Tidligere bogreolen.dk  |  Markedets laveste priser
Dag-til-dag levering

Gode e-bøger online

Hos tales.dk tilbyder vi et bredt udvalg af billige e-bøger. Her kan du købe e-bøger inden for skønlitteratur, faglitteratur mv. Vores udvalg af bøger er voksende, hvilket betyder at vi altid har gode e-bøger til dig. Når du køber din e-bog online, får du en mail med det samme, så du hurtigt kan læse e-bogen på din tablet eller lign. Det tager derfor ikke mere end et par klik, før du har dine billige e-bøger klar til læsning, når du vælger at købe en e-bog hos tales.dk.

Vis mere
Filter
Filter
Genre
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (5.000+)
Vis flere
Format
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (120)
Sprog
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (1.000+)
  • (2)
  • (387)
  • (1.000+)
  • (12)
  • (319)
  • (21)
Vis flere
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (50)
  • (64)
  • (68)
  • (68)
  • (68)
Serie
  • (815)
  • (67)
  • (63)
  • (40)
  • (22)
  • (18)
  • (17)
  • (16)
  • (15)
Vis flere
Sorter efterSorter Populære
Biografier
  • - Historien om en ulykke
    af Anne Meiniche
    45,95 kr.

    En tidlig morgen i oktober kører Anne Meiniche hjemmefra i bilen med storfamilien bestående af mand og fire små døtre. På en nordsjællandsk landevej forandres hendes liv for altid, da en forkert monteret anhænger løsriver sig fra en lastbil og brager frontalt ind i familiens Opel. Efter over et døgn på operationsbordet og en uge i koma vågner Anne op med en krop smadret til ukendelighed. Og en magtesløshed over at være reduceret til grøntsag. Mod alle odds og enkeltskader, der lagt sammen gør hende til over 100 procent invalid, kæmper Anne sig tilbage til førligheden, fysisk såvel som mentalt. To kaffe og en staveplade er hendes beretning om et mareridt, som ingen drømmer om skal ske for dem. Om lidelser, men også sejre over de medicinske udsigter. Om det pres, en normal familie udsættes for, når det unormale sker. Og en unik og selvoplevet indsigt i et dansk hospitalssystems mangler, men også om professionalisme og engagement blandt læger og plejepersonale, der bogstavelig talt gør forskellen på liv og død.

  • af Lars Steen Pedersen & Stig Tøfting
    45,95 kr.

    Stig Tøfting har gennem sin karriere trukket overskrifter og spisesedler med i sit kølvand, og hans omtumlede tilværelse er altid blevet genfortalt i små og ufærdige bidder. I årevis er der blevet hvisket i krogene om hans brutale baggrund og hans involvering i alskens sager, men ingen har kendt hverken den halve eller den fulde sandhed, og intet medie har derfor kunnet fortælle den. Men nu bryder den 36-årige Tøfting langt om længe sin selvvalgte tavshed i biografien ” No Regrets ” som er skrevet i samarbejde med journalisten Lars Steen Pedersen. Dette er på alle måder en stærk historie, ærlig og gruopvækkende, men også rørende og livsbekræftende. Samtidig giver den et fantastisk indblik i den professionelle fodboldverden, hvor vi alt for ofte bliver spist af med klicheer og overfladiske betragtninger. Den slags ligger bare ikke til Stig, så han fortæller, hvad han har oplevet. Hverken mere eller mindre…

  • - En bog om at blive klogere
    af Jonas Nyrop
    139,95 kr.

    Brian Holm havde altid følt sig som en jernmand. Et utal af gange gennemførte han verdens hårdeste cykelløb. Han brækkede arme, ben, håndled og kraveben uden at kny. Men da han i 2004 efter karrierens afslutning fik konstateret tarmkræft, punkterede det hele.Alle illusioner om usårlighed brast, da han mærkede dødens tag i nakken. Den sidste kilometer er hans historie om kampen gennem et kræftforløb og om at vende tilbage til livet som en ændret mand - både fysisk og psykisk.Det er historien om at tage sig sammen og sætte sit liv i perspektiv. Efter sygdomsforløbet startede Brian Holm sin egen kræftindsamling, ”La Flamme Rouge”, som mødte stor opbakning i cykelverdenen, men det skulle vise sig ikke at være så ligetil.

  • af Peter Lundin
    88,95 kr.

    Bogen om Peter Lundin fortæller for første gang den fulde historie om morderen. Kom med ind i Peter Lundins hoved og læs om hans barndom, opvækst og tiden bag tremmer. Om hans tætte forhold til sin mor og hendes ubetingede kærlighed. Om hvordan han sov hos hende til han var seks år gammel, mens faren boede i campingvognen. Om de utallige bordelbesøg, der blev en sport for ham, og om alle kvinderne i hans liv. Om hans tro på, at kun den stærkeste overlever. Om hvad der gik galt, da han i 1993 blev dømt for vold med døden til følge mod sin mor og igen i 2001 for drabene på en mor og hendes to børn. Om hans kispus med politiet i efterforskningen, afhøringerne og dommen. Om livet i fængslet, om ikke at have en eneste ven i hele verden. Om spillet med medierne, hans syn på kvinder og ægteskaberne, som kun varede kort. Om hvordan det piner ham at have en søn uden for fængslet, som kan ikke kan opdrage.Bogen følger en tilsyneladende helt almindelig dreng, der er landets mest hadede drabsmand, og som er blevet kaldt både psykopat og massemorder.

  • af Sinclair McKay
    167,95 kr.

    I februar 1945 blev Dresden udslettet. Tusindvis af bomber blev kastet ned over byen, og omkring 25.000 mennesker blev dræbt. Den engelske bestsellerforfatter Sinclair McKay giver en levende beskrivelse af angrebet fra de allerførste bomber til de enorme brande, der bredte sig gennem byens kvarterer. Flammerne nåede efterhånden mere end en kilometer op i luften.DRESDEN 1945 er baseret på et væld af nyt arkivmateriale såvel som førstehåndsberetninger fra indbyggere, flygtninge, børn, piloter og krigsfanger. Sinclair McKay fortæller også om byens historie og livet før angrebet - og om det enorme genopbygningsarbejde i årene efter. 

  • - Pedal Ove-sagen
    af Michael Teschl
    160,95 kr.

    En decemberdag i 1981 forsvandt den 30-årige Brita Hansen sporløst i Frederikshavn. Først syv måneder senere blev hendes lig fundet i havnen. Hun var blevet kværket, og hendes fraseparerede mand, fritidsmusikeren Ove Hansen – også kaldet ‘Pedal Ove’ – blev under stor mediebevågenhed idømt 12 års fængsel for drabet.10 år senere blev Pedal Ove-sagen genoptaget på baggrund af to DR-dokumentarer, hvor nye vidner og oplysninger satte spørgsmålstegn ved Ove Hansen som gerningsmanden. Denne gang frikendte domstolen ham, og sagen blev derefter kendt som danmarkshistoriens største justitsmord. Men hvordan kunne det ske i et retssystem som det danske, at medierne fik så stor indflydelse på en drabssag? Hvordan kunne DR præsentere nye vidner, som politiet trods en årelang efterforskning ikke kendte til? Talte vidnerne sandt? Gjorde Ove Hansen? Og hvem slog så Brita ihjel?I 25 år er ingen nye spor dukket op i drabsmysteriet. Indtil i 2017, hvor et anonymt brev landede i Michael Teschls postkasse og vækkede sagen til live igen. Forfatteren satte sig for at lægge brikkerne i den endnu uopklarede drabssag, og undervejs blev løgne afsløret, forklaringer ændret – og et alibi smuldrede.

  • af Michael Holbek & Linse Kessler
    160,95 kr.

    Ærlig og åbenhjertig fortælling om de begivenheder, der har vendt op og ned på Brygge-dronningens liv de seneste år.”Det sker stadig, når jeg kommer til at tænke på Mopper, at jeg må holde ind til siden i min bil. Så sidder jeg og tudbrøler. Andre gange har jeg sladder, jeg skal fortælle hende, og sender sms’er op i himlen.”Det er to år siden, Linse mistede sin mor, og hun savner hende fortsat forfærdeligt. Men Linse er også trådt ind i en ny fase af livet. Hun er blevet ældre, mere moden – familiens høvding – og den nye alder giver flere muligheder og oplevelser.I 2018 gjorde hun alvor af sin livslange drøm om at flytte til Spanien og starte en Bed & Breakfast. Hun knoklede og levede eventyret fuldt ud. Nu fortæller hun om modet til at realisere sine drømme og gøre det, man skal, så man ikke om mange år sidder som en sur cigar og fortryder, man ikke turde kaste sig ud fra klippen.Linse fortæller også om den største kærlighed i sit liv – barnebarnet Alba. Om at være mormor og om nu at se på sit eget liv og på sin datter, Geggo, med nye øjne.Den stærke Brygge-kvinde brænder også mere passioneret end nogensinde for de udsatte hunde – i Danmark, i Spanien, i Kina, overalt – og fortæller om sin kamp for de værgeløse dyr. Hun kaster sig stadig med stor fornøjelse under kniven for at snyde alderen, og efter års seksuel tørke dater hun åbent og leder efter en lækker duskegut, der dog ikke behøver at flytte ind.Linse har med alderen opnået mere ro og indsigt, men hun er stadig konstant i bevægelse – fremad. Passion, mod og kærlighed er nøgleord for hende – og i denne bog inspirerer hun til midtvejs i livet at leve det fuldt ud.

  • - Det tredobbelte drab på Frederiksberg
    af Laura Helena Pimentel da Silva & Liselotte Farcinsen Leth Rasmussen
    145,95 kr.

    Jeg klarer mig, mor – det tredobbelte drab på Frederiksberg skildrer Phillips barske historie. Som blot 19-årig bliver han, og to andre unge mænd, likvideret i en lejlighed på Frederiksberg. Phillips mor, Liselotte Rasmussen, fortæller i bogen om sin desperate kamp for at redde sin søn fra at gå til grunde. Beretningen bygger på en omfattende aktindsigt i Phillips livog kriminelle løbebane, der endte brat som led i et internt bandeopgør.Jeg klarer mig, mor handler om en familie i opløsning, ønsket om at bryde den sociale arv og følelsen af personligt svigt, uden at placere skyld eller drage endelige konklusioner.

  • af Mark Sullivan
    203,95 kr.

    Milano, 1944. Under Anden Verdenskrig hjælper teenageren Pino jøder med at flygte i bjergene. Kort efter bliver han spion for modstandsbevægelsen, da Hitlers højre hånd i Italien ansætter ham som sin chauffør. Pino bliver førstehåndsvidne til en lang række historiske og brutale begivenheder, og midt i vanviddet oplever han en stormende forelskelse.Romanen er baseret på virkelige begivenheder. Med sin blanding af historie, drama og kærlighed er bogen oplagt for læsere af bøger som Alt det lys vi ikke ser, Nattergalen, Ukuelig og To brødre.

  • - En selvbiografisk fortælling
    af Marie Brixtofte
    116,95 kr.

    Kun når det regner er en selvbiografisk fortælling om kærlighed. Både den, man kan få, og den, man aldrig helt fik. Det er også en fortælling om skam, svigt og håbefuldhed og om at være barn af en alkoholiker. Om at tie og holde på hemmeligheder for at beskytte sin fars renommé.Bogens forfatter, Marie Brixtofte, er den ældste af Peter Brixtoftes tre døtre. Hendes forældre blev skilt, da hun var tre år. Hun er primært opvokset i Farum. "Stærkt sanset og original skildring af kærlighed på trods. En mavepuster - i al sin smertelige skønhed" - Michael Falch "En vigtig og gribende fortælling, en fantastisk bog som alle bør læse"   - Bogblogger.dk  "Bogen er magisk, velskrevet, uhyggelig og smertefuld – men smuk og kærlig"????? Bogrummet.dk "Et requiem for Brixtofte" ????? Fagbladet Danske Kommuner "Hvis du kun skal læse én bog, månedens bog april 2019" ?????? Magasinet Liv "En virkelig smuk fortælling!" ?????? Alt godt fra skabet    "En varm og vedkommende beretning" ?????? Søndag "En rørende kærlighedshistorie fra det virkelige liv" ?????? Sidses Bogreol

  • - Kendte danskere fra Dronning Margrethe til Uffe Ellemann-Jensen fortæller
    af Michael Muller
    73,95 kr.

    28 kendte danskere fortæller ærligt og gribende om deres opvækst under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945. Gennem unikke og personlige samtaler tegner de et stykke danmarkshistorie, der ikke tidligere er fortalt, over en af vores lands mest dramatiske perioder. En ny og medrivende krønike om at være barn under besættelsen – samlet for første gang i denne bog.Dronning Margrethe - Jytte Abildstrøm - Ritt Bjerregaard - Merete Cordes - Lone Dybkjær - Uffe Ellemann-Jensen - Christian Eugen-Olsen - Bent Fabricius-Bjerre - Jan Gehl - Morten Grunwald - Preben Harris - Hans Hertel - Kjeld Hillingsø - Jørn Hjorting - Paul Hüttel - Lars Knutzon - Søren Krarup - Bent Melchior - Johannes Møllehave - Ghita Nørby - Kjeld Olesen - Herbert Pundik - Hanne Reintoft - Malene Schwartz - Thorkild Simonsen - Erik Norman Svendsen - Leif Sylvester - Asger Aamund.

  • af Michael Rasmussen & Michael Jalving
    167,95 kr.

    Han var hele Danmarks kylling fra Tølløse, da han tog den prikkede bjergtrøje i Tour de France i 2005. Men drømmen bristede, allerede i 2007. Han blev smidt ud af det store franske etapeløb, iklædt den gule trøje, netop som han stod foran sit livs sejr. Navnet Michael Rasmussen er siden gået over i historien som et traume. For dansk idræt og for international cykelsport.I denne bog ser Michael Rasmussen tilbage på den person, han var, og den han blev, både før og efter Tour de France. Han trækker sin kompromisløse natur op. Han fortæller om sit retsopgør mod dobbeltstandarden i cykelsporten. Han fortæller om sin personlige deroute, affæren, skilsmissen, og hvad der fik ham op igen. Han kommer med indrømmelser. Og han langer ud mod alle dem, der trak ham ned fra tinderne for ti år siden og ikke ville lade ham kæmpe sig tilbage på to hjul.Bogen ser også fremad. I et ærligt og ukrukket sprog giver bogen et unikt indblik i Michael Rasmussens syn på elitesport. Hvad det kræver, og hvorfor det indimellem strider imod vante forestillinger i landet, der både har fostret den grimme ælling og Janteloven. Michael Rasmussen skriver: »Sportens ånd er ikke sportens væsen. Selv de fineste og højeste idealer kan ikke eksistere uden væsen. Forsøger vi at skjule sandheden, er vi ikke længere jorden tro. Sportens væsen giver os ikke lov til at tage doping, men til at være krigere på lige fod med andre krigere – i sportens arena. Sporten er ikke samfundet, men på en særlig måde det modsatte af samfund og sammenhængskraft. Sportens væsen repræsenterer et brud med det konventionelle. Sportens væsen er at gå længere.«Bogen er en gave til alle, der elsker sportens væsen, dens store vindere og rebelske natur. Den giver stemme til et menneske, der gik hele vejen og betalte prisen, ligesom den beretter indgående om, hvad Michael Rasmussen laver i dag og ønsker for i morgen.Bogen er fortalt til forfatter, historiker, debattør og cykelsportsentusiast Mikael Jalving.

  • - Livsfortællinger
    af Kathryn Mannix
    124,95 kr.

    I denne nybrydende bog udforsker Kathryn Mannix, en pioner inden for palliativ pleje, det største tabu i vores tid og samtidig det ene vilkår vi alle er fælles om: døden.Gennem en række smukt, klogt og varsomt fortalte patientfortællinger fra sit snart 40-årige virke som læge besvarer hun de mest intime og følsomme spørgsmål om døden og den døende. Kathryn Mannix skriver med gribende ærlighed og menneskelighed, og viser den terapeutiske kraft , der opstår, når man nærmer sig døden ikke med ængstelse og fortielse, men med åbenhed, klarhed og forståelse.At gå døden i møde er en bog henvendt til alle. Alle ramte, sørgende, efterladte, pårørende og nærtstående, alle syge og raske, alle, der gerne vil vide mere om livet og om døden. På dens sider møder vi mennesker, der kunne have været vores veninde, søster, far, søn, mormor, onkel, kollega eller nabo. Vi møder Hannah, der danser sin sidste dag væk. Philip den pensionerede skoleleder, der selv om han er ramt af svær sygdom insisterer på at få ting gjort. Elskelige, godhjertede Nelly og Joe, der begge lever i en ensom fornægtelse for at skåne hinanden fra smertelige bekymringer. Og nittenårige Sigrid der er døende af leukæmi og syr på en pude til sin mor, som hun kan kramme efter hendes død. Blot fire af bogens omkring tredive livsfortællinger om helt almindelige mennesker, der dør en helt almindelig død. Fortællingerne viser med både alvor, humor og varme, hvordan døende omfavner livet – ikke fordi de er særligt tapre eller stærke, men fordi det er et menneskeligt instinkt, når man står over for døden. Og døden er for de allerfleste ikke det ene øjeblik, dødsøjeblikket, men et langt forløb – hvor man ikke skal gå alene. Med disse eksempler og med al sin professionelle erfaring og sin blide, men uforfærdede tilgang vil Kathryn Mannix lære os helt konkret om dødens forløb og faser, så vi kan være tilstede og gå døden i møde sammen med dem vi elsker og holder af. Med forord af hospitalspræst ved Rigshospitalet Lotte Blicher Mørk

  • af Fie Laursen
    118,95 kr.

    Fie Laursen uden filter. Min ærlighed er Fies opgør med den falskhed, der omgiver reality-verdenen. Hun fortæller hele sin historie: om at blive mobbet i skoletiden, om spiseforstyrrelser og manglende selvværd, om kærligheden – også den, der gør ondt – og om drømmene, familien, de sværeste perioder og om alt det, hun har fortiet indtil nu. Min ærlighed er Fie uden hemmeligheder og skjulte sider.Fie Laursen er kendis-YouTuber, realitystjerne og står bag en af Danmarks mest velbesøgte blogs.

  • - Historien om Højbjergdrabet
    af Peer Kaae
    138,95 kr.

    Det uopklarede drab på Marie Lock-Hansen hører til blandt Danmarkshistoriens mest myteomspundne. Hvem kom ind ad døren om formiddagen 10. november 1967, i et nydeligt hjem i Højbjerg ved Aarhus – og skød fruen i huset med koldt blod?Forfatteren til true crime-bestselleren Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej går i denne bog bag om alle teorierne, som er groet vildt gennem 50 år. Med støtte i politiets akter fra sagen portrætterer han ægteparret på Hestehavevej, deres upåfaldende tilværelse – og alle hemmelighederne bag den småborgerlige facade. Han rekonstruerer tiden omkring drabet minut for minut og følger sporene ud i Aarhus og omegn. Trådene trækkes også bagud, til de dunkle punkter i hr. og fru Lock-Hansens samliv, og baseret på research og interviews med de tilbageværende vidner i sagen lægger Peer Kaae brikkerne på ny og tegner et aldrig tidligere set billede af mordet og morderen.

  • af Katrine Wiedemann
    45,95 kr.

    Katrine Wiedemann har skrevet en personlig bog om de store livstemaer, som teaterstykkerne, hun har instrueret igennem de seneste 23 år, vækker til live. Under opsætningen af "Farlige forbindelser" i München reflekterer hun over den kunstneriske proces og forholdet mellem liv og kunst: Hvordan de store historier om magt, angst, lidenskab, menneskelig fejlbarlighed, feminisme og kærlighed bliver nærværende i hendes liv, når hun arbejder konkret med dem på scenen. Og hvordan hun forsøger at gøre de store, klassiske fortællinger vedkommende for et moderne publikum.”Ved gudernes bord” er en kunstners særegne forsøg på at komme rundt om alle livets store temaer og en fortælling om at slå sig på kunsten.

  • - En anderledes strategibog om Joe & The Juice
    af Lars Bo Hansen & Kaspar Basse
    73,95 kr.

    Lars Bo Hansen er i mere end én forstand splitternøgen, første gang han møder Joe & The Juice-stifteren Kaspar Basse. I omklædningsrummet efter træning bliver de enige om, at Lars Bo Hansen skal give en hånd med i udviklingen af en ny strategifor juicekæden. Den erfarne strategirådgiver tror, han har set det meste, men han bliver klogere.Han erfarer, at hemmeligheden bag kædens succes er et konstant krav om at være anderledes, præcis styring, nærhed til detder virkelig betyder noget, smartness og ikke mindst en ægte og indiskutabel tro på betydningen af motivation.Dette er en anderledes og inspirerende strategibog, en dialog mellem to meget forskellige mænd, der sammen forsøger at skabe den fremtidige retning for Joe & The Juice.

  • - FORTÆLLINGER OM LIVET, DØDEN OG LÆGEKUNSTEN
    af Henry Marsh
    73,95 kr.

    Som nyuddannet læge opdager Henry Marsh sin store passion for hjernekirurgi og står i dag ved enden af sin karriere som en veteran på området.Med usædvanlig oprigtighed, klarsyn og vilje til at tage stilling til vanskelige moralske, filosofiske og etiske spørgsmål fortæller han i sine erindringer om sit arbejde og sit liv. Om sit forhold til sine patienter, mennesker hvis liv bogstavelig talt hænger i en tynd tråd, og til sine egne succeser og fatale fejltrin. Om hvordan det er hver dag at stå med et så vidtrækkende ansvar og så hårfin en fejlmargen – og samtidig måtte kæmpe med systemets træghed og mangler. Erfaringer og indsigter, der sætter tilværelsen i perspektiv.”Når en bog begynder sådan her: ”Jeg er tit nødt til at skære ind i hjernen, og det er noget jeg hader at gøre” – kan man ikke slippe den, så er man nødt til at læse videre, ikke? Hjernekirurgi, det er den mest fjerntliggende ting for mig, jeg aner ingenting om det, og som med alt, jeg ikke ved noget om, stoler jeg fuldstændig på dem, der besidder evnerne til at udføre det, og har en tilbøjelighed til at glemme det menneskelige element, der er fejltagelser, misforståelser, held og uheld, men også det ikke-professionelle hverdagsliv, de har.Gør ikke skade afslører alt dette, midt i livstruende situationer, og det er én grund til at læse bogen: Sand oprigtighed et uventet sted. Men der en mange andre – for eksempel den mekaniske, materielle side af menneskelig væren, at vi også er kabler og forbindelser, der kan fikses, ikke ulig biler og vaskemaskiner, i virkeligheden … ”– Karl Ove Knausgård (Knausgård valgte Gør ikke skade som sin ”Sommerens bog 2014” i Financial Times)”Med smertelig ærlighed … utrolig lydhørhed tunet ind på den anspændte og kortvarige forbindelse mellem læge og patient, og herlig utålmodighed med hospitalsvæsnet fører Marsh os dybt med ind i lægevidenskabens vanskeligste område og inspirerer og opmuntrer os. Det er en suveræn bedrift.”– Ian McEwanHenry Marsh studerede statskundskab, filosofi og økonomi ved Oxford University, før han – angiveligt på grund af kærestesorg – afbrød studierne og begyndte at studere medicin ved Royal Free Hospital i London. Han blev medlem af Royal College of Surgeons i 1984 og udnævnt til overlæge i neurokirurgi ved Atkinson Morley’s/St. George’s i 1987, hvor han stadig arbejder på fuld tid. Der er blevet lavet to prisvindende dokumentarfilm om hans arbejde: Your Life in their Hands (BBC 2003) og The English Surgeon (2009), der vandt en Emmy og ligger på Netflix.

  • af Allan Olsen
    88,95 kr.

    Allan Olsen er en højt estimeret sanger & sangskriver med et væld af koncerter og pladeudgivelser bag sig. Men han har aldrig før udtrykt sig i prosa. Det gør han nu.Tilfældigt Strejfet er en halsbrækkende rejse gennem småkår blandt husmænd, hovmod blandt vovehalse, slagsmål, tøsejagt, søfolk og skidtsparkere.Men overordnet er bogen en forunderlig og personlig sort/hvid fortælling om at være strejfet og fanget mellem nedarvet integritet og ungdomsoprør i randområderne. Dette er første del af Tilfældigt Strejfet, hvor Allan Olsen fortæller om sin baggrund og opvækst. I anden del vil han spole tilbage i sin lange odyssé i musikken.

  • af Peter Møller Hansen
    139,95 kr.

    Ellef Henry Rasmussen var blandt de allerførste danskere, der frivilligt lod sig indrullere i Waffen-SS. Allerede i sommeren 1940 blev han sendt til uddannelse i Østrig, og i juni 1941 tog han del i operation Barbarossa, invasionen af Sovjetunionen. Herefter var han i aktiv krigstjeneste helt frem til krigens slutning, kun afbrudt af hospitalsophold og en videreuddannelse til officer. I krigens sidste fase – tilbagetrækningen fra Estland og kampene omkring Berlin – stod han i direkte kontakt til højtrangerede tyske generaler og varetog stillingen som chef for II. bataljon i SS-Regiment "Danmark". II. bataljon blev adskilt fra det øvrige regiment omkring Berlin i krigens sidste dage, og denne del af historien fortælles her for første gang. Den enestående beretning bidrager endvidere med en lang række nye detaljer om de danske frivilliges indsats og gerninger på østfronten.Ellef Rasmussens krigserindringer er fortalt til historiker Peter Møller Hansen, som i indledning, efterskrift og noter bidrager med historisk perspektiv til fortællingen. Bogen er illustreret med mange unikke billeder, som ikke tidligere har været offentliggjort.

  • - Historien om Jeff Bezos og butikken, der har alt
    af Brad Stone
    73,95 kr.

    Erhvervsjournalist Brad Stone har i årtier fulgt Amazons udvikling og fortæller nu historien om virksomheden, der i Danmark mest er kendt for at sælge bøger. Men hvad skal der til for at opbygge en succesrig onlinebaseret virksomhed, der sælger alt, og som tæller ca. 90.000 medarbejdere på verdensplan?Der skal en hidsig, overintelligent og ambitiøs stifter til! En, der skarpt kan gennemskue både it-processer og forretningsmodeller, som ikke er bange for at eksperimentere, og som har tæft for at se de store perspektiver. Jeff Bezos, manden bag Amazon, lader ingen Steve Jobs tilbage i chefnykker og overfusninger. Brad Stone fortæller om manden og virksomheden, der igennem dramatiske op- og nedture, kriser og succeser har manøvreret igennem blodrødt farvand uden nogensinde at vakle.Læs om krigen mellem Amazon og bogbranchen. Mellem Amazon og Google. Mellem Amazon og eBay. Mellem Amazon og Target …

  • - Vrede er mit mellemnavn
    af Lisbeth Zornig Andersen
    73,95 kr.

    Denne nye udgave af Zornig indeholder et nyt kapitel med opdateringer.Zornig er den hudløst ærlige beretning om, hvordan et barn i det moderne velfærdsdanmark overlevede en opvækst fyldt med svigt, vold og overgreb fra de voksne omkring hende.Lisbeth Zornig Andersen skildrer med barnets øjne sin egen opvæks med hverdagens rædsler i det under-Danmark, som er skjult for de fleste. En hverdag fyldt med knytnæver, blod, misbrug, straf, sult, stank og frygt. En far, der forsvandt, en stedfar, der gjorde ondt, en mor, der svigtede.Vi følger skridt for skridt hvordan hendes brødre bliver brudt ned i et hjem, hvor man fik noget at spise, hvis man kunne samle maden op fra kogende vand, hvor et enkelt ord ved middagsbordet betød sengen, hvor en plukket blomme i haven betød røvfuld i enerum – og det, der var værre. En barndom tilbragt på værtshuse, på børnehjem og på ungdomsinstitutioner.Usentimentalt og uhyggeligt detaljeret folder Lisbeth Zornig Andersen en brutal virkelighed ud, hvor ingen voksne greb ind for hjælpe den altid tavse, snavsede, magre pige med vorter på hænderne og kronisk øjenbetændelse. Indtil hun blev gammel nok til at bruge vreden og tage livet i egne hænder.Det er også Lisbeth Zornig Andersens opråb til os andre. Hvad enten man professionelt arbejder med børn eller bare er en medborger. Hjælp disse børn!

  • - En næsten sandfærdig dagbog
    af Jeanett Veronica Hindberg
    145,95 kr.

    Jeanett er som alle andre kvinder på 40 år. Og så alligevel ikke. Hun er alenemor til en teenager, hører Nik & Jay og har indset, at alle de lækre mænd pludselig ikke er ældre, men yngre end hende selv. Hun eksperimenterer med at forene sin fastekur med sin besættelse af flødekager og bruger alt for mange penge på tøj fra Zalando.com. Eller, det gjorde hun, indtil posten en dag ringede på og leverede en pakke med sexlegetøj til hende. Nu tør hun ikke bestille pakker, før der er kommet et nyt postbud.Om fire måneder fylder Jeanett 41 år. Til den tid skal hun have tabt sig og fået noget ordentlig sex. Gerne med sangeren Joey Moe, en af dem fra dating.dk - eller ham den unge medarbejder nede i Kvickly, der altid smiler så frækt til hende. Og så skal hun have fundet et arbejde.Hendes far synes, hun skal skrive en bog om zombier. Men det gider Jeanett ikke. I stedet går hun i gang med at skrive alt det ned hun oplever i de fire måneder, der er til hendes fødselsdag.Fire måneder, hvor intet går helt som planlagt.'P.S. Trænger til flødeskum (og diller) er en hudløs ærlig fortælling i dagbogsform.Forfatteren Jeanett Veronica Hindberg blev kendt som internetfænomenet 'Bitterfissen Bethany' - den i lang tid hemmelige blogger, som lagde sig ud med alt og alle, ikke mindst en perlerække af kendte danskere. Hun udgav i 2012 bogen 'En Bitterfisses Bekendelser'. 'P.S. Trænger til flødeskum (og diller)' er hendes første bog under eget navn. Her begraver Jeanett Veronica Hindberg for altid sit alterego og beskriver bl.a., hvilke mange udfordringer, der fulgte med den pludselige berømmelse.

  • - En århushistorie
    af Charlotte Johannsen
    81,95 kr.

    Undercover i det århusianske nazimiljø:Fodboldklubben AGF’s højreradikale hooligangruppering White Pride er berygtet for utallige overfald på indvandrere og venstreorienterede i Århus. Med deres aktiviteter inden og uden for AGF’s stadion har de højreekstreme voldsmænd forvandlet Århus fra smilets til voldens by.I al hemmelighed valgte den tidligere landsholdssvømmer, 21-årige Charlotte Johannsen, i otte måneder fra efteråret 2008 til sommeren 2009 at infiltrere det voldelige miljø ved at blive venner med bl.a. ”Dollar”, ”Diesel” og ”Føreren”. Indtil denne bogs udgivelse har Charlotte holdt sine oplevelser hemmeligt for selv de allernærmeste.FORKLÆDT SOM NAZIST – EN ÅRHUSHISTORIE er beretningen om en utrolig modig bedrift af en ung pige og giver et sjældent personligt indblik i volden, radikaliseringen, sammenholdet og hadet i det ellers så lukkede miljø.

  • af Mogens Damsgaard Sørensen
    144,95 kr.

    Mogens Damsgaard Sørensen har sejlet som maskinmester og maskinchef i en lang række danske rederier ØK (Det Østaiatiske Kompani), Rederiet Terkol, Rederiet Dannebrog/Weco Shipping, Rederiet Dansk Esso, Dampskibsselskabet Torm, Den Kongelige Grønlandske Handel, Mercandia Rederierne, Rederiet J. Lauritzen, Tschudi & Eitzen International, Dampskibsrederiet Norden og Damskibsselskabet Trom. Denne spændende erindringsbog giver et interessant indblik i, hvordan livet om bord på danske handelsskibe har ændret sig, fra Mogens Damsgaard Sørensen stod til søs i 1960´erne og frem til 2007, hvor han gik på pension.

  • - Roman om en sønderjysk soldat og hans familie under 1. verdenskrig
    af Karsten Skov
    145,95 kr.

    En aprildag i 1917 kommer frontsoldaten Esben Mikkelsen hjem på orlov efter to år ved Vestfronten. Han er mærket af de mange krigsoplevelser, og da han som sønderjyde er tvunget i tysk krigstjeneste, føler han absolut ingen lyst til at holde gang i den tyske krigsmaskine.Inden han kan nyde to ugers fred sammen med familien, skal han overbringe en vigtig besked til sin svigerinde. Men en uoverensstemmelse med den lokale grænsegendarm resulterer i en afkortning af orloven, og snart ser han sig selv igen på vej til skyttegravene i Frankrig. En pludselig indskydelse får ham til at desertere kort efter afrejsen fra kasernen. Det bliver en kamp for overlevelse, for de tyske myndigheder agter ikke at se igennem fingre med en desertør.Knacker er baseret på virkelige hændelser fra en periode i Danmarkshistorien, hvor Sønderjylland var tvunget væk fra Danmark og ind i det tyske rige. En tid, hvor den danske flertalsbefolkning var underlagt magthaverne i Berlin, og tyske udsendinge skulle forsøge at ændre befolkningens sindelag fra dansk til tysk.Uddrag af bogen:"Ved du, hvad de mangler ved fronten ud over gode soldater, Kristine?" Han gjorde et kluntet forsøg på at se hemmelighedsfuld ud. "Ved du, hvad soldaterne mangler dernede?" gentog han og afventede hendes svar."Næh.""De mangler kvinder!" råbte han. "Kvinder! Vi kunne så nemt som ingenting sende dig til fronten i Frankrig, Rusland eller et helt andet sted. Så kunne du hjælpe de soldater, som ikke har været sammen med en kvinde i månedsvis," sagde han spidst. Kristine så på ham med afsky. "Skal vi ikke blive enige om, at du tager en god snak med Esben? Vi ved godt, at du udmærket kender til hans opholdssted. Enten melder han sig, eller også kommer du til Frankrig, og så får du rigtig travlt."Om forfatteren:Karsten Skov (f. 1963) er lektor på Erhvervsakademi Sydvest og ekstern lektor under Institut for grænseregionsforskning på Syddansk Universitet. Han debuterede i 1995 som forfatter af faglitteratur. Knacker er hans første roman.

  • - Om kemo og comedy
    af Geo
    138,95 kr.

    Komikeren Geo fik forrige efterår konstateret testikelkræft. Han blev opereret, erklæret rask, og optrådte samme jul som vært på Kræftens Bekæmpelses store indsamlingsshow Comedy Aid.Til Geos halvårlige rutinekontrol fandt lægerne imidlertid en spredning til lungerne. Det resulterede i endnu en operation fulgt op af ni uger med en af landets hårdeste kemobehandlinger. Det blev ni uger med smerte, mistet hår, tunge tanker og grin. For ja, humoren blev Geos våben i kampen mod kræften."Ikk' for sjov" er en bog, som med humor og uden selvhøjtidelighed fortæller om det at være kræftpatient, og om samtidig at holde fast i sig selv som far, mand og komiker. Om at få en benhård behandling og om at tro på, man kommer godt ud på den anden side.Geos vedkommende, varme og underholdende historier bliver suppleret med indspark fra hans kone, radiovært og blogger Christiane Vejlø. Christiane fortæller om at servere piller døgnet rundt til en mand, der bare vil sove, om at snakke om kræft med en fireårig, om at dele en sygdom, om ensomheden som pårørende og om den kærlighed, som skinner igennem, uanset hvad.

  • af Joel Harrington
    93,95 kr.

    Bøddel af Guds nåde er et mørkt og fascinerende portræt, en rejse ind i sjælen på en professionel skarpretter fra det 16. århundrede. Bogen er baseret på det opsigtsvækkende fund af en dagbogført fra 1573-1617 af Frantz Schmidt, bøddel i Nürnberg.Schmidts egne tanker over livet og døden, troen og drabet, æren og skammen er sat levende i scene af den anerkendte historiker Joel F. Harrington.

  • - En fortælling om at fare vild og finde sig selv igen
    af Cheryl Strayed
    45,95 kr.

    Cheryl Strayed var 22 da hun mistede alt. Hendes mor døde af kræft, hendes ægteskab gik i opløsning, familien spredtes for alle vinde, hun droppede ud af college, begyndte at tage heroin ... Fire år senere havde hun nået bunden og tog da en impulsiv beslutning: Alene begav hun sig ud på den 2000 km lange vandrerute Pacific Crest Trail, der går fra Californien til Washington State. Først da den unge kvinde står i vildmarken, med en rygsæk der er så tung at hun ikke kan løfte den, går det op for hende hvad hun har indladt sig på. Hun er ved at vende om, men trodser sin frygt og begynder at gå! Her i den rå natur med klapperslanger, bjørne og pumaer og ekstremt vejr bliver hun konfronteret med sig selv på godt og ondt. Mens hun tilbagelægger kilometer efter kilometer, dukker brudstykker af hendes kaotiske liv frem i hendes erindring. Og ganske langsomt finder hun tilbage til den pige hun engang var. En vild og vidunderlig historie om en månedslang vandretur der først bringer en ung kvinde til vanviddets rand, så gør hende stærkere, og til sidst gør hende hel.

  • - Fritz Schur. Manden og magten
    af Hanne Sindbæk, Niels Sandøe & Thomas Svaneborg
    45,95 kr.

    FRITZ SCHUR har i årtier været en del af magtens inderkreds. Han har arbejdet målrettet på at nå sin position, siden han som ung kom i nærkontakt med Venstres unge løve, Anders Fogh Rasmussen.Han blev bestyrelsesformand for tre af Skandinaviens største statslige selskaber, DONG Energy, SAS og PostNord uden anden uddannelse end to år på handelsskole og uden erfaring i at lede en stor virksomhed.I 2010 kulminerede rejsen mod samfundets top, da han blev udnævnt til dronningens kammerherre, en titel han har opnået på rekordtid.I Kammerherrens nye klæder går de tre journalister Niels Sandøe, Hanne Sindbæk og Thomas Svaneborg helt tæt på manden og de mange myter, han selv har skabt om sin person.FRITZ SCHUR inviterer samfundets spidser på generøse middage og store baller i sit rokokohus, som han insisterer på at kalde et slot. Han er mæcen for Venstre såvel som for Kongehuset i en grad, så man må spørge, om man kan købe sig til magt, indflydelse og anseelse i Danmark? Alt tyder på, Fritz Schur har gjort det!

Køb din e-bog online her

Der er mange fordele ved at købe din e-bog online på tales.dk; Du behøver ikke at slæbe rundt på en tung bog. Du kan få en ny e-bog ligeså snart du har læst den anden færdig og du får de nyeste e-bøger til indkøbspris. Billige e-bøger online er praktisk for den studerende, den rejsende eller natteravnen, der ynder at læse en god bog i sengen.
Den digitale bog er blevet mere og mere udbredt og der findes mange måder man kan læse dem på – Du kan bruge din mobil eller din computer, men mange fortrækker at bruge deres Ipad eller kindle, som er specielt udviklet til at læse på.
Nyd en af vores gode e-bøger i toget, i haven eller bare hjemme på sofaen. Kort sagt er er vores udvalg af gode og billige e-bøger, noget for alle der elsker at læse gode e-bøger.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.