Firmaet Jesus Kristus bind 4 - Nick Messenger - Bog

Søren Kierkegaard, Nicks trosmentor, var mildt sagt ikke glad for konfirmation, som for Kierkegaard var langt dybere nonsens end barnedåben: Konfirmationen, det ses da let, er langt dybere nonsens end barnedåben, netop fordi konfirmationen gør krav på at skulle supplere hvad der savnedes ved barnedåben … SKS13:299.
Det hele, skrev Kierkegaard, blev hedenske talemåder og kristelige udtryk, som fx, at de 13-14-årige skulle være små kristne. Kierkegaard foreslog stærkt ironisk at tydeliggøre hykleriet ved at udstyre drengene med falskt skæg og bakkenbarter for at ligne mænd:
Ved at forrykke paradokset er det nået, at kristenheden (de kulturkristne, en sammenblanding af hedenskab og kristendom) er ganske simpelt det gamle hedenskab – pyntet ud med kristelige udtryk og talemåder. Konfirmationen hjælper kun lidt, for også denne alder er dog en barnealder, og det er fast latterligt at høre præsterne på slige dage titulere drenge: Små kristne. Mit forslag er, at man indførte den skik ved konfirmation, at drengene havde forlorent skæg og bakkenbarter – for at se ud som mænd … SKS26:251. Det gejstlige plattenslagerlaug leder firmaet Jesus Kristus, og har under navn af kristendom gjort brillante forretninger … SKS13:173.
Nick begår indbrud i Eremitageslottet, Christian d. 6. jagtslot, for at lede efter hemmelige spor fra den danske kong Christian 6., der i år 1736 havde taget magten over kirken og enormt pinligt for gejstligheden havde desavoueret Martin Luthers afgørelse om at fjerne konfirmationen. Pinligt for kirken var det! Først efter omhyggelige kierkegaardske undersøgelser afslører Eremitageslottet for Nick og Lois sine gamle godt gemte hemmeligheder.

Uddrag af bogen
Hunden kom styrtende ind i kammeret med en sådan fart, at hunden væltede i farten rundt om kammerets dør, og den røg ind i Christian 6.s kiste og stolen med et brag. Det må have slået hunden nærmest bevidstløs, for den lå et øjeblik på ryggen, som havde den overgivet sig. Men det varede kun et øjeblik.
”Nøller!” råbte vagten ude i kirken.
”Øller, øller” lød sagte gensvaret ude i kirken.
”Attack!” råbte vagten ude i kirken, åbenbart glad for det engelske som næsten hele befolkningen.
”Tak, tak,” lød gensvarets sagte ekko med whiskybæltedialekt i Roskilde Domkirke. Vagten vidste åbenbart ikke lige, hvor angrebshunden Nøller var. Og formentlig troede han ikke på det nytestamentlige indstiftede princip om at bekæmpe det onde med det gode. For nu råbte han ude i kirken:
”Angrib!” ”Ib, Ib,” lød gensvaret sagte.

Om forfatteren
Som en følge af romanseriens kontroversielle karakter har forfatteren valgt at skrive under pseudonymet Nick Messenger.