Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Emma Gad for hvide er en satirisk guidebog, der henvender sig til dig, hvide menneske, der er i tvivl om, hvilket hvidt ben, du skal stå på i en kompleks verden. Anna Neye giver dig gode råd til, hvordan du skal gebærde dig i en multikulturel verden, og indfører dig sjove og spændende emner som vores koloniale fortid, racehierarki, postkolonialisme og eksotisering. Anna Neye går i kødet på den danske nationale selvforståelse og udsætter generalguvernør Peter von Scholten for samtaleterapi med Freud himself, og så byder hun på postkoloniale meditationsøvelser, quizzer og en aldeles glimrende opskrift på hvid chokoladekage, der kan få det hele til at glide lidt lettere ned.
Under sine studier i pungrotten finder en dansk biolog ved et tilfælde en brandsikret kasse klemt inde bag et arkivskab i Københavns Zoologiske Have. Kassen viser sig at indeholde feltnoter, dagbøger, breve og påbegyndte teser fra en glemt, men åbenlyst exceptionel engelsk antropolog ved navn Heather Withermore, som i slutningen af 1800-tallet udførte feltarbejde i Zoologisk Haves menneskeudstilling. Hvem var denne gådefulde kvindelige forsker, som har efterladt sig så få spor? Hvorfor er papirerne forsøgt destrueret, og hvorfor er Heather Withermore skrevet helt ud af historiebøgerne?Ud fra de løsrevne optegnelser forsøger biologen at rekonstruere Heather Withermores historie, og langsomt tegner der sig et billede af en kvinde, som kæmpede en utrættelig kamp for at blive anerkendt i en patriarkalsk forskerverden. Men noget skete under hendes ophold i Zoo, noget som tvang hende til at vælge mellem forskning og følelse, og som endte med at sætte en stopper for hendes karriere.OPMÅLING AF HJERTET er en romance i feltnoter, et morsomt melodrama og et kulørt mysterie om en af videnskabshistoriens oversete kvindeskæbner. En fortælling om kvinder og andre minoriteter, om tvivlsom videnskab og umulig kærlighed.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.