Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Ditte Holm Bro

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ditte Holm Bro
    138,95 - 205,95 kr.

    En poetisk roman om kvinders liv og vilkår i 1950’ernes Danmark.Om venskab, længsel og begær – og om hverdagens desperation og eufori.Valborg er tyndslidt af fattigdom og børnepasning. En tidlig morgen driver kælderlejlighedens fugt og børnenes gråd hende ud på gaden og gennem den jyske provinsby, hvor hun bor, med sin ene søn på armen og den anden i barnevognen. Hun ender på dørtærsklen til sin velstående svigerindes byhus, og da Johanne lukker op, rækker Valborg hende sit ældste barn og tager hjem igen med sit yngste. Johanne, der længe har kæmpet en forgæves kamp for at blive gravid, tager imod Valborgs etårige søn velvidende, at denne gang handler det om mere end bare et par timers pasning.Syv år senere møder vi de to kvinder igen – på en enkelt skæbnesvanger decemberdag – og undertrykte følelser og tanker vælder frem.Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler er et indfølt portræt af to forbundne kvindeskæbner i en tid, som både adskiller sig fra og har formet vores egen. Og det er en fortælling om de store dramaer og umulige drømme, der udspiller sig inden for hjemmets fire vægge – og i hverdagens almindelige bevægelser.

  • af Ditte Holm Bro, Frans Emil Holland, Glenn Bech, mfl.
    199,95 kr.

    Prosa 202122 er ny skønlitteratur med et samfundsvendt blik. Med forskelligt temperament og udtryk, humor og alvor er hver tekst sin egen. Alligevel er antologiens bidrag også bundet sammen ved en interesse for mellemmenneskelige relationer. Om hvordan mennesker skubber til hinanden, tiltrækkes, frastødes, holder hinanden i bevægelse.

  • af Ditte Holm Bro
    173,95 - 197,95 kr.

    FLADLAND giver en stemme til den unge teenagepiges begær efter livet og døden og de grænseoverskridende erfaringer, der kan bringe hende tættere på verden og sig selv. FLADLAND skildrer den åbenhed, skrøbelighed og styrke, det er at være et ungt menneske der hver dag lever tusinde liv.Romanen handler om den 12-årige Sally, der vokser op blandt markerne og den strengt dyrkede jord. Vi følger hende og hendes to veninder, Vicky og Maiken, der med deres spirende seksualitet og hjemmestrikkede kristendom, forsøger at hacke logikken i et landskab hvor alt er sat i produktion; jorden, minkene, vinden, og hvor menneskets værdi står i relation til dets evne til at yde. Sally og hendes veninder må opfinde deres egne ritualer og måder at gå til verden.FLADLAND er en tilstandsroman der undersøger overgangen fra barn til ungt menneske. Det er Sallys retningsløse og højspændte drama vi følger, hvor alting sker og ingenting vil ske, hendes tidligste erfaringer med begær, nydelse og afståelse.

  • - Essays
    af Maja Lucas, Kristina Stoltz, Mia Degner, mfl.
    164,95 kr.

    Afbrydelser er en antologi med nyskrevne tekster om afbrydelsens væsen, som den opleves af en række skønlitterære forfattere i Danmark netop nu. En vildtvoksende og flerstemmig samling af tanker om og refleksioner over afbrydelsens mange former.Her er blandt andet tekster om kroppens grænser, om kærlighed og venskab, om tilknytning, tab og sorg, om p-piller som fængsel og ikke som frigørelse, om stress, angst og ADHD, om multitasking, transnational adoption, racisme og rumskibe. Og først og fremmest er her tekster om tekst og om det at skrive med og imod sine afbrydelser.Bogens tekster er skrevet af Caroline Albertine Minor, Cecilie Lind, Ditte Holm Bro, Joan Rang Christensen, Johanne Bille, Julie Sten-Knudsen, Kirstine Reffstrup, Kristina Stoltz, Louise Juhl Dalsgaard, Maja Lucas, Puk Qvortrup, Sabitha Söderholm, Sine Bang Nielsen, Tina Frank og Ursula Scavenius og redigeret af Mia Degner.

  • af Ditte Holm Bro
    173,95 kr.

    "Fladland" handler om den 12-årige Sally, der vokser op blandt markerne og den strengt dyrkede jord. Vi følger hende og hendes to veninder, Vicky og Maiken, der med deres spirende seksualitet og hjemmestrikkede kristendom, forsøger at hacke logikken i et landskab hvor alt er sat i produktion; jorden, minkene, vinden, og hvor menneskets værdi står i relation til dets evne til at yde. Sally og hendes veninder må opfinde deres egne ritualer og måder at gå til verden.Romanen giver en stemme til den unge teenagepiges begær efter livet og døden og de grænseoverskridende erfaringer, der kan bringe hende tættere på verden og sig selv. "Fladland" skildrer den åbenhed, skrøbelighed og styrke, det er at være et ungt menneske der hver dag lever tusinde liv.Ditte Holm Bro (f. 1985) er oversætter fra svensk, norsk og engelsk og har blandt andet oversat værker af Anne Boyer og Adrienne Rich. Hun er uddannet fra Litterär Gestaltning i Göteborg og Skrivekunstakademiet i Bergen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.