Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Træer, vilde blomster og planter: for alment interesserede læsere

Her finder du spændende bøger om Træer, vilde blomster og planter: for alment interesserede læsere. Nedenfor er et flot udvalg af over 9 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - spis af naturens køkkenhave
    af Johanne S. Bjørndahl & Julie A. Swane
    277,95 kr.

    At sanke og spise af de vilde planter omkring os er ikke forbeholdt natureksperter og Michelin-kokke med hang til ny nordisk gastronomi. Alle kan med lidt vejledning, øvelse og gode råd gå ud og sanke vilde planter til eget forbrug. Denne bog giver både garvede naturinteresserede og sanke-novicer en hjælpende hånd til at høste af den vilde natur. Bogen indeholder beskrivelser og billeder af ca. 70 almindeligt forekomne spiselige planter fra den danske natur, samt ca. 80 opskrifter, man kan lave med sin vilde høst. Derudover behandler bogen emner som forurening, truede planter, naturpleje, biodiversitet, smagsnuancer og køkkenteknik. Forfatterne Johanne S. Bjørndahl og Julie A. Swane -underviser i og skriver om vilde spiselige planter. -afholder de sanketure og kurser -har tidligere udgivet bogen Mad med gran -skriver faste madopslag til magasinet Natur & Miljø. -har udgivet artikler i madmagasiner som Copenhagen Food og Mad & Venner

  • af Jens H. Petersen
    167,95 kr.

    Bogen til dig som er begynder udi at samle svampe.Svampeekspert Jens H. Petersen guider dig sikkert igennem de danske spisesvampe. Med masser af fotos og artsportrætter, lærer du at genkende spiselige svampe, og ikke mindst at genkende disses uspiselige dobbeltgængere. Og så giver Petersen et væld af gode tips til indsamling og tilberedning.

  • - Naturen ind i køkkenet
    af Thomas Laursen
    147,95 - 197,95 kr.

    Denne bog af manden, der samler urter til de bedste restauranter i Danmark griber fat i en af tidens store trends: At mange gerne vil i gang med at samle spændende spiselige planter og svampe – ja, i det hele taget være ude i og høste af den fantastiske natur, der omgiver os. Så tag med på tur! Thomas Laursen er eksperten, der har samlet vilde urter det meste af sit liv og kender Danmarks natur som sin egen bukselomme. Og han har øjnene med sig, når han dagligt bevæger sig rundt derude. Hans arbejde er at finde spiselige planter, bær, tang, urter og svampe, som han leverer til de bedste restauranter i Danmark. Med denne bog har læseren mulighed for at følge med ham ud i naturen. ”Ofte siger folk, at de skal i skoven for at plukke vilde planter!” fortæller Thomas. ”Men skoven er faktisk slet ikke det mest oplagte sted. I det hele taget er der ikke et sted, hvor man kan finde alt. Man er nødt til at bevæge sig rundt til forskellige typer natur, der er i de forskellige biotoper.” For at kunne finde planter, er man derfor nødt til på forhånd at vide lidt om, hvilke planter der vokser i de forskellige biotoper, så man også ved, hvad man skal lede efter og holde øje med. Derfor er bogen er inddelt i de forskellige biotoper: Vandløbet, mosen og søen, Stranden, Løvskoven, Nåleskoven, Grøften, engen og vejkanten, Stranden, Saltengen, Løvskoven, Nåleskoven, Hegnet, Byen, Marken, Ruderatet og Havet. Thomas viser, hvordan man går på jagt efter de lækre vilde råvarer, og hvilke biologiske forhold, der skal være til stede, hvis man vil finde alt fra karljohansvampe, kantareller og malurt til skovmærke og spiseligt tang. Undervejs giver han sine bedste tips og råd med på vejen. Turen ender efter hvert kapitel hjemme i Thomas’ køkken, hvor han viser enkle, lækre og moderne retter med det vilde som hovedingrediens. Retterne kan alle tilberedes derhjemme, men nogle af dem er også egnede som et lille måltid eller en lille feltration ude i naturen.

  • af Peter Wohlleben
    91,95 - 277,95 kr.

    ”En kærlighedserklæring til skoven” Der sker de forunderligste ting i skoven: Træerne kommunikerer med hinanden. De drager ikke kun kærlig omsorg for deres afkom, de tager sig også af deres gamle og syge naboer. Træer har både følelser, fornemmelser og hukommelse. Det lyder måske utroligt. Men det er sandt. Skovfoged Peter Wohlleben kaster nyt lys over skovenes tætte tykninger og giver os et overraskende indblik i en hemmelighedsfuld verden. I sine fascinerende beretninger om træernes uanede evner trækker han både på sine egne erfaringer og på de nyeste videnskabelige opdagelser. ”Træernes hemmelige liv” er solgt i mere end 400.000 eksemplarer i Tyskland og er strøget ind på bestsellerlister verden over.

  • af Thomas Laursen & Jannick Boerlum
    187,95 - 231,95 kr.

    Fire små lækre og superinformative guider samlet i én til naturens spiselige planter.Bag Den lille vilde, der ikke bare er en, men hele fire små guidebøger samlet i en fin æske, står Danmarks mest kendte sankeekspert, Thomas Laursen, og fotografen Jannick Børlum.Bøgerne er inddelt efter de vilde planters fire sæsoner – det helt spæde forår, forår, sommer og sensommer – og beskriver de vigtigste urter, blomster, bær og frugter, som vi kan samle og anvende i køkkenet. De fire bøger er lige til at til at putte i lommen hver for sig og tage med på sanketuren eller bare den almindelige gåtur i naturen. De er inddelt i de forskellige biotoper, så det er nemt at finde og identificere de enkelte planter.Hver plante er tydeligt angivet med et billede af selve planten og et af planten på voksestedet i netop den sæson, bogen dækker. Der er desuden også en kort informerende tekst, som hjælper én med at identificere planten og fortæller om dens mulige anvendelse.Den lille vilde er et sæt praktiske og meget anvendelige guider i forlængelse af Thomas Laursens tidligere populære bøger om vild mad. Med sin lækre og æstetiske indpakning er bogen en oplagt gave, og den bør stå i bogreolen i ethvert sommerhus.

  • af Dansk Botanisk Forening
    409,95 kr.

    I 1992 gik startskuddet på et af de mest ambitiøse projekter inden for botanikken i nyere tid: Atlas Flora Danica. Medlemmer af Dansk Botanisk Forening inddelte landet i 1.300 kvadrater på hver 5 X 5 kilometer fordelt i hele landet og gik i gang med at undersøge floraen.Kvadrat for kvadrat, år for år og egn for egn har fritidsbotanikere, professionelle såvel som amatører, organiseret under Dansk Botanisk Forening registreret voksesteder for vilde planter i alle egne af landet.Det er blevet til næsten 1 million fundoplysninger fordelt på cirka 3.000 plantearter. De udgør grundlaget for de 2.125 udbredelseskort, der præsenteres i bogen, som nu – 23 år efter opstarten – endelig er færdig.For alle fundne arter og underarter gøres kort rede for, hvornår og hvordan de er kommet til landet, hvilke voksesteder de foretrækker, og hvor i landet de er fundet. Der gives også et bud på, om de er blevet sjældnere eller mere almindelige. De mange informative baggrundskapitler giver forståelse for, hvorfor planterne vokser, hvor de gør. Derved får man optimalt udbytte af at studere udbredelseskortene og opnår en større glæde ved at finde, iagttage og udforske planterne i naturen

  • af Michael Stoltze, Mona Klippenberg, Susan Trolle & mfl.
    277,95 kr.

  • - fra Skagen til Rendsborg
    af Jesper Asmussen
    247,95 kr.

    Når man rejser langs Hærvejen, bevæger man sig helt bogstaveligt i hundredetusindvis af forfædres fodspor; her har konger og dronninger sneglet sig frem i lange optog, når hoffet bevægede sig rundt i riget. Her har stovte bønder tålmodigt ført deres kreaturer sydpå mod de store markeder i Nordtyskland, og budbringere har jaget frem med vigtigt nyt. Her har drabelige hære på krigstogt marcheret hærgende frem ... Hærvejen afspejler ikke blot vores historie. Den er vor historie.Langs ruten venter mængder af små og store interessepunkter. Mange vigtige og afgørende begivenheder står afmærket med skiltning, monumenter og mindesmærker, men også de små historier kan findes på vejen – skæve, finurlige, sørgelige og muntre hændelser har udspillet sig langs den ældgamle vej. Ofte er der ingen særlige spor at se, men med en kyndig og vidende vejleder i hånden er det alligevel muligt at se alle historierne. Og netop en sådan kyndig vejleder er denne bog om Hærvejen.Det imponerende grundige forarbejde og den gennemførte og læservenlige tekst gør bogen til den bedst tænkelige rejseledsager på en færd langs Hærvejen.

  • af Ulla Lunn
    347,95 kr.

    Egetræet er det nationaltræ, vi måske burde have haft. I dag er egetræet overhalet af den ranke, kultiverede bøg som nationalt symbol, men det er stadig den gamle krogede eg, der rager højest op i vores kultur- og naturhistorie.Vi har altid brugt egetræ, og gennem tiderne har vi tillagt det store stærke træ en mytisk kraft, der fylder godt i kunst, litteratur, natursyn og folkesjæl. Eg er et skattet materiale i mange fine håndværkstraditioner, og det er i århundreder blevet brugt til bl.a. skibsbyggeri, kirkeinventar og smukke danske møbelklassikere. Bogen falder i to dele. Første del omhandler den levende eg, som den er blevet opfattet gennem tiden, hvordan den vokser og dyrkes, og hvordan den optræder i litteratur, kunst og gamle myter. Anden del beskriver det ædle materiale og dermed egetræets brug i bygningskulturen i form af tagværker og bindingsværk, og i billedskærerarbejder, møbelsnedkeri m.m. ULLA LUNN (f. 1954) er arkitekt og har gennem mange år arbejdet med bevaring og formidling. Hun har tidligere skrevet bogen Stedet fortæller om Dansk Vestindien (2016).

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.