Bøger af Anne Knudsen

Jens Rosendal fortæller åbent om følelser og livserfaring, om sit forhold til Gud og den missionske opvækst i det nordjyske. Naturen og Vadehavet står stærkt i Jens Rosendals forfatterskab. Han fortæller om at være national og modstander af EU, og han gør sig tanker om fællessangens betydning. Teksten er ledsaget af udvalgte Rosendal-sange og foto fra egnen omkring Ballum, hvor Jens Rosendal har tilbragt det meste af sit liv. I bogen medvirker Rasmus Skov Borring, der har skrevet melodier til en lang række af Jens Rosendals sange og holder foredrag og sangaftner med udgangspunkt i Jens Rosendals sangskat.

"Jeg vil fortælle om et land, der slet, slet ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Det særeste ved netop den tid var, at det var en af de lykkeligste i Grønlands historie. Der var i Grønland i 1950?erne en kort stund mellem fortidens isolerede stilstand og fremtidens forbitrede modvilje mod det danske styre. Denne mærkelige tid faldt tilfældigvis sammen med min barndom." Da Anne Knudsen var seks år, fik hendes far arbejde ved Grønlands Tekniske Organisation (GTO). Familien forlod derfor Frederikssund og bosatte sig først i Qaqortoq og et par år senere i et rødmalet træhus på en bjergskrænt i Tasiilaq i Østgrønland. Oplevelserne i Grønland i 1950?erne skulle komme til at præge resten af hendes liv. I bogen fortæller Anne Knudsen om et land, der ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Efter hendes opfattelse var det en af de lykkeligste perioder i Grønlands historie. Med stor kærlighed til landet og dets befolkning - og med en imponerende hukommelse og sans for de sigende detaljer - fortæller Anne Knudsen om hverdagslivet med familie, naboer og kammerater, om skolegang og leg i naturen eller derhjemme, og om at opfostre isbjørneunger i et bur ude i gården. Smuk illustreret udgave med private farvefotos taget af Anne Knudsens far. Anne Knudsen (f.1948) antropolog, dr.phil., skribent og tidligere chefredaktør på Weekendavisen. Forfatter til bl.a. bestselleren Her går det godt, send flere penge.

En kulinarisk tidsrejse til det Romerske Imperium ca. år 36. Køkkenpersonalet er slaver, og pæne mennesker ligger ned og spiser! Men maden var dejlig og egner sig fint til moderne køkkener. Hvis man kan lide vietnamesisk eller marokkansk mad, vil man elske oldtidsmaden. I Latinsk Kogebog får man gennemprøvede, tilgængelige opskrifter på næsten 50 romerske retter, fra forretter over saucer og hovedretter til desserter. Retterne er alle forklaret og beskrevet, så man nemt kan lave dem selv. Samtidig får man de originale, latinske tekster, en indledning om den antikke madkultur og en ordbog over de særlige, latinske kokkeudtryk. Det romerske køkken har som andre store køkkentraditioner en særlig tone; fremmedartet, men delikat. Romerne brugte krydderurter og vin i maden på deres helt egen måde, og selv om de fleste af råvarerne er almindelige den dag i dag, ligner resultaterne ikke noget andet køkken.

Jeg håber, jeg har gjort en forskel er et nærværende portræt af Danmarks første kvindelige juraprofessor. Eva Smith er datter af tidligere justits- og indenrigsminister Hans Hækkerup, men allerede som ung besluttede hun sig for, at hun ville kendes som sig selv, og ikke som ministerdatter. Derfor tog hun navnet Smith, da hun blev gift første gang som 22-årig i Tel Aviv med amerikaneren Ranny Smith.Alle kvinder i hendes slægt er døde i en tidlig alder af kræft. Derfor regnede Eva Smith heller ikke med, at hun ville blive særligt gammel. Men hun er her endnu, med sin mand Ole, sine seks egne børn, to delebørn og 20 børnebørn. Som mangeårig formand for Det Kriminalpræventive Råd og Europarådets Kommission mod Racisme og Intolerance, ECRI, har hun utrætteligt kæmpet for, at vi i Danmark og Europa lever op til menneskerettighedernes bestemmelse om, at alle er født frie og lige og derfor skal sikres de samme rettigheder og muligheder. Hun er stadig aktiv i medierne, når hun står fast på, at retssikkerhed handler om at beskytte den enkelte borger mod overgreb fra myndighederne og ikke – som mange politikere tror – om at beskytte folk mod dem, vi ikke bryder os om.

Bogen er en antologi, der indeholder en række artikler, der har noget væsentligt at sige om ungdomsårene og relationerne mellem det moderne samfund, uddannelse, læreprocesser og lærer-elevroller.To af artiklerne er ikke skrevet af danske forfattere, det er nordmanden Ivar Bjørgens efterhånden klassiske artikel "Det amputerte og det fullstendige læringsbegrep" og Thomas Ziehes artikel "God anderledeshed", der begge har vakt genklang i den pædagogiske diskussion i det danske uddannelsessystem. De øvrige artikler er skrevet med reference til det danske uddannelsessystem.

Bertel Haarder bryder sig ikke om at blive kaldt politiker. ”Hvis du endelig vil give mig en betegnelse, så skal det være højskolemand,” siger han, da forfatterparret Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt i en af deres mange samtaler beder ham præsentere sig. Og det er da også højskolen og det grundtvigske, der sammen med litteraturen og kunsten er drivkræfterne i Bertel Haarders liv – og klangbunden i denne bog.Vi kommer helt tæt på Haarders politiske opgaver og nogle af de mange succeser, magtkampe og politiske trakasserier, han har stået med i sine over 40 år i Folketinget heraf 22 år som minister på en lang række meget forskellige poster. Han fortæller om sit glødende politiske engagement og om at stoppe, mens legen er god.I samtalerne kommer de ind på eksistentielle temaer som åndsfrihed, fællesskab, kærlighed, tro og tanker om døden og evigheden. Haarder fortæller med stor åbenhed om sin familie og om livet som forælder til et multihandicappet barn. Vi får her et nyt og mere nuanceret billede af mennesket og politikeren/højskolemanden Bertel Haarder.

På én gang veloplagt og køligt videnskabeligt beskriver og analyserer antropolog, dr.phil. Anne Knudsen danskernes adfærd og retter ikke mindst blikket mod vores nationale selvtilfredshed og negative syn på fremmede. Skarpt og ubehageligt præcist giver hun sit signalement af vores magelighed og manglende vilje til at påtage os ansvar - og af den intimisering og inderliggørelse af vores omgangsformer, der foregår i disse år, ikke mindst som følge af, at kvinderne og "de kvindelige værdier" vinder så stærkt frem i den offentlige sektor. "Det er forholdsvis sjældent her i sognet, at man får en så heftig debatbog i hånden og bagefter lukker den med følelsen af argumenteret sammenhæng i synspunkterne." - Information. "Det er nogle tankevækkende spørgsmålstegn - og provokerende udråbstegn - Anne Knudsen har sat ... Det er hele den demokratiske "Problemfamilien Danmark", den henvender sig til. Den laver virkelig rav i lykkesmedjen." - Jyllands-Posten.

"Jeg vil fortælle om et land, der slet, slet ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Det særeste ved netop den tid var, at det var en af de lykkeligste i Grønlands historie. Der var i Grønland i 1950’erne en kort stund mellem fortidens isolerede stilstand og fremtidens forbitrede modvilje mod det danske styre. Denne mærkelige tid faldt tilfældigvis sammen med min barndom."Da Anne Knudsen var seks år, fik hendes far arbejde ved Grønlands Tekniske Organisation (GTO). Familien forlod derfor Frederikssund og bosatte sig først i Qaqortoq og et par år senere i et rødmalet træhus på en bjergskrænt i Tasiilaq i Østgrønland. Oplevelserne i Grønland i 1950’erne skulle komme til at præge resten af hendes liv. I bogen fortæller Anne Knudsen om et land, der ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Efter hendes opfattelse var det en af de lykkeligste perioder i Grønlands historie.Med stor kærlighed til landet og dets befolkning - og med en imponerende hukommelse og sans for de sigende detaljer - fortæller Anne Knudsen om hverdagslivet med familie, naboer og kammerater, om skolegang og leg i naturen eller derhjemme, og om at opfostre isbjørneunger i et bur ude i gården.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 1 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Chefredaktør Anne Knudsen (f. 1948) fortæller om sin barndom i Grønland.Anne Knudsen (f. 1948) er chefredaktør ved Weekendavisen og har tidligere været kronikredaktør på Politiken. Anne Knudsen har udgivet flere bøger og har modtaget en række priser for sit arbejde.Tolv kapitler om at være barn i Grønland, skrevet af Naja Marie Aidt, Julie Berthelsen, Jessie Kleemann, Anne Knudsen, Henrik Littauer, Rasmus Lyberth, Mai Misfeldt, Iben Mondrup, Emile Hertling Péronard, Minik Rosing, Kaare Sørensen og Elisabeth Toubro.En række mennesker, der alle har tilbragt hele eller dele af deres barndom i Grønland, beskriver nogle af deres tidligste erindringer fra det store land. Bogen er en slags mosaik, hvor hver del kan stå alene, men tilsammen danner delene et billede af Grønland set med barneøjne.