Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Claus Elmholdt

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Claus Elmholdt, Lene Tanggaard & Hanne Dauer Keller
    242,95 - 303,95 kr.

    Denne bog udfordrer den dominerende personfokuserede ledelsespsykologi, hvor den enkelte leders kapacitater, evner og personlighedstræk er i fokus. Med afsæt afsæt i det fællesskabs- og netværksorienterede paradigme, mener forfatterne, at ledelse i højere grad forstås og beskrives som et socialt fænomen i organisationer. En social ledelsespsykologi inkluderer også lederen som person, men betoner nødvendigheden af at udnytte samtlige organisationens humane ressourcer og få fællesskaber til at blomstre og gro. Ledelse er altså en situeret og refleksiv praksis, der i vid udstrækning skal læres. Fås i anden udgave, benyt SBN 9788759332788

  • - for bedre udvikling, implementering og tværgående sammenhæng
    af Thorkil Molly-Søholm, Claus Elmholdt, Henning Bang & mfl.
    303,95 - 372,95 kr.

    Nyere forskning viser, at effektive ledergrupper er afgørende for stærk implementering af beslutninger, integration af tværgående samarbejder og for at øge produktiviteten på vores arbejdspladser. Et banebrydende samarbejde mellem førende forskere og praktikere fra Norge og Danmark har undersøgt effektive ledergrupper i en Leadership Pipeline-optik (dvs. på forskellige lederniveauer) og sammenfattet den bedst funderede og mest praktiske viden fra de sidste fyrre års forskning i ledergrupper og beslutningsteam. Resultaterne er samlet i denne bog, som bl.a. viser, at disciplinen at sætte, drive og udvikle effektive ledergrupper kræver tre ting: · Et skarpt blik for de resultater, en ledergruppe kan og skal sikre – tilpasset det lederniveau, gruppen er på. · En intelligent ledergruppestruktur i organisationen med tydelige resultatkrav og klare formål. · En stærk forståelse for, hvordan der skabes effektive arbejdsprocesser og gode forudsætninger for ledergruppen – tilpasset topchefgrupper, mellemledergrupper eller frontlinjeledergrupper. Læs denne bog, hvis du vil have en teoretisk og praktisk introduktion til den nyeste viden med en række cases fra danske virksomheder.

  • af Claus Elmholdt & Morten Kusk Fogsgaard
    143,95 - 273,95 kr.

    Magt i organisationer er et sprængfarligt tema, men også et sløret og vanskeligt fænomen at få greb om. På den ene side er magten et organisatorisk vilkår, på den anden side et tabu. Vi kalder sjældent magten ved navn, men benævner den ofte med andre betegnelser som fx indflydelse, ansvar, medbestemmelse og kontrol. Magt opfattes som regel som noget negativt, nærmest forkasteligt. Men hvorfor forholder det sig sådan? Denne bog viser, at magt kan iklæde sig et utal af former, og at den eksisterer, uanset om vi sætter ord på den eller ej. Forfatterne belyser, hvorfor magt ikke kun er et destruktivt fænomen, men også en konstruktiv forudsætning for et organisatorisk fællesskab. Bogen rummer således en række bud på, hvordan vi kan forstå magten i det moderne arbejdslivs organisationer, og hvordan vi kan lede og samarbejde konstruktivt i magtens rum.

  • - – individuelt og kollektivt
    af Jonas Kroustrup, Claus Elmholdt, Malene Mygind, mfl.
    297,95 kr.

    Robusthed er en nødvendighed i nutidens samfund, hvor hastighed, forandringer og krav om fleksibilitet hele tiden øges. Vil vi møde denne udfordring klogt, er det vigtigt, at vi sætter fokus på at øge både den individuelle og kollektive robusthed i hverdagen. Samtidig kræver det en accept af, at det er et fælles ansvar, og at robusthed ikke er noget, der kan pålægges den enkelte alene.Forskning i robusthed og resiliens dokumenterer i stigende grad, at forhold som følelsesmæssig selvindsigt og reguleringsevne, oplevelse af mening, mulighed for fordybelse og utilgængelighed, vedholdenhed og samarbejdsevne, engagement og mestring kan øge vores trivsel og robusthed.Robusthed i praksis er en introduktion til, hvordan vi kan forstå robusthedsbegrebet, og hvorfor det er væsentligt lige nu. Bogens 11 forfattere kommer på den baggrund med en række konkrete bud og anvisninger på, hvordan man kan udvikle robusthed privat, på arbejdspladserne og i samfundet.Bogens klare sprog, værktøjer og anvisninger samt de mange specifikke øvelser, refleksionsbokse og oversigter gør den velegnet til ledere, konsulenter, undervisere, coaches, sundhedspersonale og terapeuter.

  • af Søren Voxted, Dorthe Pedersen, Steen Visholm, mfl.
    471,95 kr.

    Hvad vil det sige at være en modig leder? Hvem kan siges at handle modigt i forvaltningen af sine ledelsesopgaver? Hvem har mod i organisationen, og handler det om evnen til turde sige fra eller måske til?Der er ingen tvivl om, at begrebet mod er et fascinerende begreb. Denne antologi søger at komme ideen om mod i ledelse nærmere. Det gøres igennem artikler om, hvad mod er for en størrelse, og hvordan den kan forstås i forhold til ledelse. Ligeledes indeholder antologien artikler, der undersøger mod i bestemte store eller små kontekster så som mod i ledelse hos topledere i den offentlige forvaltning eller hos skolelederen. Mod i ledelse kan både give konkrete bud på, hvordan mod kan udøves i det komplekse ledelsesfelt, men det kan også give anledning til mere abstrakte overvejelser over, hvordan ledelse, medarbejdere, skole og samskabelse kan finde sted på helt nye måder.Bogen henvender sig til ledere i den offentlige og den private sektor, ledere på enten diplomuddannelsen i ledelse, den offentlige lederuddannelse eller på masteruddannelse. Desuden vil bogen kunne anvendes på mellemlange eller lange videregående uddannelser, der beskæftiger sig med ledelse.Bogens bidragydere er Stephen Brookfield, Claus Elmholdt, Kasper Elmholdt, Steen Nepper Larsen, Leon Lerborg, Christian Tang Lystbæk, Klaus Majgaard, Karsten Mellon (red.), Dorthe Pedersen, Poul Poder, Viviane Robinson, Lars Robl, Lene Tanggaard, Steen Visholm, Søren Voxted og Douglas Walton.Bogen er redigeret af Karsten Mellon, ph.d. og lektor ved Professionshøjskolen Absalon. Derudover cand.mag. i pædagogik og master i organisationspsykologi.

  • - En antologi om erhvervspsykologiens bidrag til innovation
    af Claus Elmholdt, Lene Tanggaard, Thea Mikkelsen, mfl.
    301,95 - 355,95 kr.

    Innovation udgør i dag et vigtigt samfundsmæssigt anliggende for både politikere, virksomhedsledere, medarbejdere og andre, og der diskuteres fra mange forskellige faglige vinkler og interesser. Med denne antologi sættes der fokus på, hvordan erhvervspsykologien bidrager til innovation i offentlige og private virksomheder. Bogens forfattere er psykologer med omfattende erfaring som både forskere eller konsulenter. Tilsammen præsenterer de et bredt udvalg af cases og psykologisk teori. Gennem eksempler fra egen praksis og diskussioner med afsæt i den nyeste viden om innovation viser de, hvordan erhvervspsykologien kan bidrage til at stille de relevante spørgsmål og sørge for fokus og retning i bestræbelserne på at skabe et mere innovativt samfund. De praksisnære cases bringer læseren fra uddannelse, hjemmepleje og sundhedsvæsenover ledelse, arkitekter og folkeskolen til PPR (kommunernes Pædagogisk PsykologiskRådgivning) og rådgivende ingeniører. Redaktørerne er Mads Bendixen, som arbejder som erhvervspsykolog hos ingeniørvirksomheden Alectia samt lektor Niels Christian Mossfeldt Nickelsen fra Aarhus Universitet, DPU. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for innovation i organisationer og i samfundet generelt.

  • af Kurt Klaudi Klausen, Claus Elmholdt, Finn Frandsen, mfl.
    226,95 kr.

    Mod i kriseledelse er mere aktuelt end nogensinde. Kriser indtræffer, og ledere skal mønstre mod til at håndtere udfordringer her og nu og i et langsigtet, strategisk perspektiv.Kriseledelse handler om kommunikation og beslutningsprocesser, men også om læreprocesser og selvindsigt. I en krisetid kræver tilgangen til ledelse stort engagement og ansvar. Der er meget på spil, og det er svært at forudsige udfaldet af de ledelsesmæssige handlinger.Mod i kriseledelse er skrevet af professorer og lektorer inden for ledelsesforskning – nogle er eksperter i kriseledelse. Målgruppen er ledere såvel som lederstuderende på diplom- eller masteruddannelser og andre uddannelser, hvor ledelsesstudier indgår.

  • af Søren Willert, Svend Brinkmann, Steinar Kvale, mfl.
    188,95 kr.

    Fra universiteterne uddannes der psykologer som aldrig før, og opgaver og arbejdssteder for psykologer forskellige steder i samfundet er i vækst. Psykologi vokser således både som akademisk fag på universiteterne og som professionsfelt. Sommetider er universitetet og professionen i dynamisk samspil, og andre gange lever de hvert deres liv og bevæger sig i forskellige retninger.De fleste psykologer gives legitimitet i samfundet på baggrund af deres akademiske titel, og universitetsforankringen af psykologers virke fremhæves ofte som en kvalitetssikring af virket i forhold til psykoterapeuter på det såkaldte "grå marked". Men er det overhovedet muligt for den enkelte psykolog at koble mellem forsknings- og professionspraksis, og kan viden erhvervet på universitetet være meningsfuld for professionsudøvelse? Bogen tematiserer dilemmaer i dette felt, der er nærværende for både forskere, praktikere og ikke mindst psykologistuderende, der har som mål at bevæge sig fra forsknings- til praktikerverdenen.  Bogen er redigeret af Svend Brinkmann, adjunkt i social- og personlighedspsykologi ved Århus Universitet, og Lene Tanggaard, adjunkt i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet. Den indeholder bidrag fra såvel danske som udenlandske kapaciteter: Espen Hougaard, Gudrun Olsson, Donald Polkinghorne, Steinar Kvale, Claus Elmholdt, Fransisco Pons, Pierre-André Doudin, Frédérique Cuisinier, Seth Chaiklin og Søren Willert.

  • af Søren Willert, Svend Brinkmann, Steinar Kvale, mfl.
    267,95 kr.

    "Spændende læsning, som en kort anmeldelse ikke kan yde retfærdighed." Niels Peter Agger, Folkeskolen Fra universiteterne uddannes der psykologer som aldrig før, og opgaver og arbejdssteder for psykologer forskellige steder i samfundet er i vækst. Psykologi vokser således både som akademisk fag på universiteterne og som professionsfelt. Sommetider er universitetet og professionen i dynamisk samspil, og andre gange lever de hvert deres liv og bevæger sig i forskellige retninger. De fleste psykologer gives legitimitet i samfundet på baggrund af deres akademiske titel, og universitetsforankringen af psykologers virke fremhæves ofte som en kvalitetssikring af virket i forhold til psykoterapeuter på det såkaldte ”grå marked”. Men er det overhovedet muligt for den enkelte psykolog at koble mellem forsknings- og professionspraksis, og kan viden erhvervet på universitetet være meningsfuld for professionsudøvelse? Bogen tematiserer dilemmaer i dette felt, der er nærværende for både forskere, praktikere og ikke mindst psykologistuderende, der har som mål at bevæge sig fra forsknings- til praktikerverdenen. Bogen er redigeret af Svend Brinkmann, adjunkt i social- og personlighedspsykologi ved Århus Universitet, og Lene Tanggaard, adjunkt i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet. Den indeholder bidrag fra såvel danske som udenlandske kapaciteter: Espen Hougaard, Gudrun Olsson, Donald Polkinghorne, Steinar Kvale, Claus Elmholdt, Fransisco Pons, Pierre-André Doudin, Frédérique Cuisinier, Seth Chaiklin og Søren Willert.

  • af Claus Elmholdt & Lene Tanggaard
    143,95 - 269,95 kr.

    Følelser er ikke længere nogen, vi gemmer væk i privatlivet. De betragtes tværtimod som intelligente værktøjer for den selvbevidste leder. Denne bog henvender sig til dig, der ønsker at vide mere om, hvad den emotionelle vending kan betyde for dagligdagen som leder eller medarbejder i nutidens organisationer. Når det gælder ledelse, så er følelserne nemlig for alvor kommet på mode. Følelserne er kommet ud af skabet, ikke for følelsernes skyld, men fordi følelserne i dag betragtes som en ressource og produktivkraft – et redskab i jagten på trivsel, effektivitet og bedre bundlinje. Ledelse er blevet en følelsesdisciplin, og evnen til at forstå og regulere følelser i sig selv og andre er blevet en eftertragtet ledelseskompetence. Denne bog rummer bud på, hvordan du kan bruge følelser på arbejde og derved øge energien og engagementet. Samtidig leverer bogen kritiske perspektiver, der belyser, hvad der sker, når følelserne på arbejde tager overhånd, eller når medarbejdere og ledere kommer i klemme i kravet om at det personlige engagement.

  • af Claus Elmholdt, Andy Højholdt, Thomas R. S. Albrechtsen, mfl.
    144,95 kr.

    Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Nye tværfaglige lederteams – hvordan får man dem til at fungere effektivt?Af Rasmus Thy Grøn og Claus ElmholdtI denne artikel sættes der fokus på, hvad der skal til for at få nye tværfaglige lederteams til at fungere effektivt, så der produceres ledelse, der understøtter udviklende og sammenhængende læringsbaner for børn i den integrerede heldagsskole.Deprivatisering af praksis gennem undervisningsrunderAf Thomas R.S. AlbrechtsenDenne artikel diskuterer, hvordan lærere kan arbejde på at deprivatisere deres praksis ved hjælp af undervisningsrunder, hvad det kræver af ledelsen, og hvordan det kan understøtte arbejdet i et professionelt læringsfællesskab.Evaluering og feedback mellem ledelse og medarbejdereAf Katja Munch ThorsenEvaluering og feedback mellem ledelse og medarbejder er i fokus i denne artikel, der gennemgår, hvorfor det er vigtigt, og hvad både ledelse og medarbejder skal gøre for at få det til at fungere efter hensigten: at sikre øget læring og trivsel for eleverne.Co-teaching: To er bedre end énAf Andy HøjholdtI denne artikel beskriver Andy Højholdt, hvad co-teaching er, hvordan man sikrer det de bedste omstændigheder i praksis, og hvorfor co-teaching er en meget nyttig tilgang til det tværprofessionelle samarbejde lige netop nu.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.