Bøger af Elisabeth Saugmann

Biografien tager læseren med ind bag den berømte og fascinerende facade på blomsterkunstneren Tage Andersen. Københavns sidste original med hestehale, Mozart-dragt og et langt og eventyrligt liv. Om rejsen fra mors dreng i et beskedent barndomshjem i den barske jyske natur til prominent blomsterkunstner på en af Københavns fineste adresser. Han har smidt irriterende kunder ud, skabt foldevasen på Dronningens bord ved de årlige Nytårstaler og sat landet på den anden ende med kontroversielle udstillinger.

I anledning af H.M. Dronning Margrethe 2.s 80-års fødselsdag tegner kulturjournalist Elisabeth Saugmann et portræt af Danmarks dronning og hendes familie. Foruden at give en række legemsstore portrætter af dronningen og hendes nære familiemedlemmer, rummer bogen også nutidsbilleder af kongeriget Danmark og monarkiet som vores sammenhængskraft. Kongefamilien er nemlig tæt vævet sammen med danskerne og vores fælles land, og i en tid, hvor kongehusene i Europa krymper og møder alvorlige udfordringer, er den danske kongefamilie populær som aldrig før. Og det er den måske netop, fordi dens tre meget forskellige generationer hver på sin måde tegner og favner den danske befolkning. Om forfatteren Elisabeth Saugmann er forfatter og selvstændig kulturjournalist. Hun har tidligere været ansat i DR og på Berlingske Media og Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun har tidligere udgivet Lidt hippie er man vel altid (2015), børnebogen Super Mouse (2016) samt Prins Henrik 1934-2018 (2018). Hun har desuden redigeret Musikkens førstedamer (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.

Denne personlige mindebog om prins Henrik følger ham fra ankomsten til Danmark til tiden efter hans død, der var præget af manges fortrydelse over den til tider hårde behandling, han fik. Journalist Elisabeth Saugmann trækker på egne og andre journalisters oplevelser med prinsen med smil på læben. Og landet rundt har hun talt med mange forskellige mennesker om deres personlige møder eller langvarige samarbejde med prinsen: musikere, sangere, kunstnere, bridgespillere, erhvervs- og militærfolk, sportsfolk og ledere i kulturlivet, som prins Henrik var en aktiv del af. Hun har også haft samtaler med prinsens personlige kammertjener, Anker Andersen, der fortæller, at prins Henrik få dage inden sin døde ringede og sagde farvel til ham. “Kan De nu have det godt, Andersen.” Vi følger prins Henrik i alle livets aldre og lægger vægt på folks personlige udsagn og erindringer. Om alt fra hans store kærlighed til hunde til turene på knallert efter fisk rundt om i Danmark. Bogen giver også andre nye oplysninger fra folk, der stod prinsen nær i årevis. Vi hører om hans bridgespil i København med skuespilleren Omar Sharif og hans trommespil med Michala Petri på blokfløjte. Som pianist spillede han med sin svigerfar Frederik 9., og på sin egen måde var han en respekteret del af musiklivet. Naturligvis slår bogen også et slag hen over de mange ”skandaler”, han var leveringsdygtig i, og som gang på gang bragte ham på formiddagspressens forsider. Han får broderparten af mindebogens opmærksomhed som den intelligente, særprægede og dybt poetiske pilot, der søgte op i himlens stilhed, da han som ung prins fløj rundt over vore hoveder, uden at vi anede det, og tilegnede sig det lille grønne land fra oven. Helt deroppe, hvor han til gengæld ikke kunne høre vores langvarige folkelige diskussioner fra Gedser til Skagen om landets nye franskfødte svigersøn. Det kan man kalde at se det hele lidt fra oven. Og det kunne han. Om forfatteren Elisabeth Saugmann er forfatter og selvstændig kulturjournalist. Hun har tidligere været ansat i DR og på Berlingske Media og Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun har skrevet biografien Lidt hippie er man vel altid (2015) og børnebogen Super Mouse (2016) samt redigeret Musikkens førstedamer (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.

Ånden fra 68 er en journalistisk overflyvning af de berømte 60’ere og 70’ere med spændende portrætter samt interviews med mange af datidens centrale meningsdannere. Bogen sætter lup på de kulturpersonligheder, der var med til at definere ungdomsoprøret, og den undersøger, hvordan de selv ser på tiden fra nutidens synspunkt. Blandt de interviewede kan nævnes Leif Sylvester, Franz Beckerlee, Stig Møller, Jytte Abildstrøm og Bent Rej.Hvem var disse flippere, hippier, ungdomsoprørere, blomsterbørn og rødstrømper med bare fødder, pandebånd, afghanerpelse, chillummer, flagrende indiske gevandter og langt hår? Hvad var deres projekt, og havde de overhovedet en fælles dagsorden? Vi taler ofte om 68 som et samlet fænomen, men bogens samtaler viser, at ungdomsoprørets ånd i virkeligheden var meget mere elastisk end først antaget. Det er måske også derfor, perioden har bevaret sin fascinationskraft og vedbliver at inspirere, for nysgerrigheden, modsætningerne og de overraskende holdninger viste sig at være et frugtbart og slidstærkt udgangspunkt for både samfundsdebat, kunst og det menneskelige fællesskab overhovedet.Bogen henvender sig både gamle nostalgikere og nutidens unge, der selv er optagede af forskellighed, social retfærdighed og klodens fremtid. Ånden fra 68 fordufter ikke så let, og vi er på sæt og vis alle blomsterbørnenes børn.Bogen er illustreret af Danmarks bedste rockfotograf, Susanne Mertz, der har indfanget tiden og menneskene i sine stemningsfulde reportagefotos.

Ånden fra 68 er en journalistisk overflyvning af de berømte 60’ere og 70’ere med spændende portrætter samt interviews med mange af datidens centrale meningsdannere. Bogen sætter lup på de kulturpersonligheder, der var med til at definere ungdomsoprøret, og den undersøger, hvordan de selv ser på tiden fra nutidens synspunkt. Blandt de interviewede kan nævnes Leif Sylvester, Franz Beckerlee, Stig Møller, Jytte Abildstrøm og Bent Rej. Hvem var disse flippere, hippier, ungdomsoprørere, blomsterbørn og rødstrømper med bare fødder, pandebånd, afghanerpelse, chillummer, flagrende indiske gevandter og langt hår? Hvad var deres projekt, og havde de overhovedet en fælles dagsorden? Vi taler ofte om 68 som et samlet fænomen, men bogens samtaler viser, at ungdomsoprørets ånd i virkeligheden var meget mere elastisk end først antaget. Det er måske også derfor, perioden har bevaret sin fascinationskraft og vedbliver at inspirere, for nysgerrigheden, modsætningerne og de overraskende holdninger viste sig at være et frugtbart og slidstærkt udgangspunkt for både samfundsdebat, kunst og det menneskelige fællesskab overhovedet. Bogen henvender sig både gamle nostalgikere og nutidens unge, der selv er optagede af forskellighed, social retfærdighed og klodens fremtid. Ånden fra 68 fordufter ikke så let, og vi er på sæt og vis alle blomsterbørnenes børn. Bogen er illustreret af Danmarks bedste rockfotograf, Susanne Mertz, der har indfanget tiden og menneskene i sine stemningsfulde reportagefotos. Uddrag af bogen Jacob Ludvigsen udråbte Christiania til ”fri stat” og malede ”Christiania – en fri stat 26.09.71 kl. 12.08” på porten til området, hvorpå alle tog tilbage på redaktionen. Nu skulle der arbejdes på både for- og bagside, midteropslag samt en lederartikel og den berømte rubrik med fede bogstaver: ”Emigrér med Linje 8”. Bladet var en landsdækkende weekendavis, så 1. oktober 1971 sendte Hovedbladet en spiseseddel rundt til kioskerne. De opsigtsvækkende artikler var det første, offentligheden hørte om Christiania. ”Med min kæreste Elizabeth fik vi organiseret en guerillaagtig erobring af den 32 hektar store Bådsmandsstræde Kaserne, som militæret havde rømmet tidligere på året,” skrev Jacob Ludvigsen. Denne gang var det lykkedes Jacob Ludvigsen at sammenblande journalistisk selviscenesættelse med et idealistisk initiativ. For hvad var der galt i at skabe stof til næste uges avis, hvor man både kunne læse hans proklamation og en programerklæring med gode ideer til en fristad? Om forfatteren Elisabeth Saugmann er kulturjournalist og forfatter. Har arbejdet i DR, på Jyllands-Posten og Berlingske Media. Redaktør af bogen Musikkens førstedamer. Bidrag til bøger om Aage Haugland, Jesper Skibby og Kontra-Kvartetten. Har skrevet Lidt hippie er man vel altid, børnebogen Supermouse og fejlfinderne, Prins Henrik 1934-2018 og Kongefamilien i tre generationer.

I anledning af H.M. Dronning Margrethe II’s 80-års fødselsdag tegner kulturjournalist Elisabeth Saugmann et portræt af Danmarks dronning og hendes familie. Foruden at give en række portrætter af dronningen og hendes nære familiemedlemmer, rummer bogen også nutidsbilleder af kongeriget Danmark og monarkiet som vores sammenhængskraft. Kongefamilien er nemlig tæt vævet sammen med danskerne og vores fælles land, og i en tid, hvor kongehusene i Europa krymper og møder alvorlige udfordringer, er den danske kongefamilie populær som aldrig før. Og det er den måske netop, fordi dens tre meget forskellige generationer hver på sin måde tegner og favner den danske befolkning.Elisabeth Saugmann er forfatter og selvstændig kulturjournalist. Hun har tidligere været ansat i DR og på Berlingske Media og Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun har tidligere udgivet Lidt hippie er man vel altid (2015), børnebogen Super Mouse (2016) samt Prins Henrik 1934-2018 (2018). Hun har desuden redigeret Musikkens førstedamer (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.

Denne personlige mindebog om prins Henrik følger ham fra ankomsten til Danmark til tiden efter hans død, der var præget af manges fortrydelse over den til tider hårde behandling, han fik. Vi følger prins Henrik i alle livets aldre og lægger vægt på folks personlige udsagn og erindringer. Om alt fra hans store kærlighed til hunde til turene på knallert efter fisk rundt om i Danmark. Bogen giver også andre nye oplysninger fra folk, der stod prinsen nær i årevis. Vi hører om hans bridgespil i København med skuespilleren Omar Sharif og hans trommespil med Michala Petri på blokfløjte. Som pianist spillede han med sin svigerfar Frederik 9., og på sin egen måde var han en respekteret del af musiklivet. Naturligvis slår bogen også et slag hen over de mange "skandaler", han var leveringsdygtig i, og som gang på gang bragte ham på formiddagspressens forsider.Elisabeth Saugmann er forfatter og selvstændig kulturjournalist. Hun har tidligere været ansat i DR og på Berlingske Media og Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun har skrevet biografien" Lidt hippie er man vel altid" (2015) og børnebogen "Super Mouse" (2016) samt redigeret "Musikkens førstedamer" (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.

Super Mouse og fejlfinderne er en sjov og spændende julekalender for drenge og piger i alderen 6-12 år. Vi følger den flyvende musepige Super Mouse og vennerne Villy Billy, sommerfuglen Alma Viva og juleenglen Celeste. De får deres sag for, da de kaster sig ud i en hæsblæsende og eventyrlig jagt på Fejlfinderkorpset. En hær af skarpe krokodiller, ledet af Dilleren, der fordømmer alle, som efter deres mening begår fejl. Super Mouse og vennerne synes derimod, at fejl kan være små gaver, for på den måde kan man opdage noget, man aldrig havde tænkt på før. Og så synes de i øvrigt, at Dilleren og hans fejlfindere er de værste mobbere, de nogensinde har mødt. Det må stoppes.Undervejs i den vilde jagt møder de dyrepasser Tigersen i Zoo, en sød krokodulle og aben Arne, der laver et hot dog-maleri, som bliver købt af en smart rapper fra New York. De møder også buschaufføren Sami, operasangerinden Isolde, julefluen Lauritz, to festaber, et nyhedshold fra TV2 News og en smart fyr, der har en guldhelikopter med diamanter.Vil vore venners mission lykkes, eller bliver Dilleren og fejlfinderne ved med at mobbe andre? Det røber vi sandelig ikke her på omslaget.Om forfatterenElisabeth Saugmann er kulturjournalist og arbejder hos North Media. Hun har tidligere arbejdet hos DR, Berlingske Media og Jyllands-Posten. Hun har desuden redigeret Musikkens førstedamer (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby. Senest har hun udgivet Lidt hippie er man vel altid. Et portræt af Lasse & Mathilde og deres musikalske venner (2014).*Clara Maria Trier Holst (f. 1999) er maler og tegner. I 2013 vandt hun som bare 14-årig danmarksmesterskabet i klassisk tegning. Siden har hun arbejdet intenst med sin kunst og har allerede holdt adskillige udstillinger.

Lasse & Mathilde er en institution i dansk musikliv. Siden deres gennembrud i 1975 har de været storleverandører af begavet folke- og rockmusik. Sange som "Fyn er fin" og "Lundeborghymnen" er i dag nationalklenodier, der er kendte på tværs af generationerne, og de spreder fortsat glæde med deres friskhed.Lasse & Mathilde er dog langt mere end de evigtgrønne ørehængere, og denne bog tager os med på en rejse gennem en fascinerende karriere, der altid har stået i forandringen og udviklingens tegn. Trods succeserne har der dog også været en del bump på vejen, og dem fortæller parret også åbenhjertigt om.Lasse & Mathilde har aldrig været nærige med sig selv, så deres historie er også historien om et frugtbart samarbejde med et væld af andre kunstnere. Bogen tegner derfor også et bredt tidsbillede af tiden og musikmiljøet fra 1960’erne til nu gennem interviews, vidnesbyrd og samtaler med folk, der var en del af det hele. Som det vil fremgå, var ungdomsoprørets tid langtfra en entydig størrelse, så hvad enten du er gammel nostalgiker eller ung og nysgerrig, vil der være nye indsigter at hente.SKREVET OM BOGEN"Saugmann har i et levende og oprigtigt sprog leveret et stykke dansk musikhistorie (...) Det er ganske enkelt og samlet set en god historie, der både finder fæste i den fynske muld, men også involverer både Tom Waits og Bob Dylan. "Du sku´ møder mine venner", synger Lasse & Mathilde – og det er hermed gjort."- Litteratursiden

Lasse & Mathilde er en institution i dansk musikliv. Siden deres gennembrud i 1975 har de været storleverandører af begavet folke- og rockmusik. Sange som ”Fyn er fin” og ”Lundeborghymnen” er i dag nationalklenodier, der er kendte på tværs af generationerne, og de spreder fortsat glæde med deres friskhed.Lasse & Mathilde er dog langt mere end de evigtgrønne ørehængere, og denne bog tager os med på en rejse gennem en fascinerende karriere, der altid har stået i forandringen og udviklingens tegn. Trods succeserne har der dog også været en del bump på vejen, og dem fortæller parret også åbenhjertigt om.Lasse & Mathilde har aldrig været nærige med sig selv, så deres historie er også historien om et frugtbart samarbejde med et væld af andre kunstnere. Bogen tegner derfor også et bredt tidsbillede af tiden og musikmiljøet fra 1960’erne til nu gennem interviews, vidnesbyrd og samtaler med folk, der var en del af det hele. Som det vil fremgå, var ungdomsoprørets tid langtfra en entydig størrelse, så hvad enten du er gammel nostalgiker eller ung og nysgerrig, vil der være nye indsigter at hente.Uddrag af bogen:Lasse har sat Tove Ditlevsens digtsamling Pigesind i musik, og Mathilde skal synge den for digteren. Det er en slags eksamen. Det er hende, de venter på. Et nej fra hende vil ødelægge det hele. Efter intens venten er det nu! Der sukkes lettet og diskret, da en af tidens mest omstridte og berømte digtere, Tove Ditlevsen, gør sin entre iført elegant spadseredragt, nonchalant bredskygget sommerhat og mørke solbriller. Man kunne faktisk lugte, at hun var på vej, for i den ene hånd har hun en tændt cigaret i et langt ravrør. Tove Ditlevsen er kendt for at være en svimmel dame med et lavt kogepunkt. Og uden så meget som at hilse på de to unge musikalske fynboer siger hun til dem: ”I skal lige være klar over, at jeg ikke kan fordrage musik!”Om forfatteren:Elisabeth Saugmann er kulturjournalist og arbejder hos North Media. Hun har tidligere arbejdet hos DR, Berlingske Media og Jyllands-Posten. Hun har desuden redigeret Musikkens førstedamer (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.