Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Camilla Wandahl

Bøger af Camilla Wandahl

Camilla Wandahl f. 1986 debuterede i 2009 med den anmelderroste ungdomsroman Hjerte i vente. Siden har hun udgivet flere håndfulde bøger for børn og unge - herunder de populære serier Veninder for altid, Søstre på De Syv Have og Alt om at være pige. Lige nu er Camilla aktuel med science fantasy-serien Øglejægerne, der handler om den 17årige Øglehybrid, Ærild, der bor i en menneskeskabt koloni på planeten Nærv. Camilla er uddannet folkeskolelærer. Hun arbejder som forfatter, foredragsholder og er mor til tre. 

Foto: Zafar Iqbal
Show more
Filter
Filter
Genre
  • (4)
  • (107)
  • (8)
Type
  • (54)
  • (51)
  • (38)
Format
  • (54)
  • (38)
  • (26)
  • (13)
  • (13)
Sprog
  • (108)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (2)
  • (14)
  • (21)
  • (23)
  • (23)
Serie
  • (23)
  • (13)
  • (10)
  • (8)
  • (7)
  • (6)
  • (4)
  • (4)
  • (4)
Vis mere
Tag
  • (21)
  • (13)
  • (12)
  • (8)
  • (8)
  • (7)
  • (6)
  • (5)
  • (4)
Vis mere
Sorter efterSorter Populære
  • - Alt om at være pige 1
    af Camilla Wandahl
    109,94 kr.

    Alt om at være pige handler om alle de ting, der foregår på pigeværelset bag den lukkede dør – og om alle de tanker, der svirrer gennem hovedet på en 13-årig pige, der bare gerne vil være som alle de andre i klassen.Hvordan er det at være pige, når kroppen begynder at ændre sig? Tja, Ida venter i spænding på selv at finde ud af det. Mange af de andre piger i klassen er begyndt at få menstruation, og drengene har lagt mærke til deres nye former. Men faktisk kan man diskutere, om Idas bryster overhovedet findes. Og er det ærlig talt for meget at ønske sig bare en lille smule blod?Camilla Wandahls bog for tøser er en varm og sjov fortælling om veninder og hverdagsdrama. Og om Ida, hvis tanker kredser om drenge og kroppens pinlige forandringer – især om de forandringer, der lader vente på sig! Der er flere bind i Alt om at være pige-serien, og bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.»Jeg syntes bogen var mega god, og når jeg læser den hjælper det på mit eget selvværd, fordi jeg nu ved, det ikke kun er mig der har det sådan, men også Ida.«– Ditte Marie, 13 årPressen skriver: »Der er ingen tvivl om, at læserne vil tage imod bogen her med kyshånd. Intet er så skønt som en bog, hvori man kan spejle sig og samtidig søge råd, støtte og opmuntring. Camilla Wandahls evne til at sætte ord på livet som ung pige er formidabel. Man kan kun beklage, at bogen er så kort. Jeg er overbevist om, at læserne sukker efter mere! […] Camilla Wandahl har forfattet en sjov, hjertevarm, men også yderst lærerig bog.«– Nønne Lønne Votborg, Bogvægten»Sjov og hjertevarm bog om at vente utålmodigt på at få menstruation, dumme søskende og drenge, der ikke er så irriterende længere […] Skøn bog, forsiden er fyldt med sjove citater fra bogen og sjove tegninger.«– Maria Sjøblom, Lektør»Fortællingen om Ida i Alt om at være pige er en tidsløs skildring af de forventninger, tanker og begivenheder, der rammer en pige i de første teenageår […] Camilla Wandahl besvarer et par personlige spørgsmål om sin egen teenagetid i slutningen af bogen, hvilket er en fin afslutning på bogen […] Bogen er skrevet i et letlæseligt og indlevende sprog og kan med lidt god vilje læses på en eftermiddag for de trænede læsere.«**** – Caroline Erritzøe, Børn i Byen»Nej det er ikke nemt at være pige og skulle til at blive voksen. Men bogen her er rigtig godt skrevet og henvender sig til lidt større børn, hvor alt det med kroppens forandring og det modsatte køn begynder at blive interessant. Og den er samtidig underholdende.«**** – Bogrummet»Alt om at være pige er en morsom tøsefortælling om veninder, kærester og ganske almindelige hverdagsdramaer.«– Caroline Erritzøe, Børn i Byen

  • - Alt om at være pige 2
    af Camilla Wandahl
    109,94 kr.

    Alt om at være pige - Mens alle andre kysser handler om brevkasser, (lidt for) kåde hunde, løgne og hemmeligheder - og selvfølgelig om Ida, hendes venner og pinlige familie!Hvordan er det at være en 14-årig pige, når drengene pludselig hellere vil kysse end at spille Fifa? Tja, Ida ville ønske hun vidste det, men desværre vil Vitus meget hellere kysse med Liva. Populære Liva, som både har store bryster OG en kæreste, men faktisk virker lidt ligeglad med den sidste. Der er ingen retfærdighed til! Selv Idas hund får mere erfaring på kærestefronten end hende... Pinligt!Med masser af humor og varme fortæller den populære forfatter Camilla Wandahl her en realistisk historie fra hverdagen, som den ser ud for tweenpigen, der så nemt kan synes, at alt er VILDT pinligt! Alt om at være pige er et tøseunivers, som læserne kan spejle sig i, hvor de både bliver taget alvorligt og forhåbentlig kan grine lidt af sig selv og deres mange bekymringer.Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden fra ca. 11 år.»Jeg syntes bogen var mega god, og når jeg læser den hjælper det på mit eget selvværd, fordi jeg nu ved, det ikke kun er mig der har det sådan, men også Ida.«- Ditte Marie 13 årPressen skriver:»Dejlig, realistisk og hjertevarm historie om at være pige med alt hvad det indebærer af op- og nedture […] Skøn efterfølger til Alt om at være pige for tween piger og deres voksne.«– Maria Sjøblom, Lektør

  • - Alt om at være pige 3
    af Camilla Wandahl
    109,94 kr.

    Alt om at være pige – Når alt føles som teater handler om skolekomedie, forbudte fotos, hår under armene, hundefødsler, jalousi og kysse-tanker – men mest af alt om at være pige.Hvordan er det at være en 14-årig pige, når du får rollen med det absolut grimmeste kostume (som bornholmerur) til årets skolekomedie, hvor du ellers har glædet dig til at spille sammen med Vitus, som du er vild med? Det og meget andet pinligt finder Ida ud af i Alt om at være pige – når alt føles som teater. HAR hun fx en dusk under armene? Og skal hun i så fald fjerne den? Og hvad gør hun, når Liva har fået taget nogle lidt for frække billeder af sig selv og er rigtig ked af det?Med masser af humor og varme fortæller den populære forfatter Camilla Wandahl her en realistisk historie fra hverdagen, som den ser ud for tweenpigen, der så nemt kan synes, at alt er VILDT pinligt! Alt om at være pige er et tøseunivers, som læserne kan spejle sig i, hvor de både bliver taget alvorligt og forhåbentlig kan grine lidt af sig selv og deres mange bekymringer.Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden fra ca. 11 år.»Jeg syntes bogen var mega god, og når jeg læser den hjælper det på mit eget selvværd, fordi jeg nu ved, det ikke kun er mig der har det sådan, men også Ida.«- Ditte Marie 13 årPressen skriver:»En dejlig varm og realistisk serie om det at være pige i en hverdag med irriterende søskende, drillende klassekammerater og spirende forelskelser. Historien giver et utrolig fint indblik i, hvordan livet er i en stor gruppe venner, hvor forviklinger og skiftende forelskelser påvirker alle. Dette bind lever helt op til niveauet fra de foregående i serien.«– Dorthe Grønbæk, Lektør

  • af Camilla Wandahl
    98,95 kr.

    I den nye pigeserie Veninder for altid fortæller Camilla Wandahl med stor indlevelse om fire 11-årige piger: Ji, Jose, Ane og Tammy. Serien er foreløbig planlagt til fire bøger med hver sin pigehovedperson. Serien henvender sig til pigelæsere fra cirka 8-9 til 12-13år, der efterspørger et alternativ til heste- og fantasybøger.Jose er vild med at synge og optræde, men da hun står på skolens scene, går alting helt i sort. Alligevel deltager hun med i en sangkonkurrence sammen med Anes nye bror Benjamin, og kommer i tvivl, om det egentlig er tarveligt at være med i Stjerneskud uden om sine veninder ...Pressen skriver:» … velskrevet og hyggelig.« – Rikke Dyrhave Nissen, Fortællingen.dk

  • af Camilla Wandahl
    98,95 kr.

    I pigeserien Veninder for altid fortæller Camilla Wandahl med stor indlevelse om fire 11-årige piger: Ji, Jose, Ane og Tammy.Der er udkommet 7 bøger i serien. De 4 piger er på skift hovedperson i bøgerne.Bog 1 handler om Ji. Hun er adopteret, og nogle gange føler hun sig meget anderledes. Hun er bedste veninder med Jose og Ane. Men da hun får at vide, at hendes mor og far alligevel godt kan få børn, og hun skal have en lillesøster, er det den nye pige i klassen, hun betror sine inderste tanker til.Serien henvender sig til piger, der efterspørger et alternativ til heste- og fantasybøger.Pressen skriver:»Camilla Wandahl skriver i et let sprog, der passer til både historien og målgruppen … Der er drama – men det er skildret præcis, som det foregår i virkeligheden, når man er 11 år og bare gerne vil høre til. Et rigtig godt alternativ til heste- og fantasybøger.« – Rikke Dyrhave Nissen, Fortællingen.dk»Jeg startede med at læse denne bog, fordi jeg havde brug for noget afslappet hygge-læsning, men det viste sig hurtigt, at det er en serie, som har en utrolig dybde og som sætter tankerne i gang […] Der beskrives både at gå i skole, venskab, den første forelskelse og at føle sig tilpas, både i egen krop og i sociale sammenhænge, som f.eks. med veninder og i skolen […] Der beskrives ting, som en almindelig pige kan relatere til, både det der kan få smilene frem, men også tårerne.« **** – Eva Lucia, Reviews and Literature

  • af Camilla Wandahl
    98,95 kr.

    Handlingen udspiller sig over en vinter med både jul, storstilet nytårsfest, skitur, forelskelse og tøsesjov. For piger fra cirka 8 år, som kan lide moderne, hverdagsrealistiske historier.Sidste bog i den populære serie om de fire veninder Ji, Jose, Ane og Tammy. I bog 7 afrundes serien med en del fortalt af hver af de fire piger.Pressen skrev:»Så er vi desværre nået til det syvende og sidste bind i den populære pigeserie Veninder for altid - og som altid et meget charmerende og "nice" bekendtskab … både forfatteren og de fire piger får meget fint afsluttet et superdejligt bekendtskab med deres læsere! … både stil, sprog og handling er i top.« - Lotte Lykke Simonsen, Lektør »Spændende historie om veninder, kærester og om at gå i 6. klasse.« ***** - Palles gavebod

  • af Camilla Wandahl
    98,95 kr.

    Hvorfor er det med drenge så vildt vigtigt, når man går i 6. klasse? Og er det vigtigt nok til at komme op at skændes med sine bedste veninder om? Ny bog i den populære Veninder for altid-serie"Veninder for altid. Drengekaos" er titlen på femte bog i den poplulære pigeserie Veninder for altid, og som titlen fortæller, stiller bogen skarpt på hvor svært alt det med drenge kan være. Og samtidig vildt vigtigt, når man går i 6. klasse. Både når man er forelsket, og når man ikke er, men har en bedste veninde, som ikke kan tænke på meget andet end ham med de søde øjne. Serien henvender sig til pigelæsere fra cirka 8/9 til 12/13år, der efterspørger et alternativ til heste- og fantasybøger.Anmeldelser:»Ny dansk kvalitetsserie for 10-12-årige, hvor både sprog, handling og personkarakteristik er helt i top.«- Pia Boisen Michelsen, Dansk BiblioteksCenter»Veninder for altid 5 Drengekaos er klart værd at læse, hvis du er fan af Camilla Wandahl og hendes gode bøger om de fire veninder, som du kan identificere dig med … Jeg glæder mig meget til i starten af 2012, hvor den allersidste bog i Veninder for altid serien udkommer.«******- Helene Zenia Liv Lauritzen, Kulturforunge.dk »Vellykket 5. del i kvalitetsserie, som denne gang handler om alle 4 piger og ikke har én hovedperson … Dejlig og vedkommende bog om 4 tween-pigers følelser og tanker, som vil blive slugt af målgruppen.«- Lone Rahbek Christensen, Lektør

  • af Camilla Wandahl
    98,95 kr.

    Ane og Tammy er hovedpersonerne i den sjette bog i den populære pigeserie Veninder for altid. Pigerne havner både i en ordentlig hundeballade og kærlighedsproblemer. Serien henvender sig især til 8/9-12/13årige piger, der efterspørger hverdagsrealitiske historier.I Veninder for altid 6 er Tammy og Ane hovedpersoner. Tammys mormor er kommet på hospitalet, og morfar kan ikke passe ballade-hunden Flicka alene. For at redde Flicka fra at komme på dyreinternat, træner Tammy og veninderne hunden med hjælp fra Jesper og Morten. Målet er, at Tammy kan gå til agility med Flicka! Samtidig skal Ane beslutte, om hun er mest forelsket i Asger fra København eller Morten fra klassen?Pressen skrev:»En vellykket sekser i en serie, der rammer en flok 10-13-årige pigebørn og deres drømme på kornet og som samtidig tager pigerne alvorligt.«- Ulla Møller, Lektør »Det er søde historier med hverdagsdramatik … En rigtig feel-good-serie for de unge tween-piger.«**** - Jan Vandall, Bogvægten.dk »Det er ikke uden grund at Camilla Wandahl blev nomineret til Orlaprisen 2012 for første bog i serien, hvor Ji fortæller. Forfatteren rammer pigerne midt i deres egen verden, og det er god læsning.«- Æseløre.dk ***** - Palles Gavebod

  • af Camilla Wandahl
    78,95 kr.

    Tag med tvillingerne Sam og Vana på vaskeægte eventyr, når sørøvere og andre uhyrer skal bekæmpes i jagten på deres forsvundne mor!Vana er ulykkelig. Det Lilla Monster har taget Sam med sig ned i havets kolde dyb. Det kan hun ikke have overlevet. Eller kan hun?Sammen med Kaptajn Maki og Prins Zako må Vana tage kampen op mod livsfarlige ulve på vejen til det endelige opgør mod Den Iskolde Heks, som holder tvillingernes mor fanget. Spørgsmålet er nu, om Vana er stærk nok til at finde sin familie, når hun stadig er i gang med at finde sig selv? Én ting er sikkert: Hun klarer det ikke alene...Den Iskolde Heks er sjette og afsluttende bind i Camilla Wandahls roste letlæsningsserie, Søstre på De Syv Have. Gennemillustreret i farver af tegnerne Jesper Ejsing, Christian Guldager og Bodil Bang Heinemeier står den samlede serie som et flot bud på de unge læseres første møde med fantasy-genren.Pressen skrev:»Afslutningen på serien er én lang omgang action og tårer; du vil sidde klistret til siderne og først lægge bogen fra dig, når den er læst. Der er lige så meget smæk på bogens tegninger som på ordene … hvis man er vild med serier, hvor der er fuld tryk på både forelskelser, monstre og magi, så kan både drenge og piger hoppe om bord på Camilla Wandahls piratskib.« – Emil Blichfeldt, Weekendavisen »Den iskolde heks er sidste bind i Camilla Wandahls fantastiske læs let serie, Søstre på de syv have. Serien er så god at jeg som voksen sagtens kan nyde den, så jeg tror den ville være ret så populær som højtlæsningsbog både for børn og voksne. Serien er fyldt med skønne magiske væsner, og eventyr på højt plan, og Den iskolde heks var ingen undtagelse. Der er aktion og fart over feltet indtil sidste sætning.« ***** – Karin Hald, Skrivepulten

  • af Camilla Wandahl
    78,95 kr.

    Søstre på De syv Have er en spændende eventyrserie for både piger og drenge. Her er fuld fart på handlingen fra første side, så tag med, når tvillingerne Vana og Sam drager ud for at bruge den magiske kolde nøgle og redde deres mor fra den onde Isheks!Vana og Sam har endelig fået fat i Griffens kolde nøgle, der kan vise vej til deres forsvundne mor. Men pigerne kan ikke få magien til at virke, og nøglen bliver svagere og svagere! Gode råd er dyre, da skibet lokkes i en fælde, og besætningen må kæmpe mod Det Lilla Monster fra havets kolde dyb. En kamp med katastrofale følger... I en sidste krampetrækning viser nøglen vej til Isheksens nordlige rige. Det er Vanas sidste chance for at redde dem, hun elsker.Det Lilla Monster er femte og næstsidste bind i serien, gennemillustreret i farver af Jesper Ejsing og Christian Guldager.Letlæst fra otte år.Pressen skrev:»Spændingen er på sit højeste i femte bog om Sam og Vana … Camilla Wandahl skriver, så det er en lyst at læse. Den let-læste serie har med god grund begejstret både piger og drenge. Det vil Det Lilla Monster også gøre.« - Æseløre.dk»Serien har det hele. Eventyr, spænding, stærke karakterer, twists og kærlighed under overfladen. Alt det er puttet ned i en utrolig lille børnebog skrevet med store bogstavtyper … jeg ser frem til at serien slutter med et kæmpe brag i den næste bog.« **** - Skrivepulten.dk

  • af Camilla Wandahl
    98,95 kr.

    Veninder for altid er tilbage! Den populære serie, der er blevet slugt, elsket og hygget over af tusindvis af piger, var egentlig et afsluttet kapitel. Men nu er læsernes bønner endelig blevet hørt: Der kommer en ny pige i klassen.Det er aldrig nemt at være ny pige i en sammentømret klasse. Heller ikke for Melika, selv om hun "kun" er flyttet fra den ene ende af byen til den anden. Hun er vant til at være uadskillelig med sin bedste veninde og kusine Emine, men nu skal hun lære en hel masse nye ansigter at kende. Alting bliver gjort anderledes i den nye skole og ikke kun i klasseværelset, men også udenfor. Allermest ønsker Melika sig tilbage til sin gamle klasse, hvor hun altid bare var sammen med Emine.Men en skildpadde i den lokale sø bringer Melika sammen med firkløveret Ji, Jose, Ane og Tammy, der går i den klasse, som Melika er startet i. Måske er det faktisk helt OK at få nye venner?Veninder for altid er en feel good-serie til piger fra ca. 9-12 år - fuld af følelser og et lille drys alvor. Til alle de piger, der ved, at en god veninde er det vigtigste i verden!Pressen skriver: »Dette er en fantastisk serie, som kan anbefales til piger, som gerne vil læse om at gå i skole, at blive ældre og vigtigst af alt: at have gode veninder. Det er så vigtigt at finde nogen, som man føler sig godt tilpas sammen med […] Det er læsning, som er skønt, varmt og samtidig skræmmende genkendende og tankevækkende.«- Eva Lucia, Reviews and Literature»Her bliver virkelig taget fat på nogle nye emner i et typisk dansk pigeliv. Det er skønt med en nuanceret tilgang til det, at leve i en tyrkisk familie. Forfatteren formår også at ramme usikkerheden ved at skulle starte i en ny klasse. Endnu en skøn bog i serien, som starter med Ji […] Guf for alle piger mellem 10 og 13 år.«- Maria Sjøblom, Lektør

  • af Camilla Wandahl
    98,95 kr.

    Ane er 12 år og bedste veninde med Ji, Jose og Tammy. Hun er en rigtig sportspige og går som den eneste af veninderne til sport/håndbold. Handlingen i den tredje bog i den meget populære serie Veninder for altid udspiller sig i sommerferien mellem 5. og 6. klasse, hvor pigerne er med fritidsklubben på Bornholm. Også nogle af de lidt ældre piger fra håndboldklubben, som Ane ser meget op til, er med på turen. Ane føler sig splittet mellem sine gamle veninder og de store håndboldpiger. Serien henvender sig til pigelæsere fra cirka 8/9 til 12/13år, der efterspørger et alternativ til heste- og fantasybøger.Pressen skriver:»Camilla Wandahl kommer i sine fremragende pigebøger langt omkring i præ-teenagernes univers og får belyst rigtig mange problemer, og bøgerne bevæger sig ubesværet, realistisk og nærværende i ungpigeuniverset.«   ***** – 24timer

  • af Camilla Wandahl
    98,95 kr.

    Fjerde bog i den populære serie VENINDER FOR ALTID handler om Tammy, der er den nye pige i venindegruppen. Hun er ikke så bange for at skille sig ud fra andre på skolen og i klubben. Hverken når det gælder tøjstil eller meninger. Tammy er vild med dyr, natur og med at stå på rulleskøjter. I bogen får Tammy brug for al sin viden og dyretække i forsøg på at hjælpe en såret ræv med at overleve. VENINDER FOR ALTID er til pigelæsere fra cirka 8/9 til 12/13år, der efterspørger et alternativ til heste- og fantasybøger.

  • af Camilla Wandahl
    98,95 kr.

    Andrea og Frida er allerbedste veninder. Men nu er Frida flyttet, og Andrea står helt alene tilbage – sådan føles det i hvert fald.»Denne bog hedder Til min bedste veninde i verden, fordi den er skrevet til DIG, Frida! Den indeholder alle de tanker og oplevelser, jeg har, som du normalt ville kende. Fordi du er flyttet, vil jeg skrive dem ned til dig og give dig bogen i gave. Den er et symbol på vores venskab. Lidt ligesom at blande blod (men jeg skriver ikke med blod. Det ville virkelig være creepy og lidt for vampyr-agtigt). Den er ikke en dagbog. Så jeg behøver ikke at skrive hver dag. Jeg må ikke lyve. For så vil det være ligesom at lyve for dig. «– Citat fra bogenTil min bedste veninde i verden er fyldt med både humor, alvor og realistiske hverdagsskildringer. Bogen indeholder også Andreas tegninger og lister om gode og dårlige ting, og bagest er der plads til, at læseren kan skrive om sig selv og sine egne bedste venner.Med Til min bedste veninde i verden er Camilla Wandahl tilbage med godt nyt til alle de piger, der har læst forfatterens populære serie Veninder for altid.Pressen skriver:»En både sjov og alvorlig bog om venskab på trods af alt. Men også en bog om at miste, og om kærlighed, og at føle sig helt alene i verden«***** – Pallesgavebod.dk»Rigtig fin pigebog, som rammer de stærke følelser, der er mellem bedste veninder.«– Lektør uge 44, 2015»Denne børnebog har virkelig noget at fortælle.«*****  – bogrummet.dk»Venindebogen over alle venindebøger […] Bogen er fin, hjertevarm og meget appellerende til pigerne i aldersgruppen […] Gennemført, overbevisende og anderledes« – bogoplevelsen.dk

  • af Camilla Wandahl
    78,95 kr.

    Søstre på De syv Have er en spændende eventyrserie om venskab, kærlighed, sørøvere og magi - af den populære forfatter til Veninder for altid. Letlæst fra cirka 8 år.Sam er på jagt efter skattekortet, der kan vise vej til pigernes forsvundne mor. Men alt går ikke som planlagt, og snart må hun flygte fra kongens soldater med Prins Zako på slæb...Sammen må det umage par kæmpe mod sørøvere og sejle gennem havet af blod, hvor Den Røde Slange lever. Men kan Sam stole på Zako?Camilla Wandahls Den Røde Slange er tredje bind i serien på i alt seks bøger, alle gennemillustreret i farver af Jesper Ejsing.Læs også de to første bøger i serien: Den Sorte Vinge og Den Magiske Storm. Pressen skrev:»Camilla Wandahl forstår at sætte et forrygende eventyr sammen, så man nærmest holder vejret hele vejen gennem bogen. Det er en efterfølger der lever op til den høje standart fra de to første bøger … Jeg er også helt vild med de utrolig smukke illustrationer, der er i bogen. Jesper Ejsing er helt vildt dygtig. Billederne understøtter teksten på smukkeste vis … Søstre på de syv have serien er den bedste letlæsningsserie jeg længe har læst.«***** - Karin Hald, Blogger »Tvillingesøstrene Sam og Vana er virkelig nogle seje piger - som det også kan ses på Jesper Ejsings flotte illustrationer - og Camilla Wandahls fantasyverdenen bliver kun bedre, efterhånden som der både bliver introduceret mere magi og nye, ubehagelige uhyrer. «- Troldspejlet

  • - God læsestart
    af Camilla Wandahl
    78,95 kr.

    Søstre på De Syv Have er en spændende og letlæst eventyrserie om sørøvere og magi, venskab og kærlighed. Her er fuld fart på handlingen fra første side! Den Sorte Vinge er første bind i serien, der er gennemillustreret i farver.Da Vana ved en fejl bliver kidnappet om bord på sørøverskibet, Den Gyldne Rose, starter et eventyr, den rige, forkælede pige aldrig kunne have forestillet sig.Vana møder pigen Sam, der ligner hende på en prik, og hun bliver venner med Kaptajn Maki. Men alt er ikke, hvad det giver sig ud for at være på havet, og snart må Vana kæmpe mod sørøverne fra Den Sorte Vinge.Lix 15Pressen skrev:»Bøgernes fantastisk smukke og actionfyldte illustrationer støtter og udvider læsningen … Starten på en vaskeægte sørøverfortælling, som med fuld fart på handlingen fra første til sidste side appellerer til både piger og drenge.«– Lektør»Camilla Wandahls letlæste serie Søstre på De Syv Have kommer rigtig godt fra start, og Jesper Ejsings farveillustrationer er flotte og stemningsfulde. Sam og Vana er seje at følge, og når handlingen foregår på havet med pirater og magiske storme kan det næsten ikke gå galt.«– Troldspejlet

  • af Camilla Wandahl
    169,95 kr.

    Ask Konge Taber fortæller om det mest intense efterår i 16-årige Asks liv. Om at føle sig rodløs og lammende forelsket. Om hvor let det er at fucke livet op, og hvor svært det er at holde fast, når man er bange for at miste.Ask starter på efterskole mere af nød end af lyst. Det samme gør Liv. Begge ankommer til efterskolen med en række skuffelser og svigt i bagagen. Ask og Liv tiltrækkes af hinanden, men fester, flirt og misforståelser gør tingene rigtig svære for de to unge, der samtidig slås med konflikter både i og uden for efterskolen.Pressen skrev:»Ask Konge Taber er en traditionel ungdomsroman efter opskriften: Unge i problemer og med vrængende livsattitude skal en del igennem, inden det ender godt. Og den opskrift er der absolut intet i vejen med. Ikke når man udfylder den som i Ask Konge Taber.«– Mette Bechmann Westergaard, Folkeskolen.dk»Jeg synes så helt klart mange af de andre bøger i den klassiske ungdomsromans genre med ungdomsproblemer kunne lære noget af den her bog. Camilla Wandahl har formået at finde teenageren og dybden. Kanon bog!«***** – Skrivepulten.dk »Sproget er flydende og naturligt og giver en følelse af realisme i historien … God bog om at være ung og om at finde sig selv og de andre.«– Pia Petersen, Lektør»For et par år siden var min ældste søn på efterskole, og selv om jeg kom til familiedage og teaterforestillinger og så ham hver fjerde weekend, er der meget af det år, der er "hemmeligt" for mig. Det er naturligt, for i den alder begynder ungdomslivet, hvor man skal finde sig selv midt i de første fester og den store forelskelse. Sådan er det også for hovedpersonerne, Ask og Liv, i Camilla Wandahls skønne bog "Ask Konge Taber".«– Charlotte Højlund, Ude&Hjemme »hvis man har lyst til at læse en god realistisk ungdomsroman, der ikke tager for lang tid at læse, så kan jeg i hvert fald varmt anbefale Ask Konge Taber!«****** – Saynab, Boggnasker.dk

  • - Noveller
    af Camilla Wandahl & Caroline Ørsum
    186,95 kr.

    Alt hvad der står i min magt er fem realistiske noveller for unge om styrkeprøver og kærlige kræfter mellem mennesker – alt det gode og knap så gode, vi besidder magten til at gøre ved hinanden. Novellerne zoomer bl.a. ind på temaer som hævnporno, angst, gruppepres, familierelationer og alvorlig sygdom.Camilla Wandahl og Caroline Ørsum har tidligere skrevet den anmelderroste ungdomsroman Venus Fluefanger sammen. Pressen skriver:"[...] en utrolig skarp virkelighedstro novellesamling, der tager alle de rigtige emner op, og som kan anbefale til mange i folkeskolens stereotypiske miljø."- bookeater.dk

  • - Når livet fucker op , og du ikke ved , hvor du har din eneste veninde
    af Camilla Wandahl
    165,95 kr.

    Der er ingen i verden som Selma. Hun er den eneste, der forstår det med Lauras mor. Og den eneste, der får Laura til at føle sig i live. Men det er Selma, der sætter reglerne. Og man svigter ikke Selma.Før og efter Selma er en roman om to unge piger, der begge har problemer og dæmoner at slås med, og som hver især forsøger at dulme en indre tomhed med både sex og småtyverier. Bogen er fortalt fra Lauras synsvinkel og fortæller råt, kortfattet og rammende om magtrelationer mellem piger, om både Lauras kærlighed til og angst for at miste den tætte - og eneste - veninde. Bogen indgår i den populære og anmelderroste ZOOM-serie.Pressen skrev:»Stærk, letlæst ungdomsbog om veninderne Laura og Selma og om deres problemer, som de dulmer med sex, alkohol og tyverier […] Troværdig, velskrevet og gribende ungdomsbog om teenagelivets voldsomme følelsesliv, og om to veninder og deres tætte men ikke helt ligeværdige venskab […] Bogen hører naturligt hjemme blandt de letlæste bøger for unge […] Anbefales varmt til køb.«– Ole Laursen, Lektør »Det er hudløs ærlig og brutal læsning, men én af de allervigtigste, og jeg er meget glad for, at jeg læste denne bog […] Camilla Wandahl har sproget i sin magt og gør det så legende let. Ord, sætninger, stemninger og karakterbeskrivelser kryber ind under huden på læseren […] Der er en helt særlig stedløshed og tomhed, som giver én en mavepuster, men samtidig kan man heller ikke lade være med at læse videre.«**** – Eva Lucia Book Reviews

  • af Camilla Wandahl & Kirsten Wandahl
    157,95 kr.

    Tvillingefuglene er en historisk spændingsroman for børn – om mod, identitet og venskab. Om at miste sin familie og finde en ny – og om at acceptere, at selvom man er søskende, er man ikke nødvendigvis ens.14-årige Frigg bor i en lille landsby sammen med sin tvillingebror Eirik og deres bedstemor. En dag bliver landsbyen angrebet af fjendtlige mænd, der plyndrer, dræber og tager fanger – og Frigg er den eneste, der undslipper. Eirik er forsvundet – er han blevet fanget eller dræbt? Frigg rejser efter de fremmede for at finde sin bror sammen med drengen Aslak, der er stukket af fra de fremmedes skib. Undervejs møder de venner og fjender, og Frigg opdager, at en familie er meget mere end blodets bånd.Kan læses fra ca. 11 år.Bogen er skrevet af den populære børnebogsforfatter Camilla Wandahl og hendes mor, Kirsten Wandahl, der ligeledes er forfatter og underviser. De to har altid drømt om at skrive en bog sammen. Tvillingefuglene skriver sig ind i den store interesse for Danmarkshistorie, der blomstrer netop nu, men bogen er først og fremmest en god og spændende historie til børn.Pressen skriver: »Hvis man godt kan lide Skammer-universet minus magien eller Josefine Ottesens tidlige middelalder i Danerriget, så er Tvillingefuglene det rette valg af læsning. […] Tvillingefuglene er en spændende roman, og den fremstiller fint en verden med store farer, stor usikkerhed og de første tegn på kristendommens indtog. Hovedpersonen har karakter og styrke som Kaaberbøls skammerdatter, og handlingen er ikke mindre fascinerende end i Kaaberbøls roman.«- Birte Strandby, Bogvægten »En velskrevet og spændende roman, der fokuserer på Frigg og hendes rejse og udvikling, men samtidig giver et godt indblik i tiden og de vilkår man levede under. […] Samtidig er bogen en klassisk bog om at klare sig og overleve når ens hverdag bliver revet væk under fødderne på én og alle dem man kender er væk«- Johanne Elvers Madsen, Lektør»En god og spændende bog.«***** - Johannes Kristoffersen, Kid’s News»Alt i alt er det en ganske fin bog, der sagtens fortjener at blive læst.«7/10 – Bookeater»Anbefales alle børn der elsker vikingetiden, spændende bøger og en god velskrevet fortælling om venskab og sammenhold.«- Bibliotekat, Instragram

  • - Når kærlighed gør blind … og dum
    af Camilla Wandahl & Sandra Schwartz
    216,95 kr.

    Forræderiske hjerter er en historie om et sommerhus, en stenstrand og en svigtende bikini. Men også om kærlighed og venskab og en mor, der ikke rigtigt kan finde ud af at være mor.Lasse er vild med Fillippa. Fillippa har kysset med Marcus, men ved ikke lige, hvordan hun skal få fortalt det til Lasse, som Alma satser på at score. Forvirret? Det er Filippa! Og det bliver ikke bedre af, at hun skal to uger i sommerhus med sin mor, der igen er blevet droppet af en taber. Som altid træder Lasse til og tager med, men alligevel bliver det en sommerhustur på godt og ondt, som Filippa aldrig vil glemme. Pressen skriver: »En velskrevet og inderlig historie om den svære skelnen mellem forelskelse, kærlighed og venskab og ikke mindst et kompliceret forhold til en mor, som selv har rigtig svært ved at finde fodfæste og være det fundament en datter kan læne sig op ad.«- Pia Gunilla Park, Lektør  »Dette er en bog om teenageproblemer. […] Historien er fortalt meget kontant, og teksten er skrevet i en moderne jargon og på en måde, der viser, at sex og kærlighed spiller en vigtig rolle for både de unge og de lidt ældre.«- Kirsten Aggerholm, Børn & Bøger

  • af Camilla Wandahl
    73,95 kr.

    I den nye pigeserie VENINDER FOR ALTID fortæller Camilla Wandahl med stor indlevelse om fire 11årige piger: Ji, Jose, Ane og Tammy. Serien er foreløbig planlagt til fire bøger med hver sin pigehovedperson. Serien henvender sig til de pigelæsere, der efterspørger et alternativ til heste- og fantasybøger.Jose er vild med at synge og optræde, men da hun står på skolens scene, går alting helt i sort. Alligevel deltager hun med i en sangkonkurrence sammen med Anes nye bror Benjamin, og kommer i tvivl, om det egentlig er tarveligt at være med i Stjerneskud uden om sine veninder ... Pressen skriver:» … velskrevet og hyggelig.«- Rikke Dyrhave Nissen, Fortællingen.dk

  • af Camilla Wandahl, Sigurd Barrett, Thomas Skov, mfl.
    145,95 - 173,95 kr.

    Alle med børn i højtlæsningsalderen kender situationen: Barnet vil have yndlingshistorien læst højt. Igen. Og lige så sjovt og hyggeligt, det kan være at genbesøge kendte universer, lige så udfordrende kan det være at læse den samme historie højt for 117. gang.Én gang til! byder på en række gendigtninger, der vil vække både børns og voksnes interesse for de fortællinger, forfatterne selv har fået læst højt et utal af gange og nu har gendigtet med et personligt twist, en mere moderne pointe eller et glimt i øjet, der vender det hele lidt på hovedet.Vi skal blandt andet møde Harry, der er kommet i familiepleje, fordi kommunen hørte, han boede i et kosteskab, men nu er invitationen til Hogwart desværre gået tabt i posten. Vi skal høre eventyret om Arthur, sværdet i stenen og de beskidte underhylere, om Alice i skaterland, og så bliver vi heller ikke snydt for hverken gendigtninger af H.C. Andersen eller Astrid Lindgren.En gang til indeholder:Hugo - det lille havmonster af Camilla WandahlAlice i Skaterland af Merlin P. MannArthur og sværdet i stenen – eller historien om dengang ridder John fik som fortjent af Jeanette VarbergIgendigtning af HC Andersens Noget af Sigurd BarrettHenrik Potter og postvæsnets forbandelse af Thomas SkovEn ven i baghaven, en hyldest til Ronja Røverdatter af Mille Gori

  • af Camilla Wandahl
    117,00 - 127,95 kr.

    Åh nej! Nu er de her! Ty, Li, No og Cal må væk. Dør de nu?Ty kan se en UFO. De må væk nu! Væk fra den UFO. De må få et nyt hus. ’’Kan vi bo her?’’ No ser på Li. Nej, der er en UFO. De må væk, før den ser dem. Mon de får et nyt hus?Kan vi bo her er en del af BUE-serien. BUE er en serie, der består af lette bøger til børn, der elsker historier om dyr, magi og eventyr. Uanset om bogen er actionfyldt eller sød, inviterer den de nye læsere på besøg i en ny verden. Kan vi bo her er en BUE 3-bog, der kun indeholder ord med max. tre bogstaver. Der følger opgaver med til alle bøger i serien.BUE-serien er skrevet af Camilla Wandahl, som har skrevet mere end 40 bøger til børn og unge. Camilla Wandahl er uddannet folkeskolelærer, men har skrevet bøger fuldtid siden 2001. Hun er dermed en erfaren og populær forfatter, der skriver nærværende og i øjenhøjde med læserne.Lix 4Let-tal 13

  • - Alt om at være pige 4
    af Camilla Wandahl & Sandra Schwartz
    175,95 kr.

    Ida på 14 år savner en manual for at være kærester, der kan guide hende lidt i alt det, som er for første gang. Hvordan gør man? Hvad er normalt? Hvad forventer kæresten, som er et år ældre end Ida? Hvad siger veninderne? Hvordan takler man sin pinlige familie og de mange akaverede situationer?Alt om at være pige. Når man får en kæreste taler direkte ind i et moderne pigeliv, som mange unge læsere vil kunne genkende og spejle sig i. Bogen er som de andre i serien let tilgængelig, dialogbåret og filmisk fortalt.

  • af Camilla Wandahl
    88,95 - 127,95 kr.

    No og Li er på lur.De kan se Ty.Og de kan se dem, der tog ham.Men kan de få Ty fri?Få ham fri er en del af BUE-serien. BUE er en serie, der består af lette bøger til børn, der elsker historier om dyr, magi og eventyr. Uanset om bogen er actionfyldt eller sød, inviterer den de nye læsere på besøg i en ny verden. Få ham fri er en BUE 3-bog, der kun indeholder ord med max. tre bogstaver. Der følger opgaver med til alle bøger i serien.BUE-serien er skrevet af Camilla Wandahl, som har skrevet mere end 40 bøger til børn og unge. Camilla Wandahl er uddannet folkeskolelærer, men har skrevet bøger fuldtid siden 2001. Hun er dermed en erfaren og populær forfatter, der skriver nærværende og i øjenhøjde med læserne.Lix: 4

  • af Camilla Wandahl
    98,95 kr.

    Hjerte rimer på smerte på anderledes vis i 22årige Camilla Wandahls debutroman: Her følger læseren 14årige Gry, der er spændt ud mellem angsten for en hjertesyg lillesøster og sin første store forelskelse.Grys verden er skarpt opdelt i et før og et efter Vente. Hele familien går og venter på et helt særligt opkald: Et opkald fra Rigshospitalet om et nyt hjerte til lillesøster Freja: ”Det er jo døden, vi venter på. At der bliver et ledigt hjerte, et børnehjerte.” Med stor indlevelse skildrer romanen den unge Grys angst for den indre dæmon, der er dukket op i tiden efter Vente og hendes forsøg på at opretholde et normalt teenageliv med fester og veninder. Romanen portrætterer Gry midt i hendes mest heftige og sårbare forår og følger hendes ømhed for den syge søster, hendes passion for maleriet og den uventede og overrumplende forelskelse.

  • af Camilla Wandahl
    73,95 kr.

    Det hele starter som en leg.En gammel bog fortæller om evigt liv. Fire venner mødes i en kirke midt om natten.Og legen bliver til et spil på liv og død … En bog for drenge og piger, der kan lide et godt gys. Et blodigt spil indgår i Forums letlæste serie Zoom Ind, Gys for unge læsere fra cirka 8-11 år.

  • af Camilla Wandahl
    95,95 - 127,95 kr.

    No er syg.Li og Ty må få ny GOD MOD SÅR.Men se nu den UFO!De må væk!“Se det sår” er en del af BUE-serien. BUE er en serie, der består af lette bøger til børn, der elsker historier om dyr, magi og eventyr. Uanset om bogen er actionfyldt eller sød, inviterer den de nye læsere på besøg i en ny verden. “Se det sår” er en BUE 3-bog, der kun indeholder ord med max. tre bogstaver.Lix: 4BUE-serien er skrevet af Camilla Wandahl, som har skrevet mere end 40 bøger til børn og unge. Camilla Wandahl er uddannet folkeskolelærer, men har skrevet bøger fuldtid siden 2001. Hun er dermed en erfaren og populær forfatter, der skriver nærværende og i øjenhøjde med læserne.

  • af Camilla Wandahl
    95,95 - 127,95 kr.

    Ty ser på No og Li.”Vi må ud. Vi må få fat i mad til os.”No ser på Cal.”Ja, og mad til Cal.”“Mad til os” er en del af BUE-serien. BUE er en serie, der består af lette bøger til børn, der elsker historier om dyr, magi og eventyr. Uanset om bogen er actionfyldt eller sød, inviterer den de nye læsere på besøg i en ny verden. “Mad til os” er en BUE 3-bog, der kun indeholder ord med max. tre bogstaver.BUE-serien er skrevet af Camilla Wandahl, som har skrevet mere end 40 bøger til børn og unge. Camilla Wandahl er uddannet folkeskolelærer, men har skrevet bøger fuldtid siden 2001. Hun er dermed en erfaren og populær forfatter, der skriver nærværende og i øjenhøjde med læserne.Lix: 4

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.