Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Bergsveinn Birgisson

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En saga
    af Bergsveinn Birgisson
    72,95 - 227,95 kr.

    "Den sorte vikining - en saga" begynder i Rogaland i år 846 efter Kristus. Her fødtes en dag en helt speciel kongesøn. Han skulle blive ”Den sorte viking” – regnet for en af de største vikinger og den mægtigste landnamsmand i Island. Denne mørklødede høvding stod i spidsen for en international fangstøkonomi hovedsagelig baseret på hvalrosfangst. Han havde hundredvis af slaver under sig. Kristne slaver fra Skotland og Irland. Men vi ved næsten ingenting om den sorte viking, Geirmund Helskind.  Der findes ingen saga om ham, og eftertiden har forsøgt at glemme ham. Hvorfor?1100 år senere tager en fjern slægtning af Geirmund, den islandske forfatter og kulturhistoriker Bergsveinn Birgisson, fat på spørgsmålet om, hvordan Geirmunds liv formede sig, og hvorfor han gik i glemmebogen. Gamle fragmenter, moderne genetik og informationer indsamlet på rejser til fjerne egne er sammenstykket til en spændende skildring af en rå og poetisk fortid.

  • - En kærlighedshistorie
    af Bergsveinn Birgisson
    73,95 kr.

    En 90-årig fåreavler, der har levet hele sit liv i et afsides område af Island, skriver et brev til sin elskede Helga. Kvinden han aldrig fik, men på sin egen måde forblev tro. Deres smukke, men korte kærlighedshistorie væves i brevet sammen med erindringsglimt fra et barsk liv tæt på naturen, ligesom pasningen af de højtelskede dyr poetisk smelter sammen med fortællerens erotiske længsel. Svar på Helgas brev er en bevægende fortælling om den lidenskabelige kærlighed og de svære valg den kan medføre. En lille perle, en stor kærlighedshistorie!

  • af Bergsveinn Birgisson
    72,95 - 186,95 kr.

    Et besøg hos en gammel ven, der nu er indlagt på psykiatrisk afdeling, ender i en dramatisk flugt gennem Island, til de allernordligste egne, det isolerede Kolbeinsø. En mand beslutter sig for at besøge sin ven på psykiatrisk hospital, og deres venskab blomstrer op igen. Men de bliver konstant afbrudt af den ledende sygeplejerske på stedet, som ihærdigt prøver at holde vennerne adskilt. De beslutter sig for at flygte, kun for at finde ud af at den vrede sygeplejerske forfølger dem. Flugten bliver til en intens jagt, og de ender med at overmande sygeplejersken. Flugten væk fra civilisationen bliver mere og mere udfordrende, og de to venner må søge tilflugt i fjerntliggende egne, begiver sig mod det nordligste nord, mod den afsidesliggende Kolbeinsø – hele tiden med den vrede sygeplejerske som rejsefælle.

  • af Bergsveinn Birgisson
    157,95 kr.

    I en lille flække ved Geimundsfjord i det nordvestlige Island driver en lille gruppe mænd fiskeri fra deres kuttere. Den yngste af dem, Halldor, er vokset op i Reykjavik, men rejste som ung nordpå til fiskerlejet. Halldor skriver dagbog om hverdagen i det lille samfund, hvor han føler sig tryg, samtidig med at han har en tiltagende fornemmelse af, at livet er et andet sted end dér, hvor han befinder sig. I håb om at få kærligheden til at komme til Geimundsfjord indrykker han en annonce om en husholderske i hovedstadsavisen, og det sætter skub i tingene. Et landskab er aldrig tåbeligt er en underfundig, humoristisk og varm fortælling om længslen efter at tage del i livet i stedet for bare at være tilskuer til det. En skøn lille roman om mænd, fisk og kærlighed!

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.