Bøger af Anker Brink Lund

Den kommunikative arena er betragtelig – grænsende til det uoverskuelige! Kommunikation er et omfattende og indholdsrigt begreb, og litteraturstudier illustrerer mangfoldigheden, men også, at der ikke eksisterer nogen altomfattende supermodel, der alene kan indfange området. Kommunikationsteori – en grundbog giver en første indføring til et kolossalt stort og meget vanskeligt afgrænseligt område. Denne grundbog behandler på forskellige måder kommunikation mellem aktører i forskellige perspektiver. I overskuelig form præsenteres såvel de forskellige teoretiske som videnskabelige retninger i relation til kommunikation, ligesom en lang række begreber præsenteres, defineres og diskuteres i bogen. Kommunikationsteori kan også anvendes som et opslagsværk; noget man læser i, når man har behov for et hurtigt overblik på et specifikt emneområde for siden at gå videre i originallitteraturen.I denne reviderede 2. udgave er de tidligere kapitler blevet opdaterede og der er nye kapitler om retorik og strategisk ledelseskommunikation.Kommunikationsteori – en grundbog kan anvendes på forskellige uddannelser og i flere sammenhænge i et studium. Den er ikke specifikt bundet til noget fag eller nogen uddannelse. Bogen er bevidst tilrettelagt så almen og bred, at den kan bruges på de fleste uddannelser og kurser, hvori kommunikation indgår.

Danmark har uofficiel verdensrekord i fondsdannelse. Organisationer af denne art har en begivenhedsrig historie, bl.a. som ramme om kunst og forskning. Desuden har nogle af landet største virksomheder fonde som hovedaktionærer, f.eks. A.P. Møller Mærsk, Carlsberg og Novo Nordisk A/S. Vi ved, at disse fondsejede virksomheder bidrager væsentligt til produktion, eksport og beskæftigelse. Vi ved også, at danske fonde og fondslignende foreninger donerer 8-9 milliarder kroner årligt til almennyttige formål. Derved kan disse selvejende institutioner øve betydelig indflydelse på danskernes gøren og laden.På baggrund af tre års forskning vurderer Dansk Fondshistorie selvejende institutioners virke og virkninger. Bogens analyser omfatter perioden 1901-2015 med særligt henblik på kulturelle og videnskabelige formål.Indholdsoversigt: AnledningKapitel 1. Organisering Kapitel 2. AfløsningKapitel 3. ReguleringKapitel 4. KonsolideringKapitel 5. VirkningMetodiske udfordringerBlandede læsefrugterNoter og sidespringFondsregister

4. reviderede udgave af denne klassiker.   Sociologi – en grundbog til et fag har i mange år været et centralt værk i dansk sociologi og samfundsvidenskab. Bogen er en bred indføring i sociologiens teoretiske og empiriske univers og rummer bidrag af førende kræfter på tværs af landet.   Denne nye udgave er gennemrevideret og opdateret med den nyeste viden på området. Kapitlerne om social klasse og social ulighed, økonomi, produktion og arbejde, familie og kultur er nyskrevne. Desuden er der tilføjet et nyt kapitel om byens sociologi.     Bidragydere:   Hans Thor Andersen (AAU) John Andersen (RUC) Flemming Balvig (KU) Anders Blok (KU) Connie Carøe Christiansen (KU og RUC) Peter Gundelach (KU) Erik Jørgen Hansen (DPU) Hanne Foss Hansen (KU) Bjørn Evald Holstein (KU) Lars Bo Kaspersen (GBS) Anker Brink Lund (SDU) Flemming Mikkelsen (AU) Nils Mortensen (AU) Niels Møller (DTU) Henning Salling Olesen (RUC) Mai Heide Ottesen (SFI) Inge Kyger Pedersen (KU) Annick Prieur (AAU) Ole Riis (AU)     Sociologi - en grundbog til et fag kan også fås som e-bog. Klik her.

Politisk interessevaretagelse kan ikke længere overlades til interesseorganisationer, professionelle lobbyister og andre konsulenter. Sådanne aktiviteter er nu en grundpræmis for al privat og offentlig virksomhed. Enten i form af noget, man selv skal kunne udøve proaktivt, eller som noget, man reaktivt skal kunne forsvare sig imod.Alligevel indgår faget hverken i pensum på jura, økonomi, statskundskab eller journalistik. Denne åbenlyse mangel rådes der bod på i bogen her. Forfatterne, der har mange års erfaring med interessevaretagelse i teori og praksis, præsenterer et forskningsbaseret analyseredskab i form af en diamant baseret på fire nøglebegreber og illustreret med seks aktuelle case-eksempler. Læseren får derved blandt andet belyst:- Hvordan man kan sætte egne særinteresser på dagsordenen, så de fremstår almene og relevante for indflydelsesrige med- og modspillere. - Hvordan man kan bevare konkurrencefordele, sikre bedre rammevilkår og undgå belastende regulering. - Hvordan man kan skabe slagkraftige alliancer uden at blive dolket i ryggen af sine kolleger og andre interne interessenter. - Hvordan man kan undgå at blive trukket rundt i manegen af interessevaretagere, der allerede arbejder efter de retningslinjer, bogen præsenterer.

Political sociology is fundamentally interdisciplinary, combining theories and empirical insights from disciplines such as sociology, political science, political economy and media studies. This book provides a state-of-the-art introduction to the broad field of political sociology, from the historical formation of states and the institutions of welfare states to sociological theories of voting behaviour and other everyday political activities. It avoids advocating any particular discipline or theoretical perspective, instead inviting students to engage and take part in debates that are central to political sociology and important to society at large.Introduction to Political Sociology is edited by Benedikte Brincker, associate professor at Copenhagen Business School, with contributions from key scholars in political sociology.

Nyhedsmedierne fungerer i dag som en selvstændig samfundsinstitution med stor indflydelse på samfundets dagsorden. Med denne stigende indflydelse og efter skandalesager som Se & Hør-sagen mødes nyhedsmedierne også med øget skepsis fra politikere og befolkning. Kan man stole på de informationer, som nyhedsmedierne bringer og på de arbejdsmetoder som journalister anvender? At nyhedsmedierne opfattes som troværdige er en forudsætning for, at nyhedsmedierne bliver læst, set eller lyttet til, og en forudsætning for, at nyhedsmedierne kan opretholde deres institutionelle særstatus som den fjerde statsmagt. Af samme grund er troværdighed et centralt begreb i nyhedsmediernes selvforståelse, men også et begreb, der lader sig definere og undersøge på en lang række forskellige måder. Troværdig journalistik. Et spørgsmål om etik og nøjagtighed introducerer et nyt teoretisk begreb til den del af troværdighedsforskningen, der fokuserer på nyhedsmedier og journalistik; begrebet institutionel troværdighed, der retter sig mod to dimensioner; de journalistiske arbejdsmetoders og nyhedsmediernes indhold. Samlet set skal både de journalistiske arbejdsmetoder og resultatet af dem, nyhedsmediernes indhold, leve op til en række kriterier, før nyhedsmedierne som samfundsinstitution kan opretholde troværdigheden. Gennem en række grundige analyser fokuserer bogen derfor på journalisters forhold til presseetik, på nøjagtigheden af de nyheder, som nyhedsmedierne producerer, på den journalistiske vinkling på tværs af medieplatforme og på det journalistiske sprog. Afslutningsvis diskuterer bogen nyhedsmediernes mulighed for at øge deres troværdighed ved at være mere transparente omkring for eksempel de journalistiske arbejdsmetoder samt spørgsmål om fejl og rettelser.

Der er kontrollerede tal for læsere, seere og lyttere, der er årsregnskaber. Men en dækkende opgørelse over indholdet i medierne er ikke lavet siden 1999. Også dengang var det under anførsel af Anker Brink Lund. Internet og gratisaviser har siden da skabt nye vilkår for den journalistiske fødekæde, så hvordan ser det ud i dag? Hvordan bliver nyheder til, og hvem låner fra hvem med og uden citat?

Kampen om opmærksomhed og om at sætte dagsorden er hård, så der er i dag stor fokus på begreber som spin og branding: Hvordan skiller man sig ud, og hvordan kan man nå ud til modtageren? Er der nogle lette genveje, synes mange at ville vide. Der er umiddelbart to svar på det spørgsmål: Det ene svar er, at det sådan set ikke er så svært, når blot man får det lært, og det er derfor nyttigt at studere de strategier, metoder og 'trick of the trade', som fremlægges i flere af denne bogs artikler. Det andet svar er, at det er uhyre svært, fordi man samtidig skal være ægte, i overensstemmelse med sit bagland og i tråd med det øvrige samfund. Hvis målene er et attraktivt image og indflydelse på mediernes dagsorden, hvad er så midlerne? Hvordan kan virksomheder, interesseorganisationer og politikere på den ene side være i mediernes søgelys og på den anden side arbejde strategisk med at få budskaber igennem og konstruere tilfredsstillende identiteter? Er det hele bare kold business, eller kan strategierne også anvendes af folk, der med bankende hjerte kæmper for en god sag? Det er nogle af omdrejningspunkterne i denne bog. Bogen gennemgår og eksemplificerer en række kampagneformer og spinstrategier, og det drøftes hvordan spinning, priming og framing forholder sig til aktørens legitimitet, identitet og troværdighed. Undervejs tages livet af et par af kommunikationsbranchens myter. Bogen henvender sig først og fremmest til kommunikationsstuderende, kommunikationsmedarbejdere, journalister og politikere - fra græsrod til ministerspire.

Politisk interessevaretagelse kan ikke længere overlades til interesseorganisationer, professionelle lobbyister og andre konsulenter. Sådanne aktiviteter er nu en grundpræmis for al privat og offentlig virksomhed. Enten i form af noget, man selv skal kunne udøve proaktivt, eller som noget, man reaktivt skal kunne forsvare sig imod.Alligevel indgår faget hverken i pensum på jura, økonomi, statskundskab eller journalistik. Denne åbenlyse mangel rådes der bod på i bogen her. Forfatterne, der har mange års erfaring med interessevaretagelse i teori og praksis, præsenterer et forskningsbaseret analyseredskab i form af en diamant baseret på fire nøglebegreber og illustreret med seks aktuelle case-eksempler. Læseren får derved blandt andet belyst:- Hvordan man kan sætte egne særinteresser på dagsordenen, så de fremstår almene og relevante for indflydelsesrige med- og modspillere.- Hvordan man kan bevare konkurrencefordele, sikre bedre rammevilkår og undgå belastende regulering.- Hvordan man kan skabe slagkraftige alliancer uden at blive dolket i ryggen af sine kolleger og andre interne interessenter.- Hvordan man kan undgå at blive trukket rundt i manegen af interessevaretagere, der allerede arbejder efter de retningslinjer, bogen præsenterer.

Denne lille bog beskæftiger sig med store ord om civile samfund. Det sker på encyklopædisk vis ved at præsentere korte tekster med en mangfoldighed af perspektiver. Hvert opslag dykker ned i et nøgleord og dertil knyttede fænomener, ser efter ordets oprindelse, går rundt om det og søger at afgrænse et tolkningsrum, der kan provokere læseren til eftertanke. Mange århundreders uenighed af teoretisk og politisk art gør det vanskeligt at forstå civilsamfund på en entydig måde. Derfor har forfatterne valgt den essayistiske skrivestil, der så uhildet og pluralistisk som muligt belyser forskellige opfattelser, så læseren selv kan danne sin mening. Encyklopædien hviler på tværfaglig samfundsforskning gennemført ved CBS Center for Civilsamfundsstudier. Forfatterne knytter på det grundlag an til en kritisk og diskuterende oplysningstradition. Samtidig rummer fremstillingen høj grad af aktuel relevans i en tid, hvor det civile bliver invaderet af stat og kommuner fra den ene side og kommercielle markedskræfter fra den anden.

Hvordan ser medievirkeligheden ud i 2020? Det spørgsmål besvares som regel med enten utopier om teknologiske landevinger eller dystopier om en gold fremtid, hvor ingen længere kan læse, og den demokratiske debat er afløst af talentshows. Ingen af delene er særligt interessante. Redaktørerne Stig Andersen og Anker Brink Lund har derfor valgt en anden tilgang. De har bedt en række meningsdannere, fagfolk og eksperter om at skrive som om de sad i år 2020 og derfra kunne kigge tilbage og diskutere, hvorfor og hvordan samfundet udviklede sig, som det gjorde, og ikke mindst hvilken rolle medierne spillede for udviklingen.Resultatet er en debatbog i form af et kalejdoskopisk billede af en mulig mediefremtid baseret halvt på fakta og halvt på kvalificerede gæt om udviklingen. Hvad sker der med aviserne? Er public service definitivt et levn fra fortiden eller skal begrebet bare tænkes på en helt anden måde? Kommer vi nogensinde til at læse bøger på papir igen? Og hvad med den offentlige debat? Nogle af bidragene er positive andre er negative, men fælles for dem alle er en klar bevidsthed om, at alting kommer til at se meget anderledes ud om meget kort tid. Bidrag fra bl.a. Lasse Jensen, Lars Olsen, Jens Thorhauge og Christian Nissen.

Danmark har uofficiel verdensrekord i fondsdannelse. Organisationer af denne art har en begivenhedsrig historie, bl.a. som ramme om kunst og forskning. Desuden har nogle af landet største virksomheder fonde som hovedaktionærer, f.eks. A.P. Møller Mærsk, Carlsberg og Novo Nordisk A/S. Vi ved, at disse fondsejede virksomheder bidrager væsentligt til produktion, eksport og beskæftigelse. Vi ved også, at danske fonde og fondslignende foreninger donerer 8-9 milliarder kroner årligt til almennyttige formål. Derved kan disse selvejende institutioner øve betydelig indflydelse på danskernes gøren og laden.På baggrund af tre års forskning vurderer Dansk Fondshistorie selvejende institutioners virke og virkninger. Bogens analyser omfatter perioden 1901-2015 med særligt henblik på kulturelle og videnskabelige formål.Om forfatterne:Anker Brink Lund er professor, dr.phil. ved Copenhagen Business School, hvor han koordinerer forskning ved CBS Center for Civil Society Studies.Christian Edelvold Berg er chefkonsulent ved Kulturministeriets departement med ansvar for statistik og analyse. Inden da har han erhvervet en ph.d.-grad fra Copenhagen Business School.

Lever nyheder fra TV2 og DR op til demokratiets krav? Er de formidlet, så vi kan bruge dem? Er sproget brugbart? Hvad synes danskerne om disse nyheder? Er journalisternes opfattelse af professionalisme løsningen? Er der tilfredsstillende adgang til at klage? Hvordan er det med alle de nye medier og public service? Spørgsmålene er mange og flere, og det er dem, de 12 forskere har undersøgt.

The public sphere is normally considered to be a forum for democratic deliberation. It can serve many other uses, however, such as an arena for strategic communication, a space for identity formation or a ‘showcase’ for celebrities. By bringing together researchers from political science, public administration, sociology and media studies, New Publics with/out Democracy presents a comprehensive perspective on the transformation of the public sphere in the emerging network society.The book presents a series of theoretical and empirical contributions concerning current changes in political communication, participation, identity and the role of the media and journalists.Within a common framework of analysis, the individual chapters in the book cover a wide range of issues concerning the way political institutions, citizens, NGOs, firms and not least the media and journalists engage the public sphere, such as post-ideological politics, governance by performance and evaluation, transnationalisation, branding, Internet use and journalistic praxis.Although the book clearly suggests that the public sphere is an increasingly important medium of politically active and informed agents, it also insists that is proceeds far beyond the democratic publics of parliament and citizens in modern society.