Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En hyldest til de brune værtshuse "Bodegabibel" med røverhistorier og fotos fra samtlige 220 værtshuse i København og på Frederiksberg samlet i en stor, dekorativ coffee table book.Indeholder bl.a.:Forord af Rane Willerslev.Indslag med Knud Romer, Henrik List, Katinka Bjerregaard, Johan Olsen, Jacob Skyggebjerg, sognepræst Mikkel Wold, mfl.Indeholder desuden en gennemgang af Københavns værtshuses historie af Allan Mylius Thomsen og meget andet.Alle fotos i bogen er taget af Thomas Skou.
Engang var der hundredvis af rå, muntre, folkelige værtshuse på Vesterbro. I slutningen af 2010’erne er der kun lidt over en snes tilbage, men mørkebrune beverdinger, lummerrøde neonskilte og knivskarpe gadehjørner er selv efter byfornyelsen en del af det nu så hippe københavnske kvarters DNA.Forfatteren Henrik List tager læserne med på en slingrende, men grundigt researchet pilgrimsvandring fra det ene kultklassiske værtshus til det næste: troldspejle for samfundsudviklingen, reservater for et etnodansk proletariat og kulturhistoriske landemærker i egen ret. "Bodega Blues" er en kærlig, humoristisk hyldest til et stenbroleben, der er ved at forsvinde i de store danske byer på grund af ’Udviklingen’. En hyldest til det tolerante fællesskab på tværs af sociale og kulturelle skel, der endnu trives på de knejper, hvor der er plads til røg, druk og røverhistorier. Og en hyldest til et stykke ægte Udkantsdanmark midt i hovedstaden – befolket af skøre, skæve, skønne originaler som dem, Kim Larsen, John Mogensen og Osvald Helmuth sang om … Bogens efterskrift indeholder et kommenteret index over alle de vesterbro-værtshuse, der er lukket siden 1970.
Spis i Rom er den hidtil største restaurantguide til den italienske hovedstad, som er et af danskernes absolut favoritrejsemål. Ingen har tal på antallet af spisesteder i Rom, men de kan tælles i tusindvis. Så hvor skal man gå hen, og hvordan undgår man turistfælderne? Bogen giver svaret og viser vej til både det klassiske og det moderne romerske måltid, til det hurtige og det billige måltid og også til særlige stunder, hvor det skal være det helt store udtræk. Mere end 100 restauranter er prøvespist og beskrevet af de to forfattere, der kender byen på nærmeste hånd. Jesper Storgaard Jensen har været bosat i Rom i mere end 20 år og Jesper Uhrup har besøgt byen flere gange årligt siden sit første besøg i 1979. Spis i Rom guider også den Rom-rejsende til byens bedste fødevaremarkeder, delikatessebutikker, vinbarer og ikke mindst byens bedste kaffesteder. Endelig bliver læseren sat godt og grundigt ind i den romerske ”spisekultur” – hvornår og hvordan, hvad med drikkepenge etc. De mange restaurantbeskrivelser bliver naturligvis krydret med et væld af Rom-fotos, der viser spisesteder, stemninger, mennesker, markeder m.v. Guiden er praktisk inddelt i kvarterer, og de forskellige kvarterer vil kort blive beskrevet således, at restauranten/spisestedet placeres i en ”social-antropologisk kontekst”. Om forfatterne Jesper Storgaard Jensen (f. 1964) er cand.ling.merc. i italiensk og har siden 2008 arbejdet freelance som journalist, fotograf, oversætter m.v. Han skriver bl.a. for Weekendavisen, Jyllands- Posten, Børsen, gastro og en lang række magasiner og aviser. Jesper er allerede forfatter til to Rom-guider og en guide, der omhandler Norditalien og Toscana. Jesper Uhrup Jensen (f. 1965) er journalist og forfatter og har siden 2005 været chefredaktør på magasinet gastro. Han har tidligere været tilknyttet bl.a. Politiken, Samvirke og Danmarks Radio.
Marrakech er et af de allermest populære rejsemål i tiden – hver eneste dag året rundt ankommer hundredevis af turister fra alle egne af kloden til ”den røde by” for foden af Atlasbjergene, og danskerne er mere end godt repræsenteret. Interessen for Marrakech har oplevet et enormt boom inden for de seneste 5 år, og tendensen ser ud til at fortsætte. Det er ikke så underligt, for denne by har simpelthen det hele: utallige historiske og kulturelle seværdigheder, en rig og raffineret madkultur, smukt udført håndværk, sublime dekorative detaljer samt en helt særegen stemning i byens små, smalle gader og stræder – for bare at nævne noget af det, der kan opleves her. I november 2017 udkom forfatterens første bog om Marrakech med stor succes: Marrakech – smag, steder og stemning. Efter at have erfaret, at mange rejsende på trods af bogens størrelse har medbragt den til Marrakech og har brugt den som guide, imødekommer hun dette behov ved at skrive en ny udgave i et mere handy format, som gør det nemmere at have den med på rejsen. Det har samtidig givet muligheden for at udvide indholdet betragteligt, så bogen nu er det tætteste, man kommer på en komplet guide til Marrakech – personligt oplevet og indlevende fortalt. Den første af sin art på dansk – og på andre sprog i øvrigt. Bogens emner inkl. masser af fakta og gode tips: Historie & kultur • Seværdigheder & museer • Cafeer & restauranter • Riads & arkitektur • Parker • Kulturhuse & gallerier • Hammam • Håndværk & shopping • Souk & markeder • Praktisk information Om forfatteren Maria Wittendorff er exam.art. i arabisk og mange- årig skribent og redaktør på magasiner og bøger. Hun har i 30 år rejst i Nordafrika og er drevet af mødet mellem kulturer, forståelsen af historiens cirkler og nysgerrigheden efter at udfordre og udvide sin egen begrebsverden.
Da forfatteren Sissel-Jo Gazan i 2005 flyttede til Berlin med sin lille datter i bæreselen og en uskrevet roman på cirka syv sider i tasken, var det for at komme sig oven på en forlist kærlighed. Her 14 år senere bor hun stadig i byen, nu med sine tre børn og en stribe bestsellerromaner bag sig. I 2015 udgav Sissel-Jo Gazan storbyguiden Vi elsker Berlin, og nu, hvor der er gået fire år, er det tid til en helt opdateret udgave med nye spændende restauranter, frisører, butikker, cocktailbarer, gallerier, loppemarkeder, museer, veganercafeer, parker og hvad der ellers er værd at opdage i Berlin. I bogen portrætterer Sissel-Jo Gazan seks af sine berlinervenner, som deler deres yndlingssteder i byen. I denne nye udgave har Sissel-Jo Gazans 17-årige datter, Lola Gazan, bidraget med en række tips og ideer til oplevelser i det Berlin, hun kender og elsker. Lolas tips gør bogen ekstra velegnet til familier, der rejser sammen med deres store børn.
Bogen ”Lyst – An Immersive Dining Experience” er et forsøg på at indfange den essens, som restauranten er rundet af: naturen med dens iboende foranderlighed og sanselighed. Den er fortællingen om Lyst i ord, skitser og billeder, der formidler samspillet mellem lokalfunderet gastronomi og design og arkitektur i verdensklasse skabt af kunstneren Olafur Eliasson og arkitekten Sebastian Behmann. Og så er den ikke mindst fortællingen om de ildsjæle – leverandører, sankere, bønder og fiskere – der hver dag kommer til Lyst med deres råvarer. Plukket, fanget og dyrket på marker, strande, skove, ved mælkekar og på vandet omkring Vejleegnen. ”Lyst – An Immersive Dining Experience” er meget mere end en bog om mad. Det er en kunstbog, der ligesom restauranten, vækker sanserne til live. Bogen fremhæver den skabelsesproces, som en lille håndfuld dedikerede udøvere inden for gastronomi, arkitektur, kunst og design kastede sig ud i med ønsket om at skabe en radikal anderledes restaurantoplevelse. En restaurant, der bringer naturen helt ind i samvær med gæsten. Indholdet varierer fra mere abstrakte tekster om naturens rå egenskaber til beskrivelser af alt fra udformningen af bestik, Olafur Eliassons og Sebastian Behmanns arkitektur til restaurantens eksperimenterende lydside over essayistiske ord om stedets dufte, smage og visuelle overraskelser. Lyst er dedikeret til sanserne og til nuet og udgivelsen, der spænder over 368 sider, forsøger at uddrage noget eviggyldigt. Om natur, gastronomi, design, arkitektur og mennesker – og ikke mindst, hvordan disse komponenter i et samspil med hinanden gør Lyst til en oplevelse ud over det sædvanlige.
Siden den første danske pølsevogn åbnede i 1921, har de små vogne stillet den lille sult hos danskere landet over. Selvom pølsevognen bogstavelig talt kan køres bort, er den stadig en fast del af bybilledet til glæde for de mange lokale og til stor morskab for flere turister, der trækker på smilebåndet over, at danskerne har bygget en vogn rundt om pølsemanden.Allan Mylius Thomsen fortæller historien om pølsevognen og dens plads i danskernes hjerter. Bogen er spækket med anekdoter og beskrivelser af pølsevognens udvikling gennem det tyvende århundrede. Samtidig spørger forfatteren, om pølsevognen er under pres fra de nye udenlandske fastfoodrestauranter, og om den stadig vil være en del af gadebilledet i fremtiden.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.
København og Frederiksberg rummer et utal af restauranter og værtshuse, der har en lang og spændende historie. Nogle ligger godt gemt, men tiltrækker alligevel en række stamgæster, der nyder det traditionelle danske køkken og den autentiske atmosfære. I "De ydmyge steder" guider Allan Mylius Thomsen de indfødte københavnere såvel som turister til at finde byens små hyggelige restauranter og værtshuse, hvor man holder traditionerne i hævd, sådan som man gjorde det for hundrede år siden.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.
L.A.s Landmark Restaurants:Celebrating the Legendary Locations Where Angelenos Have Dined for Generationsfollows in the footsteps of George Gearys now classic and critically acclaimed book, L.A.s Legendary Restaurants.L.A.s Landmark Restaurantsis an illustrated history of over 50 famous Los Angeles restaurants from throughout the 20th century that were not featured in Gearys first book. The focus in L.A.'s Landmark Restaurantsis on restaurants where Angelenosrather than celebritieshave been dining for generations.Along with recipes made famous by each restaurant,L.A.s Landmark Restaurantscontains profiles of such legendary eateries as Coles, Philippe the Original, Pacific Dining Car, The Original Pantry Cafe, The Victor Hugo, Canters Delicatessen, Sportsmen's Lodge,Mocambo, Naten Als, The Smoke House, Tail o the Pup, The Apple Pan, Valentino,and dozens of other beloved establishments in this beautiful tribute to Los Angeles and its historic restaurants.Each location profiled is illustrated with a collection of historic and contemporary photographs and ephemerasuch as menus, matchbooks, and advertisementsand every entry features a short history of therestaurant, entertaining anecdotes, and such details as the year of opening, address, phone number (both original and current), type of cuisine, and the name of the restaurant's founder.Recipes made famous by the restaurant, updated for todays cook and kitchen by Chef Geary, will satisfy anyone seeking to replicate their favorite dish from these legendary restaurants and their chefs.Truly a love letter to Los Angeles and its world famous cuisine, L.A.s Landmark Restaurantsis sure to bring back treasured memories and knowing smiles from anyone who has dined at these fabled establishments.
In ancient times the Danube bordered the Roman Empire, later the river was the lifeline of the Austro-Hungarian Empire until the Iron Curtain separated countries and ended the economic and cultural connection of the countries till 1989. The changeful history of the countries at the Danube cycle route between Vienna and Bratislava cannot only be seen in cities like Bratislava, Györ or Esztergom, but also right next to the route at the roman excavations at Petronell-Carnuntum. The cycling tourist can look forward to excellent cycling paths on the dykes that line the Danube which leads him through its floodplains. Not less scenic is the Danube's Bend near Visegrád where the river turns south and is headed to Hungarian capital city, Budapest.
Denne helt unikke bog er uundværlig for enhver Rom-rejsende, der vil sikre sig en godbid af det ægte romerske køkken og undgå ærgerlige oplevelser med byens mange turistfælder.På let og overskuelig vis beskriver Helge Kamp en række ægte romerske spisesteder, der alle byder på suveræn italiensk madkunst og det miljø, der har gjort romernes madkultur verdensberømt og elsket.Spisestederne - eller madhulerne - som forfatteren ynder at kalde sine favoritter i Rom er omhyggeligt udvalgt efter kvalitet og atmosfære.Bogens spisesteder er også valgt efter beliggenhed, således der aldrig er langt, når der 2 gange dagligt udsendes liflige dufte over byen.Gode kortskitser viser vej til de enkelte spisesteder, hvorfor det aldrig vil volde problemer at finde frem til dagens madoplevelse - også selvom det er første gang man besøger den evige stad.Der afsluttes med en meget omfattende mad-parleur, der gør det muligt at tyde menukortet på de omtalte spisesteder, hvor italiensk i mange tilfælde er det eneste sprog der tales.Bogen er således nøglen til oplevelse af det ægte uspolerede Rom, der kun ligger lige omkring hjørnet - men alligevel godt gemt fra turisternes fodsti.Helge Kamp har opholdt sig i Rom gennem kortere og længere perioder og har nu slået sig ned i Sutri lidt nord for byen.
La Loupe, das Magazin integriertem Guide genießt bereits Kultstatus und überzeugt im praktischen Pocket-Format. Der exklusiv aufgearbeitete redaktionelle Inhalt und das liebevoll, elegante Design wird durch das einzigartig haptische Erscheinungsbild abgerundet. Edle Papierqualität und aufwändige Covertechnik mit UV-Lack sucht seinesgleichen. Ein Sammelobjekt und Schmuckstück für die eigenen vier Wände. La Loupe, ein treuer und stilsicherer Begleiter bei all den Abenteuern, die das Leben bereithält.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.