Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Finn Hviid Bredahl

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Finn Hviid Bredahl
    227,95 - 287,95 kr.

    Der er altid en pris er anden del af fortællingen om de fem familier, hvis skæbner knyttes uløseligt sammen af tilfældigheder, rigtige og forkerte beslutninger, grådighed, had, hævn og begær. Men også af trofasthed, omsorg, kærlighed og venskab. Familierne Laczkovich, Villadsen, Christensen, Bredahl og Stroheim knyttes mere og mere sammen i et edderkoppelignende spind, efterhånden som 1800-tallet slutter, og 1900-tallet begynder. Bogen er fyldt med virkelige og fiktive personligheder. Uddrag af bogen Årets første efterårsstorm piskede ind over Sønderstrand og sendte skumsprøjt ind over klitterne og langt ind i byens gader. Strandfoged Jens Villadsen var kravlet op på ladet af sin vogn og kneb øjnene sammen for bedre at kunne se, hvad der foregik ude på havet, og det han så, huede ham ikke. Den tremastede dybtliggende skonnert havde vinden ind agter og stævnede direkte ind mod kysten og et uundgåeligt forlis. Med mindre skibets kaptajn eller styrmand fik lagt kursen om mod nord inden for de næste ti minutter, ville det bore sig ind i og sidde uhjælpeligt fast på tredje revle. Det var helt ufatteligt, at dem på broen ikke havde set lyset fra det grå fyrtårn. Man må hellere se at få slået alarm, for det her ser ikke godt ud, tænkte Jens og skulle til at kravle over på bukken, da han fik øje på en mørk skikkelse, der kom gående langs vandkanten nordfra. Om forfatteren Finn Hviid Bredahl (f. 1953) debuterede i foråret 2020 med første del af slægtsromantrilogien Højt synger Nattens Dronning, som Nordjyske Stiftstidendes anmelder gav 5 ud af 6 stjerner. Finn Hviid Bredahl har rødder i den nordjyske teaterbranche, hvor han i mange år var en fast del af Aalborg teaters skuespillerensemble. I 1988 forlod han teaterverden og arbejde i ti år, dels som tekstforfatter, dels som radio- og tv-producer på et af Aalborgs største reklamebureauer. Senere som informationschef i Aalborg Kongres & Kulturcenter. I 2003 vendte han for alvor tilbage til teaterverden, da han fik ideen til skabelsen af Himmerlands Teater i Hobro, hvor han fungerede som adm. teaterleder, skuespiller og dramatiker i samarbejde med teatrets kunstneriske leder, Susanne Sangill. I 2014 måtte han forlade teatret på grund af et tiltagende synshandicap. Herefter gav han sig i kast med at skrive sin omfattende slægtsroman.

  • af Finn Hviid Bredahl
    214,95 - 287,95 kr.

    Højt synger Nattens Dronning er en kontrafaktisk slægtsroman, der dækker en periode på mere end 100 år. Den kontrafaktiske fortælleform dækker over faktiske hændelser og virkelige personer, som forfatteren digter videre på og sætter ind i sit helt eget univers der, med afsæt i forfatterens egen familiehistorie, bringer læseren til både zarens Rusland, til en sigøjnerfamilies opbrud fra Preussen og til Skagen, lige før de berømte malere for alvor slog sig ned i den lille købstad. Uddrag af bogen Sankt Petersborg, maj 1880 Vinterpaladset levede overhovedet ikke op til sit navn, som det lå der i den lyse og milde majaften, skinnende som en tre etagers kæmpestor, citrongul lagkage. En lagkage, der var taget en ordentlig mundfuld af for til højre for hovedindgangen skæmmede et hul fra kælder til kvist helhedsindtrykket af stringent orden. Et spinkelt stillads var fastgjort til facaden, og man var tilsyneladende i gang med en eller anden form for renovering. I et mindre forgemak på første sal stod Vladimir Alexandrovitj og betragtede de et hundrede fireogtyve gæster, der var på vej til officersballet. Om forfatteren Finn Hviid Bredahl (f. 1953) er uddannet som skuespiller på Aalborg Teater og arbejde her og på Det Danske Teater og Aarhus Teater frem til 1987, hvor han forlod teaterverdenen og gik ind i reklamebranchen. Vendte i 1997 tilbage til de skrå brædder som skuespiller på Aalborg Teater, Jomfru Ane og Jako Bole Teatret. I 2003 grundlagde han, sammen med skuespilkollegaen Susanne Sangill, egnsteatret Himmerlands Teater i Hobro, hvor han fungerede som adm. teaterchef, skuespiller, oversætter og dramatiker frem til 2014, hvor han, på grund af et synshandicap, blev nødt til at stoppe sit teaterarbejde.

  • af Finn Hviid Bredahl
    197,95 - 337,95 kr.

    Forfatteren skriver:Kære læserDa jeg for seks år siden gik i gang med at skrive min slægtsromanserie, var det min plan, at den skulle være i tre dele, og sådan var det også, indtil jeg var godt i gang med at skrive den del, du sidder med i hånden nu. Men så begyndte personerne at ville en anden vej, end jeg havde forudset, og der var bipersoner, der pludselig kom til at spille roller i fortællingen, jeg blev nødt til at tage med. Det er det, der kan ske i den kreative proces. Så nu kommer der altså endnu et bind i min familiekrønike, som kommer til at hedde Mørkest før daggry. Finn Hviid Bredahl

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.