Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I sensommeren 1989 rejser Splint og Kvik til Østberlin for at finde ud af, hvad der er blevet af deres ven grev Champignac. Bag Jerntæppet hvirvles de ind i en speget affære med hemmelige våben, en underjordisk modstandsbevægelse og en sjælden svampeart som nogle af ingredienserne. Med det østtyske sikkerhedspoliti Stasi i hælene har de til sidst kun én chance for at redde skindet: De må forsøge at flygte tilbage til Vesten over verdens bedst bevogtede grænse. Den tyske tegneserieskaber Flix, der selv bor i Berlin, giver med SPLINT I BERLIN sin personlige hyldest til de klassiske figurer Kvik, Splint, Spip, grev Champignac og en vis ulykkebringende fætter – samt den tyske hovedstad.
Truslen fra et udenjordisk rumskib – benævnt Orfeus – blev tidligere elimineret takket være Blake og Mortimers ærkefjende, Olrik. Men indsatsen påvirkede ”obersten” så voldsomt, at han siden er hensygnet i afasi og befinder sig sig på Bedlam Sindssygeanstalt. Mortimer udtænker en spektakulær behandlingsmetode i et forsøg på at gøre Olrik i stand til at kommunikere sin viden om Orfeus – og den bliver der snart brug for. Det viser sig nemlig, at der ikke kun var ét Orfeus. Der var flere! Den noget uudgrundelige professor Scaramian lokker Mortimer med om bord på et gammelt fragtskib, hvor han har indrettet et tophemmeligt laboratorium. Til Mortimers forbløffelse findes rumskibets ombordværende i Scaramians varetægt - en menneskelignende skikkelse, dunkel og ophøjet, som videnskabsmændene har givet navnet ”Molok” ligesom den bibelske guddom. Molok spreder kryptiske og skræmmende budskaber i særegen form over hele London – og befolkningen frygter det værste. Blake og Mortimer må indse, at begivenhederne trækker tråde til nogle af deres mest klassiske eventyr som ”Pyramidens hemmelighed”, ”Det Gule Mærke” og ”Septimusstrålen”.
I badebyen Arestat forsvinder en tidligere politibetjent, og snart er Allan Falk, Lavall og Allans far viklet ind i et hævnplot, som trækker tråde tilbage til en række mord og dødsfald i 1938. Faktisk kunne det lade til, at historien er ved at gentage sig … Det er blot en af de tre historier, du får i denne bog fra mestrene Tibet og Duchâteau, årgang 72-73. Du får samtidig to korte historier fra samme periode. Det er Falk Classic for fuld udblæsning, med skabernes vanlige sans for gåder, spænding og humor.
I januar 1948 på en mørk landevej tredive mil uden for London nærmer en solid sedan sig den militære lufthavn ved Hasley. I bilen befinder sig major Rubert Humbletweed, der skal på en hemmelig mission til Mellemøsten for den britiske generalstab. Få dage senere ankommer en mystisk enarmet tysker gedulgt fra Paraguay til en stormomsust kyststrækning i det nordvestlige Irland. I Centaur Club i London finder professor Mortimer hverken behag i den tørstegte roastbeef eller hans ven kaptajn Blakes anmodning. Blake vil have Mortimer til at rejse til Pakistan for at ændre aktiveringskoderne i de resterende fem eksemplarer af Sværdfiskene – de enestående kampfly, professoren har opfundet, og som befinder sig på Makran-basen. Efter Indiens nylige selvstændighed og Pakistans løsrivelse er britisk militær tilstedeværelse mildt sagt uvelkommen i landet. Blake selv, som for nylig har overtaget ledelsen af den britiske kontraspionage, MI5, må haste til Ulster, hvor en af hans agenter giver foruroligende meldinger om aktiviteter i Den Irske Republikanske Hær, IRA. Langsomt begynder det at stå klart for briterne, at scenen er sat for et monumentalt terrorangreb med internationale tråde. Men hvem kan de efterhånden stole på? Og hvor, hvornår og hvordan vil det finde sted? I 2021 har Blake og Mortimer 75-års jubilæum, da serien blev skabt i 1946 af den legendariske belgiske, tegneserieskaber Edgar P. Jacobs med historien “Kampen om verdensherredømmet”. 50 år senere, i 1996, blev den ligeledes belgiske mesterforfatter Jean Van Hamme den første, der tog tråden op og skabte nye eventyr med Blake og Mortimer. Siden har en lang række andre forfattere og tegnere videreført serien, og nu, 25 år efter sit første manuskript, har Jean Van Hamme skrevet et nyt album, der både er selvstændigt, men også refererer til begivenheder som fortalt i blandt andre “Plutarchs stav”, “De Udødeliges Dal” og – naturligvis – “Kampen om verdensherredømmet”, som Jean Van Hamme læste for første gang i 1946, da han var syv år gammel. Blake og Mortimer har på dansk været udgivet siden 1978. Der findes indtil videre 28 album i serien foruden det ekstraorinære album “Den sidste farao”.
Professor Mortimer er blevet kidnappet af general Xi Lis folk og ender i krigsherrens afsidesliggende lejr på grænsen mellem Kina og Laos, hvor han befinder sig sammen med den forræderiske kinesiske arkæolog Han-Dié. Mortimer forstår at udnytte den skæbnesvangre situation til at sætte sig ind i de historiske dokumenter, der angiveligt skulle bevise, at general Li er direkte efterkommer af Kinas første kejser, Shi-Huangdi. Hongkong er truet ikke blot af den kinesiske borgerkrig mellem nationalister og kommunister, men også af en rædselsvækkende ødelæggelsesplan orkestreret af den mystiske ingeniør Chase, der arbejder for general Li. Kaptajn Blake er tvunget til at finde frem til Mortimer for at forhindre tilintetgørelsen af den britiske kronkoloni og begiver sig sammen med den kvindelige sikkerhedsagent Ylang Ti ad en hemmelig rute gennem Vietnam og Laos mod general Lis lejr. I mellemtiden har Mortimer i lejren overraskende fundet deres gamle ven Nazir dødeligt syg. Ifølge en mystisk sandsigerske kan kun Det Evige Livs Perler frelse inderens liv – og de findes kun i De Udødeliges Dal. Når Blake frem i tide til at frelse Mortimer og Nazir – samt forhindre kronkoloniens undergang? Andet bind af to, der begynder præcis der, hvor »Kampen om verdensherredømmet« slutter.
Tre historier med Tibet & Duchâteaus berømte helt Allan Falk fra perioden 1968-1969, samt en række korte fortællinger fra samme tid. Denne gang skal Falk opstøve fem fallerede sportsstjerner og på ægte spionjagt efter en muldvarp inden for politiets egne rækker. Og så kan du glæde dig til Nattens Dæmoner, som regnes for at være Allan Falk-seriens allerbedste album! Usynlige væsner terroriserer en lille landsby i de franske bjerge uden at efterlade sig andet end fodspor i sneen, død og ulykke. Men Allan, Lavall og Nanna er ikke så nemme at forskrække …
Fire mistænkte, men kun tre skyldige. Hvem er hvem? Det er gåden i “Den Ondsindede Trio”, en af de tre historier i denne bog med Allan Falk. I “Angstens Horoskop” skal vi med Allan, Lavall og Nanna på en knap så afslappende ferie i Provence, hvor astrologi spiller en helt særlig rolle. Og i “Ulykkesfuglen” følger den ene katastrofe den anden for Allans ven, Daverny, som synes ramt af uheld igen og igen. Eller stikker der noget mere under?
Sherlock Holmes vil finde ud af hvem der står bag overfaldet på ham og hans venner. Hvem der er bagmand for de forfærdelig forbrydelser der foregår. Watson er stadig på sygehuset så Holmes er meget på egen hånd. Rådet har en grusom plan men vil det lykkedes Holmes at forpurre planen?
Tim & Thomas havner i et større mysterium, da flere mennesker dør i en lille havneby. Det viser sig, at en pirat engang søgte tilflugt i byens havn, og legenden siger, at han har skjult sin skat et sted i nærheden. Eventyret er i gang, og Tim & Thomas får snart set både Mexico og deres gamle veninde, grevinde Kiki. Endnu et spændende eventyr med Tim & Thomas. Der er flere album på vej.
Cirkus kan være en farlig fornøjelse! Det må Allan Falk sande, da en stribe mystiske overfald i Cirkus Bouglione gør den ene artist efter den anden ukampdygtig! Men hvad er motivet? Og hvad har det at gøre med lykkeamuletterne, som artisterne bærer om halsen? Glæd dig til denne og to andre lange historier med journalist-detektiven Allan Falk, hvor også en hævner fra det gamle Rom er på færde! Og et gensyn med Allans far, Al, der er blevet forbryder igen?!
Da fru Dubois’ kanariefugl bliver skudt af et haglgevær ind gennem lejlighedsvinduet, må den kejtede detektiv Jerome K. Jerome Bloche gøre sit ypperste for at opklare mysteriet. Men hvad, der først synes at være en simpel kæledyrstragedie, stikker dybere end som så, da Jerome bliver viklet ind i et årelangt familiedrama. Altid-på-farten-Babette, købmand Burhan, fru Rose, madame Zelda og hele det øvrige brogede persongalleri er atter på pletten i disse tre historier, hvor den også står på hukommelsestab med uforudsete konsekvenser og en mystisk sag om et meget værdifuldt maleri fundet på et loppemarked.
Videnskabsmænd fra fremtiden der advarer? Det er det rene science fiction men kan der være noget om snakken? Der sker underlige ting og pludselig er Tim & Thomas igen kastet ind i en historie hvor deres modstander endnu engang er deres største fjende, Chok.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.