Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Alex Mangor Grave

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Fyrtårn bind 4
    af Alex Mangor Grave
    147,95 - 235,95 kr.

    Da en ældgammel forseglet ondskab er ved at vågne dybt i multiversets hjerte, må Malik og hans venner atter stimle sammen for at kæmpe for altings fortsatte eksistens. Sendt ud på denne farefulde mission af Celestia selv, sætter vores helte ud for at samle fragmenterne af en mystisk nøgle samt rekruttere de andre universers hjerteudvalgte for at have en chance mod denne altødelæggende trussel.Men alt er ikke, hvad det ser ud til. For hvad er Celestias forbindelse til dette gamle væsen? Hvor er hendes forsvundne søstre? Og hvad er hemmeligheden bag det mystiske Babelstårn? Malik og vennerne må spore disse spørgsmål helt tilbage til multiversets begyndelse for at finde ud af, hvem eller hvad der i virkeligheden står bag.Fyrtårn 4: Den glemte stjerne er næste interstellare kapitel i Fyrtårn-sagaen og den spændende opfølger til Fyrtårn 3: Astralkompasset.

  • - Fyrtårn 3
    af Alex Mangor Grave
    147,95 - 235,95 kr.

    En gammel krig. En mørk fortid. En verden under sammenstyrtning.Da Noah sætter ud for at finde sin forsvundne bror, der opgav sin eksistens for hans, må han snart indse, at der er langt større ting på spil end ham og hans familie. Hvem er Faderen? Hvad er hans forbindelse til den store englekrig? Og hvad er der galt med Verdenstræet, som holder sammen på hele Megaverset? Disse spørgsmål må Noah og hans venner skynde sig at finde svarene på, før al eksistens ophører for evigt. Astralkompasset er endnu et spændende kapitel i Fyrtårn-serien. En gribende fortælling om venskab, mod og om at lære at acceptere dig selv, som du er, da Noah flere gange må konfrontere sin mørke fortid, før han kan begynde at tænke på at redde andre.

  • af Alex Mangor Grave
    147,95 - 218,94 kr.

    Da en gigantisk energislugende kæde en dag skyder ud af ingenting og sætter sig uhjælpeligt fast i hans planet, beslutter Arc sig for at trodse forbuddet om at betræde det tabubelagte bjerg, hvorpå den er fæstnet. Det lykkes ham mod alle ods, sammen med sine venner Anna og Marius, at befri deres ellers dødsdømte hjem, men snart lærer de, at alle planeter i hele universet har lidt samme skæbne, og at et mystisk sort hul i dets centrum er kilden. Uløseligt forbundet til det mægtige Knibtangssværd via en sort kæde, der er direkte sluttet til hans hjerte, samt en ukuelig vilje og retfærdighedssans, drager han og vennerne ud på en fantastisk, men farefyldt mission for at redde verden. Alt imens de spørger sig selv, hvem eller hvad der står bag? Fyrtårn 2: De knuste dimensioner er en fortælling om ukueligt venskab og broderlig kærlighed. Det er den hæsblæsende opfølger til Fyrtårn. Uddrag af bogen Der var hvide streger og sprækker overalt, nogle steder var væggen allerede begyndt at krakelere, og det anede mig, at blot ét sammenstød til ville ødelægge den. “Stop, Noah!” råbte jeg med hånden fremstrakt og dirigerede hans opmærksomhed rundt i rummet omkring os, “kan du ikke se, hvad det er, vi gør? Vi er nødt til at sætte hjertet på plads med det samme, ellers vil alt, hvad vi nogensinde har kendt og haft kært, være borte for evigt!” Han fnyste. “Du mener, alt, hvad DU nogensinde har kendt og haft kært, broder,” sagde han koldt og begyndte at samle kræfter til det sidste altafgørende sammenstød. Om forfatteren Alex Mangor Grave er født i Gentofte og vokset op sammen med sin mor og to yngre søskende i Kongens Lyngby. Under sin opvækst fik han hurtigt interesse for videospil såvel som japanske tegneserier og film, og han holder meget af at fortælle historier, hvori han inddrager elementer fra disse.

  • af Alex Mangor Grave
    137,95 - 218,94 kr.

    Da Malik en dag farer vild i Evighedsskoven, viser lyset fra et fyrtårn ham vejen tilbage i tryghed. Her møder han Hans, den gamle fyrpasser, der skænker ham den ene halvdel af lysets hjerte, et magisk artefakt, der giver ham uanede kræfter, som han skal lære at beherske til den dag, han vil komme til at stå i spidsen for den endegyldige krig mellem lys og mørke. For at kunne opnå sit fulde potentiale og blive den helt, han er bestemt til at være, drager han derfor ud sammen med fyrpasserens barnebarn, Sophia, for at samle hjertet igen, men dets tidligere ejer, der har sine egne planer med verden, er fast besluttet på at stå i vejen for dem og tage det tilbage. Fyrtårn er en fantastisk fortælling om magi, venskab, kærlighed og en evig konflikt, der måske ikke altid er så sort og hvid, som den ser ud. Uddrag af bogen ”Er du klar til at se din værste frygt i øjnene?!” hørte jeg en kropløs stemme i luften sige, der lød, som om den kom oppe fra portalen, hvorefter en kraftig vind tog fat i mig og prøvede at suge mig op i den. Af ren refleks hamrede jeg Lysets Klinge ned i jorden og forsøgte af alle kræfter at holde fast, men til sidst tog den kraftige vind overhånd, mine hænder gled, og jeg blev nådesløst suget op i den gyselige dødningespiral, uvis om, hvor den ville tage mig hen. Mens det evige mørke lukkede sig omkring mig, og jeg mærkede, at jeg mistede bevidstheden, hørte jeg den væmmelige stemme en sidste gang: ”Lad mig vise dig sandheden.” Om forfatteren Alex Mangor Grave er født i Gentofte og vokset op sammen med sin mor og to yngre søskende i Kongens Lyngby. Under sin opvækst fik han hurtigt interesse for videospil såvel som japanske tegneserier og film, og han holder meget af at fortælle historier, hvori han inddrager elementer fra disse.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.