Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Textur er en nyskabende lærebog i dansk, hvor metodisk tekstundersøgelse og tekstproduktion spiller tæt sammen. Bogen opfylder læreplanernes faglige mål og er opdelt i forløb med tydelige læringsmål. Forløbene er desuden bygget op omkring temaer, der dækkes ud fra et litterært, sprogligt og mediemæssigt perspektiv. Textur bygger på tre nybrud:Metodeindlæring: Eleverne udvikler deres evne til selvstændigt og kompetent at knuse en tekst gennem forløb, der er bygget op om et afgrænset tekstteoretisk felt og eksemplariske tekster, der er nøje udvalgt efter læreplanernes faglige mål, den teori, der skal læres, og de analytiske metoder, der skal tilegnes.Kobling mellem metodisk tekstundersøgelse og danskfaglig tekstproduktion: Fagets produktive dimension indarbejdes naturligt i alle forløb, sådan at eleverne lærer at omsætte deres analytiske arbejde til danskfaglige argumenter og at formidle disse argumenter på en hensigtsmæssig måde i velstrukturerede afsnit, skrevet i klart og korrekt sprog.Sammenhæng: Forløbene kobles tæt sammen, idet vi vender tilbage til tidligere gennemgået teori og tekster, ligesom vi forventer, at eleverne benytter analysemetoder fra tidligere forløb i de nye forløb. På den måde sikres også en tydelig progression i forløbene. Dog kan forløbene sagtens stå selv.Textur er tænkt som en færdig undervisningspakke med forløbsoversigter, forslag til træningsopgaver og afleveringer, både mundtlige og skriftlige, samt detaljerede lærervejledninger, herunder vejledning i formativ feedback. Textur henvender sig til dansk på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Forløb 1-4 udgør en danskfaglig basispakke til undervisningen i 1. g og er klar til brug. Forløb 5-9 bygger ovenpå basisforløbene og forventes klar i løbet af 2020.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.