Bøger af Donna J. Haraway

"The Companion Species Manifesto" is about the implosion of nature and culture in the joint lives of dogs and people, who are bonded in "significant otherness". In all their historical complexity, Donna Haraway tells us, dogs matter. They are not surrogates for theory, she says; they are not here just to think with.

Donna J. Haraway refigures our current epoch, moving away from the Anthropocene toward the Chthulucene: an epoch in which we stay with the trouble of living and dying on a damaged earth while living with and understanding the nonhuman in complex ways conducive to building more livable futures.

Befolkningstilvækst, klimaforandringerne og Jordens sjette masseuddøen erbrændende spørgsmål for den, der vil blive i besværet med at fortsætte detjordiske liv. Der er behov for at tænke sammen på ny, på tværs af forskellemellem historiske positioner og videns- og ekspertformer. Haraway viser os en anden måde at fortælle videnskab på, billed- og metaforrig, tiltider underholderholdende, sprogligt sprudlende og altid dybt seriøs. Harawaykalder sin teoretisk og metodiske tilgang SF – snorefigur, science fiction,science fact, spekulativ feminisme, spekulativfabulering og so far. Mennesket er ikke centrum foralting. Chthulucæn fordrer sym-poiesis, at vi skaber-med, tænker-med ogbliver-til-med. Filosoffen, feministen og biologen Donna J. Haraway har brugt det mesteaf sit voksne liv på at skabe alternative perspektiver på de accepteredeideologier, der giver form til vores videnskabelige fortællinger om menneskerog natur. "At blive i besværet er en vidtfavnende bog, hvis gennemgående bestræbelse erat ruske op i vores forestillinger om verdens beskaffenhed, forstyrre vorestænkemønstre og skabe uro i vores forståelser af klodens tilstand og voresoverlevelsesmuligheder på en skadet planet på måder, der befordrer nye oganderledes overlevelsesfortællinger. Formålet er ikke en dommedagsprofeti - omend den aktuelle destruktion af arter og livsgrundlag for jordens mangfoldighedaf liv er bogens omdrejningspunkt - men at finde redskaber og begreber, sprogog fortællinger, der kan skærpe opmærksomheden og åbne for anderledes måder atskabe verdener på.” - Fra det danske forord vedLis Højgaard

”Vi lever alle her på Terra i forstyrrende tider, rodede tider, vanskelige tider, forvirrede tider. Opgaven er at blive kapable, sammen med hinanden i alle vores uensartede måder at respondere på. Rodede tider er ved at flyde over af både smerte og glæde – med ekstremt uretfærdige fordelinger af eller mønstre i fordelingen af smerten og glæden, med unødvendig ødelæggelse af fortsatheden, men også med nødvendig genopbygning. Opgaven er at skabe slægt i linjer af opfindsomme forbindelser som en praksis for at lære at leve og dø godt med hinanden i en fyldig nutid. Vores opgave er at skabe uro, opildne til potente responser på ødelæggende begivenheder og desuden at få oppiskede vande til at falde til ro og genopbygge stilfærdige steder. I presserende tider er mange af os fristet til at imødegå besværet ved at gøre en fantaseret fremtid sikker, forhindre et eller andet truende i fremtiden i at ske eller rydde hele nutiden og fortiden til side for at skabe fremtider for de kommende generationer. At blive i besværet kræver ikke sådan et forhold til de tider, der kaldes fremtiden. Faktisk kræver det at blive i besværet, at man lærer for alvor at være til stede i nuet, ikke i form af uddøende flakken mellem forfærdende eller himmelske fortider og apokalyptiske eller frelste fremtider, men som dødelige krittere, der er vævet sammen med myriader af ufuldendte konfigurationer af steder, tider, emner, meninger.” – fra Donna Haraways introduktion At blive i besværet. Om at skabe slægt i chthulucæn er Donna Haraways seneste bog fra 2016, der nu foreligger i dansk oversættelse og samler nogle af hendes væsentligste tanker om et fortsat jordisk liv med befolkningstilvækst, klimaforandringer og Jordens sjette masseuddøen. Det er brændende spørgsmål med behov for at tænke sammen på ny, på tværs af forskelle mellem historiske positioner og videns- og ekspertformer. En gennemgående bestræbelse for Haraway i disse vidtfavnende tekster er at udfordre ideen om, at mennesket er centrum for alting og at vi står midt i den antropocæne epoke. Vi må forlade denne menneskelige exceptionalisme til fordel for chthulucæn, der fordrer sym-poiesis, at vi skaber-med, tænker-med og bliver-til-med Jordens mange arter og generationer. Med chthulucæn binder Haraway ideer fra byduer, uldkoralrev, skriveworkshops, Inupiats computerspil, hundeøstrogen og Black Mesa-får sammen i trådede og tentakulære (forståelses)former. Haraway evner som få forfattere virkelig at ryste ens forståelser af verdens beskaffenhed og de tankemønstre, der ligger bag. Hun kalder sin særegne måde at fortælle videnskab på for SF, der står for snorefigur, science fiction, science fact, spekulativ feminisme, spekulativ fabulering og so far. Det sprog, Haraway benytter i de alternative overlevelsesfortællinger, er opfindsomt, billed- og metaforrigt, ofte underholdende, sprogligt sprudlende og altid dybt seriøst. At blive i besværet sammenknytter så forskelligartede studier som videnskabsfilosofi, teknologi- og kulturstudier, feminisme, kunst og interdisciplinaritet. Om forfatterenFilosoffen, feministen og biologen Donna J. Haraway har brugt det meste af sit voksne liv på at skabe alternative perspektiver på de accepterede ideologier, der giver form til vores videnskabelige fortællinger om mennesker og natur. Donna J. Haraway er født i Denver (1944), Colorado, men har boet og arbejdet i Californien det meste af sit liv. Med en videnskabsfilosofisk orienteret ph.d. i biologi (1970) er Haraway en pioner, når det kommer til en tværfaglig tilgang til filosofiske spørgsmål: I dag er hun professor emerita ved Afdeling for Bevidsthedens Historie, UC Santa Cruz. Haraway fik sit store internationale gennembrud med essayet "A Cyborg Manifesto: Science, Technology, and Socialist-Feminism in the Late Twentieth Century" (1985), som indeholder en kritik af forbindelserne mellem patriarkalske, kapitalistiske og videnskabelige hierarkier. Det er i dette manifest, at hun går ind for at tænke med både populærkultur og teknologidiskurser og indføre hendes cyborgfigur som en håbefuld metafor for at tænke på identitetkategorier på nye måder.

Vi er alle cyborgsDonna Haraways Et cyborgmanifest indledte et helt nyt kapitel i nyere feministisk teori. Manifestet er et forunderligt ubestemmeligt forsøg på at finde en ansvarlig måde, hvorpå vi kan kritisere betydningen af kategorier som race, køn, seksualitet og klasse ved at omfavne teknologi. Cyborgen introduceres her for første gang som en figur, en metafor, der kan illustrere, hvor uholdbare en lang række af vores grænsedragninger er. Natur/kultur, dyr/maskine, virkelighed/fiktion og krop/ånd er alle eksempler på skel i virkeligheden, som cyborgen udfordrer. Den lever i grænselandet mellem dem, den er både krypteret fiktion og social virkelighed, og den har ikke en oprindelseshistorie, som dens væren kan føres tilbage til. Dens verden er af en helt ny slags, åben og forbundet. Udover at introducere myten om cyborgen, som et alternativ til de gængse forestillinger om videnskab, teknologi og køn, er Et cyborgmanifest et studie af arbejds- og familielivets udvikling, sci-fi-fiktionens visdom og socialismens rolle i kampen for lighed. Haraway fremhæver utopisk og dystopisk litteratur som kilder til et mere frigjort og selvstændigt syn på fremtiden, så et opgør med forskellige former for undertrykkelse og fortrængning igen forekommer muligt. De bærende fortællinger, der retfærdiggør status quo, må mødes af denne mod-myte, så vejen kan banes for en fremtidig feminisme og en feministisk fremtid.Et cyborgmanifest er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Den har haft stor betydning for feminismen, kunsten og posthumanismen, og er væsentlig læsning for enhver med interesse for videnskab, teknologi, kulturkritik og feminisme.

The title is an email address. On t.p. the hyphens are subscript; "FemaleMan" is followed by the copyright symbol, and "OncoMouse" by the superscript letters "TM."

Haraway's discussions of how scientists have perceived the sexual nature of female primates opens a new chapter in feminist theory, raising unsettling questions about models of the family and of heterosexuality in primate research.