Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den slags genialitet, du kan læse om i denne bog, oplever man ikke hver dag!Jeg går ud fra, at du har læst de tre første bind af mine erindringer. Men for det tilfældes skyld, at det skulle være smuttet for dig, vil jeg lige opsummere: Mit navn er Timmy Taber, og jeg er verdens største detektiv.Jeg er blevet sendt på en rejse gennem landet med kurs direkte mod katastrofen. Jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvad der har bragt mig i denne ulykkelige situation. For du behøver ikke vide alt! Det eneste, du har brug for at vide, er, at verden er blevet vanvittig, og at der aldrig er en hest i nærheden, når man har mest brug for en!Stephan Pastis, manden bag denne bog og #1 New York Times-bestselleren "Timmy Taber 1: Ingen er fejlfri…" er også skaberen af tegneserien "Perler for svin", som går i mere end 700 aviser verden over og har en stor og loyal fanskare."Er du (eller det barn, du leder efter en selvlæsningsbog til) glad for film som Min søsters børn, Far til fire eller bøgerne om Kaptajn Underhyler, vil du ikke gå helt galt i byen med Timmy Taber." - Bogblogger.dk
"Når man leger ved en sø, kan det gå helt galt. Det ved Villads fra Valby. Han har selv prøvet det."I Villads fra Valby låner en båd kan du læse om den dag, Villads kommer til at låne fætter Noahs fjernstyrede båd og går ned til søen helt alene. Det er sjovt, men så går båden i stå midt ude på søen ...De små bøger om Villads fra Valby er lette at læse - men de kan selvfølgelig også læses højt, hvis du gerne vil høre nyt om Villads og ikke selv har lært at læse endnu.Pressen skrev:»Nøj, hvor er der meget handling på få ord, og hvor flyder sproget bare godt. Det betyder, at bøgerne er nemme at læse selv, fordi der sker noget hele tiden. Og så er de også sjove at læse højt. De kunne godt gå hen og blive en klassiker. Dina Gellert er altid garant for fine illustrationer, som man omgående bliver i godt humør af.« **** – Hanne D. Frette, Fyens Stiftstidende »Kan holde den lille begynder-læser fanget til sidste side med adskillige grin undervejs.« – Inger Jerichau, Bogmagasinet »Min næsten 9 årige medanmelder Tue fra 2. klasse kender Villads og har grinende fulgt med i Villads´ skøre påfund igennem tiden og har selv læst de to aktuelle bøger. Han er ikke i tvivl, da han skal anmelde bøgerne: De er gode og sjove! … Bøgerne er korte og lette at læse og har selvfølgelig ikke den samme dybde og detaljerigdom, som højtlæsningsbøgerne har. Men det gør ikke noget. De fastholder og underholder den nye læsers interesse og giver en god læseoplevelse.« – Jane Andersen, Bogblogger.dk »Oplagt anskaffelse til børnebiblioteker og skolernes læringscentre. Kan fint bruges til oplæsning for indskolingen … Dina Gellerts illustrationer understøtter på bedste vis handlingen.« – Karsten Boll, Lektør»Bøgerne, der er skrevet af Anne Sofie Hammer og illustreret af Dina Gellert, er underholdende og skal nok holde den lille begynderlæser fanget fra start til slut. Og er børnene endnu ikke begyndt at læse, kan de to nye bøger ligesom højtlæsningsbøgerne »Villads fra Valby« og »Villads fra Valby i O. V« sagtens læses højt til stor fornøjelse.« – Jydske Vestkysten »Villads fra Valby er et hit hos de fleste børn. I år er der kommet to nye bøger: " Villads fra Valby har vikar" og " Villads låner en båd", og her er grin og god underholdning.« – Charlotte Højlund, Ude & Hjemme
Dette er andet selvstændige bind i Bjarne Reuters sjove, eventyrlige og hyggelige fortællinger om pigen Anna og hendes venner Kaptajn Bimse og Goggeletten.Alle tiders højtlæsningshistorie med sjove tegninger og korte kapitler. Hvis Anna skal hjælpe Kong Kylie, er der kun ét at gøre: nemlig at lægge rosiner i vindueskarmen og vente på, at Kaptajn Bimse flyver forbi. Det gør han! Og så starter det skønneste eventyr med både et ekko, en luftballon, noget sort lakridsrod, en genert måne, nogle meget store fodspor i sneen, og hvem ved, måske er der også en Prins Pilfinger et sted?
Roman for unge om en dreng, der ejer en Austin Haley. Hans far, mekanikeren. Polak, mekanikerens medhjælper. En masse sprut og et jernrør. En fandens ballade, et varetægtsfængsel - og så måske et andet liv.
Molly, den lille Jack-Russell-hvalp, har opsnappet noget – der dufter af græs og blomster overalt, men pludselig er der en ny og spændende duft. Hvad er nu det? Der er noget i græsset – noget underligt som absolut MÅ undersøges …3. bog i serien om den søde lille terrier Molly
Den første bog i serien om den frie og selvstændige dreng Silas blev Cecil Bødkers debut som børnebogsforfatter tilbage i 1967, og serien har lige siden betaget unge såvel som voksne læsere. I dag anses Silas-figuren for en af de mest opsigtsvækkende figurer i dansk børnelitteratur. Bogen er med i Kulturministeriets kanon for børnekultur fra 2006.’Silas og Ben-Godik’ er 2. bind i serien om drengen Silas, og her kan du høre, hvordan Silas og hans ven Ben-Godik drager ud i verden, hvor de blandt andet møder Hestekragen, der har bortført den skræmte dreng Jef.Pressen skrev om Cecil Bødkers serie om Silas:"Silas-serien er en kraftpræstation og kvalitativt en imponerende milepæl i dansk børnelitteraturhistorie." - Ulrik T. Skafte, Jyllands-Posten"Der kan ikke aftvinges mindre end total respekt for en stor serie ... Der er en stor indre alvor i historien om Silas' liv. Det er virkeligt og fuld af handling og valg. Derfor vil han ride mange år endnu." - Steffen Larsen, Aktuelt
I 1639 forliser den tremastede portugisiske fuldrigger Sankt Helena i Caribien. Kun gallionsfiguren og to forhutlede sjæle overlever. Den 14-årige Tom Collins redder de to, der driver om i bølgerne, og dermed ændres hans liv! Han tvinges til at forlade sin fødeø og drager ud på en dramatisk og spændende færd i piraternes, slavernes og heksebrændingernes tid - uden at vide, at der vil gå flere år, før han vender hjem.
Vitello bor i et rækkehus med Mor. Kun med Mor. Vitellos far er nemlig en sjuft, og ham ser man ikke meget til. Man ser ham faktisk overhovedet ikke,og det er irriterende, synes Vitello. Især når nu alle de andre drenge har fædre. Så en dag kommer han til at bilde sine venner ind, at han skam har en far, som de sagtens kan få at se… Vitello er en meget opfindsom dreng, der bor sammen med sin mor i et rækkehus ved ringvejen. Han er hovedperson i den anmelderroste og prisvindende bogserie, som er solgt i over 100.000 eksemplarer. Lyt også til de andre lydbøger, som alle er indlæst af Nicolas Bro. Serien fås også som Lyt&Læs e-bøger.
Sam og Sigge og den lange rejse er fjerde del af serien om Sam og Sigge og brødrene Erik og Simon, som har oplevet mange eventyr sammen.I aften vil drengene have deres mor til at fortælle om dengang, hvor de skulle flytte fra England til Sverige. De læssede hestene i en lastbil og sejlede med en stor færge over havet. ”Ja, det var jo både trist og spændende,” fortæller mor. ”Det var godt, at vi havde hinanden, både heste og mennesker.”Læs også alle de andre bøger om Sigge og vennerne i RAP-klubben. Bøger der er lette at læse og fyldt med fine illustrationer.
Bogen bag filmen WONDER, der kommer i biograferne efterår/vinter 2017, med Julia Roberts, Owen Wilson og Jacob Tremblay på rollelisten.WONDER er en historie om venskab og venlighed, om at være anderledes og om at gøre det rigtige. Det er den livsbekræftende - og rørende - fortælling om drengen August, der er født med en genetisk sygdom, der har deformeret hans ansigt så meget, at det vækker opsigt. Han har levet en beskyttet tilværelse, og det er først da han er 10 år, at han kommer i en almindelig skole og starter i 5. klasse. Det bliver en tid præget af usikkerhed og mobning - men også af nye venskaber ...»Palacio debuterer med en veldrejet page-turner befolket af personer, man ikke kan undgå at forelske sig i.« Entertainment Weekly»Dybtfølt og uforglemmelig. WONDERs hjerte er Auggie og de andre 5.-klassesbørn og teenagere, hvis stemmer Palacio alle gengiver med perfektion.« The New York Times Book Review»Det er den usædvanlige generøsitet, der gør WONDER så usædvanlig, så let at elske. Resultatet er en smuk, morsom og til tider sørgelig fortælling om hverdagens små forvandlinger.« The Wall Street Journal»Det er de store temaer, som gør Palacio usædvanlig. Bogen søger ind i kernen af temaer såsom venskab, vedholdenhed, frygt og ikke mindst kunsten at udvise venlighed.« The Huffington Post
Hvorfor er det med drenge så vildt vigtigt, når man går i 6. klasse? Og er det vigtigt nok til at komme op at skændes med sine bedste veninder om? Ny bog i den populære Veninder for altid-serie"Veninder for altid. Drengekaos" er titlen på femte bog i den poplulære pigeserie Veninder for altid, og som titlen fortæller, stiller bogen skarpt på hvor svært alt det med drenge kan være. Og samtidig vildt vigtigt, når man går i 6. klasse. Både når man er forelsket, og når man ikke er, men har en bedste veninde, som ikke kan tænke på meget andet end ham med de søde øjne. Serien henvender sig til pigelæsere fra cirka 8/9 til 12/13år, der efterspørger et alternativ til heste- og fantasybøger.Anmeldelser:»Ny dansk kvalitetsserie for 10-12-årige, hvor både sprog, handling og personkarakteristik er helt i top.«- Pia Boisen Michelsen, Dansk BiblioteksCenter»Veninder for altid 5 Drengekaos er klart værd at læse, hvis du er fan af Camilla Wandahl og hendes gode bøger om de fire veninder, som du kan identificere dig med … Jeg glæder mig meget til i starten af 2012, hvor den allersidste bog i Veninder for altid serien udkommer.«******- Helene Zenia Liv Lauritzen, Kulturforunge.dk »Vellykket 5. del i kvalitetsserie, som denne gang handler om alle 4 piger og ikke har én hovedperson … Dejlig og vedkommende bog om 4 tween-pigers følelser og tanker, som vil blive slugt af målgruppen.«- Lone Rahbek Christensen, Lektør
Fjerde bind om den lille gnavne pony, Teddy. Det går bedre med Teddy, men han er stadig noget af en ædedolk. Og en dag får han vippet låget af tønden med melasse, æder løs, til tønden er tømt og får kolik.Faktisk er Teddy ved at dø.Lin Hallberg (f.1956) er en af tidens meget populære børnebogsforfattere, også i Danmark, hvor hun er kendt for bøgerne om den lille gnavne hest Teddy, serien Klaras vennebog i fire bind om præpubertetsproblemer i og omkring en 6.-7. klasse og serien om shetlandsponyen Sigge.Bøgerne om Teddy er illustreret af Margareta Nordqvist
I Den blinde konge fortsætter Cecilie Eken med at vride og dreje klicheerne fra eventyr- og fantasygenren til en sjov og spændende fortælling, der både rummer dramatiske sværdkampe, forrædderi, uhyrer og en indre dannelsesrejse for den hidsige, viljefaste hovedperson. Rygtet om Eriann og Vidars bedrift i Vestland har bredt sig, og det vælter ind med tilbud fra folk, der har brug for en stærk og modig helt med et magisk sværd. Eriann har lovet sig selv aldrig mere at skulle adlyde ordrer fra en selvoptaget hersker, men så modtager Vidar et brev med en bøn om hjælp, som han ikke synes han kan afslå. Snart føler Eriann sig tvunget til et umuligt valg: Skal hun svigte sig selv eller Vidar?Serien om Det Levende Sværd blander spænding, dannelsesrejse og kærlighedshistorie og vender undervejs op og ned på genrer, kønsroller og sprog. Den består af: Det Levende Sværd (2010), Den blinde konge (2011), Den tavse prinsesse (2012) og Den døde helt (2014). Gennemillustreret i s/h af Mårdøn Smet.Pressen skrev:"Det er virkelig en god bog , der har det hele i sig. Spænding, kærlighed, intriger og magiske monstre, der er svære at slå ihjel." - Damian Arguimbau, Weekend Avisen "En veloplagt, skæg og seriøs historie, fra dengang verden var af vadmel." ***** - Steffen Larsen, Politiken"Alt, hvad Cecilie Eken rører ved, bliver til mentalt guld. (...) Hun udforder både riderromanen, kønsrollerne, sproget og romantikken. Det er super fornøjeligt alt sammen." - Eiler Jensen, Børn & Bøger"Sjældent har jeg læst en ømmere kærlighedshistorie på baggrund af en vildere lindormsjagt! Bogen er heldigvis ikke sværere, end at de 10-til 14-årige selv kan gå ind i eventyret og opleve den første, alvorlige forelskelse." - Sara Nørholm, Kristelige Dagblad "Cecilie Eken skriver skønt og vidunderligt, humoristisk og intelligent. Eriann er så kraftfuld en karakter at hun næsten overskygger både Vidar og plottet i historien, men kun næsten. Sceneriet er beskrevet næste ordløst, men alligevel kan man lugte røgen fra bålet og mærke den kolde, klamme regn der løber ned af nakken. Kampscenerme, som kan være vanskelige at skrive og hvor det ikke altid lykkes for alle forfattere, er så hæsblæsende og levende, at man kan høre klingerne brage mod hinanden. Det er en moderne vikingesaga med magi skrevet med humor og lethed." ********* Boggnasker.dk»Eken punkterer eventyrets klichéer med en gennemgående frisk kvindelig vinkling. Selv når Vidar er ved at dø i tvekamp, og Eriann falder i et baghold, fortæller Eken historien legende spændingsfyldt.« **** - Kari Sønsthagen, Berlingske
Ane og Tammy er hovedpersonerne i den sjette bog i den populære pigeserie Veninder for altid. Pigerne havner både i en ordentlig hundeballade og kærlighedsproblemer. Serien henvender sig især til 8/9-12/13årige piger, der efterspørger hverdagsrealitiske historier.I Veninder for altid 6 er Tammy og Ane hovedpersoner. Tammys mormor er kommet på hospitalet, og morfar kan ikke passe ballade-hunden Flicka alene. For at redde Flicka fra at komme på dyreinternat, træner Tammy og veninderne hunden med hjælp fra Jesper og Morten. Målet er, at Tammy kan gå til agility med Flicka! Samtidig skal Ane beslutte, om hun er mest forelsket i Asger fra København eller Morten fra klassen?Pressen skrev:»En vellykket sekser i en serie, der rammer en flok 10-13-årige pigebørn og deres drømme på kornet og som samtidig tager pigerne alvorligt.«- Ulla Møller, Lektør »Det er søde historier med hverdagsdramatik … En rigtig feel-good-serie for de unge tween-piger.«**** - Jan Vandall, Bogvægten.dk »Det er ikke uden grund at Camilla Wandahl blev nomineret til Orlaprisen 2012 for første bog i serien, hvor Ji fortæller. Forfatteren rammer pigerne midt i deres egen verden, og det er god læsning.«- Æseløre.dk ***** - Palles Gavebod
Mød Colin Singleton. Forhenværende vidunderbarn. Forhenværende fuld af potentiale. Nuværende fuld af lort.Colin Singleton er en anagramelskende nørd på mission for at bevise sin teori om, at menneskeheden kan opdeles i præcis to slags individer: Droppere og Droppede. Når det handler om piger (og det gør det tit for Colin Singleton), har alle hver deres type: Colins er ikke fysisk, men sproglig. Han kan godt lide Katheriner. Men nu er han blevet droppet. Af en pige ved navn Katherine. For nittende gang. Colin Singleton har et meget indviklet problem med en meget enkel løsning...Endnu en Katherine er en prisvindende ungdomsroman af succesforfatteren bag Gåden om Alaska , Paper Towns og En flænge i himlen. Som John Greens andre bøger tilbyder Endnu en Katherine både noget at grine over, noget at græde over og noget at tænke over.Pressen skriver: »Det hele holdes sammen af et rapt og rasende spændstigt sprog, hvor store tanker bliver konkretiseret ned i letforståelige enkeltheder, og små hverdagsbegivenheder bliver ophøjet til indsigtsfulde konklusioner […] »Endnu en Katherine« er en særpræget og sjov roman om at finde sig selv i en verden, hvor man opfatter sig selv som anderledes.«**** – Merete Reinholdt, Berlingske»Det er vanvittig befriende at være så meget revet med af en bog, at man bare fuldstændig giver slip, på både latter og tårer.«****** – Karin Hald, skrivepulten.com»Det er en fantastisk dejlig roman, om at være ung og søgende.«– thejulesrules.dk
Der har været krig så længe Klaus kan huske, og nu vil han selv være med. Han drømmer om at smadre fjendens tanks og blive en helt. Men en nat må de flygte. I hestetrukne vogne og på overfylde skibe flygter de fra soldaterne østfra. På havet oplever Klaus det mest forfærdelige et menneske kan opleve, og da han kommer i land, er han alene. Han kommer til et land hvor husene er hele og kanonerne er tavse: Danmark. Men her bliver han spærret inde bag pigtråd. Danskerne får bøder hvis de snakker med en flygtning, og prisen for et kys er fængsel. Da vinterkulden melder sig, er Klaus parat til at gøre alt for at finde sin far. Eller for i det mindste at få at vide om han lever.Læs mere om baggrunden for bogen på: www.martinmarius.dk
Hundemand slår aldrig fejl!Det kribler, og det krabler, og det ... klør! For loppernes herre er tilbage efter lang tids ophold i (et ret lille) fængsel. Og han vil styre det hele med vennerne – hvis de altså bare kunne finde ud af at arbejde sammen, for de taler forbi hinanden HELE tiden. Heldigvis er der vores helt til at bekæmpe lopperne … hvis de da også bare kunne samarbejde.Hundemand er til glade læsere, modvillige læsere, sultne læsere, unge læsere, gamle læsere og alle læsere!Fra ca. 6 år.I samme serie:Hundemand (1)Hundemand (2) - SnorløsHundemand (3) - Den grimme killingHundemand (4) og Katte-KnægtenHundemand (5) - Loppernes herreHundemand (6) - Når naturen kradserHundemand (7) - Hvem triller boldene for?Hundemand (8) - Plop 22Hundemand (9) - Forbrydelse og bjæfHundemand (10) - Stormfulde helte
"Finn has always loved Autumn. She is a constant in his life, except it's in the role of friend, not girlfriend. Finn wants her to see him as more, wants to prove HE should be the man by her side--even if that means heartache for the people they are each dating. It would be worth the pain to be with right person. Finn knows he and Autumn are fated to be together. But sometimes fate can be cruel to those in love"--Provided by publisher.
As Long As the Lemon Trees Grow is a captivating piece penned by the talented Zoulfa Katouh. Published by Bloomsbury UK in 2023, this book is a delightful addition to any reader's collection. The genre of the book is a well-kept secret, enticing readers to dive in and discover the mystery for themselves. As the title suggests, the story revolves around the symbolism of lemon trees, their growth, and the myriad of life lessons they embody. The narrative is beautifully crafted, with Katouh's unique storytelling ability shining through each page. This book is not just a read; it's an experience that transports you to a world where lemon trees grow, symbolizing hope, resilience, and life's zest. Published in the summer of 2023, it's a testament to Katouh's literary prowess and Bloomsbury UK's dedication to bringing quality literature to readers worldwide.
Ny pragtudgave af Tolkiens klassiker om hobbitten Bilbo Sækker, der meget mod sin vilje bliver udpeget af troldmanden Gandalf til at ledsage tretten dværge på deres generobringstogt af dværgekongens herredømme og enorme skat, der nidkært vogtes af dragen Smaug. Det bliver en farefuld færd. Smukt illustreret med helsides farveillustrationer og sort-hvide stregtegninger af Alan Lee. "Det er vitterligt et eventyrenes eventyr." - Klaus Rothstein, Berlingske Tidende. Besøg Gyldendals hjemmeside for Tolkiens forfatterskab. Her kan du læse mere om bøgerne samt uddrag, læse om Tolkien selv, se nyheder, deltage i konkurrencer og debatforum m.m. www.tolkien.gyldendal.dk
Otto går i børnehave. Det er han ikke den eneste, der gør. I Ottos børnehave er der også både Adam, Milas, Sebastian og Ahmed. Det er alle de seje drenge. Og så er der Ronja. Hende kan Otto godt lide, men det siger han ikke til nogen. Hun har alligevel også fire kærester. I bogen kan man høre om den dag, Otto fik en meget klam madpaskke med i børnehaven, og om dengang alt slikket forsvandt fra hans fødselsdagskagemand, og om hvor sjovt det kan være at sige "prutteskid", når nu det er temmelig forbudt at bande. Man kan også høre om dengang Ottos mormor sad fast i en legetøjsbil og mange andre af Ottos oplevelser fra børnehaven. Illustreret i farver af Pernille Lykkegård.
En fjerklædt slangegud – en hær af dæmoner – en trussel mod menneskehedenNoget er galt i menneskenes verden. Stadig flere onde ånder dukker op ud af det blå, og Kevin og Kaya arbejder på overtid med at bekæmpe dem. Men også i underverdenen sker der sære ting. Kan det være et tegn på, at de gamle profetier om Jordens undergang er ved at gå i opfyldelse? Snart står Kevin og Kaya over for den ultimative modstander i den endelige kamp for menneskets overlevelse.De sidste shamaner er femte og sidste bind i serien SAMLINGENS VOGTER om ånder og shamanisme, om oldgamle ritualer og skjulte verdner, og om et ubrydeligt venskab.
Følg drengen Kap, når han tilegner sig værdifuld viden om penge i sin stræben efter at købe den legetøjssoldat, han altid har ønsket sig - og på sin vej til at blive den rigeste dreng i antikkens Athen.Gennem Kaps spændende eventyr, hvor vi følger hans succeser og fiaskoer, lærer vi, hvordan man bliver økonomisk ansvarlig.Historien er løst baseret på den populære bog 'Den rigeste mand i Babylon', som havde til formål at formidle vigtig privatøkonomisk og livsmæssig viden til voksne.Den rigeste dreng i Athen giver de yngre læsere forståelse for lignende principper og idéer. Bogen lærer den næste generation om økonomisk ansvarlighed - noget, som de sjældent lærer i eller uden for skolen. Børnene kan tage disse vigtige lektioner med sig gennem barndommen og ind i voksenlivet.Giv dine børn et forspring i tilværelsen med fortællingen om Kap, som lærer at opnå mere, end han nogensinde havde drømt om.
I et land uden navn i en by i ruiner lærer en pige noget ganske særligt af sin bedstemor: Med to fingre for det ene øje kan man se ting, man ellers ikke har øje for. Fine ting, man ikke troede fandtes. Gyldne slotte i mørke skove. Havfruer i dybet. Skønhed, lys og håb.Trylleblik er en sanselig billedfortælling om en pige på flugt med sin familie. En evig gyldig, barsk men også håbefuld historie om et barns fantastiske evne til at blive ved med at tro på, at der findes god tog smukt i verden.Ane Bjørn (f. 1984) er forfatter og illustrator. Hun debuterede i 2015 med børnebogen Da natten blev væk og har siden bl.a. udgivet den grafiske fortælling Omvendt Sne og billedbogen Bjørnebarn. I Ane Bjørns bøger er illustrationerne et sprog, der kan give form tilalt dét, der for børn (og voksne) kan være svært at favne med ord. Samtidig har hendes historier altid en fod i barnets fantasi - det rum, hvor det fantastiske og det virkelige kan eksistere side om side, og hvor vi ikke altid med sikkerhed ved, hvor grænserne går.
Molly deler værelse med sin lillebror, og han har alt for mange barnlige ting. Det værelse bliver aldrig som venindernes. De deler selvfølgelig heller ikke værelse med deres søskende. Hvorfor skal de også bo i sådan en lille lejlighed? Tænk hvis Molly havde sit helt eget værelse, hvor hun var den eneste, der bestemte.Allerbedste Molly er en serie om venskaber og drømme, men også om at have verdens mest irriterende og mest fantastiske lillebror.Masser af fine illustrationer af Signe Kjær.
GEVINST! Den altid sindssygt skøre og helt geniale Tom Gates er tilbage med flere kruseduller og mega grineren dagbogsoptegnelser i sin tiende bog på dansk.Tom, Delia og hele familien Gates skal på ferie. Men hvad skal Tom finde på at lave på den kedeligste campingtur EVER? Tegne selvfølgelig! Og i den tiende bog om den tossede og kreative Tom Gates er der som noget nyt også plads til læserens egne kruseduller på de super specielle og fuldstændig fabelagtige aktivitetssider!
Mugge er verdens lykkeligste dreng. Han bor på Düsseldorf Alle med sin far Thorbjørn, som er verdensmester i at lave pandekager, og sin mor Kirsten, som for tiden er besat af crossfit. Intet kan true deres lykke – lige indtil … … Mugges bedste ven Sofia kommer hjem fra sommerferie med to underlige og måske dødsensfarlige myggestik under blusen, hans mor Kirsten stikker af med crossfitinstruktøren Pierre, og far Thorbjørn kan lige pludselig hverken bage pandekager eller sortere affald eller fortælle sine legendariske skæljokes. Intet er længere, som det plejer, og det vil Mugge ikke finde sig i. Først og fremmest må han have sin mor og far bragt sammen igen, og er der en bedre måde at få det på end at arrangere en vaskeægte vejfest …? Men vil det lykkes Mugge at lave et brag af en vejfest med en kyssebod og tangodans (en fyrig kærlighedsdans, som danses med en rose siddende mellem tænderne), og kan Thorbjørn mon skrive en sang, der er fuld af kærlighed, at han kan vinde Kirsten tilbage?
"Den lille prins" er den klassiske og elskede fortælling om en pilot, der er strandet i ørkenen, hvor han møder en lille prins fra en fremmed planet.Prinsen fortæller ham om sin rejse gennem det store univers og om alle de skabninger, han har mødt og om alt det, han har lært om livet."Den lille prins" er en poetisk og filosofisk fortælling om ensomhed og om at bryde den, om kærlighed og om livet og døden. En uforglemmelig oplevelse for børn og voksne.
Når Villads fra Valby har fødselsdag, bliver han altid vækket med fødselsdagssang og gaver. Alligevel er det helt anderledes i år, for det viser sig nemlig, at Villads skal i skole, selvom han har fødselsdag. Men som alle, der kender Villads ved, så går sådan en skoledag jo aldrig helt som planlagt.På sin fødselsdag deler Villads banankage ud i klassen. Han elsker sin fars hjemmebagte banankage. Anna siger, at hun elsker alt med banan: Banankage, bananyoghurt, bananis, tørrede bananer og skumbananer. Men passer det, at det er, fordi hun nedstammer fra aberne, sådan som Alexander påstår? Det vil Villads vædde på, at det ikke gør - og hvad er mere oplagt end at vædde om det sidste stykke banankage. Det stykke, som Villads egentlig havde glædet sig til at spise selv.Pressen skriver: »Historien er som altid fortalt med varme og humor i et godt samspil med Dina Gellerts flotte og farverige illustrationer.«- Helle Laursen, Lektør »Som altid er det en fornøjelse at få et indblik i Villads fra Valbys travle liv. Og denne skønne fødselsdagbog er så pudsig, charmerende og lige på børnekornet, at man skraldgriner som voksen og nikker eftertænksomt med som barn […] Illustrationerne er en vigtig del af en billedbog, og som vanligt er det Dina Gellerts streg, der perfekt fanger den frække Villads og de situationer, han kommer i.«- Britta Voergaard Poulsen, Litteratursiden
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.