Jorden: naturhistorie: for alment interesserede læsere

Lær navnene på de forskellige sten, mineraler, ædelsten og fossiler, og find ud af, hvordan du kan opbygge din egen stensamling.Find ud af, hvor de forunderlige genstande kommer fra, og hvad vi bruger dem til.Bliv stenjæger og mineralekspert!

Hvor højt er verdens højeste bjerg? Hvad hedder Jordens stærkeste chili? Hvor i verden ligger Jordens største skov? Og hvor på kloden regner det egentlig mest?Dette og meget mere kan du blive klogere på i Kristian på sporet af Jordens rekorder. Kristian tager os med verden rundt for at finde Jordens største, mindste, længste, ældste, højeste og hurtigste dyr, bygninger, træer, steder og mennesker. Og det er bestemt ikke kedeligt at besøge Jordens mindste ø eller hilse på folk i Jordens største land.Kristian på sporet af Jordens rekorder er første bog i en helt ny faktaserie for børn, hvor Kristian Gintberg tager ud for at undersøge stort og småt sammen med læserne. Det skal være sjovt at lære, det skal være spændende at suge ny viden til sig. Derfor tager Kristian ud i verden med sit kamera om halsen, sin rygsæk på ryggen og sin nysgerrighed som rejseledsager og opdager alverdens ting, steder og mennesker.Hvert opslag dækker et emne, formidlet i et lettilgængeligt sprog og illustreret både faktuelt og utrolig sjovt af Franck Wagnersens humoristiske streg.Kristian Gintberg (f. 1988) er tekstforfatter, tv-vært og sangskriver. Han startede sin tv-karriere i 2011 som medvært på DRs børneprogram Lille Nørd og har siden været vært på det meget populære Ramajetterne og Ramasjang Mysteriet, ligesom han er en fast del af sommerens Cirkus Summarum.

Robert Macfarlane tager læserne med på en natur- og kulturhistorisk rejse ned gennem jordlag, hvor rødder fra træer og planter er forankret, og videre ned gennem grundfjeldet, ned i de grønlandske gletsjere, parisiske katakomber, underjordiske gravkamre og ind i huler og sprækker under havet og på landjorden, hvor fortidsfolk skabte deres kunst for tusinder af år siden.UNDERLAND er en storslået udforskning af underverdenen i litteraturen, myterne, vores bevidsthed og i naturen. Den rækker tilbage til jordens begyndelse, ud i universet og er på samme tid forhistorisk og nødvendig nu og her – det er en bog, der forandrer den måde, vi ser verden på.“Undergrunden har tre gode og nyttige funktioner på tværs af kulturer: Den giver os værdifulde ting, vi skal bruge, vi kan skaffe ting af vejen i den, for eksempel atomaffald, og den giver os beskyttelse.” Robert MacfarlaneRobert Macfarlane, født 1976, har modtaget et hav af priser for sine bøger og regnes som en af sin generations allerstørste forfattere inden for naturhistorie, rejsebeskrivelser og bøger om landskaber og de mennesker der befolker dem. Flere af Macfarlanes bøger danner grundlag for serier på BBC. Han er tilknyttet Emmanuel College på University of Cambridge.

Hvor stor var verdens største dinosaur? Hvor i Danmark kan du finde dinosaur-fossiler? Kan vi snart genoplive en dinosaur? Og hvordan ser en 65.000 millioner år gammel forstenet dinosaurlort ud?Alt det og meget mere kan du blive klogere på i Kristian Gintbergs nye bog Kristian på sporet af dinosaurerne. Med sit kamera om halsen drager Kristian på opdagelse i dinosaurernes verden og kommer helt tæt på glubske kødædere og dovne langhalse.Teksten er let forståelig, og både børn og voksne får masser af ny viden om de store forhistoriske dyr, når de sammen med Kristian rejser over hundrede millioner år tilbage i tiden. I en blanding af naturtro billeder og sjove tegninger af Franck Wagnersen får læserne chancen for at stå ansigt til ansigt med de mægtige øgler og samtidig få sig et godt grin. Alle dinosaurer i bogen er tegnet i rigtige størrelsesforhold, så det er let for læseren at se, hvor store, de enorme dyr faktisk var i forhold til naturen omkring dem.Ud over at blive klogere på et hav af dinosaurer kan læseren også glæde sig til kapitlerne om andre forhistoriske dyr, f.eks. det uldhårede næsehorn, mammutten og kæmpe-dovendyret, der har levet side om side med mennesker.

Hvordan kunne vikingerne sejle helt til Amerika? Hvorfor var det lige i 1400-1500-tallet, at vi europæere for alvor opdagede resten af verden? Bogen fortæller om sejlads på verdenshavene fra vikingetiden til i dag. Og den viser, hvordan klimaet har spillet en væsentlig rolle for de store opdagelser.Kom med ind i en verden af fantastiske opdagelser og søeventyr og mød de sejlivede matroser og kaptajner, der sejlede på de syv verdenshave. I en kronologisk gennemgang fortæller forfatteren om opdagelsesrejserne, og han sammenfatter vejr, skibe og resultater over en periode på 1.000 år: fra vikingernes togter til Grønland og Vinland over de store opdagelsesrejser fra 1400-tallet og frem til 1900-tallet. Herunder beskrives trekantshandelen i 1700-tallet samt de fuldriggede klipperes kapsejlads på tværs af oceanerne i 1800-tallet.Bogens udgangspunkt er de klimamæssige udfordringer og muligheder, der gennem tiden har øget eller vanskeliggjort sejladsen. Bl.a. skyldes de store opdagelsesrejser i 14-1500-tallet, at der netop i denne periode var særligt gunstige vilkår for sejladsen – vejrforhold, som afveg ganske væsentligt fra dem, vi kender i dag.Fokus er på de sørejser og rejsende, der har skabt et gennembrud i udforskningen af havene: vikingerne, Vasco da Gama, Christoffer Columbus, Fernando de Magellan, James Cook, Vitus Bering og mange flere. Det er spændende læsning for alle historie- og sejlinteresserede – samt for alle, der interesserer sig for vejr og vind og for, hvordan klimaet påvirker vores daglige liv.Svend Albrechtsen er sejlsportsmand og pensioneret søofficer. Efter afslutningen på sin militære karriere har han brugt sin viden og erfaring – som både pilot, skibsfører og sejlsportsmand – på at udbrede kendskabet til forholdene på havet gennem sit forfatterskab og en omfattende foredragsvirksomhed

Passionate cloud spotter and bestselling author Gavin Pretor-Pinney gives you 365 clouds, one for each day, in his stunning illustrated book.

Beslutningen om at realisere en gennemfotografering af Grønland fra luften var oprindeligt motiveret af et ønske om over for omverdenen at sikre Danmarks position som suverænitetsbærende nation i Arktis. Den enorme samling af luftfotografier, der blev resultatet af disse bestræbelser, udgjorde en hjørnesten i den teknologiske transformation, som i mellemkrigstiden revolutionerede kortlægningsarbejdet, sikrede Grønland for Danmark og gav os et unikt grundlag for i dag at studere effekten af klimaændringer på Grønlands indlandsis gennem de seneste 80 år.

Antologien Klima og Mennesker adresserer et af de absolut mest aktuelle emner i vor tid: Klimaet, klimaforandringerne og klimadebatten. Hvor forskningen omkring klimaet som udgangspunkt har taget afsæt i naturvidenskabelige metoder og målinger, betragter denne bog emnet ud fra en humanistisk optik – fra menneskets synspunkt.Den ser bl.a. på, hvilke mytologier, forestillinger og fortællinger mennesket gør brug af, når vi skal tale om og forstå klimaforandringerne og ikke mindst de konsekvenser, de har for den menneskelige tilværelse. Hvordan er isbjørnen f.eks. kommet til at spille mytisk-ikonisk rolle i klimadebatten, hvor den af kunstnere, politikere og miljøbevægelser bringes i spil som et symbol på den arktiske naturs potentielle forsvinden i en verden med klimaforandringer?Antologien består af tre dele: Første del omhandler vores kulturelle og historiske forudsætninger for at forstå og respondere på klimaforandringer. I andel del behandles de kulturelle repræsentationer og fortolkninger af klimaet, der findes i bl.a. litteraturen, kunsten og massemedierne. Sidste del handler om klima og praksis – her undersøges det, hvordan forskellige initiativer, som har til hensigt at reducere vores CO₂-aftryk, opfattes af de mennesker, der er involverede.Antologiens ni artikler er skrevet af forskere fra et bredt spektrum af det humanistiske felt. Samlet giver artiklerne et bud på en humanistisk klimaforskning, der kan skabe nye rammer for vores måde at forstå og reflektere over de klimatiske forandringer.Mikkel Sørensen er cand. mag i arkæologi og ph.d. i arktisk arkæologi, lektor ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet. Fra 2005-2009 ansat på Nationalmuseets center for Grønlandsforskning, hvor han har deltaget i det tværvidenskabelige GeoArk-forskningsprojekt.Mikkel Fugl Eskjær er cand.mag. og ph.d. i Film- pg medievidenskab, lektor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Han er bl.a. forfatter til bogen 'Film som kommunikationsmedie'.

Følg med Kristian på sporet af de opdagelsesrejsende, der fandt Amerika, først nåede Sydpolen, besteg verdens højeste bjerg – og ned på bunden af havet!I flere hundrede år er opdagelsesrejsende draget mod verdens fjerneste afkroge uden at vide, hvad der ventede dem. Med mod og nysgerrighed kortlagde de den verden, vi kender i dag, og sikrede sig dermed en plads i historiebøgerne. Men hvem var de egentlig – de eventyrlystne opdagelsesrejsende, der satte sig for at finde ud af, om Jorden var rund, sejlede højt mod nord for at undersøge de isfyldte riger, drog ned på havets bund for at undersøge livet på mange kilometers dybde, løb om kap mod Sydpolen og satte liv og lemmer på spil i kampen om at blive de første på toppen af verdens højeste bjerg?I Kristian på sporet af opdagelsesrejsende skal vi høre om alt fra de vikinger, der drog af sted på togt og ved et tilfælde fandt Grønland, om de mange kapløb der har været om at nå verdens sydligste og nordligste punkter, verdens top og havets bund – og helt frem til i dag, hvor de opdagelsesrejsende med lige så stort mod sætter kursen ud i galaksen for at besøge andre planeter.Kristian på sporet af opdagelsesrejsende er femte bind i Kristian Gintbergs faktaserie for børn, hvori Kristian tager ud for at undersøge stort og småt sammen med læserne. Det skal være sjovt at lære, det skal være spændende at suge ny viden til sig. Derfor tager Kristian ud i verden med sit kamera om halsen, sin rygsæk på ryggen og sin nysgerrighed som rejseledsager og opdager alverdens fænomener, steder og mennesker. Hvert opslag dækker et emne, formidlet i et lettilgængeligt sprog og illustreret både faktuelt og utrolig sjovt af Franck Wagnersens humoristiske streg.

Rebecca Wragg Sykes’ bog "Neandertaler – Liv, død, kunst og kærlighed" er selve bogen om, hvad vi ved – og det er alligevel meget – om neandertalerne. Rebecca Sykes, en ung britisk forsker, hvis bog Kindred er blevet en international bestseller. Hendes bog tog anmelderne med storm – bl.a. skrev Sunday Times: ’One of the best books of 2020’.Rebecca Sykes er arkæolog, ph.d. fra University of Sheffield i 2010, og har viet sit liv til studiet af neandertalerne. Med videnskaben i hånden gør hun neandertalernes verden levende og går i detaljer med deres åndsliv og sexliv. Sykes gør dem nærværende ved at vise, at de ligesom os var primært højrehåndede, hun formår at uddrage, hvad vi kan sige om det at være barn for 100.000 år siden, om neandertalernes nomade- og huleliv, om deres kost og også om, hvad vi ved om den første og den allersidste neandertaler.Rebecca Sykes har erklæret, at hendes store formidlingsforbillede er Jean Auel, forfatteren til de populære bøger Hulebjørnens klan. Sykes formår selv at levendegøre neandertalernes verden i en letlæst stil, der også har mindelser af det bedste fra National Geographic.Neandertalerne er det moderne menneskes, homo sapiens, nærmeste slægtninge, og de uddøde for cirka 40.000-30.000 år siden. Neandertalerne forsvandt fra jordens overflade efter at have være en del af det eurasiske landskab i mere end 300.000 år. Men de har efterladt et genetisk aftryk i os, idet mellem 2 og 3 procent af vores DNA stammer fra dem. Den store interesse for vores slægtninge krones lige nu af en stor udstilling på Moesgaard Museum, ’Neandertaler – i mammutjægernes land’.

Klimaforandringernes konsekvenser er i dag tydeligere end nogensinde før. Men hvordan bør vi handle i forhold til klimaforandringerne? Hvordan bør klimabyrden fordeles? Og hvem bærer ansvaret? Klima og etik belyser de etiske perspektiver af klimaforandringerne. Bogen har forord af Connie Hedegaard

Bjerge er ofte blevet betragtet som guddommelige, fordi et bjerg blev betragtet som forbindelsesled imellem jorden og himlen. Et skyomkranset bjerg måtte være gudernes bolig, og oftest var det bjerge af vulkansk oprindelse. Heraf kom troen på det guddommelige i bjergene. Mennesker betragtede i urgamle mytologiske forestillinger et bjerg som midtpunkt for den samlende kraft eller energi i verdensrummet. Længslen efter det himmelske kom til udtryk i menneskers bygningsværker såsom gotiske kirkespir, pyramider og templer. Vulkanernes mysterier er igennem tiderne ofte blevet forklaret ved religiøse sagn og myter som forklaring på de forhold, menneskene omkring vulkanerne ikke selv kunne finde nogen tilfredsstillende svar på. Selv om de overleverede beretninger fra tidligere tider i dag betragtes som usande, fascinerer de fortsat, og i Sagn og myter om vulkaner fører vulkaneksperten Henning Andersen sin læser med på en verdensomspændende udforskning af vulkanernes mysterier og de sagn og myter, der er forbundet hermed. Uddrag af bogen Det var Mark Twain, der i sin tid skrev, at Vesuv var en barnevulkan i forhold til Kilaueas enorme kratergryde, og når man står på kanten af denne enorme vulkan, så synes man, det ligner et meget dybt sår i jordens skorpe, hvilket det i virkeligheden også er. Her bor vulkanernes gudinde dronning Pelee, der var datter af Himlen (hendes far) og Jorden (hendes mor). Når hun vil more sig eller bliver vred, sprøjter hun glødende lavastrømme ud over landskabet. Hendes faste hjem er i Kilaueas dybe krater, men hun kan finde på at gå på vandring til de andre vulkaner, så kommer de i udbrud. Som lille pige syntes gudinden, at hendes mors ildsted var det sjoveste at lege i, og hun lærte at tænde ild og åbne jorden og spy lava ud. Om forfatteren Henning Andersen har skrevet en del bøger om vulkaner og viet sit liv til at være rejseleder og vulkanguide. Han blev i sin tid kendt som vinder i Otto Leisners Kvit eller Dobbelt, hvorefter han læste geologi og blev foredragsholder. Han har tidligere på Forlaget mellemgaard udgivet bøgerne: Hekla – Islands dronning og Når vulkaner går amok.

‘Kristian på sporet af..’ er en helt fantastisk faktaserie for børn. Hver bog i serien omhandler forskellige temaer som kan være alt lige fra det ydre rum til oldtidens dinosauere. I denne opgavebog handler det om at lære ved at gøre. I bogen tager hovedpersonen Kristian dig med på udforskning. Han er både sjov og nysgerrig og vil med glæde tage dig under armen på denne rejse. Bogen er spækket med små og store opgaver, som er tilegnet børn. Mens du udfører bogens opgaver, lærer du undervejs om en bred vifte af emner, men hælder mest til det naturfaglige. Opgavebøger er en super sjov og effektiv måde for børn at suge ny viden til sig. Bogens opgaver indebærer blandt andet quiz, kryds og tværs, sæt halen på, spil og meget mere. Vær dog opmærksom på, at denne bog har mest fokus på opgaver hvor de andre bøger i ‘Kristian på sporet af..’ serien dykker ned i de enkelte emner.

”Skrub ad hekkenfeldt til!”I gamle dage betød det gå ad helvede til. Og den islandske vulkan Hekla – hekkenfeldt – var nedgangen til infernoets evige pinsler.Efter det voldsomme udbrud i 1104 florererede ideen i Europa om, at Gud lod indgangen stå åben til skræk og advarsel for syndige mennesker. Myten varede indtil det 19. århundrede, hvor bjergbestigere forsigtigt begyndte at udfordre bjerget. Forsigtigt, fordi de var skrækslagne – Hekla er relativt nem at bestige, men alligevel tog det fem årtier, før nogen turde vove sig til tops.Hekla er også det sted, hvor alverdens hekse ifølge overleveringerne mødes med selveste Djævelen på sankthansaften og valborgsaften. Legenderne, myterne og alle de andre skrøner drejer sig i virkeligheden om en yderst fascinerende vulkan, og med Hekla – Islands dronning har Henning Andersen skrevet en kærlighedserklæring til bjerget med den brogede historie. Uddrag af bogen I Miraklernes bog, skrevet af den hellige klosterreformator og munk Herbert fra Clairvaux, finder vi en af de ældste beskrivelser om Islands Helvede fra 1100-tallet:”Det vides, at der i Norden findes en ø, kaldet Island, som er underlagt den kristne tro. Men på den findes der et stejlt og umådeligt bjerg, der dækker en stor del af egnen, og de lokale indbyggere mener, at der neden under dette bjerg og inden i det findes et kæmpemæssigt helvede. For dette bjerg, som på alle sider er fuld af huller og hulheder, gløder over det hele, spyr flammer og udsender en evig ild, der gennemtrænger og ødelægger det udvendigt og indvendigt helt ned til dets fod, ja endog hinsides foden af bjerget. Thi det bekræftes af sikre beviser, at denne rædselsvækkende ild lever og raser ikke alene nede under bjergets grundvold, men under havets bund.” Om forfatteren Henning Andersen begyndte allerede i 1960’erne som rejseleder for at få lejlighed til at studere vulkaner verden over. Dette er han fortsat med til i dag, både som guide og privat, og han udtaler sig ofte som ekspert inden for emnet i radio og tv. Hans hjemmeside hedder: www.vulkaneksperten.dk.Hennings vulkaninteresse fik stærk fornyet kraft, da han vandt i Otto Leisners “Kvit eller Dobbelt” i 1985. Han er en garvet foredragsholder der gang på gang har tryllebundet publikum med sin store viden. Hennings mission er at beskrive og forklare “Moder Jords” mystiske og utæmmelige kræfter på en levende måde. Vulkanen Hekla er Hennings yndlingsvulkan.

Engang midt på dagen, måske var det en søndag, for jeg pludselig sam-men og så verden som for første gang. Det var, som om jeg slog øjnene op i en trylleverden. Fuglenes sang lød som lyden af fløjter og glas. I gaderne legede børnene nærmest i en stråleglans. Alt var eventyr, underfuldt. Og her var jeg. Jeg befandt mig på indersiden af en dyb og inderlig hemmelighed, i en gåde, ingen kunne gætte.Selve fortryllelsen varede blot i nogle sekunder, som et slående under, men det søde chokblev siddende i kroppen længe efter og har aldrig siden sluppet sit tag. Med udgangspunkt i hændelser og oplevelser fra sit eget liv har Jostein Gaarder skrevet en personlig, smuk historie, et forsøg på at forstå verden, en livsfilosofi. I denne charmerende og fabulerende fortælling vender han tilbage til tanker, der har optaget ham livet igennem. Lige siden han som barn så verden for første gang og spurgte sig selv: Er det ikke mærkeligt, at vi lever? Er det ikke mærkeligt, at verden findes? Eller siden dengang i skoven under åben himmel – nogle år ældre – hvor han mærkede, at han virkelig tilhører denne verden, at han er denne verden. Gaarder begrænser sig ikke til sin egen levetid, men skriver engagerende og letforståeligt om universets tid helt tilbage til Big Bang for 13,8 milliarder år siden. Sådan placerer han fortællingen om jorden i en kosmisk verdensorden. Ikke mindst holder han os fast på det vigtigste af alle spørgsmål: Hvordan skal vi kunne bevare menneskehedens civilisation og selve livsgrundlaget på vores egen planet?Jostein Gaarder (f. 1952) har haft enestående stor succes med romanen Sofies verden, som er oversat til 64 sprog og solgt i mere end 50 millioner eksemplarer. Gaarders rige forfatterskab bestående af både børne- og voksen- bøger – Kabalemysteriet, Julemysteriet, I et spejl, i en gåde, Vita Brevis, Maya, Appelsinpigen, Anna og Nova og mange andre – er udgivet over hele verden og nyder stor international opmærksomhed og anerkendelse.

Élisée Reclus’ Et vandløbs historie udkom første gang i 1869. Det er en underlig bog. Halvt poetisk besyngelse af vandløb og natur. Halvt anarko-socialistisk manifest. Grundlæggende be­står bogens projekt i at beskrive et vandløb fra kilde til hav. Men det er ikke udelukkende en geolog, som taler. Sproget er ikke udelukkende videnskabeligt, selvom ordforrådet er præcist og varieret. Natur­en beskrives ikke bare nøgternt og registrerende. Videnskabsmanden har fået selskab af digteren og socialisten. Digteren fortaber sig i naturen og beskriver den indgående ned til mindste detalje. Ikke som et korrektiv til geograf­en, men som en udvidelse af det videnskabelige blik. Den skal også beskrives sanseligt, som den optræder for det åbne, modtagelige og påvirkelige menneske. I titlen Et vandløbs historie er det tydeligt, at bogen ikke kun er interesseret i en direkte og naturvidenskabelig udlægning af surhedsgrad og vandstand. Vandløbet har en historie, og det indskriver sig dermed også i menneskets evolution og har relevans for den måde, vi indretter vores samfund på. Vi flakser således med Reclus rundt i historien fra stenalderens hulemænd over den romerske hærfører Scipios badeture og videre op til forfatterens samtid, hvor vandløbet indgår i den topmoderne industriali­sering. Flere steder bevæger vi os endda ud over samtiden og ender i en socialistisk utopi, hvor arbejderne forenes, og menneskeheden samles i et magtfrit fællesskab. Bogen er i høj grad relevant i dag, fordi den tilbyder os et frisk og bejaende blik på natur­en som noget, der ikke ligger uden for os selv. Naturen hos Reclus er ikke den store Anden, som man enten kan passe på eller ødelægge. Den er ikke udelukkende et objekt, men optræder i menneskets historie og kultur som en drivende kraft. Vandløbet er som resten af naturen evigt forbundet med mennesket på godt og ondt, og det løber som en understrøm i bogen, at det er essentielt for mennesket at vedligeholde denne forbindelse. På den led flyder Reclus’ poetiske projekt sammen med hans politiske over­bevisning. Den geografisk præcise og poetisk sanselige indoptagelse af naturen bliver en modstandskamp for digteren. Naturen er både et middel til at genoplade batterierne og samle kræfter til den store kamp for frihed og retfærdighed, men den har også en iboende værdi for os som del af vores fælles historie og udvikling.

¶ [...f]ordi planeten i antropocæn i en helt konkret forstand vil blive formet af vores tanker om den – hvad den er, hvad den bør være og hvad den kan blive. Anders Dunker, (f. 1975), norsk litterat, kritiker og oversætter.

"Når vi mennesker for alvor sætter os noget for og gør brug af vores ressourcer, kan vi udrette næsten hvad som helst." - Greta ThunbergI Klodens grænser undersøger de to stjerneforskere Johan Rockström og Owen Gaffney det dramatiske tab af klodens biodiversitet og de afgørende grænser for Jordens bæredygtighed. Dem kan vi undgå at overskride, hvis vi gentænker menneskets forhold til planeten og handler nu. Her på randen af et kritisk øjeblik i menneskehedens historie, præsenterer Rockström og Gaffney en vision for ”planetær varetagelse” og udstikker en ny kurs for vores fremtid.Bogen er rigt illustreret og med forord af Greta Thunberg.Johan Rockström er professor i miljøvidenskab, leder af Potsdam Institute for Climate Impact Research og chefforsker i nonprofit organisationen Conservation International. Owen Gaffney er ekspert i global bæredygtighed og analytiker ved Stockholm Resilience Centre og Potsdam Institute for Climate Impact Research. Udgivelsen er støttet af Carlsbergfondet som led i projektet 'Naturvidenskaben genfortalt'

Indonesien er det land på vores jord, der har det største antal vulkaner med omkring 500 i alt med dels meget gamle og tilsyneladende uddøde vulkaner, men også vulkaner, der ligger på havbunden ud for Indonesiens kyster, og som endnu ikke har dannet øer over havets overflade ved sine udbrud.Nogle af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid har fundet sted i Indonesien og i forhistorisk tid, ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.Bogen lægger vægt på at fortælle om den lokale befolknings harmoni og samliv med vulkanerne i både positiv og negativ henseende. Vulkanernes udbrud gøder jorden med sin lava og aske, men samtidig så er vulkanerne en øjeblikkelig trussel imod indonesernes liv, specielt dem, der bor tættest på vulkanerne.I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Ikke at forglemme, så er udforskningen om vulkaners måde at komme i udbrud på blevet stærkt fornyet ved Krakataus udbrud i 1883. Uddrag af bogenMed buldrende brag sprængtes det meste af øen i stumper og stykker. Enorme skyer af sten og aske steg 80 kilometer til vejrs i en søjle af røg ild, samtidig med at vulkanens fundament brød sammen og sank ned i det delvis udtømte magmakammer. Det nedfaldne udbrudsmateriale af aske og klipper faldt ned på havets bølger, som tårnede sig op i over 35-40 meter høje tsunamibølger og satte kurs i alle retninger mod de omkringliggende kyster.Fra den eksploderende vulkan skød glødende laviner bestående af gasser og småsten med en fart af flere hundrede kilometer i timen sig ud i alle retninger over det oprørte havs bølger og ind imod Javas og Sumatras kyster. Flygtende mennesker og dyr, der blev indfanget af disse ildtornadoer, forvandledes på sekunder til levende ildfakler, der vaklede om i sekunder, inden de faldt om og døde. De blev grillet levende til døde. Om forfatterenVulkaneksperten Henning Andersen har viet sit liv til vulkanerne og skrevet en del bøger om emnet og underviser i dag i folkeskolerne og er foredragsholder. I 1985 blev han kendt hos Otto Leisner og vandt Kvit eller Dobbelt. Herefter læste han geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har været fagdommer i DR’s Kvit eller Dobbelt for skolebørn og udtaler sig ofte om vulkaner i pressen. Han har tidligere udgivet bøgerne: Hekla – Islands dronning, Når vulkaner går amok, Sagn og myter om vulkaner og Vesuv – en udødelig vulkan.

"Sindsoprivende spændende science-fiction" Bogbotten.dk "En højeksplosiv spændingsroman" Børn & Bøger Fem unge fra fem forskellige verdensdele efterlades alene på verdens mest barske og isolerede ø, Bouvet Island i Det Sydlige Ishav. De er deltagerne i Realityspillet 2052 – en konkurrence på liv og død for at redde klimaet. Alt, hvad der sker på øen, streames live til milliarder af seere verden over. Vinderen får en enorm pengepræmie, men noget går galt. Helt galt. Lars Mæhle er en prisvindende norsk forfatter, der er oversat til flere sprog. Hans seneste ungdomsroman, "Fuck off / I love you" udkom på forlaget Vild Maskine i 2015.

NY MYTEBOG OM VEJR OG KLIMA!Måske kender du dilemmaet: Bliver jeg mere våd af at løbe gennem regn, end hvis jeg går? Svaret finder du i bogen 100 myter om vejr og klima.Vejret har eksisteret længe før mennesket, men lige så længe vi mennesker har eksisteret, har vi været påvirket af vejret. Derfor er der efterhånden utroligt mange myter om vejr og klima, og rigtig mange informationer at holde styr på. Hvad er vås og hvad er virkelighed?I 100 myter om vejr og klima tager forfatterne hånd om 100 velkendte myter, der på en humoristisk, videnskabelig og letforståelig måde behandles og dømmes enten sande eller falske – både dem om CO2, torden, snevejr, Antarktis og Amazonas, og alt derimellem. Findes der fx to ens snefnug eller ej? Kan gigtpatienter virkelig mærke, at et omskift i vejret er på vej? Og er det solpletter, der er hovedårsagen til klimaforandringerne, eller er Antarktis faktisk ved at blive større?

Når man nævner ordet vulkan, fremkalder man som regel Vesuvs smukke bjerg for det indre øje. For det første så lægger Vesuv navn til en af de kendteste vulkankatastrofer i verden, hvor den romerske by Pompeji blev begravet i pimpsten og aske i året 79. e.Kr. Efter genopdagelsen og udgravningen af Pompeji i 1748 startede, førte det til, at alverdens arkæologer rejste til ruinbyerne ved Vesuv, men også selve udforskningen af vulkanen tog til, da Vesuv i de år befandt sig i en virksom udbrudsrytme. For det andet finder vi her den første og realistisk forklarende beskrivelse af et vulkanudbrud på Jorden i Plinius den Yngres to breve til den romerske historiker Tacitus. Disse breve er en vulkanologisk korrekt fortolkning af et eksplosivt vulkanudbrud, så vulkanologer i dag kalder denne type vulkanudbrud for ”plineansk vulkanaktivitet”. For det tredje grundlagde den napolitanske konge i 1841-45 et vulkanobservatorium på Vesuvs nordlige skråning, det første af sin art i verden, og herfra er vulkanens udbrud blevet studeret intenst, og meget af det, som vi i dag ved om vulkaner, stammer fra forskning på Vesuv. Endelig så ligger Vesuv i verdens tættest befolkede område med i dag snart 4 millioner mennesker inden for rækkevidden af en eksplosiv vulkan foruden de to andre nærliggende vulkaner såsom Campi Flegrei og vulkanen på øen Ischia, der er lige så truende. Disse vulkaner er omtalt i bogen, da de er lige så stor en trussel for indbyggerne som Vesuv. Uddrag af bogen Historien om Vesuv og Pompeji hænger sammen. Fra det 17. århundrede rejste kunstnere og forfattere til de udgravede byer ved Vesuv, men også for at beundre selve vulkanen. Fra Danmark kom Bertel Thorvaldsen, Constantin Hansen, Chr. den 8. og H.C. Andersen. Chr. den 8. skrev om en lavastrøms størkning på vulkanens flanke og om, hvordan der udskilles krystaller ved selve størkningen. Denne mineralogiske afhandling var på tysk, og jeg har oversat den til dansk som et kapitel i denne bog. Vesuv befandt sig i disse år i en meget aktiv udbrudsrytme med en konstant røgsøjle hele tiden, hvilket stadig kan ses på gamle postkort. H.C. Andersens beskrivelse af Vesuv set fra havnemolen i Napoli og hans egen bestigning af Vesuv er meget levende beskrevet, og jeg har tilføjet hans beretning og hans digt om Vesuv efter tilladelse og gengivelse fra H.C. Andersens Museum i Odense, da jeg skulle indspille en film om de italienske vulkaner. I min bog Mod Vesuv jeg øjet vender, der handler om H.C. Andersens fascination af vulkanen Vesuv, er denne beskrivelse og digtet også gengivet, og jeg fik Jesper Klein til at læse dem op i filmen.Om forfatteren Vulkaneksperten Henning Andersen, har viet sit liv til vulkanerne, har skrevet en del bøger om emnet og er i dag foredragsholder og underviser i folkeskolerne. Han blev i sin tid kendt hos Otto Leisner som vinder i ”Kvit eller Dobbelt”, hvorefter han læste geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har tidligere udgivet bøgerne Hekla – Islands dronning, Når vulkaner går amok, Sagn og myter om vulkaner og nu Vesuv – en udødelig vulkan, der er hans fjerde bog om Vesuv, som også er Hennings yndlingsvulkan. Hans hjemmeside om vulkaner hedder: www.vulkaneksperten.dk.

Bogen omhandler de mange faktorer, der har indflydelse på jordens klima, både i fortiden og nu. Den tager udgangspunkt i de ændringer af klimaet, der historisk har været igennem tiderne, lige fra da dinosaurerne levede på jorden, til vikingerne befolkede Grønland, svenskerne gik over bælterne og til den sidste lille istid, der fik Themsen til at fryse til. De menneskeskabte indvirkninger på klimaet bliver sat i relief til de naturlige årsager. Bogen er skrevet for at give læseren et indblik i, at der er mange andre årsager til en kommende klimaændring end den stående debat om CO2-indvirkningen på klimaet. Dette for at skabe en basal viden, således at der kan komme en mere nuanceret tilgang til de alvorlige fremtidsudsigter, vi mennesker har på vores planet. Uddrag af bogen Der er, som beskrevet i de foregående afsnit, mange muligheder, som vi ikke kan gardere os imod, og uanset hvad vi gør, så vil der komme klimaændringer, vi ikke kan gøre noget ved. Det kan skyldes f.eks. kraftige vulkanudbrud, solens ændring af udstråling, jordens ændrede bane om solen og naturligvis nedslag fra en kraftig meteor. Desuden har vi de menneskeskabte ændringer. Dette emne er der debat om inden for videnskaben, og den fylder meget i det offentlige rum. En liste over mulige menneskeskabte årsager: CO2 – øget mængde i atmosfæren Udledning af gasser fra dyrehold Skovfældning, ændrede økoområder Enorme bebyggelser – byer Befolkningstilvækst Om forfatteren Forfatteren Jens Koch er uddannet elektroingeniør. Han har arbejdet indenfor IT, dels som tekniker, men også som underviser af fagfolk. Han har hele livet været interesseret i astrofysik, herunder bl.a. jordens klimahistorie, og det har givet ham lyst til at skrive denne bog, da der efter hans mening mangler generel oplysning om emnet.

Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det, sagde Storm P. Fra tidernes morgen har mennesket fascineret betragtet himlen og funderet over universets indretning - og lige så længe har vi drømt om at kunne forudsige og måske endda påvirke vejret.Vejret gennem 5000 år er en rigt illustreret videnskab- og kulturhistorisk beretning om meteorologiens udvikling. De første systematiske observationer af vejret kendes fra mesopotamiske lertavler, mens grundstenen til en egentlig meteorologisk videnskab blev lagt med de græske filosoffers erkendelse af, at hagl og stormvejr ikke er udtryk for gudernes vrede, men naturfænomener, der kan forklares rationelt.Bogen følger de videnskabelige gennembrud og vildfarelser, der førte fra oldtidens astrologiske vejrvarsler til nutidens computerbaserede langtidsprognoser. Undervejs inddrages historiske begivenheder, hvor meteorologien har spillet en afgørende rolle - som da vejrudsigterne fik direkte indflydelse på forløbet af de allieredes invasion i Frankrig i juni 1944.I vore dage er ønsket om at kontrollere vejret så stærkt som nogensinde. Vi prøver ikke længere at formidle vejrguderne gennem ritualer, men det diskuteres, om voldsomme cykloner og stigende temperaturer er varsler om kommende klimakatastrofer, og om det er muligt at afværge et sådant ragnarok. Meteorologiske spørgsmål, der har optaget mennesker gennem 5000 år.