Bøger af Claus Emmeche

Hvad er menneskets natur? Hvordan kan mennesket med den natur forholde sig til andre mennesker?  Og hvordan skal vi derfra forestille os samfundet indrettet?Bag enhver politisk kamp ligger der en forestilling om dette. Disse forestillinger er ganske mange og ganske forskellige, og de trækker på lige så forskellige videnskaber og idealer for, hvad et menneske bør være.Fælles for disse ”menneskebilleder” er, at de alle udsiger at være universelle, altså gælder for alle mennesker. Men det betyder ikke, at de deles af alle mennesker. Tværtimod. Det betyder, at de indgår i en kamp om at videregive netop deres forståelse til flest muligt.Kampen om mennesket gennemgår otte forskellige menneskebilleder, som i dag kæmper denne kamp om forståelse: Homo economicus (det økonomiske menneske), Homo socius (det kulturbærende menneske), Homo nationalise (mennesket i det nationale fællesskab), Homo faber (det redskabsbrugende menneske), Homo sapiens (det biologiske menneske), Homo humanitatis (det universelle subjekt), Homo deus (det post-evolutionære menneske) og Homo emotionalis (det følende menneske).I bogens anden del kortlægges, hvordan de forskellige menneskebilleder bliver omsat og brugt i den offentlige debat til at kæmpe kampen om mennesket. Her er det en pointe, at alle menneskebillederne er gyldige, men i virkeligheden har hver deres grænser for, hvad de kan levere forståelse om. Bogen afsluttes med perspektiver for menneskebillederne i lyset af deres gyldighed og grænser.På Vidensfestivalen 2019 talte Esther Oluffa Pedersen med Finn Collin og David Budtz Pedersen om deres bog "Kampen om mennesket"

Denne bog sætter en ny videnskabsteoretisk dagsorden for humaniora.Humaniora lever en udsat tilværelse, og en lang række aktører fra Dansk Industri til Europa Kommissionen har en holdning til, hvad humaniora er, kan og skal. Men de mange holdninger til humaniora hviler ofte på et misvisende og misforstået grundlag.Mens naturvidenskaberne og til dels samfundsvidenskaberne ofte betragtes som discipliner, der forsøger at forklare almene sammenhænge og love, ses humaniora ofte som en samlebetegnelse for fag, der går efter at forstå enkelte kontekster eller åbne op for en kritisk granskning og i sidste ende demokratisk dannelse af borgerne.Denne bog viser, at humaniora i dag i langt højere grad må betragtes som humanvidenskab, og sætter fokus på nye tendenser i humaniora som digital, kognitiv og medicinsk humaniora samt humanistisk miljø- og sundhedsforskning; discipliner, som trækker tråde til alle dele af det videnskabelige felt, og som placerer humaniora som et videnskabeligt felt, der sigter efter at forstå og beskrive grundlæggende systemer og dynamikker.Bogen er redigeret af Simo Køppe,  David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt og udspringer af Humanomics-forskningsprogrammet, Københavns Universitet.

Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?)Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.

What is life? Is it just the biologically familiar - birds, trees, snails, people - or is it an infinitely complex set of patterns that a computer could simulate? This book outlines many of the challenges and controversies involved in the dynamic and curious science of artificial life.

Menneskebilleder er overordnede teorier om menneskets natur, om hvordan mennesker interagerer med hinanden og med deres omgivelser, og om, hvordan de handler i samfundsfællesskabet. Menneskebillederne er strukturerende for fundamentale diskurser, der ligger bag megen politisk debat og samfundsudvikling.Denne bog præsenterer otte menneskebilleder, der kan anvendes som redskaber til at uddrage teksters syn på mennesket. Ofte vil teksterne trække på flere menneskebilleder, og denne bog rummer derfor et analyseredskab, der kan fange denne kompleksitet.Bogen rummer desuden en lang række cases, der demonstrerer, hvordan menneskebillederne konkret kan anvendes som analysereskab.Menneskebilleder henvender sig til studerende på humanistiske universitetsuddannelser og professionshøjskoler og tilbyder sig som en støtte til deres tekstanalyser gennem studiet.

Det moderne samfunds trivsel og vækst hviler i udstrakt grad på forskning. Men hvad er forskning egentlig for noget?Politikerne ønsker, at den offentlige forskning skal være samfundsrelevant og erhvervsvenlig for at bidrage til velfærden, at forskningen har høj kvalitet, og at den bedste forskning får flest penge. Men det diskuteres sjældent, hvad forskningskvalitet er.Forskning er ikke bare forskning. Den omfatter grundforskning, strategisk og anvendt forskning og udviklingsarbejde, og tværvidenskabelig forskning. Megen forskning er forbundet med egentlig videnskab, der søger viden om hvorfor. Anvendt forskning og udviklingsarbejde søger ofte blot viden om hvordan.Normerne og betingelserne for den frie grundforskning og den nytteorienterede forskning er ikke de samme. Det synes ofte at blive overset i den politiske debat og blandt politikere, der forlanger effektiv styring af al forskning. Man kan derfor frygte, at den øgede kontrol på længere sigt vil ødelægge mulighederne for den frie forskning, som ikke umiddelbart ser ud til at bidrage direkte til øget vækst, men derimod til øget viden og forståelse.I Hvad er forskning? giver tretten forfattere med ekspertise i filosofi, videnskabsteori, statistik, samfunds- og forskningsanalyse deres bud på, hvad forskning og videnskab er. De forsøger at definere, hvad forskningskvalitet består af, og kommer også ind på videnskabens konfliktfyldte forhold til den politiske verden.