Bøger af David Bugge

Skønt K.E. Løgstrup satte en ære i at benytte dagligsproget og gerne tog udgangspunkt i livet, som vi kender det, er han ofte ganske svær at gå til. Med 'Hinandens verden' får læseren nu en ledsager, der analyserer, forklarer og diskuterer argumentations­gangen i 'Den etiske fordring'. Til belysning af K.E. Løgstrups hoved­værk inddrages andre tekster fra forfatterskabet samt fag- og skønlitteratur, der kan bidrage til forståelsen af denne originale klassiker i nyere dansk åndsliv.

K.E. Løgstrup var en stringent tænker, men ikke altid en lige stringent formidler af sin tænkning. Det gælder også i 'Den etiske fordring' fra 1956. Imidlertid er dette hovedværk i nyere dansk åndsliv af en sådan originalitet og aktualitet, at det indgår som pensum på flere uddannelsesinstitutioner og studeres flittigt på højskoler og i læsekredse. Og det er her erfaringen, at det ofte volder læseren vanskeligheder at danne sig et overblik over strukturen i bogen. Det er baggrunden for udgivelsen af disse to bøger: 'Hinandens verden. Ledsager til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring' samt 'Kompendium til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring'. Mens 'Hinandens verden' i prosaform analyserer, diskuterer og perspektiverer selve bogens indhold og tankerækker, giver kompendiet i punktform en kort og præcis oversigt over hovedtankerne og argumentationsgangen i værket.

Det akademiske essay udgør en særegen hybrid mellem afhandlingen, analysen, kommentaren og causeriet. Ikke for ingenting betegnede Georg Brandes, der selv var en flittig essayist, genren som ”denne videnskabeligt-kunstneriske Afart”.Måske mere end noget andet universitetsfag egner teologien sig med sine uhåndgribelige materier til essayets uortodokse karakter. Gennem årene har ikke mindst systematiske teologer da også ofte benyttet sig af formen – fra Johannes Sløk til Anna Marie Aagaard, for nu at nævne to højst forskelligartede repræsentanter.David Bugge har i sin efterhånden mangeårige beskæftigelse dels med K.E. Løgstrups forfatterskab, hvori essayet indtager en central rolle, dels med forskningsfeltet litteratur & teologi, der næsten per definition inviterer til essayistik, beskæftiget sig med essaygenren. Med ‘Nådestødet og andre essays’ tager han selv livtag med genren.

Rainer Maria Rilke (1875-1926) er ikke blot en af de betydeligste tysk-sprogede modernister; igen og igen tager han også livtag med helt centrale eksistentielle problemstillinger, hvilket gør ham næsten selvskrevet til en bog i SYV-SIND-SERIEN.Som i de tidligere bind rummer Rilke – i syv sind bidrag fra litterater, teologer og filosoffer, ligesom vi har søgt at tilgodese den genremæssige og tematiske bredde, der udmærker Rilkes værk. Her er således artikler om både Duino elegierne, Sonetter til Orfeus og Malte Laurids Brigges optegnelser; og skribenterne veksler mellem egentlige nærlæsninger, tværgående analyser og mere overordnede forsøg på at placere forfatterskabet i en åndshistorisk kontekst. De enkelte bidrag kan læses uafhængigt af hinanden, og alt efter ens interesse kan man springe frit i bogen.For på én gang at lade den originale ordlyd komme til sin ret og at sikre læservenligheden har vi valgt at bringe de citerede digte på såvel tysk som dansk.

I de senere år har der været en stigende interesse for det frugtbare grænseland mellem litteratur, filosofi og teologi. Det gælder i forskningen, og det gælder i kulturlivet generelt. Men emnet er mangelfuldt repræsenteret på det hjemlige bogmarked, og mange har efterspurgt flere bøger herom. Derfor lanceres nu Syv-Sind-Serien: en antologi-række, hvor et bestemt skønlitterært forfatterskab med forbindelseslinjer til filosofien eller teologien belyses af syv forskellige litterater, filosoffer og teologer. Serien henvender sig såvel til "den dannede lægmand"’ som til undervisningssektoren, hvor den vil kunne anvendes på f.eks. universiteter, højskoler og seminarier eller i studie- og læsekredse. Første bog i Syv-Sind-serien beskæftiger sig med den tjekkiske forfatter Milan Kundera. I Syv-sind-serien er også udkommet:Thomas Mann i syv sind (2007)Kafka i syv sind (2012)Knausgård i syv sind (2015)

“I besættelsesårenes lidenskabelige brevveksling med vennen (og Grundtvig-kenderen) Hal Koch udbryder K.E. Løgstrup på et tidspunkt: ”Du har indtil dato forstået forbandet lidt af Grundtvig!” Hvor meget Løgstrup i grunden selv havde forstået af Grundtvig, og hvor grundtvigsk han overhovedet var, er fortsat omdiskuteret. Når Løgstrup en sjælden gang påberåbte sig Grundtvig, og man da skød ham i skoene, at det slet ikke var Grundtvig, han refererede, men snarere Thanings angivelige misrepræsentation af mesteren, da svarede han gerne, at hvis Thaning havde misforstået Grundtvig, så var det værst for Grundtvig. For Løgstrup var sagen det afgørende, ikke manden – og endnu mindre bevægelsen. At der er berøringsflader (herunder brudflader) mellem de to, synes dog hævet over enhver tvivl; og det danner baggrund for denne udgivelse, hvor flere generationer af Løgstrup-forskere tager livtag med forskellige aspekter af forholdet.”

Det fortælles, at da Knausgård første gang var i København med sine bøger, dukkede der kun syv tilhørere op. Siden er interessen unægtelig steget for denne særegne norske forfatter i det svenske eksil; hans romaner har opnået næsten kultstatus, og det vrimler med artikler om hans værk i aviser og fagtidsskrifter.Det er en glæde her at kunne præsentere Knausgård – i syv sind. Netop den eksistentielle indfaldsvinkel, der udmærker SYV-SIND-SERIEN, synes at udgøre et efterspurgt supplement til den genre­teoretiske diskussion, der ofte har præget forskningslitteraturen.At begrænse antallet af skribenter til syv har selvsagt ikke været nemt. I udvælgelsen har vi forsøgt at opnå en vis faglig, aldersmæssig og tematisk spredning. Her er således bidrag fra både litterater, teologer og filosoffer, fra såvel garvede Knausgård-forskere som novicer inden for feltet. Og emnerne strækker sig lige fra selvrefleksion, mystik, følelser og nazisme til forskningskritik, sandhedslængsel, nåde og onani.De enkelte bidrag kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan derfor springe frit i bogen – alt efter hvilken vinkel på Knausgårds værk man særligt brænder for. Dog er det vores håb, at bogen som helhed giver et billede af, hvor mangefacetteret Knausgårds univers er – og at den finder flere læsere end de syv, der i sin tid vovede sig ind for at høre Knausgårds første danske optræden.

K.E. Løgstrup var en stringent tænker, men ikke altid en lige stringent formidler af sin tænkning. Det gælder også i 'Den etiske fordring' fra 1956. Imidlertid er dette hovedværk i nyere dansk åndsliv af en sådan originalitet og aktualitet, at det indgår som pensum på flere uddannelsesinstitutioner og studeres flittigt på højskoler og i læsekredse. Og det er her erfaringen, at det ofte volder læseren vanskeligheder at danne sig et overblik over strukturen i bogen.Det er baggrunden for dette kompendium, som udgør et supplement til 'Hinandens verden. Ledsager til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring'. Mens 'Hinandens verden' i prosaform analyserer, diskuterer og perspektiverer selve bogens indhold og tankerækker, giver kompendiet i punktform en kort og præcis oversigt over hovedtankerne og argumentationsgangen i værket.Kompendiet vil således kunne være en strukturerende hjælp ved førstegangslæsningen af 'Den etiske fordring', ligesom det vil kunne tjene som et tidsbesparende opslagsværk, hvis man som studerende eller underviser har brug for en hurtig repetition af større eller mindre dele af bogen."Man kunne ikke slippe hvem som helst løs på et projekt af denne karakter.Såvel forenklinger som umotiverede "sidevogne" kunne hurtigt gøre mere skade end gavn. At det kræver en utrolig grad af indlæsthed i Løgstrups værk og kompleksiteten i det, giver sig selv. Fordelen ved Bugge er, at han gennem sit arkivarbejde også kan alt Løgstrups mindre kendte, herunder utrykte, materiale på fingrene. Han kan derfor spille på et meget stort klaviatur af tekster til mulig perspektivering. Han har adgang til mere polyfilla end så mange andre, når der skal fyldes og fuges."Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad "Lektor David Bugge har beskæftiget sig intenst med Løgstrups forfatterskab, og hans gennemgang og forklaring af Løgstrups værk ”Den etiske fordring” fra 1956 er omfattende og grundig.Løgstrups etik er oprindeligt skrevet på et dansk for det almene publikum i 1950'ernes Danmark, men der gemmer sig mange dybsindige refleksioner bag tilsyneladende ligefremme betragtninger. Og det er Bugge god til at forklare. Både i den brede fortællende form i ”Ledsager”-værket og i en kort og præcis punktformet gennemgang i ”Kompendiet”. "Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten

Denne bog er resultatet af mange års forskning i Løgstrups forhold til og brug af skønlitteratur. Om sit forhold til litteratur sagde Løgstrup selv i et upubliceret notat:"Vil man arbejde filosofisk kan ens tænken kun blive virkelighedsnær, og man kan kun undgå en tænken i opstillinger, i overtagne skemaer, hvis man rekurrerer til litteratur. Det er min erfaring, og jeg vil aldrig nogensinde gå fra det."Bogen gennemgår blandt meget andet Løgstrups læsninger af Thorkild Bjørnvig, Klaus Rifbjerg, Tage Skou-Hansen, D.H. Lawrence og Jean-Paul Sartre. Og hans forhold til en række kunstformer fra romanen til poesien, fra børnelitteraturen til pornografien."... fremragende bog, i hvilken forfatteren lidenskabeligt og inciterende forsøger at lægge grundstenen til en ny reception af den løgstrupske tænkning. (...) Det må være en drøm for en forfatter at få en læser, der er så begavet og ikke mindst generøs som David Bugge. (...) Ja, litteraturen er kommet for at blive - det er Bugges løgstruplæsning forhåbentlig også." ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Lars Sandbeck, Politiken"Intet mindre end en bedrift ...Ved at følge David Bugge gennem hele hans store forskningsprojekt og de deraf fremkomne flere hundrede sider tekst, som er lettere læst end man skulle tro, fordi han skriver et så smukt og letflydende dansk, får man ikke bare repeteret hele sin Løgstrup, hvilket i sig selv er nyttigt. Man får også lejlighed til på ny at gennemtænke forholdet mellem virkelighed og kunst og hvad en sand erkendelse overhovedet er for en størrelse og hvem - eller måske snarere hvad! - der kan medvirke til at give os den."Niels Højlund, Weekendavisen"David Bugge fortæller overbevisende om K.E. Løgstrups forhold til litteraturen og blotlægger, hvordan vores tid er så meget anderledes end Løgstrups."Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad"Løgstrup er ikke altid lige let at forstå, men David Bugge er en formidabel formidler, der med stor saglighed og på en klar, ukunstlet måde gør det komplicerede tilgængeligt og viser, at Løgstrup stadig er en diskussion værd."***** Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten"En formidabel præstation. En tour de force i hælene på Løgstrups litteraturbrug overalt i sin tænkning. 'Løgstrup og litteraturen' med en lang række inspirerende temaer, vinklinger, analyser, tolkninger og perler af prægnante citater fra Løgstrups omfattende værk. En godtgørelse og stor, fed understregning af Løgstrups udstrakte tilknytning til litteratur og digtning som en indkorpereret og helt uundværlig del af den Løgstrupske fænomenologi."Gudmund Rask Pedersen, eftertanke.dk"... en sand guldgrube ... David Bugges seneste bog anbefales hermed på det varmeste. Den har på alle måder været en fornøjelse at læse."Kjeld Slot Nielsen, Dansk Kirketidende"(...) formidlet med en legende lethed (...) 'Løgstrup og litteraturen' er et stykke fintpoleret grundforskning."***** Christian Stokbro Karlsen, nordjyske.dk

Syv forskellige litterater, filosoffer og teologer behandler forbindelseslinjer til teologi og filosofi i Franz Kafkas forfatteskab. De syv er Uffe Hansen, Moritz Schramm, Søren R. Fauth, Isak Winkel Holm, Peter Widmann, Philipp Schwab og Kasper Støvring.Pressen skriver:★★★★★★- The Good Discussion

I de senere år har der været en stigende interesse for det frugtbare grænseland mellem litteratur, filosofi og teologi. Det gælder i forskningen, og det gælder i kulturlivet generelt. Men emnet er mangelfuldt repræsenteret på det hjemlige bogmarked, og mange har efterspurgt flere bøger herom. Derfor lanceres nu Syv-Sind-Serien: en antologi-række, hvor et bestemt skønlitterært forfatterskab med forbindelseslinjer til filosofien eller teologien belyses af syv forskellige litterater, filosoffer og teologer. Serien henvender sig såvel til "den dannede lægmand"’ som til undervisningssektoren, hvor den vil kunne anvendes på f.eks. universiteter, højskoler og seminarier eller i studie- og læsekredse. Syv-Sind-Serien indledes med bogen Milan Kundera – i syv sind.Pressen skriver:★★★★★★- The Good Discussion

Teologen, idehistorikeren og mesterpædagogen Johannes Sløk overbebyrdede ikke sine læsere med referencer. ”Jeg benytter mig ikke af fodnoter i mine bøger,” yndede han at sige, ”jeg er fodnoter i andres” – en befriende holdning i en tid, hvor forskning alt for ofte drukner i forfængelig rygdækning eller i kollegialt rygklapperi. Sløks fremgangsmåde har dog også en bagside. Et skødesløst citat eller en indforstået hentydning kan åbne for et helt nyt og inciterende univers, som man først får det fulde udbytte af, hvis man medtænker den oprindelige sammenhæng og dens ophavsmand.Bogen her stiller derfor skarpt på nogle af de vigtigste teologer, filosoffer og digtere i Sløks værk (Platon, Kierkegaard, Blixen m.fl.) og hans kreative brug af disse inspirationskilder. At denne brug af og til har karakter af misbrug, gør den ikke mindre interessant; en fejllæsning kan rumme vigtige pointer. Og at inspirationskilderne i nogle tilfælde nok så meget udgør irritationskilder, rokker ikke ved deres betydning for Sløks tænkning; modstandere af format står man også i gæld til.

I bogen Moder, søster, elskte præsenteres læseren for den frelsende kvindeskikkelse i dansk litteratur. Hvem er denne frelsende kvinde? Hvordan udvikler hun sig med litteraturen? Og eksisterer hun stadig den dag i dag?Anna Hermanns indledning danner en åndshistorisk introduktion med fokus på dansk romantik, hvor frelsende kvinder i stor stil dukker op i den danske litteratur. Derpå følger en række nedslag i litteraturens historie: Carsten Bach-Nielsen skriver om Ewalds Arendse, Anna Hermann om Andersens lille havfrue, Joakim Garff om Kierkegaards Regine, Rasmus Vangshardt om Pontoppidans Jakobe og Kiddes Lull, Lars Christiansen om Nexøs Ditte, Anders Thyrring Andersen om kvinderne hos Martin A. Hansen, David Bugge om Blixens Pellegrina og Lotte Thyrring Andersen om frelsende kvindeskikkelser i Seebergs forfatterskab. Endelig runder Suzanne Brøgger bogen af med et essay om kvindeopfattelsen hos danskfødte Sigrid Undset – og hos sig selv.

Der er næppe noget andet dansk teologisk eller filosofisk værk fra nyere tid, der er blevet læst så indgående og i så mange forskellige sammenhænge som Løgstrups 'Den etiske fordring'. Lige fra bogen udkom første gang i 1956, har den været en stadig inspirationskilde for både fagfolk og den bredere offentlighed. Og interessen har på ingen måde været dalende. Fra internationalt hold har så fremtrædende tænkere som Zygmunt Bauman og Alasdair MacIntyre kastet sig over bogen; og i Danmark og de øvrige skandinaviske lande indgår den som pensum på universiteter, seminarier og sygeplejeskoler, ligesom det vrimler med højskolekurser, studiekredse og foredrag herom.Hensigten med ‘Livtag med den etiske fordring’ er at imødekomme denne store interesse for Løgstrups hovedværk. En række Løgstrupkendere fra ind- og udland med vidt forskellig faglig baggrund behandler hver sit tema fra bogen, således at den tværfaglige åbenhed, der udmærkede Løgstrups tænkning, bibeholdes. En række af bidragene forfølger bestemte temaer, der løber som en rød tråd gennem hele Den etiske fordring. Andre bidrag fokuserer på et bestemt afsnit i Løgstrups bog og sætter det ind i en større kontekst. Endelig giver nogle af bidragene med afsæt i Den etiske fordring et udblik til Løgstrups øvrige forfatterskab.Bogen indeholder følgende artikler:- VEJEN TIL DEN ETISKE FORDRING af Kees van Kooten Niekerk - OM KOMPLEMENTARITETEN MELLEM DEN ETISKE FORDRING OG ALLE PERSONLIGE OG SOCIALE FORDRINGER af Hans Fink- EFTER LOVEN - DEN ETISKE FORDRING SOM LUTHERSK ETIK af Svend Andersen- ERKENDELSE OG NÆRVÆR - DIGTNINGENS ROLLE I DEN ETISKE FORDRING af David Bugge- KUNSTEN AT LYTTE - OM TONENS ETIK HOS K.E. LØGSTRUP af Peter Aaboe Sørensen- EKSISTENSTEOLOGI OG HUMANISME - OM KONTEKSTEN FOR LØGSTRUPS OPPGJØR MED KIERKEGAARD af Svein Aage Christoffersen- ”WENN ICH DICH LIEBE, WAS GEHT ES DICH AN?” - FÖRSÖK TILL EN JÄMFÖRELSE MELLAN SIMMEL OCH LØGSTRUP af Carl-Göran Heidegren- GIVES DER STADIG IKKE EN KRISTEN ETIK? af Ole Jensen- DEN ETISKE FORDRING - OMSORGENS KJERNEaf Per Nortvedt- DEN ETISKE FORDRING OG TILLIDEN I ET PÆDAGOGISK PERSPEKTIV af Regner Birkelund- GENSIDIG ELLER ENSIDIG? - OM LØGSTRUPS ETISKE FORDRING OG DEN DANSKE VELFÆRDSSTATS NORMATIVE GRUNDLAG af Jørn Henrik Petersen & Lis Holm Petersen- LEVINAS AND LØGSTRUP IN THE GLOBALIZED WORLD OF CONSUMERS af Zygmunt Bauman"Det er ingenlunde tale om 'Løgstrup-for-dummies', men derimod en samling ambitiøse artikler, der på glimrende vis er udvalgt til at illustrere de mangefacetterede potentialer, der er at finde i værket [...] Derfor er Livtag med den etiske fordring også grundlæggende en antologi på højt niveau, og kan klart anbefales som inspiration til livtaget med Løgstrup og Den etiske fordring."*****Nicklas Freisleben Lund, KultuNaut"Dette livtag med den etiske fordring er på bedste vis med til at holde liv i debatten om Løgstrups hovedværk - også i Danmark."Hans Hauge, Jyllandsposten"Bogen viser, at Løgstrups tænkning er yderst relevant, selv her mere end 25 år efter hans død."Kristeligt Dagblad"en samling ambitiøse artikler, der på glimrende vis er udvalgt til at illustrere de mangefacetterede potentialer, der er at finde i værket."KultuNaut

Skønt K.E. Løgstrup satte en ære i at benytte dagligsproget og gerne tog udgangspunkt i livet, som vi kender det, er han ofte ganske svær at gå til. Med 'Hinandens verden' får læseren nu en ledsager, der analyserer, forklarer og diskuterer argumentations­gangen i 'Den etiske fordring'. Til belysning af K.E. Løgstrups hoved­værk inddrages andre tekster fra forfatterskabet samt fag- og skønlitteratur, der kan bidrage til forståelsen af denne originale klassiker i nyere dansk åndsliv."Man kunne ikke slippe hvem som helst løs på et projekt af denne karakter.Såvel forenklinger som umotiverede "sidevogne" kunne hurtigt gøre mere skade end gavn. At det kræver en utrolig grad af indlæsthed i Løgstrups værk og kompleksiteten i det, giver sig selv. Fordelen ved Bugge er, at han gennem sit arkivarbejde også kan alt Løgstrups mindre kendte, herunder utrykte, materiale på fingrene. Han kan derfor spille på et meget stort klaviatur af tekster til mulig perspektivering. Han har adgang til mere polyfilla end så mange andre, når der skal fyldes og fuges."Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad "Lektor David Bugge har beskæftiget sig intenst med Løgstrups forfatterskab, og hans gennemgang og forklaring af Løgstrups værk ”Den etiske fordring” fra 1956 er omfattende og grundig.Løgstrups etik er oprindeligt skrevet på et dansk for det almene publikum i 1950'ernes Danmark, men der gemmer sig mange dybsindige refleksioner bag tilsyneladende ligefremme betragtninger. Og det er Bugge god til at forklare. Både i den brede fortællende form i ”Ledsager”-værket og i en kort og præcis punktformet gennemgang i ”Kompendiet”. "Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten

De tre forfattere har hver sin egen plads i bogens tre dele, der består af David Bugges fremstilling og udfoldelse af Løgstrups tanker, Bente Kasper Madsens refleksioner og case-baserede anvendelse af disse og til sidst selve det tekstlige grundlag i form af Løgstrups egne artikler. Tilsammen udgør delene en velstruktureret og særdeles tankevækkende perspektivdragning til tidens debat om folkeskolen i lyset af den aktuelle reform og til synet på læring, uddannelse og undervisning i det hele taget.Få danske tænkere har øvet så stor indflydelse på vores skoletradition som K.E. Løgstrup. For længst er hans filosofi og hans begreber om bl.a. ’talens åbenhed’ og ’urørlighedszonen’ gået ind i den pædagogiske forskning og undervisning. Og fra et bredt spektrum af det politiske liv hører man jævnligt hans synspunkter inddraget i den løbende debat.​’Løgstrup & skolen’ er en grundbog om Løgstrups skolesyn. Løgstrup-forskeren David Bugge fører læseren omkring de vigtigste tanker – i et sprog, så både forskere, studerende og alment interesserede kan have glæde af bogen. Seminarielektor Bente Kasper Madsen knytter i et perspektiverende bidrag emnet til den seneste udvikling i skolen, og endelig rummer bogen tre af Løgstrups vigtigste tekster om skole og pædagogik.