Tidligere bogreolen.dk  |  Markedets laveste priser
Dag-til-dag levering
Det hviskende rumaf Dean Koontz

Det hviskende rum - Bog

Bag om Det hviskende rum

Jane Hawk – den modigste, mest vedholdende og fantastisk nye heltinde fortsætter sin kamp mod et verdensomspændende forbrydersyndikat i den medrivende fortsættelse til ”Det stille hjørne”. "Ingen tid til forsinkelser. Gør det du blev født til. Berømmelsen er din, når du gør dette.” Det er disse ord, der giver ekko i baghovedet på den milde, elskelige skolelærer Cora Gundersen i sekunderne før, hun tager både sit eget liv og mange andres i en rystende voldshandling. Da det foruroligende indhold af hendes dagbog bliver fundet, tyder alt på, at hun var sindssyg. Jane Hawk ved bedre!

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788793959002
  • Indbinding:
  • Hæftet
  • Sideantal:
  • 648
  • Udgivet:
  • 23. April 2020
  • Udgave:
  • 1
  • Størrelse:
  • 145x225x45 mm.
  • Vægt:
  • 910 g.
  • 218,95 kr.
  • 39,95 kr.
  • 1-2 hverdage
  • 22. September 2020
Eller spar samlet 13% som medlem
  • 190,95 kr.
  • 39,95 kr.

Forudsætter medlemskab (ingen binding)
1. uge gratis, herefter 79 kr./md. og kan opsiges når du vil.
Andre bøger af Dean Koontz
Vis alle titler
Beskrivelse af Det hviskende rum
Jane Hawk – den modigste, mest vedholdende og fantastisk nye heltinde fortsætter sin kamp mod et verdensomspændende forbrydersyndikat i den medrivende fortsættelse til ”Det stille hjørne”. "Ingen tid til forsinkelser. Gør det du blev født til. Berømmelsen er din, når du gør dette.” Det er disse ord, der giver ekko i baghovedet på den milde, elskelige skolelærer Cora Gundersen i sekunderne før, hun tager både sit eget liv og mange andres i en rystende voldshandling. Da det foruroligende indhold af hendes dagbog bliver fundet, tyder alt på, at hun var sindssyg. Jane Hawk ved bedre!
Brugerbedømmelser af Det hviskende rum
  • Krimiormen s. 1. Maj 2020

    ”Det hviskende rum” skrevet af Dean Koontz er en spændingsroman med stor fed streg under spænding. ”Det hviskende rum” er efterfølgeren til ”Det stille hjørne” som jeg anmeldte tilbage i november 2019. Min anbefaling vil helt klart være at læse ”Det stille hjørne” først for at få det fulde udbytte af Jane Hawks oplevelser.

    Det er en historie der handler om skræmmende teknologiske gennembrud der holder udvalgte mennesker fanget i en krop uden sjæl. Deres egen vilje bliver nedbrudt. Når først de fanges i det hviskende rum så er de prisgivet en hemmelig gruppe, der føler sig højt hævet over loven.

    Men i forlængelse af ”Det stille hjørne” så er vores hovedperson Jane Hawk lige i hælende på dem som en rasende furie. Og Jane er ustoppelig. Dean Koontz har et fantastisk sprog og en fortælleteknik langt ud over det sædvanlige. Citat fra bogen:

    ”Solen stod lavt i horisonten, da Ancel og Clare red ud af Sacket Ranch, over engene mod deres hjem, hvor de først ville ankomme, længe efter solen var gået ned. Dagen var mild, men enten begyndte sletterne at afgive den smule varme, de havde holdt på, eller også havde en ukendt observatør bag landet og lysets åbenbare virkelighed fundet det passende at farve øjeblikket i en mystisk farve, for da svigerforældrene red ud i horisonten, dannedes der en vandblå korona rundt om dem, som de forsvandt ind i, som om de ikke blot red ud af syne, men også ud af tiden selv.”

    På Janes jagt efter bagmændene til det hviskende rum må hun gang på gang flygte for sit liv. Men også de personer, der hjælper Jane på vej mod målet, svæver i yderste livsfare. Bagmændende skyer ingen midler for at nå deres mål. Kun for at tilfredsstille deres egne ønsker og dyriske behov.

    Hvem de så knuser undervejs, er de fuldstændig ligeglade med. Undervejs i sin jagt ankommer Jane blandt andet til den lille by Iron Furnace. Byen har kun 600 indbyggere. Her lærer Jane Hawk virkelig det hviskende rum at kende. Hele byen bliver holdt som gidsler. Jane er USA`s mest efterlyste forbryder.

    Derfor må hun under sin jagt skifte personlighed og transportmidler. Jane møder en del heltemodige personer, uden hvis hjælp, hun aldrig kunne nå sit mål. Men når hun bagmændende, inden det er for sent. Jagten bliver besværliggjort af, at Jane ikke ved hvem der er i det hviskende rum og hvem hun kan stole på.

    ”Det hviskende rum” er formidabelt skruet sammen og en værdig efterfølger til forgængeren ”Det stille hjørne”. Der skal ikke herske tvivl om, at man fornemmer at Dean Koontz har mange års erfaring i Spændingsgenren og lige præcis ved hvordan man fastholder læseren fra første side.

    ”Det hviskende rum” har fuld fart på hele vejen igennem med et formidabelt plot, genialt tænkt. På trods af sine mange sider, hele 673, så følte jeg på intet tidspunkt, at historien blev for langtrukken. ”Det hviskende rum” er virkelig smukt skrevet og hører absolut til i topklassen af spændingsromaner.

    Derfor får ”Det hviskende rum” også mine allervarmeste anbefalinger med på vejen. Og så vil jeg se frem til en efterfølger. Jeg synes personligt ikke at Jane Hawks rejse kan slutte her

    Vurdering: 5/6 Roser

    http://www.krimiormen.dk


Andre købte også..
Find lignende bøger
Bogen Det hviskende rum findes i følgende kategorier:
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.