Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Skæbnemageren er en graphic novel om mørke ønsker, jalousi, fortrydelse og mod. Det er en historie om at finde sig selv, om at påberåbe sig retten til at have en fri vilje og til selv at skabe sin skæbne – også selvom man er en figur i en historie. Det er en koncentreret fantasyfortælling, fuld af kraft og farver, fuld af billeder, det er resultatet af et meget vellykket samarbejde mellem forfatteren og illustratoren, Lars Gabel.Simon ønsker, at hans tvillingebror aldrig var blevet født, og næste morgen er broren virkelig væk, og det er, som om han aldrig har eksisteret. Simon opdager, at en passage til en anden verden har åbnet sig via et maleri på hans værelse, og han sætter sit liv på spil for at genfinde sin bror og redde ham tilbage til familien.Pressen skriver:»Et ambitiøst tegnet fantasyeventyr. […] Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel går dygtigt fortællende hånd i hånd ind i det ukendte.«**** – Kim Skotte, Politiken »Da jeg hørte, at Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel var i gang med at skrive en graphic novel, var jeg ikke i tvivl om, at det ville blive godt. Og jeg havde ret. Billeder og tekst spiller i den grad sammen, og resultatet er intet mindre end fantastisk.«10/10 – Kirsten, Bookeater»Her er virkelig tale om en lækker udgivelse. Lige fra den flotte hardcover-forsides edderkoppespind med maleriportalen i midten til det tykke, glittede papir med perfekt farvelægning. […] Jeg er meget begejstret for Skæbnemageren, som måske nok har målgruppen børn og unge, men en voksen læser kan bestemt sagtens læse med.«– Jette S. F. Holst, Litteratursiden »Skæbnemageren fortjener at komme med hjem. Det er en spændende og farverig røverhistorie, der samtidig tackler nogle meget store emner.«– Erik Barkman, Weekendavisen»Straks man får Skæbnemageren i hånden, mærker man, at man står med noget lidt ekstra lækkert. Omslaget er indbydende, lidt uhyggeligt og af høj kvalitet, ligesom bogen […]. Jeg anbefaler den til alle, især store børn og teenagere med irriterende søskende.«– Viola Frøjk, Bogblogger.dk»Makkerskabet mellem Kenneth B. Andersen og Lars Gabel fungerer rigtigt godt her, og Gabels illustrationer løfter og nuancerer historien på forbilledlig vis. […] Bør anskaffes - det er et virkeligt, flot værk«– Martin W Hansen, Lektør»Tegneserien Skæbnemageren er en voldsomt imponerende bedrift, der med overskud, opfindsomhed og masser af fortælleglæde serverer et fantasy-eventyr fra en verden, man som læser nærmest føler sig omringet af. Effektive stilskift, varieret og gennemtænkt farvelægning og den velkendte, levende Kenneth Bøgh-Andersen-dialog. Det er ganske enkelt en fornøjelse.«***** – Jakob Stegelmann, Jyllands-Posten
Jammers Minde står på Kulturministeriets Kulturkanon over de tolv vigtigste værker i dansk litteratur. Det er ikke alene det første danske erindringsværk, men også et værk af høj litterær værdi, som fortjener at blive genformidlet til en bredere læserskare. Bogen beskriver kongedatteren Leonora Christinas 22 år i Blåtårn. Det er den fascinerende historie om, hvordan det er at gå fra at være rigets førstekvinde til at ende blandt kriminelle og psykopater.Jammers Minde viser alt det, et episk drama kan, og denne grafiske version følger i store træk forlægget. Den er opdelt i 17 kapitler, som rummer nøglescenerne fra det oprindelige værk, men med en anden dramatisk nerve og et andet formsprog, der giver en ny indgang til historien og åbner den for en anden tid og et andet publikum.
Da doktor Watson stiller en simpel diagnose, viser den sig hurtigt at være alt andet end det ... Et mystisk pulver på patientens tøj og en billet til en højst usædvanlig varietéforestilling overbeviser Sherlock Holmes om, at manden er offer for et spektakulært komplot. Detektivens mistanke styrkes af flere menneskers mystiske forsvinden og endnu flere sære billetter, der dukker op rundt omkring i London. Doktor Watson beskrev ofte, hvad han forestillede sig, der foregik inde i Sherlock Holmes’ hoved, men han havde kun ord til rådighed. Her gennembores Sherlock Holmes’ hjerne visuelt, og vi følger sporene af den store detektivs ræsonnementer på en rejse tværs gennem hans forbudte verdens arkitektur. Selv tegneseriealbummets omslag er fysisk gennemboret, ligesom specialeffekter i tegneserien visualiserer mesterdetektivens forbløffende evner! Cyril Liérons og Benoit Dahans helt ekstraordinære Sherlock Holmes-tegneserie i to bind har været en kæmpesucces i hjemlandet Frankrig og er allerede oversat til ni sprog, selv om andet bind først udkommer senere i 2021. Alene i Frankrig er første bind trykt i seks oplag i udgivelsesåret og har vundet adskillige priser, blandt andet for bedste tegneserie, bedste kriminaltegneserie og bedste omslag, og har været med i opløbet til adskillig flere, for eksempel de franske tegneseriekritikeres pris. Andet bind udkommer efteråret 2021.
Sherlock Holmes er på sporet af den kinesiske tryllekunstner og illusionist Wu-Jing, der tilsyneladende står bag en række personers uforklarlige forsvinden i Londons East End. Da billetter til en ny forestilling begynder at cirkulere, har Holmes og Watson tænkt sig at overvære den.Scenen er sat i Royal Albert Hall, hvor en række dignitarer blandt publikum uden at vide det kommer til at spille en nøglerolle i Wu-Jings onde planer ... Pressen skrev om I hovedet på Sherlock Holmes 1: “Visuelt en meget flot og vellykket bog … Utroligt lækre tegninger … og visuelle tricks, du med garanti ikke har set før” – Litteratursiden “Det er det rene tegneserietrylleri … Det er simpelthen godt fundet på, og det fungerer." – Sherlockiana “Stort visuelt og fortællemæssigt overskud” – Nummer9 ****** “Emmer af den stemning og mystik, som man også finder hos Doyle” – Kulturkapellet “Sublim tegnekunst … Der er virkelig kælet for alle detaljer” – Forestilling om Paradis ******Cyril Liérons og Benoit Dahans helt ekstraordinære Sherlock Holmes-tegneserie i to bind har været en kæmpesucces i hjemlandet Frankrig og er allerede oversat til ni sprog, selv om andet bind først udkommer senere i 2021. Alene i Frankrig er første bind trykt i seks oplag i udgivelsesåret og har vundet adskillige priser, blandt andet for bedste tegneserie, bedste kriminaltegneserie og bedste omslag, og har været med i opløbet til adskillig flere, for eksempel de franske tegneseriekritikeres pris. Doktor Watson beskrev ofte, hvad han forestillede sig, der foregik inde i Sherlock Holmes’ hoved, men han havde kun ord til rådighed. Her gennembores Sherlock Holmes’ hjerne visuelt, og vi følger sporene af den store detektivs ræsonnementer på en rejse tværs gennem hans forbudte verdens arkitektur. Selv tegneseriealbummets omslag er fysisk gennemboret, ligesom specialeffekter i tegneserien visualiserer mesterdetektivens forbløffende evner!
”Det er altid mørkt, og regnen bliver ved” hen over Yusufs farveløse liv, der langsomt, men sikkert, forvandles til et udstrakt sammenbrud. I et mørkt København, hvor himlen er hvid og solen sort, trasker Yusuf forpint ud af bussen for at besøge den dødsmærkede Rafil på hospitalet. Deres liv synes at være i forfald, og døden er nærmere end nogensinde før. Yusuf har sin vante gang på gaderne, på jobbet i supermarkedet, hos Rafil og knapt så meget hos kæresten Alma, for hvem Yusuf fremstår som en stramt bundet knudemand. Døden af Halfdan Pisket er smuk, som den ængstelige stemning hver enkel side oser af. Og gennem sin krøllede og forskudte æstetik, formidler den et budskab om total fremmedgørelse overfor sig selv og den død, der altid hænger over os, og som vi endeligt må imødekomme. Er det muligt at stå helt alene, når alt styrter sammen om én? Ved udgivelsen af ”Dansker”, sidste bind i den såkaldte Dansker-trilogi (der tæller ”Desertør” og ”Kakerlak”) skrev Kim Skotte i dagbladet Politiken: ”Det er en helt enestående kraftpræstation i danske tegnehistorie, der afsluttes med tredje del af Halfdan Piskets fortælling om faderens brydsomme rejse fra tyrkisk desertør til en slags dansker. […] Grafisk og fortællemæssigt en voldsom, intens og intim fortælling om vold, misbrug, kultursammenstød og desperate familierelationer, der simpelthen ikke har sin mage herhjemme. Det er ikke hver dag, en tegneserie præsterer at ryste mig følelsesmæssigt, men Pisket gør det gang på gang. Det er stærke og tankevækkende sager.
Martin Luthers liv og lære mesterligt fortalt og formet af Tom Kristensen. I ord og billeder følger vi Luthers vej gennem reformationen.En tanke.En rebel.En tid, der var moden.En mand, der ændrede verden.Dette er fortællingen om hvordan Martin Luther forandrede Kirken. Vi følger hans indre og ydre kampe for at nå frem til en fundamentalt anderledes forståelse af forholdet mellem Gud, menneske og kirke og for at få lov til at udbrede sine tanker. Og vi får et indblik i de historiske, politiske, religiøse og sociale vilkår på Luthers tid og hans forhold til den danske konge. ★★★★ Tom Kristensens store styrke er den stemningsfulde brug af farver og af kontraster Nordjyske Stiftstidende★★★★Nye lutheranere kan begynde herKristian Lindberg, BerlingskeDerfor er det tilfredsstillende, at vi nu har et flot introduktionsværk i den grafiske genre, som man med fornøjelse kan give til nye reformationsfans.Kulturkapellet I det hele taget er 'Martin' et flot værk, både grafisk og indholdsmæssigt, som giver lyst til at læse mere. En vellykket introduktion til en stor historisk skikkelse, der henvender sig til både unge og voksne.Litteratursiden500-året for Martin Luthers 95 teser mod den katolske kirke afladshandel bliver fejret med flere arrangementer og bogudgivelser, herunder danske Tom Kristensens smukt tegnede og farvelagte MartinDR KulturDet er et imponerende enmandsværk. Med ferm streg skildres Luthers dramatiske rejse, hans følelsesliv og handlinger for denne troskamp mod systemets indgroede frelselære, så unge mennesker forstår det, de tidligere har læst uden sandsynligvis helt så megen illustreret sanselighed. Folkeskolen.dk
Elektromagnetismens opdager, Hans Christian Ørsted, fejres i denne spektakulære udgivelse. HCØ opdager elektromagnetismen i 1820. Det er en af de mest betydningsfulde opdagelser i videnskaben nogensinde. HCØ er med andre ord en af de største forskere, Danmark har fostret. Men i sin egen tid var HCØ en videnskabelig oprører, der livet igennem måtte slås for sine ideer. HCØ – Kampen om videnskaben fortæller historien om én mands rejse mod oplysningens tinde, om hans sejre og nederlag, og om den gejst, eller ånd, der drev ham. I samarbejde med Videnskabernes Selskab udgiver Cobolt en tegneserie om Danmarks største videnskabsperson, H. C. Ørsted og fejrer dermed 200-året for hans skelsættende opdagelse af elektromagnetismen. Forfatter, Henrik Prætorius, er videnskabsformidler og har blandt andet 20 års erfaring som videnskabsjournalist i DR og Experimentarium. Peter Snejbjerg er tegneserieskaber særligt kendt for sit arbejde for det amerikanske forlag DC Comics, hvor han har tegnet til blandt andet Batman, Books of Magic (Neil Gaiman) og Preacher. Snejbjerg står også bag en række Anders And-historier. Niels Roland, illustrator og tegneserietegner, er særligt kendt for den videnskabelige stribe i Weekendavisen ‘Kloge hoveder’ og børnetegneserien i samme avis ‘Nøglevogterne’ (bind 1-2 er udkommet på Cobolt). Angelica Inigo er tegneserieskaber og illustrator og hun er uddannet i Grafisk Fortælling på The Animation Workshop. Projektet HCØ – Kampen om videnskaben er støttet af Novo Nordisk Fonden
Vinder af Ping-prisen for Bedste internationale tegneserie på dansk 2019.♥♥♥♥♥ "Børnenes jord er en tankevækkende, smuk og barsk beretning, og klart en af 2019's allerbedste og fineste tegneserieværker."- Serieland.dk✶✶✶✶✶"... i en liga for sig."- Nummer 9 - magasin for tegneserier"... en mageløs fortælling."- Roskilde Avis♥♥♥♥"Et lille chok af en tegneserie (...) Gipis sort-hvide tegninger er triumferende i deres mesterlige blanding af vilter spontanitet og naturtro præcision." - Politiken✶✶✶✶"Børnenes jord er en moderne arketypisk fortælling (...) fortalt med overbevisende inderlighed og nærvær."- Kulturmagasinet Fine Spind“Fantastisk medrivende, velfortalt (…) en usædvanlig tegneserieoplevelse, der ikke minder om ret meget andet”- KulturkapelletPostapokalyptisk fortælling fra Italiens førende serieskaber Den italienske tegneserieskaber Gipi fortæller en historie om familie, maskulin skrøbelighed og hvad det vil sige at være menneske i denne postapokalyptiske graphic novel. Brødrene Lino og Santo er født efter en katastrofe, der udslettede civilisationen. De bor i et sumpområde sammen med deres fjerne, utilnærmelige far, der opdrager dem strengt. Han lærer sine sønner, hvordan man finder mad, der ikke er forurenet, hvordan man skaffer sig af med et lig, og han lærer dem, at de aldrig må bruge ordet ”elske.” Han lærer dem derimod ikke at læse, og han forbyder dem at komme i nærheden af den notesbog, som han selv konstant skriver i. Da faren pludselig dør, står de to brødre alene i en verden, de ikke helt forstår, og de håber, at den hemmelighedsfulde notesbog rummer svarene på deres spørgsmål. Følg brødrene på deres rejse gennem en verden, de ikke ved, at de er blevet beskyttet mod, når de begiver sig ud på en mission for at finde nogen, der kan lære dem at læse, så de kan afsløre notesbogens mysterier.Om tegneren: Gipi, hvis rigtige navn er Gian-Alfonso Pacinotti, blev født i Pisa i 1963. Han indledte sin karriere som illustrator og reklametegner, inden han i 1992 begyndte at skabe kortere tegneserier for en række italienske magasiner. Med fortællingen ”Appunti per una storia di guerra” (”Noter fra en krigshistorie”, ikke udsendt på dansk) brød han i 2005 igennem til et internationalt publikum, og bogen vandt bl.a. hovedprisen ved Europas største tegneseriefestival i den franske by Angoulême. I 2018 modtog han ved samme festival kritikerprisen for ”Børnenes jord”, der nu bliver det første af hans værker, danske læsere får mulighed for at stifte bekendtskab med.
"Vigtigt og vedkommende stof (...) Mikkel Sommers løse blyantstreg er ubesværet virtuos, og hans overvejende blå og brune farver vibrerer af energi på siderne."- Weekendavisen"En flot og effektivt formidlende bog, der prisværdigt vælger antydning snarere end udpensling af volden og den menneskelige tragedie."- Information♥♥♥♥"Shingal er smukt tegnet af Mikkel Sommer, der er en uhyre talentfuld serieskaber. Med sin udtryksfulde og let rystede streg formår han at indfange den dybe sorg og fortvivlelse og det spinkle håb, der trods alt også lever i bogens figurer, når sved, tårer og støv fra grusvejene næsten springer fra siderne."- Politiken"Barsk læsning (...) spændende og godt fortalt. Tegningerne har deres eget stille liv."- Serieland.dk★★★★★"Shingal er en tegneserie, jeg kun kan anbefale, at man læser."- kshdkboegerNy dansk graphic novel om folkemord i Irak. August 2014: Islamisk Stat angriber ezidierne, en religiøs minoritet, der bor i det nordlige Irak. Brødrene Mazlum og Asmail kæmper for at redde deres familie, mens de sammen med titusindvis af ezidier flygter op mod toppen af Shingal-bjerget. De kurdiske soldater, der skulle beskytte dem, har forladt området. Ezidiernes muslimske naboer har vendt dem ryggen. Kun bjerget kan blive deres redning.På baggrund af grundig research og hundredvis af interviews fortæller Shingal historien om det folkemord, som Islamisk Stat begik mod ezidierne i det nordlige Irak i 2014. Over 50.000 ezidier blev, efter det indledende angreb, fanget på toppen af Shingal-bjerget under den bagende sol, hvor de hverken havde adgang til vand eller skygge. Shingal er en fortælling om tiden op til, under og efter angrebet.Om tilblivelsen af Shingal: Tore Rørbæk har som journalist rejst rundt i det nordlige Irak et utal af gange. Her har han overnattet hos de lokale ezidi-familier og indsamlet deres beretninger om folkemordet i 2014. Behovet for at skildre hændelserne i et sammenhængende forløb fik i oktober 2017 Tore Rørbæk til at invitere illustrator Mikkel Sommer med til Shingal. Her boede de hos Asmail Hassos familie på deres gård uden for byen Snuni. Gården er skildret i Shingal, ligesom bogens karakter Asmail bygger på virkelighedens Asmail Hasso.Om forfatter og illustrator:Tore Rørbæk er journalist og dokumentarist og har siden 2015 været mellemøstreporter for Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten. Han har en MSc i Political Science.Illustrator Mikkel Sommer har arbejdet på adskillige tegneserier og børnebøger samt animationsfilm for bl.a. Cartoon Network. Han har også lavet illustrationer til The New York Times og The New Yorker.
Vinder af Ping-prisen for Bedste danske tegneserie 2019Vinder af Claus Deleuran Prisen for Bedste danske tegneserie 2019"Den bedste danske tegneserie jeg har læst i meget lang tid."- Jacob Stegelmann, Troldspejlet✶✶✶✶✶ - Nordjyske♥♥♥♥ "en velkomponeret og farvestrålende fortælling" - Politiken“Tegningernes energi og fortælleglæde slynger dig gennem Death Save, den nærmest læser sig selv.”- Weekendavisen“En lige dele sprælsk og nostalgisk hyldest til halvfemser-teenageliv og flippermaskiner.”- Kristeligt Dagblad“Death Save er kort sagt megafedt tegnet! (…) Rune Ryberg har skabt en fint fortalt og vedkommende historie, der er aldeles overlegent tegnet.”- Roskilde Avis ✶✶✶✶✶✶"Persongalleriet er lige så farvestrålende og kontrastfyldt som farvelægningen. Der er så meget knald på farverne at det svier i næsen, når man rykker ansigtet nærmere de friskprintede sider for at nærstudere de detaljerede flipperspil. Man sidder med en splittet fornemmelse af at ville suse igennem den tempofyldte handling og at ville dvæle ved de smukke tegninger."- Nummer 9 - magasinet for tegneserier✶✶✶✶✶✶"... en udviklingsroman i sin fineste form..."- kshdkboeger"Det er en virkelig interessant og meget lækker udgivelse, som alle fans af tegneserier burde give en chance."- Kulturkapellet Ballademageren Rick og den nørdede Bass hænger ud i den lokale arkade omgivet af flipperspil, colaer og baconchips. De to teenagere er hinandens modsætninger: Rick er en småkriminel tornado af sjov og ballade, mens Bass er en tænksom dagdrømmer, der interesserer sig for flippermaskineteknik og ønsker sig et liv, der indeholder andet end rastløse eftermiddage i hælene på Rick. De vante rammer krakelerer, da Bass aner muligheden for en ny fremtid – men hvad med Rick og alle de gamle venner fra arkaden?
Hvad sker der i rabarbermørket?Hvad sker der i Grevens Park?Mystiske hændelser får myndighederne til at lukke Grevens Park af, og straks tilkaldes Molly og Sculder, to agenter fra Extra-Files med speciale i hændelser inden for paranormal natur.Svaret får du måske/måske ikke af major von Guggenheim, der på tragisk vis har mistet sine øjne; af Don Cliente, der er zombie af en slags; af Wendigo, skovens godmodige beskytter. Eller måske/måske ikke endda af Rocco (én man indkalder, når alt er galt, og man ikke længere har et valg). Eller også måske/måske ikke Sønnen af ler – aka Lersøn – hvis liv begynder lovende, men ender tragisk.
En fuldautomatisk indkøbsvogn, der selv kan nå varerne på den øverste hylde i supermarkedet, en køkkenmaskine der kan blande frikadellefars så katten ligger flad af grin (måske), en overdimensioneret støvsuger med en uheldig tilbøjelighed til at gå i baglås; dette er blot nogle få af de opfindelser der er gjort af professor Bakterius’ unge og teknisk talentfulde hustru. Det er derfor yderst nødvendigt at efterretningstjenesten har et godt øje til hendes aktiviteter,for at samfundet ikke skal bryde helt sammen og generaldirektøren sætter sine to dygtigste og kompetente agenter på sagen: Flip og Flop. Se hvordan det går for sig og nyd denne herlige historie om medgang og modgang, succes og fiasko!
For at sikre nationens overlevelse må der tages helt nye opfindelser i brug. Og det er professor Bakterius fra den slagkraftige efterretningstjeneste der står bag opfindelsen af de ultimative våben. Men hvem skal afprøve dem? Hemmelig agent Flip og hans chef agent Flop bliver meget mod deres vilje udset til at teste professorens fabelagtige opfindelser. Vi kommer hele vejen rundt og må sammen med Flip og Flop erkende at en dårlig opfindelse sjældent kommer alene. Se selv…
KRYPTO-serien er en tegneserie i bogformat med temaer som kryptozoologi, havbiologi, havuhyrer, plejefamilie, familie, venskab, natur, mystik, spænding. Illustrationerne er utrolig stemningsfulde.KRYPTO 1: NED I DYBETOphelia ankommer til sin nye plejefamilie i den lille kystby Saltvik, kort tid efter en dreng er sprunget i vandet og forsvundet. Ophelia er meget optaget af kryptozoologi, og en aften ser hun et mystisk væsen i havet. Fiskeren Bernard, som med tiden bliver Ophelias ven, har også set væsnet.Men hvad var det egentlig de så? Og har det mon noget at gøre med den forsvundne dreng?Bogen er del af en vidunderlig tendens med at producere visuelle godbidder til de lidt større børn ... Den vil få mange fans.LitteratursidenKRYPTO er Hans Jørgen Sandnes’ forfatterdebut og er nomineret til den norske Kulturdepartementets debutantpris.Hans Jørgen Sandnes (f. 1979) er en norsk illustrator, animator, tegneserieskaber og forfatter.
Vinder af Pingprisen 2017 ♥♥♥♥♥ Søren Vinterberg, Politiken ★★★★★★ - Fyens Stiftstidende ★★★★★★ - nummer9.dk ★★★★★ - Serieland.dk ★★★★★ - Bogrummet.dk Der ligger en lille pige i skovbunden. Solen står op, solen går ned. Græsset svajer i vinden og bladene drysser gule og orange fra træerne. Men hun bliver liggende, den lille pige er død. Ud af hendes øjne, øre, næse og mund vælter det frem med små prinser, dukkebørn og andre søde væsner, der hører et barnligt fantasiunivers til. Men dukkebørnene er ikke så rare, som de ser ud til, tværtimod er de egenrådige og grusomme og dét i en sådan grad, at de får folkeskole-klassikeren Fluernes Herre af William Golding til at fremstå tam. I skovbundens fantastisk smukke mikrokosmos udspiller sig herefter en kamp på liv og død, mens det glemte barnelig langsomt rådner bort. Hvem af de små nuttede væsner er last doll standing, når de andre er lede og skovens natur ubarmhjertig? Mørkets skønhed skaber med sine sarte pastelfarvetoner og fnuglette poetiske og feminine streg, et indbydende og lækkert udtryk. Dette står i grel kontrast til de horrible ting, der foregår de små nuttede dukker imellem."Marie Pommepuy and Fabien Vehlmann’s story, though, immediately shifts its focus to the crawling terror on the underside of fairy tales’ gentility...Pommepuy and Sébastien Cosset, who draw collaboratively under the name Kerascoët, render Aurora and her friends in the huge-eyed style of classic children’s book illustrations, but cuteness is just another Darwinian survival strategy here." - New York Times Book Review "This unforgettable graphic novel hovers on the edge of your daydreams and nightmares."- Publishers Weekly, starred review"You‘ve seen countless stories about cute little creatures living secretly in our world, but you‘ve never read one like Beautiful Darkness. It‘s a world that‘s as adorable as it is cruel, where life is beautiful but also cheap, and where death is omnipresent... in more ways than one."- i09.com
”En fin, og visuelt alternativt skitseret ”model” over erindring og tab, konstruktion og genrejsning.”♥♥♥♥- Politiken“Det klæder den danske tegneseriescene med en udgivelse i denne genre.”- Nummer9.dk ”Skovgaard fortæller historien rigtig godt og det er bestemt en historie, som kan genlæses mere end én gang. Alt i alt en betagende graphic novel med en vigtig pointe om at bearbejde sorg." - ordfraenbibliofil.comEn kvinde, der prøver at bearbejde sin elskers død, oplever at mindet om den traumatiske begivenhed er blevet koblet til et arkivs kollaps. Senere opdager hun, at ikke kun arkivet, men andre steder, der på forskellige måder har ligheder med arkivet, også trigger det traumatiske minde. Nu, på vanviddets rand, gør hun en fantastisk opdagelse... Bogen benytter psykogeografi - at steder og følelser er knyttet til hinanden - som omdrejningspunkt for en smuk fortælling, grafisk udført helt i airbrush. Bogens smudsomslag kan foldes ud til en plakat, der indeholder en skalamodel af Marmorkirkens kuppel (denne kirke spiller en stor rolle i fortællingen), som man selv kan samle.
Glæden er jordens gæst i dag. For eksempel når generaldirektøren for den hemmelige tjeneste får den store gevinst i julelotteriet. Men den kåde trækvind er lumsk og fører den kostbare lodseddel ud i den store verden, op i høje træer og ned i dybe kloakker. Og hvem bliver sendt afsted for at finde den? Rigtigt, de hemmelige agenter Flip og Flop. Dermed er vi sikre på den stabile samfundsorden ikke bryder sammen. Eller er vi?Nyd denne nye herlige historie med vores to venner og den skønne frøken Sisse.
Der boede tre kvinder i Giverny, den landsby i Normandiet, hvor Monet malede sine berømte åkander. Den første var ondskabsfuld. Den anden var løgnagtig. Den tredje var egoistisk. Alle tre syntes, at landsbyen var et fængsel, en stor og smuk have omgivet af et gitter. Et maleri, hvis ramme det var umuligt at bryde at bryde ud af. En gang, i tretten dage, åbnede lågerne sig dog for dem … Disse tretten dage fløj forbi som en parentes i deres liv, der begyndte med et mord på den første dag og endte med endnu et på den sidste. Da Michel Bussis prisvindende roman Sorte åkander udkom i 2011, vandt den både læsernes og anmeldernes hjerter. Men betyder det også, at man kan omskabe den til en enestående tegneserie? Ja, det gør det, hvis den er bearbejdet af Fred Duval, og Didier Cassegrain har stået for tegningerne. Cassegrain er kendt for sine actiontegneserier, men denne gang griber han penslen for at nedlægge al sin kunstneriske kunnen i denne historie, som udspiller sig i impressionismens hovedstad. Takket være Fred Duval og Didier Cassegrain kan Michel Bussis roman nu læses i tegneserieform. En åbenbaring.Uddrag af bogen – Det er Stéphanie Dupain, der er i fare! Da jeg mødtes med hende, fornemmede jeg noget … Et lidt for intenst blik, et lidt for kraftigt håndtryk … En bøn om hjælp. Nu har jeg sagt det! – Siden De nu er så glad for at tale rent ud af posen, så synes jeg, De vrøvler, chef! Hun er nuttet, helt sikkert! Jeg kan godt se, hvor De vil hen, men De må ikke forlange, at jeg tilslutter mig Deres teori!
KRYPTO-serien er en fascinerende og dramatisk graphic novel/tegneserie i bogformat med temaer som kryptozoologi, havbiologi, havuhyrer, venskaber, natur, mystik, spænding. Flotte stemningsfulde og mystiske illustrationer - og en fin introduktion til genren graphic novel.KRYPTO 3: PÅ ÅBENT HAVAkvariechefen skal en tur til USA, og endelig lader det til, at Saltvik kan se frem til nogle rolige dage. Men så dukker en mystisk dame op og stjæler noget, der tilhører OPHELIA. Hvorfor?Endnu engang må OPHELIA og BERNARD begive sig ud på en rejse, som er farlig, både for dem selv og for de søuhyrer, de vil beskytte.KRYPTO er Hans Jørgen Sandnes’ forfatterdebut og er nomineret til den norske Kulturdepartementets debutantpris.Hans Jørgen Sandnes (f. 1979) er en norsk illustrator, animator, tegneserieskaber og forfatter.Bogen er del af en vidunderlig tendens med at producere visuelle godbidder til de lidt større børn ... Den vil få mange fans.Litteratursiden
KRYPTO-serien er en fascinerende og dramatisk graphic novel/tegneserie i bogformat med temaer som kryptozoologi, havbiologi, havuhyrer, venskaber, natur, mystik, spænding. Flotte stemningsfulde og mystiske illustrationer - og en fin introduktion til genren graphic novel.KRYPTO 2: ORKANENSøuhyret KRAKEN holdes fanget hos akvariechefen. Men da akvariet lukkes på grund af orkanvarsel, benytter OPHELIA og BERNARD lejligheden til at bryde ind. De vil redde KRAKEN og genforene den med sin unge.Men alt går ikke efter planen. For nogen er parat til at gå meget langt for at holde KRAKEN fanget.Og det bliver ikke nemmere, da endnu et søuhyre dukker op ved Saltvik ...KRYPTO er Hans Jørgen Sandnes’ forfatterdebut og er nomineret til den norske Kulturdepartementets debutantpris.Hans Jørgen Sandnes (f. 1979) er en norsk illustrator, animator, tegneserieskaber og forfatter.Bogen er del af en vidunderlig tendens med at producere visuelle godbidder til de lidt større børn ... Den vil få mange fans.Litteratursiden
Aimée er en smuk, ung enke – men hun er også en ubarmhjertig dræber. Opfyldt af hævntørst ankommer hun til den lille søvnige by Bléville, hvor hun straks går i gang med at afdække det bedre borgerskabs hemmeligheder. Med sin charme og skønhed bliver hun snart en del af deres kreds, men det skal vise sig, at de har næret en slange ved deres barm. Da Aimée kommer til bunds i den korruption, der gennemsyrer det lille samfund, begynder hun blodigt at dræbe de skyldige. Hun er nådesløs, men som hævnakten skrider frem, opdager hun til sin forbavselse, at hun rummer en moralsk kerne bag de morderiske instinkter. Om forfatterneFatale bygger på Jean-Patrick Manchettes (1942-95) noirkrimi af samme navn. Han var Frankrigs nok største krimiforfatter i 1970’erne og 80’erne. Doug Headline, der er søn af Manchette, har i samarbejde med Max Cabanes omskabt flere af farens værker til tegneserieformat.
Hvad er en BUG? Svaret kan være:- en fejl i en computers funktion eller programmering- en infektion eller et sygdomsfremkaldende virus - en skjult aflytningsmekanisme, for eksempel i en telefon- en insektlignende, udenjordisk organisme som har taget kontrollen over et menneskes kropI 2041 indtræffer et globalt digitalt sammenbrud, som med ét slag udraderer al data i hele verden. Fra det ene øjeblik til det andet må menneskeheden forsøge at klare sig uden computere, internet og kunstig intelligens. Snart begynder man fra forskellig side at mistænke kosmonauten Kameron Obb – den eneste overlevende fra en ekspedition til Mars – for at have noget med sammenbruddet at gøre. Og ikke nok med det: Obb lader til personligt at være i besiddelse af al den forsvundne data, hvilket snart gør ham til verdens mest eftersøgte menneske.Med BUG har Enki Bilal skabt en futuristisk fabel om den digitale tidsalder – og de risici vi løber, når vi lader computerne overtage vores liv.En dystopisk tegneserie til tiden, kunne man næsten sige. Andet bind udkommer i foråret 2021 og tredje og sidste bind i efteråret 2021.
”En smuk hyldest til et fantastisk kønsorgan. En lille kussologi fuld af poesi og nyttig viden”. - Christian Graugaard, professor i sexologi ”Denne bog rydder én gang for alle op i de mange myter og misforståelser der, trods oplysning og færre tabuer, stadig findes omkring vulva og vagina.“ - Karina Lins, psykolog og parterapeut, forfatter til ‘Samtalen om sex’. Den lille bog om …udforsker det mest sagnomspundne kønsorgans mange steder og muligheder. Den er en visuel hyldest, der navngiver og inspirerer, tegner og fortæller.
Hvad er en BUG? Svaret kan være:- en fejl i en computers funktion eller programmering- en infektion eller et sygdomsfremkaldende virus - en skjult aflytningsmekanisme, for eksempel i en telefon- en insektlignende, udenjordisk organisme som har taget kontrollen over et menneskes kropI 2041 indtræffer et globalt digitalt sammenbrud, som med ét slag udraderer al data i hele verden. Fra det ene øjeblik til det andet må menneskeheden forsøge at klare sig uden computere, internet og kunstig intelligens. Snart begynder man fra forskellig side at mistænke kosmonauten Kameron Obb – den eneste overlevende fra en ekspedition til Mars – for at have noget med sammenbruddet at gøre. Og ikke nok med det: Obb lader til personligt at være i besiddelse af al den forsvundne data, hvilket snart gør ham til verdens mest eftersøgte menneske.Med BUG har Enki Bilal skabt en futuristisk fabel om den digitale tidsalder – og de risici vi løber, når vi lader computerne overtage vores liv.En dystopisk tegneserie til tiden, kunne man næsten sige. Andet bind udkommer i foråret 2021 og tredje og sidste bind i efteråret 2021.
”M-men er du en dreng eller en pige?” ”Måske er jeg ingen af delene. Måske er jeg bare … mig!” En videnskabsmand plaget af sorg skaber et Frankensteins monster, han kalder Stine. Da den ulykkelige videnskabsmand begår selvmord, efterlades Stine helt alene i en verden, hvor ikke alle er venligt stemt over for dem, der er anderledes. Tegneserien ’Frankenstine’ er en young adult gyserkomedie om køn, venskab og sort magi. Om at finde sig selv midt i, og på trods af, alle andres forventninger.
Tone længes efter at blive en del af en succesfuld elite, men hun føler sig altid bagud og udenfor. Også selvom hun har opnået en akademisk grad og har skabt en lille kernefamilie. Når hun sammenligner sig selv med andre, er hun altid den mindst vellykkede person i lokalet. Tone får et par chancer for at gøre karriere, men møder chefer, der går mere op i fritidsinteresser, drinks og vækstkurver end medarbejdere. Tone virker aldrig rigtig glad, men en dyb, indre gnist antændes en aften til en firmajulefrokost ..
I en række syrede fortællinger skildrer amerikanske Gina Wynbrandt hvad det vil sige at være ung og håbefuld og fyldt til randen med kærlighedsdrømme og liderlige fantasier.Hverdagens hårde afvisninger sender imidlertid Wynbrandts alter ego i indre eksil og ud i diverse perverse tankeeksperimenter, hvor hun både tager på elskovsrejse med Justin Bieber og er sexslave hos en bande onde baggårdskatte.ER DER IKKE NOGEN DER GIDER BOLLE MIG, PLEASE er en tegnet novellesamling, der udforsker alt det, kvinder ikke må gøre. Eller tænke på.
“Gradvist går det op for læseren, at der er en anden historie under al halløjet. Selvom Megg og hendes bande af slackere oplever lidt af hvert, er stofferne en slags selvmedicinering, der dog kun fører til apati og depression. Og her taler vi ikke om melankoli af den slags, der kan kureres med urtete og fodmassage. Megg får hallucinationer om sine venner som kadavere, og depressionen fylder hendes drømme med floder af sort mudder. (...) Steffen Rayburn-Maarup har oversat, som havde han førstehåndskendskab til miljøet.” ✭✭✭✭✭ - Kristian Lindberg, Berlingske "Den tasmanske tegneserietegner Simon Hanselmann er kult, transvestit og ustyrligt sjov. Hans tunge, psykedelisk-farvede mammuttegneserie er en af de særeste og sjoveste udgivelser, denne anmelder nogensinde har fået til anmeldelse." ✭✭✭✭✭ - Theis Vallø Madsen, Fyens Stiftstidende "Da jeg så den første erigerede uglepenis skulle jeg lige vænne mig til det, men jeg var frisk på det. (...) Det er friskt og nytænkende, og rammer nok så meget plet som en samfundssatire som det kunne. Og jeg kan fuldstændigt relatere til det, altså hvis jeg var totalt lowlife udskud af en heks, potvrag, og min kæreste var en kat, der ikke altid ventede på at jeg gav min tilladelse til sex…" ✭✭✭✭✭ - Karoline Dahrling, Metronaut.dk "Simon Hanselmans helt store kvalitet nemlig at han skildrer sine figurers liv med både nådeløshed og følsomhed, der forener humor og tristhed på en sårbar og ofte decideret klump-i-halsen-agtig måde." - Felix Rothstein, Atlasmag.dk "Og så skal vi da heller ikke glemme, at det rent faktisk også er sjovt. Dialogen er skarp og føles autentisk – også i den virkeligt fine danske oversættelse, der på intet tidspunkt føles forceret. Den er også med til at skabe en oplevelse af, at man dykker ned i en verden og bliver hængende nede i dyndet sammen med persongalleriet. For bogens længde gør nærmest læseoplevelsen stærkere og forstærker indtrykket af et dagligt trummerum, der også fungerer som et fængsel for de stakkels tabere, som man så altså også både griner både af og med. Som det så ofte er tilfældet med rigtig god og effektiv humor, så gemmer der sig stor tragik ned på bunden af heksegryden med grove jokes." - Michael Lindal Larsen, Nummer9.dk (karakter: 5/6)Simon Hanselmans serier om Megg, Mogg og Ugle startede på Tumblr og blev i tornadofart et globalt fænomen. De er på kort tid udkommet i USA, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien – og nu også Danmark. Megg er en deprimeret, stofafhængig heks. Mogg er hendes kat. Deres ven Ugle er en antropomorfisk ugle. De er hovedpersonerne i en række korte historier, som er fortalt med en humor, der er plat, mørk og ikke sjældent inkluderer kropslige funktioner. På overfladen ligner det en stener-komedie for teenagere a la Jackass eller Beavis and Butthead. Men Simon Hanselmann forlener sit univers med en håndgribelig grad af depression, seksualitetsforvirring, fattigdom og generel uformåen til at få styr på tilværelsen. Han har selv udtalt, at hans tegneserier handler om ”tristhed og forsøg på ændre sig.” Man kan ikke lade være med at grine af personerne men føler samtidig med dem og håber på, at de vil blive i stand til at reformere sig. Livet er en fucking fest er med sine 360 sider den hidtil største Hanselmann-udgivelse på noget sprog og samler hele den hidtidige produktion i farver, hardcover og ekstra stort format.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.