Markedets laveste priser
Dag-til-dag levering

Hækling

Her finder du spændende bøger om Hækling. Nedenfor er et flot udvalg af over 55 bøger om emnet.

Vis mere
Filter
Filter
Bogtype
  • (55)
Format
  • (28)
  • (20)
  • (6)
  • (1)
Sprog
  • (55)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (11)
  • (14)
  • (14)
  • (14)
  • (14)
Serie
  • (2)
  • (2)
Tag
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Vis mere
Sorter efterSorter Populære
  • af Sarah Abbondio
    88,95 kr.

    Dette er en bog fyldt med bittesmå charmerende dyr, der kan hækles af alle de mange rester garn, man som hækler måske har liggende. Modellerne er en rig blanding af husdyr og vilde dyr som alle lever til lands for eksempel ko, hest, kat, løve, leopard, isbjørn og panda.De nuttede dyr kan bruges til nøgleringe, barnevognskæder, uroer, taskevedhæng, som små legefigurer til dukkehuset, eller hvad man ellers har lyst til. Mulighederne er mange.Her er hele 26 dyr at vælge imellem, så der er nok at gå i gang med!.Sarah Abbondio har tidligere udgivet "Hæklede kaktusser, 2017 og "Hæklede sukkulenter", 2018.

  • - Strikkeopskrifter på 12 skønne, livagtige dyr
    af Claire Garland
    198,95 kr.

    Claire Garland har skabt en fantastisk samling af strikkede dyr, som vi kender dem fra skoven. Mød den vilde kanin, det nuttede egern, den kloge ugle og mange andre utrolig livagtige dyr fra skoven.Vælg mellem 12 livagtige dyr, der alle er grundigt og detaljeret beskrevet med strikkeguides og trin for trin-forklaringer.

  • af Kerry Lord
    183,95 kr.

    To uger før Kerry Lord fødte sønnen Edward, begyndte hun at hækle for første gang. Og i løbet af de næste 12 måneder blev Edwards menageri udviklet. Menageriet består af 40 unikke tøjdyr, der har hver sin personlighed, som det er umuligt ikke at holde af. Der er Højlandstyren Daniel, der altid læser alle varedeklarationerne, når han køber ind til familien. Ponyen Charlotte er forretningskvinde og indehaver af en luksusspa for hunde. Elefanten Birgit har en sød tand og Næsehornet Otto er pilot. Hver af de 40 opskrifter i bogen indledes med en humoristisk beskrivelse af tøjdyret. Og derefter følger en pædagogisk opskrift på enten niveau 1, 2 eller 3. Opskrifterne kan varieres i størrelse og på den måde kan menageriet udvides efter smag og behag. Edwards menageri er meget pædagogisk i sin opbygning. Der er information om alt, hvad du har brug for at vide for at komme i gang med hækleriet. Opskrifterne er enkle, da alle dyrene er bygget op omkring den samme grundform. Det gør det overskueligt for en begynder at komme i gang. Samtidig er der også inspiration at hente for den rutinerede hækler. Og endelig er der god underholdning for den, der nøjes med at læse om de skønne tøjdyr.

  • - Hækl 20 farverige dyr fra hele verden
    af Yan Schenkel
    198,95 kr.

    Mød Pica Pau og hendes dyrevenner! De er så charmerende, glade og søde, at man slet ikke kan lade være med at tabe sit hjerte til dem. Hector, det rolige næsehorn; Murray, den energiske odder; René, den særegne kaiman; Ramón, det drømmende æsel, og mange, mange flere: Hver og en er et unikt medlem af Pica Paus bande. Legetøjsmageren, karakterdesigneren og hækleren Yan Schenkel har samlet en flok farverige dyr fra alle verdenshjørner. I denne bog deler hun ud af sin kærlighed og sit kendskab til amigurumi, og hun røber den hemmelige ingrediens, der gør hvert eneste af de 20 projekter til noget særligt. Alle opskrifter indeholder detaljerede instruktioner, som ledsages af trin for trin-billeder og uddybende forklaringer af alle anvendte teknikker, så både begyndere og erfarne hæklere let kan stifte bekendtskab med dyrevennerne og fordybe sig i Pica Paus vidunderlige verden. Argentinske Yan Schenkel er professionel hækledesigner, skaberen bag Pica Pau og forfatter til amigurumibogen El mundo de Pica Pau. Hun udvikler ikke blot sine egne design, men har også samarbejdet med adskillige illustratorer, forfattere og brands, hvor hun har arbejdet på en bred vifte af projekter, fra illustrering af børnebøger og udvikling af børneevents til en hæklet stop-motion-reklame. Hun biddrager desuden regelmæssigt til flere hækle- og hobbypublikationer som Mollie Makes, The Sewing Box, Simply Crochet og Zoomigurumi-serien.

  • - En historie om små væsner og store drømme
    af Lydia Tresselt
    198,95 kr.

    Et kriblende hæklet univers Opdag et mikrokosmos beboet af biller, insekter og sommerfugle med denne unikke mønstersamling fra skaberen af lalylala-brandet, Lydia Tresselt. Lydia bringer sine karakterer til live i denne sjove og lærerige børnefortælling, som følger insekterne, når de vokser og forvandles fra bittesmå larver til smukke sommerfugle og farverige biller. Du vil helt sikkert falde for de modige og eventyrlystne karakterer. Glæd digblandt andet til at møde en opmærksomhedssøgende flue, en rastløs snegl og en bille med en mission …

  • af Kerry Lord
    198,95 kr.

    Kerry Lord er tilbage med endnu en hæklebog i Edward-serien. Denne gang har hun kastet sig over hunde. Bogen blev til, efter hun i to år henvendte sig til tilfældige folk på gaden og sagde: ”Undskyld, hvor er det en sød hund. Hvilken race er det?” Ambitionen var at lave en bog fyldt med så mange forskellige typer af hunde, at enhver hækler vil kunne finde lige præcis det øre, den hale eller snude, de skal bruge for at kunne hækle netop deres yndlingshund. Skab din yndlingshund ved hjælp af bogens 50 hæklemønstre, der dækker alt fra en elegant afghansk mynde til en nuttet schnauzer. Opskrifterne er lette at følge og følges af charmerende billeder af rigtige hunde.

  • af Camilla S. Rasmussen & Sofie Grangaard
    129,95 kr.

    Savner du et overskueligt hækleprojekt? Elsker du at hækle i skønne farver? Er du også træt af engangsklude i mikroplast? Så er hæklede klude noget for dig! I hæklede klude finder du 11 designs til forskellige klude af varierende sværhedsgrad. Opskrifterne er alle gengivet med både ord og diagrammer, så de er nemme at gå til. Der er desuden inkluderet en hækleskole - til dig, der skal hækle for første gang, dig der skal have det genopfrisket, og dig, der skal forsøge med en lidt mere avanceret opskrift, end du plejer. Så hop med på bølgen, at fat hæklenålen og hækl!

  • af Heidi B. Johannesen & Pia H. H. Johannesen
    161,95 kr.

    Hæklet nordisk julepynt indfanger alt det bedste ved julen og gengiver hygge, nostalgi og traditioner via hæklet julepynt. Bogen inspirerer til at hækle klassisk julepynt, men også nyt moderne julepynt, alt sammen med afsæt i et enkelt nordisk udtryk, som kendetegner KreaDeluxe. Bogen er fyldt med smukke billeder af julepynt på juletræet, i vinduet, i hjemmet m.m. og viser, hvordan pynten gør sig i de rette miljøer. Hjemmelavet julepynt sætter et meget personligt præg på højtiden og er med til at sikre, at man kommer i den helt rigtige julestemning. Alle teknikker og masker, der er brugt i bogen, findes som videoguides på www.kreadeluxe.dk. Og der er dermed rigtig god hjælp at hente undervejs i bogen. Opskrifter i bogen • Minijulekugler • Stjerner og topstjerne • Tromme • Minivimpel • Ornamenter • Fugl • Stort hjerte • Trompet • Ministjerne • Mistelten • Små lyshuse i forskellige str. til LED eller lyskæder • Hæklede juletræer i flere str

  • af Pernille Cordes
    273,95 kr.

    Pernille Cordes har med denne bog lavet en efterfølger tilsuccesen Tunesisk hækling. I Den Store Bog om Tunesisk hækling præsenteres 30nye stilfulde hækleopskrifter med nye designs og nye spændende grafiskemønstre. Bogen er inddelt i tre, hvoraf første del indeholder 30 nyeopskrifter på alt fra jakker, sweatre, huer, vanter, tørklæder og sjal. Hertiler der opskrifter til børnetøj, babytilbehør og også nye boligdesigns. Bogens anden del består af en trin-for-trin-guide til allebasisteknikker indenfor tunesisk hækling blandt andet 15 forskelligebasismasker, hækling med farver, rundhækling og hækling af beklædning. Bogens tredje del er et mønsterbibliotek med 30 forskelligemønstre som for eksempel flotte strukturer, lace-mønstre og tofarvede mønstre. Med Tunesisk hækling 2 har Pernille Cordes begået endnu enspændende hæklebog, der både kan fungere som opskriftsbog og som opslagsværktil tunesisk hækling.
I bogen er der både hjælp at hente til begynderen ogudfordring til den erfarne hækler. Alle opskrifterne er mærket med stjerner,der angiver sværhedsgrad, så det er let at navigere efter hæklerens niveau, ogbagerst i bogen findes grundige ordforklaringer, trin-for-trin-beskrivelser afde forskellige teknikker og tips og tricks, der er nyttige at kende, når manarbejder med denne skønne hækleteknik.

  • af Melissa Leapman
    235,95 kr.

    Alle, der elsker at hækle, har brug for denne bog, så enkelt kan det siges. “Hæklerens uundværlige mønstersamling” indeholder 200 hæklemønstre af Melissa Leapman, som hun har indsamlet og arbejdet med i omkring 30 år som underviser og designer for mode- og garnvirksomheder. Der er mønstre til både nybegynderen og den erfarne hækler, og er nok til at holde dig beskæftiget i mange år. Bogens første del indeholder et omfattende mønsterbibliotek med gennemgående forklaringer til mønstrene. Derudover for man i bogen forslag til, hvordan man ud fra mønstrene kan designe projekter, fx tæpper, hatte, puder og meget mere. Alle mønstre er beskrevet med tekst såvel som et diagram og et billede – og kan et mønster vendes, er dette også tydeligt markeret, så man har mulighed for at udvælge netop disse mønstre til sjaler og tørklæder. Melissa Leapman er en erfaren designer og en kendt og respekteret forfatter og underviser i håndarbejdskredse i England. Hun har skrevet flere bestsellere inden for strik og hækling, men dette er hendes første bog på dansk.

  • - 50 skønne opskrifter på søde dyr
    af Kerry Lord
    198,95 kr.

    Edwards menageri er kendt og elsket af danske hæklere. Forfatteren har skabt et helt univers af søde dyr, og opskrifterne er enkle og nemme at følge.I denne nye bog får man et væld af vilde dyr at vælge imellem, blandt andet en myresluger, en snehare, et stinkdyr og et næbdyr, for bare at nævne nogle få.Som sædvanlig får hvert dyr en sød, personlig historie med på vejen, så man ved, hvem man har med at gøre. Hvis man endnu ikke kender Edwardsmenageri, kan man sagtens hoppe på her: Teknikker og fremgangsmåderbeskrives grundigt, og opskrifterne er opdelt i sværhedsgrader, så alle kan være med.

  • af Heidi B. Johannesen & Pia H. H. Johannesen
    161,95 kr.

    Sæt dit helt eget personlige præg på højtiden med fint hæklet påskepynt, der tager afsæt i den moderne, lette nordiske stil, kombineret med traditionelle og klassiske elementer, som vi alle kender fra påsken. I bogen finder du masser af inspiration til, hvordan du kan pynte dit påskehjem, og hvordan den hæklede påskepynt kan være med til at skabe nye traditioner for dig og din familie. Alle teknikker, der er brugt i bogen, findes som videoguides på hjemmesiden kreadeluxe.com, og der er dermed rigtig god hjælp at hente undervejs i bogen for både nye og øvede hæklere. Opskrifter i bogen:Påskeæg todeltStort påskeægPåskeæg med broderiMinipåskeægPåskeharePåskeharens æggeposePorcelænshareKyllingFårHareMinihareGækkebreve

  • af Erinna Lee
    198,95 kr.

    Vil du med på skattejagt? Med Amigurumiskatte giver Erinna Lee dig et sandt skattekort over sine sødeste designs. Hvert af de 15 hæklede dyr er en lille juvel, der bare venter på at blive opdaget og elsket.Mariehønen Marie drømmer om at blive pilot, næbdyret Niels træner til de olympiske lege, rådyret Rose nyder at passe haven, og dinosauren Rex har lige fundet det første fossil af en Hæklesaurus. Og de har mange venner med store hjerter og endnu større drømme. Hækl din nye vens eget tilbehør for at fremhæve dens unikke personlighed – eller bland tilbehøret på tværs af opskrifterne for at give den dit eget personlige præg. Erinna giver en masse teknisk hjælp, så med blødt garn og lidt tålmodighed kan du nemt fylde en hel kiste med dine egne amigurumiskatte!

  • - Moderne hækling for kreative sjæle
    af Molla Mills
    220,95 kr.

    HÆKLERI er proppet med stilfulde og fantasifulde projekter til dit hjem, dine rejser og din garderobe og vil inspirere både nybegyndere og mere erfarne hæklere. Bogen er nem at gå til og illustreret med enkle trin for trin-billeder, så du drages mod at fatte hæklenålen og dit garn. De flotte grafiske mønstre giver et moderne look til alle designs i bogen – lige fra sportstasker til puder, tæpper og huer.

  • af Sarah Abbondio
    88,95 kr.

    De stikker ikke og skal ikke vandes. Denne bog er fyldt med opskrifter på hæklede kaktusser, som kan pynte i vindueskarmen eller rundtom i huset. Modellerne er inspireret af virkelige kaktus-arter, og der er både små og store projekter at gå i gang med. Så frem med garn, hæklenål og potter! For alle hækleinteresserede mødre og bedstemødre, og familiens ældste børn kan også være med.

  • af Yan Schenkel
    188,95 kr.

    Mød den kreative zebra, den tænksomme løve, den vittige myresluger, den flamboyante elefant og mange andre. Der er plads til alle ved Yans bord.Legetøjsmageren, karakterdesigneren og hækleren Yan Schenkel har samlet en flok af de mest originale dyr. I denne bog deler hun ud af sin kærlighed til amigurumi med 20 nye designs, og hun røber de særlige tips og tricks bag hvert eneste projekt.Alle opskrifter indeholder detaljerede instruktioner, som ledsages af trin for trin-billeder og uddybende forklaringer af alle anvendte teknikker, så både begyndere og erfarne hæklere let kan stifte bekendtskab med hendes nye venner. Tag ud på en betagende rejse med Pica Pau og dyrevennerne.

  • af Vanessa Mooncie
    198,95 kr.

    Engelske Vanessa Mooncie byder vilde svaner, yndige duer og også havens fjerklædte besøgende inden døre i sin pragtfulde hæklebog Hæklede fugle.Vanessa Moonice bringer heri ti bevingede varianter, der alle ledsages af detaljerige diagrammer samt udførlige trin for trin-introduktioner og illustrationer til både nye og øvede hæklere. Hæklede fugle rummer tilmed diagrammer til æg samt vejledning til hæklenåle, garn og øvrig materialevalg. Hækl fuglene, som du kender dem, eller vælg dine yndlingsfarver og eksperimenter med nye, elegante arter fra fjerne egne og endnu ukendt land –og husk blot, at det kun er fantasien, der sætter grænser!

  • af Anne Bårdsgård
    273,95 kr.

    Alle kender de klassiske norske vanter fra Selbu, men hvad er historien bag – og hvordan strikkes de? Nu findes denne smukke og inspirerende bog fyldt med opskrifter på vanterne endelig i en dansk udgave.Norske vanter fra Selbu omhandler den kendte strikketradition, der går tilbage til 1850-tallet og frem til i dag. De ældste vanter blev brugt ved særlige lejligheder og ofte som gave, fx i forbindelse med bryllupper.Forfatter Anne Bårdsgård er opvokset i Selbu i Norge og har altid haft et tæt forhold til både Selbu og vantestrik. Sammen med strikkere i Selbu har hun her genskabt opskrifter på gamle mønstre. Derudover indeholder bogen en grundig og gennemresearchet fortælling om vanternes historie og betydning.Den enorme mønstersamling i bogen kan kombineres på et utal af måder, og fremgangsmåden er forklaret i både tekst og billeder.

  • af Molla Mills
    220,95 kr.

    En bog fyldt med smukke, lækre hæklerier til både dig og dit hjem. I bogen ”Ny hækling – former og flader” findes der opskrifter på alt fra prikkede gulvtæpper, opbevaringskurve med og uden låg og forskellige typer af tasker og punge. I sit hækle- og designværksted i Helsinki har Molla Mills udviklet de 26 opskrifter, der er med i bogen. Hendes stil er kendetegnet ved grafiske mønstre og moderne æstetik. I bogens første afsnit forklares de grundlæggende teknikker, der skal anvendes for at komme i mål med projekterne. Og derefter følger de mange opskrifter, der er ledsaget af trin for trin-billeder, der guider hækleren helt igennem. Opskrifterne har forskellige sværhedsgrader, så nybegynderen kan sagtens kaste sig ud i nogle af projekterne, mens andre opskrifter kræver lidt mere øvelse med hæklenålen. Ved hver opskrift indikerer antallet af garnnøgler hvilket niveau, der kræves for at være med. Og om projektet er meget tidskrævende og kræver pauser. Bogens sidste afsnit handler om velvære. Her er der yogaøvelser, der er gode til en krop, der har siddet med hæklenålen i hånden i flere timer. Og måske også med et tungt gulvtæppe, der skulle hækles. Da er det godt og nødvendigt at pleje sin krop og få den til at slappe af. Øvelserne er udviklet særligt til hæklere af yogalæreren Meri Mort.

  • af Gitte Marie Stendys
    161,95 kr.

    Velkommen til en verden af hæklede organer! Med denne bog bliver det muligt at hækle organer til dem, du holder af. Hvem har ikke brug for en hjerne, en moderkage, et øje eller en tyndtarm?Lad diabetikere få en hæklet bugspytkirtel, folk i dialyse en hæklet nyre, gastric bypassopererede kan få en hæklet mavesæk – for ikke at nævne dem, der er transplanteret, har overlevet en blodprop i hjertet, har KOL, stomi eller galdesten. Kort sagt: Der er hæklede organer til alle!Udover at være en uundværlig del af kontorindretningen hos sundhedsfagligt personale – hvor de viser, hvilket speciale man arbejder indenfor – så kan de også bruges til meget andet. Hæklede organer kan bruges som legetøj i venteværelset, som undervisning til mindre og større børn og til at nedbryde tabuer. Eller bare til pynt for folk, der elsker organer! Hækl løs og skab udgangspunkt for en snak om kroppen og dens funktion og vær med til at afdramatisere sygdomme.Alle opskrifter indeholder detaljerede instruktioner og forklaringer, så både nybegyndere og erfarne hæklere kan kaste sig over hæklede organer.

  • - med sting og masker
    af Annette Danielsen, Karen Marie Dehn & Rachel Søgaard
    206,95 kr.

    DETALJER med sting og masker Design: Annette Danielsen, Karen Marie Dehn og Rachel Søgaard Tre designere med en fælles idé! Idéen om at sende glæden ved de bedste materialer og det gode håndværk direkte over i dine hænder! Idéen om et samarbejde om at servere håndværket på en indbydende måde og samtidig vejlede igennem hele processen. Designerne har smidt deres bedste designs, bunker af teknikker, fif og viden i en fælles pose, rystet den godt og kombineret det hele på den lækreste måde. Resultatet er blevet en delikat strikke-, hækle- og broderibog, fyldt med modeller både til den garvede og til begynderen. Bogen indeholder 16 hæklede og strikkede modeller, 4 broderede tasker og punge, et broderet tørklæde samt broderi på både strik og stof. Det hele til kvinder.

  • af Kate Bruning
    161,95 kr.

    Nu er det slut med myrer i maden og pludselige regnbyger på skovturen. KateBruning viser dig, hvordan du hækler den mest nuttede tur ud i det blå, du kanforestille dig – der er underholdning til børnene i timevis, uanset vind og vejr! Tag afsted i en vintage campingvogn, overnat i telt eller tipi, nyd en vaffel vedisbilen, padl afsted på kanotur, tag på kanalbådssejlads eller begiv dig ud på envandretur i bjergene – med disse fine, nostalgiske projekter kan du sammensættelige det udendørseventyr i miniatureformat, du lyster. Hækl de fineste små soveposer, picnictæpper, lejrbål og stegepander, småbittevaffelis, sneklædte bjerge og farvestrålende flagranker for at gøre oplevelsenkomplet, og skab den mest fortryllende lille verden, hvor fantasien kan få frit spil. Så nuttet har det aldrig før været at tage på camping!

  • af Maja Hansen
    87,95 kr.

    15 opskrifter på søde og sjove dyr og rangler, som du selv kan hækle. Vejledning og enkle hækleteknikker, detaljerede opskrifter og begrænset montering gør bogen særligt velegnet til nybegyndere. Figurerne måler 15-28 cm.

  • af Josefine Bjørn Knudsen
    87,95 kr.

    Tag på safari, udstyret med hæklenål og garn. Bogens figurer er designet ud fra samme grundkrop, og de kan alle stå på fire ben. Fra de nordlige egne er her rensdyr, moskusokse, bjørn og ulv. Fra Asien en pandabjørn, en tiger og en indisk elefant. Fra den afrikanske savanne er her vilde dyr som zebra, næsehorn, løve og giraf. Og fra Sydamerika har lama og vildhest fundet vej. Figurerne hækles i bomuldsgarn og er 12-32 cm høje.Både nybegyndere og rutinerede hæklere kan finde inspiration i denne lille hæklebog med opskrifter på vilde kramme- eller pyntedyr.

  • af Tracey Todhunter
    235,95 kr.

    I 200 nye hæklemønstre har Tracey Todhunter samlet en god blanding af gamle favoritter og nye, kreative mønstre – hvert og et er detaljeret beskrevet med skriftlige instruktioner, diagrammer og trin for trin-fotos og har et tydeligt billede af hækleprøven. Der er endda forslag til garner, som er særlig egnet til mønsteret, og ideer til, hvad mønsteret kan bruges til. I 200 nye hæklemønstre finder du en mønstersamling opdelt i 12 kapitler, der alle introducerer en ny teknik: fra de enkle mønstre til komplicerede mønstre med bobler, spydmasker eller zigzag, for blot at nævne nogle få. Har du aldrig før hæklet så meget som en maske, eller har du brug for at få maskerne genopfrisket, er der hjælp at hente sidst i bogen, hvor Tracey tilbyder grundiginformation om grundmasker og teknikker.

  • af Betty Barnden
    220,95 kr.

    Hækling er et gammelt håndarbejde med en lang tradition, som du kan blive klogere på i Hæklerens mønsterhåndbog, hvor hækledesigner Betty Barnden giver dig mere end 200 traditionelle og moderne mønstre – fra de enkle mønstre til komplicerede hulmønstre, firkanter og muslinger. Alle bogens mønstre er tydeligt forklaret med billeder, skriftlige instruktioner og let aflæselige diagrammer. En detaljeret introduktion af grundmasker og teknikker giver nybegyndere et godt grundlag for at hækle bogens mønstre, men er du en øvet hækler på jagt efter nye udfordringer, har Hæklerens mønsterhåndbog helt sikkert også noget for dig: Prøv kræfter med tunesisk hækling, lær at skabe spændende effekter med spydmasker, eller dekorér dine projekter med en anderledes kant.

  • af Hanne Larsen
    87,95 kr.

    Denne bog indeholder 18 opskrifter på forskellige kegledukker med en tilhørende bold. Her er dyr fra zoologisk have og bondegården, vinterklædte børn, pirater, en konge og en prinsesse med mere. Figurerne passer sammen tre og tre, men kan selvfølgelig også blandes, som man har lyst. Keglerne kan både bruges som et sjovt keglespil for de mindste og som bløde dukker til leg.

  • af Maja Hansen
    88,95 kr.

    Skovens dyr kommer til byen! I denne bog optræder en hel række herlige dyr blandt andet Floyd Frø, Uffe Ulv, Doris Dådyr og Melvin Myre. De fleste af dyrene er forsynet med huer, sweatre, rullekraver og halstørklæder, som gør dem til seje og sjove hipsterdyr.Figurerne er hæklet i et blandingsgarn af uld og bomuld og måler 10-22 cm.

  • af Pernille Overgaard Jørgensen
    87,95 kr.

    Mød tre charmerende musefamilier - to voksne og to børn, når de holder jul, er på sommerferie og fejrer bryllup. Foruden opskrifter på de tolv modeller og enkelte tilbehørsting er der vejledning i hækleteknikker.

  • af Josefine Bjørn Knudsen
    87,95 kr.

    Bogen indeholder en række hæklede modeller - julepynt, julebag og julefigurer. Til julepynten hører blandt andet julegås og julegris, kristtjørn og kræmmerhus. Det hæklede julebageværk består af honninghjerter og kagemænd, grise og kagerulle. Og endelig er der figurer som snemand, juletræ, engel og julemand.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.