier, drømme og viljen til at få dem opfyldt i samspil med familie og venner. Vin-guruen Hugh Johnson har skrevet bogens forord.

  • - Landskaber, mennesker, produktion og gastronomi
    af tekst, Jeppe Gents, Sara Hindkjær Gents & mfl.
    164,95 kr.

    Den ultimative rejse-, spise-, drikke- og gør-det-selv bog om cider.Bogen er skrevet af pioneren indenfor dansk ciderproduktion, Jeppe Gents, som også står bag eksportsuccesen, Fejø Cider.Cidermesteren og fotografen har gennem fire år gennemrejst Normandiet, Bretagne, det engelske Ciderland, nordspanske Asturien og den tyske Apfelwoi-region Hessen. Herfra rapporterer de om de bedste producenter, folkefesterne, barerne, landskaberne, kulturen og måltiderne. Skulle du få lyst til at lave din egen cider - den ægte - så indeholder denne bog endvidere en række tekniske kapitler til vejledning for en ny generation af cidermestre.Brug også bogen som rejseguide til nogle af Europa smukkeste regioner, langt fra de gængse turistruter: Spis østers og drik poiré på Breizh Café i Saint-Malo, oksefilet med cabrales-sauce på Casa Trabanco i Asturien, eller nyd en skinstegt multe med Fejø Cider på restaurant en Fuldkomne Fisker i Onsevig på Lolland.

  • af Martin Nordkvist
    164,95 kr.

    Hvad skal vi drikke til maden på lørdag? Hvad er en Barolo egentlig, og hvilken slags mad fungerer bedst sammen med den?Om vin & mad og hvad der virker er en uhøjtidelig håndsrækning til alle, der gerne vil have et godt råd om, hvilken vin, der passer til maden eller hvilken type mad, du skal servere sammen med den vin, du har. Med denne lille bog på hylden sammen med kogebøgerne, har du altid et opslagsværk ved hånden, når du alligevel søger inspiration til gæstemiddag eller hverdagsmad.Der er råd om vinmatch til både enkelte ingredienser og hele retter - lige fra asparges og svampe til thaimad og forloren hare.Martin Nordkvist er uddannet sommelier fra Vinakademiet, og har mange års erfaring som vinkonsulent og fra restaurationsbranchen som tjener og restaurantchef.

  • af Thomas Rydberg
    150,95 kr.

    Sydafrika er muligvis mest kendt for Nelson Mandela, men landet har derudover en rigdom af historie, kultur og ikke mindst verdens måske smukkeste vinområder. Sydafrika har faktisk en flere hundrede år gammel vintradition. Når man besøger vinhusene, har mange af dem produceret vin i 300 eller 400 år. Det er en vinhistorie, som er lige så gammel som mange af de klassiske områder som Bordeaux og Bourgogne, og fra før man overhovedet begyndte at tænke på vin i lande som USA og Australien. I Sydafrikansk Vin kan man læse om alle områderne. Opslagsværket indeholder nyttig viden om næsten 500 sydafrikanske vine samt uddybende beskrivelser af vinhistorien, regler, de gængse druer og selve vinproduktionen. I bogens hoveddel præsenteres hoveddistrikterne Coastal Region, Cape South Coast, Breede River Valley, Klein Karoo, Olifants River, Ceres Plateau, Northern Cape og Eastern Cape med de i alt 92 underdistrikter (wards). Hvert område er udførligt beskrevet med karakteristik af dets klima, terroir, foretrukne druer samt præsentation af de bedste producenter og vine. Desuden er der portrætter af store vinpersonligheder som Eben Sadie, Chris Alheit, Mullineux familien, Paul Cluver samt mange flere. Forordet er skrevet af den nok mest anerkendte sydafrikanske vinmager Eben Sadie.

  • af Hugh Johnson
    125,95 kr.

    I Vin 2023, der er verdens bedst sælgende vinbog, giver Johnson og Rand et fuldstændigt opdateret billede af vinens verden med udførlig information om og vurdering af mere end 6.000 forskellige vine og vinproducenter fra de store, respekterede vinlande. Der er også anbefalinger til, hvilke vine man kan nyde her og nu, og hvilke som er gode at gemme i vinreolen. Man kan desuden finde oplysninger om serveringstemperaturer samt i et særskilt afsnit læse om, hvilken vin der er bedst at servere til maden. I denne danske udgave findes tillige en oversigt over de danske vingårde udvalgt af den danske vinekspert Thomas Ilkjær med en beskrivelse af de vine, der dyrkes her. Endelig er der også anbefalinger af de danske vine samt en guide til, hvilken vin der passer til hvilken mad.

  • af Steen Asmussen
    228,95 - 269,95 kr.

    Hvis du ønsker ekstraordinære og unikke vinoplevelser, kan det betale sig at vende blikket væk fra de traditionelle og oplagte vinvalg og i stedet vælge vine, der er lavet på indfødte druesorter. Italien er det vinland i verden med størst diversitet blandt druesorter og er et fantastisk fascinerende, berusende og mangfoldigt vinland med mange unikke druesorter og lokale vintraditioner. Italiens fantastiske hvidvine tager læseren på en rejse blandt kvalitets­hvidvine, der er lavet på gamle indfødte italienske druesorter. Mange af disse har været tæt på udryddelse og har i mange år stået i skyggen af internationale druesorter. Men øget bevidsthed omkring økologi og biodynamisk vindyrkning har fået mange af de mest kvalitetsbevidste og kvalitetssøgende vingårde til at fokusere på deres rødder og traditioner, og de benytter i dag gamle, lokale indfødte druesorter til deres vine. Det er kvalitetshvidvine skabt på disse druer, vindistrikterne de kommer fra, og de ypperste vingårde, der producerer vinene, som portrætteres her i bogen.Omdrejningspunktet er blandt andet druesorterne Verdicchio, Garganega, Ribolla Gialla, Tocai Friulano, Picolit, Malvasia Istriana, Fiano, Carricante, Erbaluce og Vermentino og de vidunderlige og unikke kvali­tetshvidvine, de frembringer, samt vindistrikterne Verdicchio dei Castelli di Jesi, Verdicchio di Matelica, Soave, Collio, Friuli Colli Orientali, Friuli Isonzo, Fiano di Avellino samt Etna, Erbaluce di Caluso og Colli di Luni, som de kommer fra. Sæt dig godt til rette, skænk god italiensk hvidvin i glasset og lad dig inspirere til vidunderlige vinoplevelser. Find både stemning og inspiration til selv at gå på opdagelse blandt indfødte druesorter i verdens mest mangfoldige og interessante vinland.Italiens fantastiske hvidvine præsenterer emnet, så alle kan deltage, uden at der bliver givet køb på fagligheden, og henvender sig til alle vinnydere, som ønsker at udvide horisonten med hensyn til italienske kvalitetshvidvine.Om forfatteren Steen Asmussen er uddannet cand.polit. og ar­bejder til daglig i en global IT­virksomhed. I mere end 20 år har Steen interesseret sig intensivt for italiensk vin og har i denne periode læst, rejst og smagt sig igennem Italien mange gange. I 2019 udkom hans første bog Italiens hemmelige vine.

  • af Jancis Robinson, Lindhardt & Ringhof
    235,95 kr.

    Handy drueguide: 800 druenavne fra A til Z samt liste over 700 vinappellationer og hvilke druer, der indgår i dem.Læs om druernes historie, hvor og hvordan de dyrkes, hvordan de smager, og hvilken type vin de anvendes til. Så står du på sikrere grund, når du vælger en vin, hvis navn du ikke tidligere har hørt. Og når du ved, hvilke druer der indgår i en vin, vælger du ikke i blinde, når du køber vin i butikkerne eller på restauranterne.Bogen har også et indledende afsnit om vin og druer samt en ordliste over fagudtryk, så du er godt rustet til at begive dig ud i vinens verden. Jancis Robinson er en af verdens helt centrale vinskribenter. Sammen med Hugh Johnson skriver hun VINATLAS, som i 2020 udkommer i 8. udgave, og hun er hovedredaktør på OXFORD VINLEKSIKON.

  • - Good Food and Good Wine: An A-Z of Suggestions for Happy Eating and Drinking
    af Victoria Moore
    197,95 kr.

    Here is the book that is currently missing from our kitchen shelves: a brilliantly intuitive handbook for matching food and wine, from the author of the bestselling How to Drink.

  • af Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig
    182,95 kr.

    Den charmerende efterforsker Filippa Falkenberg bliver sammen med sin ældre kollega, Ole Bundgaard, sendt ned i Københavns metrotunneler, hvor man har fundet et lig støbt i betonen. Det viser sig at være en forsvunden dansk fagforeningsmand, som anklagede de italienske leverandører til metrobyggeriet for at smugle kokain til Danmark med vareleverancerne. Fundet sender Filippa og Bundgaard til Italien for at undersøge leverandørerne, og efterforskningen fører dem både til Milanos mondæne city og til en vingård i Piemonte, hvor sagen tilspidser, da endnu en person lader livet. Bogen er et kapløb mellem liv og død, hvor ingen kan vide sig sikre på, hvem der er ven, og hvem der er fjende.MIKAEL LINDHOLM (f. 1961) er finlandsvensk journalist og forfatter, som har arbejdet som politisk reporter, erhvervsjournalist og som redaktionschef på dagbladet Børsen. LISBETH ZORNIG ANDERSEN (f. 1968) er dansk forfatter og debattør, og har udgivet anmelderroste selvbiografier, børnebøger og fagbøger om mønsterbrydning og livet på kanten af samfundet. Parret debuterede i 2016 med spændingsromanen Bundfald og har siden udgivet krimibøgerne Et ubetydeligt mord, Monsterland og Konkursklubben i Tessa-trilogien.

  • af Gambero Rosso
    292,95 kr.

    Italian Wines is the English-language version of Gambero Rosso's Vini d'Italia, the world's best-selling guide to Italian wine. It is the result of a year's work by over 60 tasters, coordinated by three curators. They travel around the entire country to taste 45,000 wines, only half of which make it into the guide. More than 2,500 producers have been selected. Each entry brings together useful information about the winery, including a description of its most important labels and price levels in Italian wine shops. Each wine is evaluated according to the Gambero Rosso bicchieri rating, with Tre Bicchieri awarded to the top labels.The guide is an essential tool for both wine professionals and passionate amateurs around the globe: it provides the instruments for finding one's way in the complex panorama of Italy's wine world.

  • af Knud Kjellerup
    327,95 kr.

    Knud Kjellerup drømte ikke bare om at lave vin – han drømte om at lave god vin! Muligheden bød sig, da han i 1992 blev spurgt, om han ville overtage Domaine Albert Sounit i Rully – sammen med et par gode venner som partnere. Det blev en tur op ad bakke mod toppen, som han nu fortæller om i bogen ’Mit Bourgogne’.Det er ikke bare en vinbog, men en 264 siders rejseberetning om en tur med masser af udfordringer, hårdt arbejde og læring, men også med stor nydelse og berigende bekendtskaber. Det er historien om danskeren, der fik Bourgogne i blodet – fortalt af vinbonden selv med fotos af Torben Hjulmand som dokumentation for historien og områdets storhed. Det er fortællingen om drømmen, der blev til virkelighed. Så i virkeligheden handler bogen en hel del om vin.

  • - KUNST | VIN | DIAMANTER | MØBELDESIGN | BILER | URE
    af Sarah Ophelia Møss
    295,95 kr.

    Luksusvarer bringer værdi i vores liv på mange planer. Det kan være glæden ved lyden af en gammel sportsvogn, følelsen af at sidde i en særlig stol eller synet af en funklende diamant på fingeren. Men luksusvarer kan i tilgift også, med den rette baggrundsviden, forvandles til en potentiel profitabel forretning. Denne bog klæder dig på til at investere i ure, møbler, diamanter, vin, biler og kunst. En række eksperter beretter om baggrunden for luksusvarernes opståen, og om hvordan de blev til samle- og investeringsobjekter. Om hvad det er, der gør nogle ting særligt værdifulde, og om alt det, du i øvrigt skal være opmærksom på, når du skal vælge dit investeringsobjekt. Mød eksperterne:Kristian Haagen, DailyWatchPeter Kjelgaard Jensen, Bruun RasmussenUlrik Hartmann, Hartmann’sMagnus Buchhave, JeroAlexander Wisler og Jens Christian Randrup, MY GARAGEKasper Nielsen, Bruun Rasmussen På hver deres felt videregiver de masser af brugbar og omsættelig viden og gør dig i stand til at træffe de gode beslutninger i en helt ny og spændende investeringsverden. Du møder desuden en række private investorer, der fortæller om deres passion og erfaring med investering i luksusvarer.Om forfatteren Sarah Ophelia Møss er kommunikatør, sociolog og bestsellerforfatter. Hendes passion er via inkluderende kommunikation, at udbrede kendskabet til nye områder på en måde som alle kan forstå. Hun er forfatter til en række bøger, og uanset om det er i rollen som skribent, ekspert eller facilitator er fokus altid på at skabe et kærligt og nærværende rum for læring. I 2019 blev Sarah valgt af Berlingske som en af landets 100 mest indflydelsesrige kvinder og bliver ofte anvendt som ekspert i kommunikation om finansiel inklusion af de store danske medier

  • af Neal Martin
    346,95 kr.

  • af Groblaa Forlag
    142,95 kr.

    VINRUTEN - Din guide til Danmarks vingårde er en lækker fysisk opslagsbog, der guider dig gennem det danske vinland og hjælper dig med at finde en vinbonde i nærheden af dig uanset, hvor i Danmark du færdes. Ligeledes overskueliggør bogen med få ord den danske vinhistorie, vintyper og de danske vinsorter.VINRUTEN er lavet i et lille og praktisk format, der gør bogen let at have med sig på tur og er oversat til engelsk og delvist tysk.

  • - Et brusende univers
    af Thomas Cilius Hansen
    67,95 kr.

    Thomas Cilius mener, at der vil altid være en passende lejlighed til at lade korkproppen springe – det være sig som en drink i haven en almindelig hverdag eller til en fest, hvor flaskehalsen måske ovenikøbet kappes af med et sværd.De boblende vine produceres over hele verden og findes i et væld af varianter – champagne, cremant, cava, prosecco, sekt, sparkling wine osv. Hvert land har sine regioner og vinlove, der dikterer rammerne for produktionen. Og for forbrugeren er rammerne vide og byder på et sortiment, der spænder fra de mere ydmyge typer til topsofistikerede champagner. Bogen serverer den nødvendige viden om de delikate dråber: historien, fremstillingen og de mange typer af mousserende vin, og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Den fortæller om druer, produktionsmetoder, regioner - og om hvordan man yder boblerne den største respekt, når det gælder glas, udstyr, servering og mad. Hvad går til hvad – og hvorfor? Desuden er der forslag til delikate champagnecocktail.

  • af Richard Betts
    167,95 kr.

    Richard Betts is one of fewer than two hundred master sommeliers in the world, but he's no wine snob and he hates wine-speak. He helps readers scratch and sniff their way to expertise by introducing the basic components of wine - the fruits, the wood, the earth. Enabling anyone to discover the difference between a Syrah and a Sangiovese.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.