Bøger af Cathrine Hasse

Bogen beskæftiger sig med to vigtige, beslægtede uddannelsesvidenskabelige discipliner: Didaktik handler om undervisning, men da hensigten med undervisning er, at mennesker skal lære, er læring en vigtig del af didaktikken. Læring handler om læreprocesser, og selvom disse kan foregå uden undervisning, vil man oftest analysere dem ud fra et ønske om at fremme læring, og dermed bliver didaktikken vigtig for læring.Bogen tegner et landskab af forskellige teorier inden for begge felter. Den er skrevet dels til universitetsstuderende, bl.a. på bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab, dels til faget Pædagogik og lærerfaglighed på læreruddannelsen.

Pædagogisk antropologi kombinerer, som navnet siger, de to videnskabelige discipliner pædagogik og antropologi. Antropologi beskæftiger sig med de sociale og kulturelle sammenhænge, der former og formes af specifikke menneskers liv forskellige steder i verden. Det samme gør den pædagogiske antropologi, men her er interessen især rettet mod pædagogiske forhold i bred forstand, dvs. de forventninger og anvisninger, som påvirker og rammesætter folks handlinger og betydningsdannelse.Pædagogisk antropologi - tilgange og begreber giver en indføring i den store variation af tilgange, perspektiver og genstandsfelter, som karakteriserer pædagogisk antropologi som forsknings- og fagområde i dag. Bogens forfattere trækker på en lang række teoretiske inspirationer og traditioner, og de vægter forskellige tematikker og begreber i deres analyser. Det er imidlertid kendetegnende for dem alle, at de er optaget af at belyse menneskers handlinger, opfattelser og relationer i pædagogiske sammenhænge. Bogen afrundes med et perspektiverende efterord af Steen Nepper Larsen.Bogen giver en indføring i de mange aspekter af pædagogisk antropologi, som spiller en stadig større rolle i undersøgelser og studier af pædagogik. Den henvender sig til studerende på universitetsniveau og på de pædagogiske professionsuddannelser.Pædagogisk antropologi – tilgange og begreber er redigeret af Eva Gulløv, Ida Wentzel Winther og Gritt B. Nielsen, der alle forsker og underviser på DPU, Aarhus Universitet.

Kulturanalyse i organisationer er skrevet til alle, der vil vide mere om organisationer som kulturelt praktiserede snarere end fysiske rum, og til alle, der ønsker at blive bedre til at fortolke kulturelle in- og eksklusioner fra sociale og fysiske rum. Men det er også en bog, der henvender sig til forskere og studerende, der ikke er bange for at sætte sig selv på spil ved at udforske og sætte spørgsmålstegn ved livet i organisationer gennem reflekteret deltagelse.

Teknologi i sundhedspraksis behandler teknologiens betydning i sundhedsvæsenet. Teknologi er ikke blot er et funktionelt værktøj, som sundhedsprofessionelle, patienter og borgere kan benytte sig af. Tværtimod er den med til at præge de beslutninger, der tages, og de handlinger, der udføres. Bogens målgruppe er en bred vifte af sundhedsprofessionelle både i undervisningssammenhæng og praksis.

"Dette er en bok til å bli klok av."Frode F. Jacobsen, Akademiske SygeplejerskerAntropologien er en videnskab af stigende betydning også for andre fagdiscipliner, som låner metode og teori fra antropologien. I denne bog gives de nyeste eksempler på antropologernes egen metodiske praksis fra formulering af et problem til dets teoretiske løsning. Gennem konkrete beskrivelser af antropologiske undersøgelser af fx en byggeplads i København, et hjerneforskningslaboratorium, en gruppe kvinder i Vietnam, soldater i Kosovo og hemmelige selskaber i Vestafrika m.m., kvalificeres det antropologiske feltarbejde, og antropologiens særlige vidensfelt indkredses. Bogen viser den nære sammenhæng mellem teori og praksis og er dermed også et bidrag til en diskussion af nogle videnskabelige grundlagsproblemer ved begyndelsen af det 21. århundrede. [] Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode[] er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens små 20 bidrag er skrevet af antropologer der hovedsageligt er tilknyttet danske universiteter.

Kan teknologi og faglighed skilles ad? Ikke ifølge forskerne her. Lærere, sygeplejersker og andre professionelle får nu en anskuelig model til at forstå og håndtere læreprocesser foranlediget af nye teknologier. Modellen er et nyttigt analyseredskab, hvad enten man står over for en iPad, Det Fælles Medicinkort, interaktive tavler, PDA’er, den nye CT-scanner, en blodtryks-måler, ElevIntra og ForældreIntra, robotstøvsugeren i hjemmeplejen eller en af morgendagens opfindelser. Bogen henvender sig til studerende og praktiserende. Fire kapitler med afsluttende øvelser forklarer hvert sit tegn på teknologiforståelse: teknologiers læringskrav (T), engageret anvendelse af teknologi i praksis (E), komplekse netværk, som teknologier indgår i (K), og udvikling af professionsfaglighed (U) – Derfor: TEKU-modellen. Dette værk er licenseret under en 'Creative Commons Navngivelse'-licens.

Teknologi er en uomgængelig del af det moderne arbejdsliv. Tekniske apparater udvikles og udskiftes med stadig større hastighed. Af og til bryder de sammen eller har utilsigtede konsekvenser. Man kan derfor ikke én gang for alle lære, hvordan teknologier udnyttes mest effektivt og konstruktivt i arbejdslivet. Det er en stadig udfordring at forholde sig til de komplekse og konstant foranderlige processer. Også for professionsuddannede som skolelærere og sygeplejersker.Bogen rummer en række empiriske analyser af teknologiforståelsen i praksis på hospitaler og skoler. På den baggrund giver forskerne et bud på, hvordan professionsuddannede bliver bedre til at håndtere de udfordringer, de møder på arbejdspladserne. Det er vigtigt, at uddannelserne lærer de studerende at reflektere over, hvordan teknologi påvirker deres faglighed og arbejdspraksis. En relationel teknologiforståelse - som indebærer at kunne kombinere teknisk handleviden med en social og kulturel indsigt - sætter den professionsuddannede i stand til selv at agere bevidst og innovativt inden for den organisatoriske ramme.

Kan teknologi og faglighed skilles ad? Ikke ifølge forskerne her. Lærere, sygeplejersker og andre professionelle får nu en anskuelig model til at forstå og håndtere læreprocesser foranlediget af nye teknologier. Modellen er et nyttigt analyseredskab, hvad enten man står over for en iPad, Det Fælles Medicinkort, interaktive tavler, PDA'er, den nye CT-scanner, en blodtryksmåler, ElevIntra og ForældreIntra, robotstøvsugeren i hjemmeplejen eller en af morgendagens opfindelser.Bogen henvender sig til studerende og praktiserende. Fire kapitler med afsluttende øvelser forklarer hvert sit tegn på teknologiforståelse: teknologiers læringskrav (T), engageret anvendelse af teknologi i praksis (E), komplekse netværk, som teknologier indgår i (K), og udvikling af professionsfaglighed (U) – Derfor: TEKU-modellen.

Forskningsprojekter finder nu ofte sted mellem aktører fra flere uddannelsesmiljøer med forskellige dagsordener, skiftende deltagere og nye metoder. Hvordan forvaltes denne komplekse arbejdsproces bedst? Svarene gives ud fra et konkret projekt, Technucation, om lærere og sygeplejerskers teknologiske ’literacy’. Deltagerne – antologiens forfattere – diskuterer, hvordan ny viden blev udviklet til gavn for uddannelse og praksis i et kompliceret forløb med talrige fremgangsmåder. Bogen giver indblik i et maskinrum, hvor forskere fra flere fagdiscipliner arbejder sammen om et fælles mål med ansatte i det offentlige. Typiske tværfaglige udfordringer belyses med nye perspektiver og viser vej for ethvert samarbejde, der kombinerer kvantitative tilgange med metoder som deltagerobservation, interviews, levende laboratorier og interventioner.

"Kultur i bevægelse" præsenterer nytænkning i forhold til de klassiske antropologiske begreber kultur, felt og deltagerobservation, der forbindes til en ny forståelse af læreprocesbegrebet og samles i betegnelsen "den kulturelle læreproces".

This Handbook offers an overview of the thriving and diverse field of anthropological studies of technology. It features 39 original chapters, each reviewing the state of the art of current research and enlivening the field of study through ethnographic analysis of human-technology interfaces, forms of social organisation, technological practices and/or systems of belief and meaning in different parts of the world.The Handbook is organised around some of the most important characteristics of anthropological studies of technology today: the diverse knowledge practices that technologies involve and on which they depend; the communities, collectives, and categories that emerge around technologies; anthropology¿s contribution to proliferating debates on ethics, values, and morality in relation to technology; and infrastructures that highlight how all technologies are embedded in broader political economies and socio-historical processes that shape and often reinforce inequality and discrimination while also generating diversity. All chapters share a commitment to human experiences, embodiments, practices, and materialities in the daily lives of those people and institutions involved in the development, manufacturing, deployment, and/or use of particular technologies.Chapters 11 and 31 are available open access under a Creative Commons Attribution 4.0 International License via link.springer.com.

This book has one explicit purpose: to present a new theory of cultural learning in organisations which combines practice-based learning with cultural models - a cognitive anthropological schema theory of taken-for-granted connections - tied to the everyday meaningful use of artefacts.