Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Perledronningen Anja Takacs er tilbage med en kreativ bog, der hjælper børnene godt i gang med at lave de fineste perler, som man kender dem fra Anja Takacs bedårende univers. Her er nemme step by step-opskrifter på farlige, nuttede, og gakkede dyr hele vejen fra savannen til bondegården og din vildeste fantasi. Man lægger bare perlepladen oven på bogsiden og følger mønsteret – og så er der ikke langt fra den første perle til det færdige resultat, som helt sikkert vil gøre de nyslåede perlefans pavestolte. Anja Takacs er mor til to, og så har hun bloggen Krea by Anja Takacs, hvor hun deler sine kreationer med alle sine mange følgere. Hun har tidligere udgivet blandt andet PERLEDYR og PERLESJOV, som er solgt til flere lande.
Perlebog med dyremotiver til både store og små. Er du vild med at lave perler, så er denne bog med søde dyreunger lige noget for dig. Bogen indeholder 25 mønstre, der alle kan bruges i hjemmets indretning og på børnenes værelse. Saml familien og giv jer i kast med denne skønne hobby og mød de mange søde perlevenner!Bogen er lavet af Anja Takacs, der er Danmarks mest fulgte perleven på Instagram og Facebook.
Perledronningen AnjaTakacs er tilbage med en kreativ julebog, der spreder julet perlehygge i hele huset med de mange fine perlekreationer kendt fra Anja Takacs ’bedårende univers. Her er step by step opskrifter på fine julehjerter, søde julegrise, flotte grangrene og julepynt til juletræet, værelset, og meget, meget mere. Man følger bare mønsteret og så er der ikke langt fra den første perle til det færdige resultat, som vil sprede julestemning i hele huset. AnjaTakacs er mor til to, og så har hun bloggen Krea by Anja Takacs , hvor hun deler sine perlekreationer med alle sine følgere. Hun har tidligere udgivet blandt andet PERLEDYR, PERLESJOV, MINE FØRSTE PERLERIER og PERLELEG
Perledronningen Anja Takacs er tilbage med en sjov, finurlig og kreativ bog med opskrifter, der bruger de perleplader, vi alle kender, på helt nye måder. Her er opskrifter på æsker, servietringe, luftballoner og perledyr med meget mere, alt rigt illustreret og forklaret trin for trin. Det eneste, det kræver, er perleplader og masser af perler, så er der timevis af hyggelige sysler sammen med børnene – og gad vide, om ikke forældrene også bliver lidt bidt af perlerierne? Anja Takacs driver kreabloggen anjatakacs.dk og har tidligere udgivet bogen PERLEDYR i serien Perlerier med Anja Takacs.
Ny perlebestseller fra Anja Takacs med opskrifter til alle årets højtider.Danmarks perledronning er tilbage med sin flotteste bog nogensinde. Perletid er årets største højtider og fester set fra perleværkstedet: Her er både opskrifter på en smuk luciabrud til døren, perlerier til at gøre Halloween ekstra uhyggelig, smuk perlepynt til familiens næste barnedåb, fødselsdagspynt, en sød overraskelse til mors- og farsdag og meget mere. Perletid indeholder både almindelige flade perlerier og 3D mønstre, som altid er et kæmpe hit blandt de mange perlefans.Bogen er som Anjas andre bøger smukt illustreret og med mønstre, der er nemme at gå til for både store og små hænder. Her er til mange timers fordybelse og hygge – hele året rundt. Anja Takacs står bag en række bestsellere, der er solgt til mange lande. Hun lever af at drive bloggen anjatakacs.dk med en masse kreative perlerier til store og små.
Lær at lægge de yndigste perleplader med Anja Takacs. Her er step by step-opskrifter på ræve, ugler og en masse andre kære dyr, alle sammen i Anjas yndige stil. Det eneste, det kræver, er et par perleplader og en dåse perler, så er der timevis af hyggelige sysler sammen med børnene – og gad vide, om ikke forældrene også bliver lidt bidt af perlerierne?
Byd julen velkommen i selskab med de søde julevenner og en masse smuk perlejulepynt. Bogen indeholder inspiration og mønstre til juledyr, samt julepynt til dekorationer eller ophæng. Saml familien og pynt dit hjem op til jul med søde hjemmelavede perlerier.
I anledning af Hendes Majestæt Dronningens regeringsjubilæum i 2022 får danskerne mulighed for at se nogle af de fantastiske smykker i Dronningens egen smykkesamling.Da H.M. Dronning Margrethe i 1972 blev udråbt til regent, var hun iført lang sort kjole, sort sørgeslør og omhyggeligt udvalgte smykker. Mest iøjnefaldende var Elefantordenen med dens blå silkeskærf og ordensstjernen. På skærfet bar Dronningen et miniatureportræt i oval ramme med brillanter, i ørerne hvide perleørenringe og forrest på blusen en lille hesteskobroche med rubiner. Alle Dronningens smykker den dag bar på en historie. Danmarks regent er altid ordensherre for Elefantordenen, et hverv, som Dronningen netop havde overtaget. Miniatureportrættet forestillede Dronningens far, Frederik 9., som hun efterfulgte. Hesteskobrochen var en gave netop fra ham. En gave, som hun fik den dag i 1953, da hun blev tronfølger. Og endelig var ørenringene Dronningens brudegave fra Prins Henrik, der skulle være hendes ”støtte, rådgiver og forbundsfælle”, som han selv har formuleret det.I bogen fortæller Dronning Margrethe om sit forhold til smykkerne i sin private smykkesamling, der rummer arvestykker, gaver og også smykker, som Dronningen selv har ladet fremstille, eller som hun har valgt. Bogens forfatter, Heidi Laura, dykker ned i smykkernes historie og de mange fortællinger, som de bærer på om kongefamilien og om Danmark.Som dronning er man også et symbol. Ikke bare ens handlinger, men selve den måde man fremtræder på, bliver der lagt mærke til. Alle kongelige repræsenterer til enhver tid Kongehuset, de er så at sige altid mere end bare sig selv, også når de ikke direkte udfører Kongehusets opgaver. Det gælder i ganske særlig grad Dronningen.Bogen er rigt illustreret med helt nye fotos af smykkerne samt billeder af Dronningen, hvor Majestæten bærer dem ved forskellige lejligheder.
Lav legetøj af perler! Anja Takacs er tilbage med et rent slaraffenland af gode idéer til, hvordan du gør: Byg en vild motorbane med røde racerbiler, gule busser og blå politiblink, gå på jagt med sørøveren og hans skib efter en skattekiste fyldt med guldmønter eller inviter hele familien til teselskab med cupcakes og lagkager serveret på fine fade. Vælg din yndlingsleg mellem mere end 20 idéer til både piger og drenge, store og små. Følg de enkle opskrifter – og glæd dig til timevis af hygge og leg med hele familien.PERLESJOV er en del af serien PERLERIER MED ANJA TAKACS. Anja er mor til to og elsker at lave perler sammen med sine børn og sine mange tusinde følgere. Leg med på Instagram og Facebook: @Anja_Takacs.
Et par fine armbånd i regnbuefarver eller den smukkeste multifarvede perlehalskæde kan få en hvid t-shirt til at ligne en million. Perlesmykker ses overalt i modebilledet netop nu, og med Margrethes perler kan du nu lave dem selv – uanset om du er barn, ung eller voksen. I Margrethes perler får du 16 opskrifter på øreringe, armbånd, halskæder og ringe. Margrethe guider dig igennem alle trin, og du får inspiration til, hvordan du efterfølgende pakker dem fint ind. Margrethe Hjort Hay står bag Instagramprofilen @margrethes.perler
Perlemanien fortsætter med ny perlepladebog, der både har et moderne look, der passer godt til den skandinaviske bolig, og enkle opskrifter der kan laves af helt små børn. Tegneren Simone og hendes 8-årige datter Haley elsker søndage ved det store bord i spisestuen, hvor de lægger perler, mens de lader snakken gå om skolen, den bedste MGP-sang og tanker og drømme. Simone og Haley har MASSER af ideer og kan lave ALT i de klassiske HAMA-perler: en kærlighedsbjørn, der pynter op i aftenvinduet, fotorammer med nuttede kaniner og bjørne, et fuglehus, blomster der aldrig visner, enhjørninger med vippende vinger og meget mere. I Simones perlebog får du alle opskrifterne. Der er cool badges, som selv den mest tjekkede tween vil have på cowboyjakken – og enkle opskrifter, så også 3-årige fingre kan være med. Simone Thorup Eriksen lever af at illustrere, bl.a. flere bestsellere (Barnets første bog, Kagetid!), og er medstifter af Kagetid.dk @simonethoruperiksen
Perleplader kan meget andet end at være flade, og i denne bog kan du lære at lave buttede perlefigurer i 3D! Perlefigurerne bygges af små brikker, der klikkes sammen til kugleformede dyr og væsner – helt uden lim eller andre hjælpemidler.I bogen findes mønstre og samlevejledning til over 50 3D-venner. Alle figurerne er bygget op efter de samme to grundmønstre, der grundigt gennemgås billede for billede. 3D-vennerne hører sammen i små familier og til hver familie findes også et almindeligt perlemønster i 2D for de mindste perlefingre.Kreationerne kan bruges til både leg og pynt, alt du behøver for at komme i gang er en firkantet perleplade og perler.
Skab fantasifulde perleformer og få idéer til brug af perleplader i nye og sjove sammenhænge. Hvad med en frisbee af perler, som kan tåle et fald fra 5. sal? Eller en mobilholder til telefonen?Dyk ned i en helt ny dimension af perler med perlekunstneren Sune B. Godsk, der gennem et årti har udviklet et væld af 3D-perleteknikker, som gør det muligt at bruge perleplader på helt nye måder. Med mere end 30 unikke mønstre bliver du trygt guidet igennem de forskellige teknikker, hvor perlepladerne bliver klikket, flettet og bøjet på kryds og tværs.Mønstrene har varierende sværhedsgrader, og den grundigt beskrevne teknik er en god begyndelse til at designe dine helt egne kreationer og former.
Udforsk den nordiske natur med 'Nordiske dyrevenner'I denne bog finder du en masse mønstre fra den nordiske natur, både af dyr og planter, svampe og småkravl. Bogens mønstre svinger fra let til svær og er derfor en alle tiders hobbybog for hele familien, da alle kan være med.Alle dyrene i bogen kan laves både i HAMA MIDI og HAMA MINI, og alle mønstre har farvekoder og vejledning. De største af mønstrene kræver fire klik-plader, og de mindste kun én.Bliv klogere på de mange dyr i den nordiske natur med denne hyggelige, lærerige og kreative hobbybog!I denne nye udgave af 'Nordiske dyrevenner' finder du to helt nye mønstre!
HÅNDVÆRK bookazine no. 6 interesserer sig for ressourcer Naturen er en ressource; de råvarer, vi henter i naturen, er ressourcer; den energi, vi forbruger, når vi omformer naturressourcerne til materialer og efterfølgende til objekter og produkter, er en ressource. Uddannelse er en ressource, ligesom erfaring og netværk er det. Baggrund, personligt energiniveau og talent er også ressourcer. I dette nummer vil du blive introduceret til vævning og møbelpolstring, mølleri, brødbagning, fårehold og produktion af uldgarn, foruden en lang række andre tekstile fibre. Vi ser også på fremstilling af designobjekter i blandt andet træ, keramik, glas, søgræs og pap og på kunsten at kreere dufte.Indhold: interview, reportage, inspirationFormat: bookazineSprog: dansk Sideantal: 160 Format: 215 x 280 mm (softback) Papir: 150g HÅNDVÆRK tror på, at nærmeste genvej til en bæredygtig og langtidsholdbar praksis går gennem kendskab til, og respekt for, materialer og håndværksfærdigheder. HÅNDVÆRK bookazine formidler en levende foranderlig håndværks-, kunsthåndværks- og designpraksis. HÅNDVÆRK handler om mad, mode og interiør, men mest af alt om mennesker.
A reference book for jewelers that brings together a vast range of skills, techniques and technical data.
Det er vinter, og udenfor er det mørkt og koldt. Men heldigvis varmer julen med sine mange lys, fine pynt og hyggelige stunder med julebagning, juleklip og ikke mindst juleperlerier. Bogen indeholder 34 julemønstre, som er perfekte til at pynte hjemmet op, give i gave eller dekorere julegaver og -kort med. Så tænd stearinlysene, skru op for julemusikken, og perl derudad sammen med familie og venner i julens tegn.Juleperler er Betina Houlind Kruses tredje perlebog.
Kan du lide at nørkle med perler, men er træt af at lave bamser og børnemønstre, så er PAUSERIER med perleplader en bog for dig. Vi arbejder med de kendte HAMA-perler, men bruger dem i nye mønstre. Bogen er til dig, der vil tage et mindful frikvarter. Du kan sætte hjernen på pause og kun koncentrere dig om at følge et mønster. Som vores kloge dronning har sagt i en nytårstale: ”Det er godt engang imellem at lave noget unyttigt” − noget kun for fornøjelsens skyld. Det giver energi og overskud.Sanne Roesen, stresscoach, åndedrætsterapeut og forfatter til bogen Nærvær hver dag, siger om pauser:”Din hjerne er et fantastisk værktøj, men uden pauser fungerer den ikke optimalt. Mindfulness og nærvær betyder, at du kan ’slukke’ for hjernens grublerier, som den ellers er så glad for. Pausen giver dig et mentalt brusebad, så der er plads til nye input.”Vi arbejder med blomster, geometriske figurer, mandala-mønstre og smukke billeder. Mange af mønstrene kan også bruges, hvis du kan lideat brodere.
HÅNDVÆRK bookazine no. 7 inviterer dig med på besøg hos arkitekten, designvirksomheden, smeden, gørtleren, mureren, snedkeren og tækkemanden blandt andre og viser dig, hvordan man fremstiller badeværelsesfliser med et højt indhold af nedknuste gamle mursten. Du stifter bekendtskab med at male med æggeolie-tempera, og i tilgift får du løst og fast om tekstiler, glas, keramik og mad og drikke.Fra Editors letter af Rigetta Klint:"Måske kunne du tænke dig at gå op i skala i et kommende nummer af HÅNDVÆRK"?, spurgte en tilhører, som er arkitekt, for nogle måneder siden, da jeg forelæste om mit arbejde med HÅNDVÆRK bookazine. Hun fortsatte: "for du ved vel, at der fra 2023 skal føres klimaregnskab i byggebranchen. Først indføres krav til den maksimale CO2-udledning pr. kvadratmeter pr. år for nybyggeri over 1000 m2. Fra 2025 gør kravene sig gældende for alt nybyggeri". Det havde jeg hørt om, og jo, jeg ville gerne gå op i skala for at beskæftige mig med byggeri og bygningshåndværk, jeg var faktisk allerede godt i gang. Så godt i gang at jeg for længst havde forstået, at der er mange interesser på spil, når der bygges og restaureres, og jeg havde forstået, at det at beskæftige sig med arkitektur og bygningshåndværk handler om meget mere end at gå op i skala. Frem for alt er byggebranchen ‘big business’ og – i forhold til føromtalte og allestedsnærværende klimaregnskab – en af de store haner at skrue på. Hvor der er vilje, er der vej. Ikke kun i forhold til at begrænse CO2-belastningen. I mine interviews har vi talt om materialer i bred forstand, om æstetik, om arbejdsprocesser og arbejdslivserfaring og livserfaring og om uddannelse. Indhold: interview, reportage, inspirationFormat: bookazineSprog: dansk Sideantal: 160 Format: 215 x 280 mm (softback) Papir: 150g HÅNDVÆRK tror på, at nærmeste genvej til en bæredygtig og langtidsholdbar praksis går gennem kendskab til, og respekt for, materialer og håndværksfærdigheder. HÅNDVÆRK bookazine formidler en levende foranderlig håndværks-, kunsthåndværks- og designpraksis. HÅNDVÆRK handler om mad, mode og interiør, men mest af alt om mennesker.
Rejs med til fire magiske perleuniverser: til fortidens sletter, hvor dinosaurerne græsser, ud i rummet forbi planeter og fjerne galakser, ned under havets overflade og op igen til den fortryllede skov. Lav en bedårende smuk havfrue med glimmerhale, byg hele solsystemet, lav en farlig T. rex eller skovens trolde og glitrende ildfluer. Alt, du skal bruge, er perler. Anja Takacs er mor til to, bestsellerforfatter og Danmarks perledronning. På sin Instagram @anja_takacs deler hun smukke og sjove ideer til vidunderlige perlerier. PERLEUNIVERS er Anjas 10. bog.
Udenfor falder slud tungt mod ruden, og vinden rusker i de nøgne trægrene. Det er koldt og gråt – det er vinter. Men heldigvis er der lunt og dejligt indenfor. Perfekt til at samle familie og venner til hyggelige perlerier med disse 31 perlemotiver, der har afsæt i de blomster og dyr, du kan finde i den danske vinter.Vinterperler er fjerde og sidste bog i Betina Houlind Kruses serie af sæsonbaserede perlebøger.
Many of the earliest books, particularly those dating back to the 1900s and before, are now extremely scarce and increasingly expensive. We are republishing these classic works in affordable, high quality, modern editions, using the original text and artwork.
This volume contains a detailed guide to making jewellery, with chapters on history and development, setting up and maintaining a workshop, the proper use of tools, helpful exercises, and much more. ¿Hand-Made Jewellery¿ will be of considerable utility to those with little previous experiences, and it is perfect for those with more experience as a reference guide. Contents include: ¿Brief Historical Survey¿, ¿Technical Developments, changing Fashions and their Effects on Technique¿, ¿The Workshop¿, ¿Materials¿, ¿Basic Process¿, ¿Decorative Process¿, ¿Exercises¿, ¿Design¿, ¿List of Tools¿, ¿Useful Tables and Equivalents¿, ¿List of Birth Stones¿, ¿List of Some of the more Popular Semi-precious Gemstones¿, etc. Many vintage books such as this are increasingly scarce and expensive. We are republishing this volume now in an affordable, modern, high-quality edition complete with a specially commissioned new introduction on the history of jewellery and jewellery making.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.