Bøger af Dennis Gade Kofod

En mystisk tåge har lagt sig om Bornholm og tager folk med sig ud over havet. Folk dør. Men Nancy bliver tilbage – og forude venter byfesten.Nancy er bornholmer. 25 år. Hun gør rent i et botilbud for tosser. Hun er kæreste med Træner Thomas, men vil gerne gøre det forbi. Nancy går på HF sammen med Albert. Han vil være læge.Imens frembringer fire troldmænd i en sølvgryde en tåge på stranden. Det pulserende langsomme liv i den grå masse. Den vokser. Den tager folk med sig. Bærer dem ud over havet. Får dem til at forsvinde. Og så dukker puslingene frem. De underjordiske. Naturkræfterne siger stop. De er kommet for at tage øen tilbage.Nancy er beretningen om en ung kvinde, der forsøger at finde ro i tilværelsen, samtidig med at verden ramler sammen omkring hende og dem, hun holder af.Pressen skriver:»En sært vellykket parring af sitrende realistisk kvindeportræt og Bornholms nisse-forårsagede undergang ... Pludselig tror jeg gladelig på nisser – og deres morderiske intentioner!«– Lars Bukdahl, Weekendavisen»Imponerende godt.«***** – Berlingske Tidende»Nancy en social udviklingsroman krydset med katastroferoman krydset med fantastik, en sjældent frydefuld blanding ...«**** – Politiken»Stilistisk stærk og har noget på hjerte … En skarptskåret blanding af klimaaktivisme og socialt engagement.«**** – Jyllands-Posten»En lille, litterær fornyelse … Hvis der var retfærdighed til, så blev den et gedigent gennembrud for sin forfatter«– Information»Nancy er en kompleks roman, der i høj grad tåler genlæsninger. Kofod er kort sagt en af ny dansk litteraturs bedste romanforfattere.«– Kristeligt Dagblad

19. juni 2165. Amager er oversvømmet. København er omkranset af en mur, der skal holde både havvand og klimaflygtninge ude. Koloniseringen af Mars er begyndt.Reservat er en fortælling om klimakrisens konsekvenser, hvor fællesskabet er gået tabt, og alle kæmper for deres egen overlevelse. Reservat er Dennis Gade Kofods tegneseriedebut og Emil Friis Ernst første danske tegneserie.

Kongen er bortført af Troldkællingen og i hendes magt. Fra den anden side af havet bekriger hun Riget og vinder stadig frem. I Riget hersker Dronning Ursula. Riget har strenge regler for flygtninge, fattige og rige. En grusom lov siger at det tredje barn i hver familie skal afleveres for at opretholde samfundsordenen. Det har Visdomstræet bestemt i tidernes morgen. Nogle få ved hvorfor. Troldmanden Jakob hjælper Ursula med at holde sammen på Riget og kender sandheden om børnene. Jakobs selvbyggede insekter patruljerer Riget og i Troldkællingens land og indsamler billeder, som kommer til live i troldmandens værksted. Intet undgår insekternes overvågning. Harald er Ursulas livvagt og elsker. Han undrer sig over hvad der sker med børnene. Men Ursula vil ikke fortælle det. Da Harald omsider finder ud af hemmeligheden om børnene, indser han at Riget bygger på et fundament af barbari. Folkemøg er en litterær fantasyroman om magtens grusomhed og folkedybets destruktive brutalitet. Pressen skriver: »Et af de bedste bud på fornyende dansk fantasy, en skarp roman med noget på hjerte af en forfatter, der med sit personlige sprog formår at skrive sig ind i knoglerne på læseren.« ****** – Politiken »En ustyrlig, poetisk, saftig og voldsom roman.« ***** – Børsen »En fuldblods fantasyroman ... meget smuk prosa.« – Information »Romanens fantasiunivers [er] forbilledligt fermt konstrueret.« – Weekendavisen »Vellykket politisk fantasyroman om flygtningekrise og uhyggelig nationalisme ... Kofod er en af de stærkeste fabulerende stilister, vi har.« **** – Kristeligt Dagblad **** – Berlingske »Et overbevisende og gennemført fantasyunivers, men samtidig er det hele tiden åbenlyst, at der er noget andet og mere på færde under overfladen af fortællingen … Man får aldrig lov til at glemme, at man er vidne til de horrible ting, der udspiller sig. Et meget kløgtigt greb, som effektivt understøtter forfatterens samfundskritiske agenda.« **** – Nordjyske Stiftstidende

Joan Kofod Stine er lærervikar, torsdagsbarn og fattig. Hun kan magi, hun kan se gengangere og dæmoner, hun kan høre dyrene tale, hun er ofte sulten.Da en kvinde findes myrdet og rituelt parteret, forundres Joan over, at der ikke er nogen hjemløs sjæl, hvilket ellers er almindeligt ved mord. Hun aner en forbindelse til havneformanden, som har magten i byen. Som ung var hun hans lærling, men han forstødte hende og kastede en forbandelse over hende, fordi hun ikke ville udnytte sine evner til hans fordel.Da Joan finder ud af, hvad der er sket med den myrdede kvindes sjæl, bliver hun trukket ind i en tvekamp med sin gamle læremester. Kan hun løse mysteriet og hæve forbandelsen?Power to X er første bind i trilogien med Joan Kofod Stine.

Joan Kofod Stine er lærervikar, torsdagsbarn og fattig. Hun kan magi, hun kan se gengangere og dæmoner, hun kan høre dyrene tale, hun er ofte sulten.Da en kvinde findes myrdet og rituelt parteret, forundres Joan over, at der ikke er nogen hjemløs sjæl, hvilket ellers er almindeligt ved mord. Hun aner en forbindelse til havneformanden, som har magten i byen. Som ung var hun hans lærling, men han forstødte hende og kastede en forbandelse over hende, fordi hun ikke ville udnytte sine evner til hans fordel.Da Joan finder ud af, hvad der er sket med den myrdede kvindes sjæl, bliver hun trukket ind i en tvekamp med sin gamle læremester. Kan hun løse mysteriet og hæve forbandelsen?Power to X er første bind i trilogien med Joan Kofod Stine.

Joan Kofod Stine er lærervikar, torsdagsbarn og fattig. Hun kan magi, hun kan se gengangere og dæmoner, hun kan høre dyrene tale, hun er ofte sulten.Da en kvinde findes myrdet og rituelt parteret, forundres Joan over, at der ikke er nogen hjemløs sjæl, hvilket ellers er almindeligt ved mord. Hun aner en forbindelse til havneformanden, som har magten i byen. Som ung var hun hans lærling, men han forstødte hende og kastede en forbandelse over hende, fordi hun ikke ville udnytte sine evner til hans fordel.Da Joan finder ud af, hvad der er sket med den myrdede kvindes sjæl, bliver hun trukket ind i en tvekamp med sin gamle læremester. Kan hun løse mysteriet og hæve forbandelsen?Power to X er første bind i trilogien med Joan Kofod Stine.

Thomas er altid den første. Den første til at svømme under klipperne, den første til at drikke sig fuld, ryge pot og sniffe coke, den første til at få tæsk. Og den første til at dø. Før ham var hans far, fiskeren Erik, frygtet for sin vildskab, kendt for sine drukture og højt elsket af sit livs Sanne. Endnu længere tilbage skabte Mads Toft Nexøs storhedstid, hvor vodbinderiet blev omdrejningspunkt for den succesrige fiskeindustri - lige indtil Sildekongens død. Hos fortælleren knyttes de tre liv sammen. Han er øbo, han er vild og blid, og han er Thomas' bedste ven. Sammen går de to på grådig jagt i livets yderområder, og sammen møder de den store kærlighed, det dybe fald. Romanen følger de to teenagere fra de mødes en nytårsaften og sprænger Jehovas vidners rigssal i luften, til Thomas møder døden i en jolle 15 år senere. Nexø Trawl viser os provinsen på vrangen, og giver et illusionsløst blik på det hårde miljø, der former et menneske dér. Samtidig er romanen fuld af kærlighed - til de nære relationer, til den opvækst, man aldrig kommer fri af, ja til det at være i live.

GENFÆRD er et hverdagsdrama om at sørge og at vende langsomt tilbage til livet. Frederik indlogerer sig på et hotel ude i skoven. Hotellet drives af en familie. Familiens overhoved er den bryske Henriette, der herser og regerer med døtre og ansatte. Men der hviler en sær stemning over hotellet. Hvem er egentlig i familie med hvem? Og hvad er der blevet af storebroren Rasmus? Frederik bliver hurtigt tiltrukket af datteren Pus og bliver næsten viljesløst spundet ind i familien og hotellets hemmeligheder. Samtidig dukker hans egen hemmelighed op til overfladen. Han er selv på flugt fra et mareridt.Pressen skriver:»Genfærds store kvalitet er dens beskrivelse af det almindelige, af en lethed i dagene, af en sommerstemning … En fin, fin bog.«– Tue Andersen Nexø, Information»Dennis Gade Kofods nye roman fortæller med forfinet lavmælthed om en sorgfuld mand på et ondt hotel«– Lars Bukdahl, Weekendavisen»Stramt, visuelt iagttagende, gådefuldt skriver Dennis Gade Kofod fra sit Bornholm, som han har gjort det før, og hos ham er der ikke megen idyl og solskin over den ø.«**** – Dorte Hygum Sørensen, Politiken»Absurd, sørgelig og virkelighedsnær skæbnefortælling«***** – Anne Pia Holmgaard, ALT for damerne**** – Dagbladenes bureau»Dennis Gade Kofod excellerer i små store romaner, hvor næsten intet sker, mens alt er i oprør, forfald og forandring lige under huden. "Genfærd" er ingen undtagelse, og den lever helt op til hans fire første fine romaner.«**** – Kultunaut   

Når Mogens koger grød, er der altid en ekstra portion. For Mogens og hans slægt har altid levet med både himlen og jorden, Gud og de underjordiske. Det er vigtigt at holde sig på god fod med begge parter. Men familien er også vigtig - og højest elsker Mogens sin afdøde hustru, Ingrid, og sit oldebarn, Mette. De to spænder hans liv og håb, hans tro og tvivl, ud. Og historien om Mogens er derfor også historien om de to, der har fulgt ham alle steder - undtagen ét: Til Brøndtjætten, den heks, der ventede Mogens, da han som dreng faldt i brønden. Længe før blev Bonnavedde født. Hans far var menneske, og hans mor var havfrue. Derfor var Bonnavedde altid på kant med de underjordiske. Til sidst blev det ham for meget, og han lagde planer for at få dem væk. Med hjælp fra omegnens karle ville Bonnavedde ladde dem møde døden. I Brøndtjætten mødes Mogens' og Bonnaveddes historier. Det bliver et spørgsmål om livet og døden.

I denne fantastisk-realistisk miniatureroman følger vi bornholmeren Per og superhelten Jean Grey gennem en enkelt dag. Per er gift med pædagogen Henriette og far til Line. De bor i et lille hus i Rønne. Per lider af og til af angstanfald og er grådlabil. Hans store lidenskab er superheltetegneserier. Og herfra kommer hans fantastiske hjælper: superhelten Jean Grey. I Superhelte i det hele taget følger vi Per og Jean Grey på deres tur gennem Rønne og nærmeste omegn på en dag fuld af mærkværdige begivenheder, hvor Per må trække på Jean Greys hjælp for at klare sig. Pressen skriver:»Med udsøgt sans for mådehold ... Det er stærkt, at den tegner sine figurer op uden at ville give læseren svar - hvor syg er Per egentlig? - eller en opskrift på, hvad man skal føle. Faktisk er den forbløffende god til at fastholde det komplekse, uafklarede midt i al sin enkelhed ... Stilistisk set er Superhelte i det hele taget prunkløs og overordentligt sikkert styret. Prosaen bygges op som en serie af punkter. Så er situationen sat, herfra kan man bevæge sig, hvorhen det skal være. Det giver en cirklende, forbløffende letlæst fremdrift ... Superhelte i det hele taget [er] virkelig vellykket, klart Dennis Gade Kofods bedste bog til dato.«– Tue Andersen Nexø, Information »Der er i virkeligheden slet ikke brug for superskytsengle i Dennis Gade Kofods lille, perfekte roman om en fodrejse gennem Rønne, den svæver helt af sig selv ... Jeg er meget vild med bogens akkurat udramatiske, lige præcis flanerende måde at være postmoderne midtvejskriseroman på ... det er fedt, at der ikke er nogen forløsning, og ingen desperation over, at der ikke er det; jeg elsker, at episoderne med den liderlige mand, den afpissede lastbilschauffør og den forsvundne nabo ikke er allegoriske lærestykker, men bare autonom, karakterfuld støj på linjen fra andres sitrende intetheder. Jeg vidste godt, at der var nisser på Bornholm; nu tror jeg også på, at der bor levende romanpersoner.«- Lars Bukhdal, Weekendavisen »Det er en meget elegant, underfundigt og dygtigt konstrueret lille historie.«**** – Jakob Levinsen, Jyllands-Posten »En stærk og tæt lille roman«**** – Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende

Bornholmeren Dennis Gade Kofod fortæller levende og insiterende om røgede sild, rundkirker, Krølle Bølle og Hammershus. Men også om rigtige elverfolk, og dem der kan se dem. Og om en borgmester med fødderne i vandkanten, veje og steder med mærkelige navne, tidligere tiders kæmpe fiskerihavne, samt mystiske og dragende skove og landskaber. Han fortæller om det, og meget, meget mere.

I Det Levende Land tager Dennis Gade Kofod plads iblandt de bornholmske fortællere, der lever med landsdelens folketro. I korte tekster fortælles der om magiske væsner som brøndtjætten og åbobben og de allestedsnærværende underjordiske, der holder dans og basseralle, imens højen, de bor i, står på gloende pæle. På Bornholm er folketroen levende som intet andet sted i Danmark. Underjordiske, trolde og genfærd lever i landskabet. Selv stenene har et liv, og derfor får også de et navn. Det meste af øen er navngivet på den måde, og den der kender stens og steders navne, kan føle sig mere sikker. Hils pænt på verden omkring dig er en simpel leveregel. Dennis Gade Kofods far har altid hilst på Hellig Kvinde og hendes 16 børn. I dag gør han selv det samme. Engang var alle 17 sten levende mennesker, men da en ond troldmand inde fra øen truede familien, forvandlede kvinden, der selv var klog, sig selv og børnene til sten for at skjule sig til bedre tider. Pressen skriver: »En charmerende, koglende og poetisk bog om bornholmske sagn.« ***** – Politiken »At Dennis gade Kofod så tydeligt står inde for værdien af folkesagnene og potentialet i at tage dem dybt alvorligt er en styrke ved bogen (...) Hans overvejelser om, hvordan magi fungerer i fortællinger og landskaber er faktisk tit mere tankevækkende end selve folkesagnene.« – Information

”Læs aldrig bogen, når du er alene!” Litteratursiden.dk ”En gyserhistorie, der ikke bare er velskrevet, den er ganske enkelt begavet” Folkeskolen”Besat besætter, og det er højtlæsningslitteratur, når det er bedst og mest magisk” * * * * * Berlingske ”Besat er en fantastisk gyserhistorie og billedbog, som anbefales på det varmeste (!) til indskolingen, til brug derhjemme uden for sengetid og endelig til alle os andre, der kan nyde en gennemført billedbogsudgivelse hvor tekst, layout, billeder og format bare spiller sammen” Bogbotten.dkBesat er en besættende magisk (og dét i ordets aldeles bogstavelige betydning!) billedbog beregnet til højtlæsning for større og store børn. En fortælling om besættelse og kannibalisme, en selvrefererende bog der bliver levende for øjnene af beskueren. Skrevet med ført hånd af Dennis Gade Kofod, forfatter og ekspert i sammenhængen mellem horror, magi, folkemyter og sprog; grufuldt illustreret af Kristian Eskild Jensen, prisvindende illustrator uddannet i visuel kommunikation ved Kent Institute of Art Design, Maidstone, England

Mange forældre oplever i dag at komme lidt til kort, når vi skal tale med vores børn om, hvad der sker, når vi dør. Den kristelige forestilling om, at vi kommer op i himlen og bliver til engle kan forekomme lige så ufyldestgørende, som forklaringen om storken, der kommer med børnene. Sammen har forfatter Dennis Gade Kofod og illustrator Ane Bjørn skrevet og tegnet en sanselig, smuk fællesmenneskelig anvisning til, hvordan vi hver især finder vores døde og bærer dem med os i mindet.Alfreds farfar er død, og nu tænker Alfred på, hvor farfar er blevet af. Alfreds far siger, at farfar er indeni Alfred, men det har Alfred svært ved at forstå, for farfar var meget større end ham, og hvordan skal farfar kunne være der? Spørgsmålene er mange, og far inviterer Alfred på en rejse ind i minderne for at finde farfar der.Alfreds mindebog er en glædesfuld og lys historie om tab og sorg og det, vi alligevel har tilbage, når dem vi elsker dør.Pressen skriver: »Det er en vidunderlig bog, der på en livsklog, lys og hjertelig måde viser, hvordan man kan hjælpe et barn med tabet af et kært familiemedlem. Teksten og dialogen mellem Alfred og hans far er velovervejet, og tegningernes brug af farver, symbolik, vinkler og opsætning gør, at det hele går op i en skøn symbiose.«- Marianne Agger, Lektør»Det er en smuk fortælling, der handler om at bære de døde med sig som et minde, at et minde om et elsket menneske godt kan være dit eget, selv om det ikke er noget, du selv kan huske, men er blevet fortalt af andre. Om at bruge sanserne som hjælp til, at mennesket kan leve videre i mindet.«- Anita Brask Rasmussen, Information

La Petite Mort Den Lille Død Det franske begreb ”La Petite Mort” er en metafor for orgasme. I videre betydning kan temaet referere til den spirituelle udfrielse, som kommer med orgasme, eller en kort periode af melankoli eller transcendens, som resultat af udladningen af livskraft. At gi slip. "La Petite Mort" er fællestitlen for en serie erotiske tegninger, jeg påbegyndte for flere år siden og i perioder er vendt tilbage til. For et par år siden fik jeg ideen til en bogudgivelse med en slags ”omvendt illustration”. At få nogle andre bud på mine tegninger, i litterær fiktion. Derfor opfordrede jeg forskellige forfattere til at byde ind på én af de tematiske tegninger efter eget valg. Forfatterhjerner interagerer faktisk meget forskelligt (ligesom billedkunst­neres), og for nogle er det en ubrugelig fremgangsmåde. Men der var heldigvis nogle mere visuelt orienterede forfattere, som tog udfordringen op. Deres fine og meget forskellige tekster har gjort denne bog mulig. En yndet påstand blandt nogle kvinder, blandt andet en kvindelig forfatter jeg hørte i radioen, er at kvinder er optaget af det erotiske, hvorimod mænd kun tænker på sex. Påstanden er muligvis baseret på disse kvinders erfaringer med den type mænd som de tænder på, men jeg opfattede det som en grov sexistisk generalisering. Derfor er det kun mænd der kommer til orde i denne lille bogudgivelse. Forskellige mænd. Bedøm selv. Jo Blicher Møller JOMO.DK

Når Mogens koger grød, er der altid en ekstra portion. For Mogens og hans slægt har altid levet med både himlen og jorden, Gud og de underjordiske. Det er vigtigt at holde sig på god fod med begge parter. Men familien er også vigtig - og højest elsker Mogens sin afdøde hustru, Ingrid, og sit oldebarn, Mette. De to spænder hans liv og håb, hans tro og tvivl, ud. Og historien om Mogens er derfor også historien om de to, der har fulgt ham alle steder - undtagen ét: Til Brøndtjætten, den heks, der ventede Mogens, da han som dreng faldt i brønden. Længe før blev Bonnavedde født. Hans far var menneske, og hans mor var havfrue. Derfor var Bonnavedde altid på kant med de underjordiske. Til sidst blev det ham for meget, og han lagde planer for at få dem væk. Med hjælp fra omegnens karle ville Bonnavedde ladde dem møde døden. I Brøndtjætten mødes Mogens' og Bonnaveddes historier. Det bliver et spørgsmål om livet og døden.

Thomas er altid den første. Den første til at svømme under klipperne, den første til at drikke sig fuld, ryge pot og sniffe coke, den første til at få tæsk. Og den første til at dø. Før ham var hans far, fiskeren Erik, frygtet for sin vildskab, kendt for sine drukture og højt elsket af sit livs Sanne. Endnu længere tilbage skabte Mads Toft Nexøs storhedstid, hvor vodbinderiet blev omdrejningspunkt for den succesrige fiskeindustri - lige indtil Sildekongens død. Hos fortælleren knyttes de tre liv sammen. Han er øbo, han er vild og blid, og han er Thomas' bedste ven. Sammen går de to på grådig jagt i livets yderområder, og sammen møder de den store kærlighed, det dybe fald. Romanen følger de to teenagere fra de mødes en nytårsaften og sprænger Jehovas vidners rigssal i luften, til Thomas møder døden i en jolle 15 år senere. Nexø Trawl viser os provinsen på vrangen, og giver et illusionsløst blik på det hårde miljø, der former et menneske dér. Samtidig er romanen fuld af kærlighed - til de nære relationer, til den opvækst, man aldrig kommer fri af, ja til det at være i live.