Bøger af Fjodor Dostojevskij

Rodion Raskolnikov er en fortvivlet ung student, der i sin deroute myrder en hæslig, gammel pantlånerske, som ingen alligevel vil savne ...I sine fantasier fortæller Raskolnikov sig selv, at det er hans ret at myrde. Han er et geni og kan sætte sig ud over moralen og dens love. Men kan han udviske forbrydelsen fra sit sind? Snart synker Raskolnikov ned i et helvede af galskab og feberhed rædsel. Romanen fører sin læser ind i de mørkeste afkroge af en forbrydersjæl.FORBRYDELSE OG STRAF er senest oversat til dansk i 1942. Med denne nyoversættelse bringes den store roman om forbrydelsens psykologi ind i et nyt årtusind.

Hvem myrdede Fjodor Karamazov?Dostojevskij sidste roman fra 1880 regnes for et af hans absolutte mesterværker. Det er beretningen om mennesker, der er besat af stærke lidenskaber og som må bøde for det. Om Fjodor Karamazov og hans tre sønner. Om mordet på faderen. Og om skyld og soning.Den gamle oversættelse er til denne nye udgave af Mette Dalsgaard gennemgået påny med den russiske original og rettet.

Tre forsømte brødre, en dekadent levemand af en far, to jaloux kvinder og et mord. Dostojevskijs sidste store roman og hovedværk Brødrene Karamazov ligner umiddelbart opskriften på en klassisk thriller eller kriminalroman, men er samtidig meget mere.De tre brødre repræsenterer hver deres eksistentielle og psykologiske position, og selvom romanen ikke savner ydre plot og handling er den samtidig en dyb fortolkning af det 19. og siden 20. århundredes filosofiske spørgsmål. Den grænseløse og udsvævende Dmitrij, den kølige, intellektuelle Ivan og den menneskevarme og stærkt troende Aljosja bliver i løbet af romanen kastet rundt imellem et væld af bipersoner og positioner med et bestialsk mord som romanhandlingens samlende midtpunkt. Hvem er morderen, er romanens store spørgsmål, og svaret er langt fra ligetil.Brødrene Karamazov blev Dostojevskijs sidste og mest omfangsrige værk. Med denne roman samlede han trådene fra alle sine store romaner Idioten, Forbrydelse og Straf og Onde Ånder. Temaerne, der i disse tidligere romaner kun var delvist forløst, fik i Brødrene Karamazov deres endelige form. Det var planen at der skulle komme en forsættelse til romanen, men kort efter dens udgivelse døde Dostojevskij af en blodstyrtning. Romanens betydning for eftertidens litteratur kan næppe undervurderes, og så forskellige forfattere som James Joyce, Franz Kafka, Virginia Woolf og Orhan Pamuk har omtalt den som afgørende for deres forfatterskab, mens Sigmund Freud har kaldt den ’den mest storslåede roman der nogensinde er skrevet’. Romanen har tidligere været oversat til dansk, senest i 1940erne af Georg Sarauw. De tidligere oversættelser har dog været præget af datidens tendens til fortolkning og sproglig udglatning. Nærværende oversættelse skulle gerne råde bod på disse fortolkninger og begrænse sig til en meget nøje oversættelse af Dostojevskijs oprindelige tekst.

Dostojevskijs mesterværk om den fyrst Mysjkins møde med 1860’ernes Rusland stiller spørgsmålstegn ved godt og ondt, sandt og falskt og ved hvad det vil sige at være et menneske. I Idioten(1868-69) beskrives den uselviske fyrst Mysjkin som et fuldkomment, skønt og rent menneske, men han betragtes alligevel af sine omgivelser som en idiot. Han udfordres af mødet med det korrupte Skt. Petersborg, hvor godhed og næstekærlighed forveksles med galskab. Samtidig undersøger romanen forholdet mellem det gode og onde, falskhed og sandhed. Der gøres op med disse umiddelbare modsætninger, når gode mennesker ikke altid træffer de rigtige beslutninger, mens onde mennesker i nogle tilfælde alligevel kan vække sympati. Dostojevskij mestrer i Idioten atter sin realistiske, flerstemmige skrivestil, som er med til at skabe et troværdigt persongalleri med mange facetter.

Kældermennesket er en bitter mand, der fyldt med vrede, aggression, jalousi, skuffelse og sorg over samfundet. Fortællingen gjorde stort indtryk på bl.a. filosoffen Friedrich Nietzsche, og har siden placeret sig som et af de helt store værker i verdenslitteraturen.* * * * * ""Jeg er et sygt menneske ... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske«, indleder Kældermennesket sin lange rablende monolog i Dostojevskijs "Optegnelser fra en undergrund."Og alt dét er han så sandelig, både syg, ondskabsfuld og utiltalende, men han er også - og især - netop menneske. Det er dette sidste, der gør hans nedrige, frastødende, brovtende, ynkelige, på én gang selvhævdende og selvdestruerende, læserfornærmende, men også ret morsomme og i sidste ende tragiske udgydelser værd at læse den dag i dag, 150 år efter at de blev udgivet første gang.« Bognoter.dk 

Onde ånder blev i 1996 nyoversat af Ole Husted Jensen, som fik Kulturministeriets Oversætterpris samme år. Romanen er tidligere udgivet på dansk under titlerne Nihilister og De besatte - om en gruppe unge revolutionære, der drømmer om at skabe den absolutte retfærdighed. Et lidenskabeligt opgør med terroristiske revolutionære og socialistiske ideer, men samtidig en ætsende satire mod det borgerlige samfund. I centrum står Pjotr Verkhovénskij, de revolutionæres ideologiske bagmand. Han har afskaffet Gud, og alt er tilladt, blot målet: revolutionen, bliver nået. Som værktøj udser han sig den karismatiske menneskeforfører og -foragter Stavrogin, for hvem der ikke er nogen moralsk lov eller nogen form for etik. Sammen tror de, at de ved at få magten kan gøre alle mennesker lykkelige og samfundet retfærdigt. - En sarkastisk og ironisk parodi, fuld af humor. "Dostojevskij skildrede helt dominerende mennesker gennem hvad de sagde og tænkte, og derpå gjorde. - Og det gjorde han så dødhamrende dybt og godt, at han i v erdenslitteraturen som dybdepsykologisk forfatter må placeres som ensom majestæt ved siden af de græske tragedieforfattere og Shakespeare." - Information. "Enhver, der ikke har læst den før, bør bruge Ole Husted Jensens lydefri oversættelse som anledning. Bogen er slet og ret vidunderlig læsning. Det er en af den slags yderst sjældne bøger, som fra første side går ind og griber læseren i struben og først slipper sit jerngreb, når den sidste side i bogen er vendt." - Weekendavisen.

Det døde hus er Dostojevskijs måske mest personlige roman, baseret på hans ti år i fangelejr og landflygtighed i Sibirien, straffen for en deltagelse i en politisk studiekreds. Romanen følger den adelige straffefange Gorjantjikovs oplevelser i en sibirisk fangelejr, hvor han stifter bekendtskab med en broget skare af medfanger fra alle lag og egne af det russiske samfund. Med psykologisk dybde beskrives forbrydelsens væsen og det særlige lejrliv, der som en modpol til det omgivende samfund har udviklet sine egne normer og regler. Romanen blev Dostojevskijs andet gennembrud efter 1840’ernes tidlige værker og kan ses som en forløber for hans senere store værker. Mange af de kendte personer fra romaner som Idioten, Forbrydelse og straf og Onde ånder findes i deres urform i disse ’Optegnelser fra det døde hus’.

Genudgivelse i klassikerserien - med forord af Marie Tetzlaff. Goljádkin er en forskræmt embedsmand med en beskeden stilling på et kontor i Sankt Petersborg. Hans intense fortælling om sit liv svinger mellem det realistiske og det fantastiske, for han er en spaltet person, som diskuterer med sin dobbeltgænger, der kan alt det, han egentlig gerne selv ville kunne.

"Dostojevskijs debutroman er en prægtig perle, der peger frem mod flere af forfatterskabets store værker." - Litteratursiden Stakkels mennesker er Fjodor Dostojevskijs første roman, som han skrev, da han var midt i tyverne. Den lille brevroman handler om den fattige embedsmand Makar og syersken Varvara, som han har forelsket sig i. De bor lige over for hinanden, men alligevel insisterer Makar på, at de kommunikerer via breve. Igennem deres korrespondance får man indblik i deres ambitioner, omsorg for hinanden og ikke mindst i deres trange kår, som beskrives med en utrolig og næsten utålelig nøjagtighed. STAKKELS MENNESKER anslår på fin vis de karakteristiske temaer, der gør sig gældende i Dostojevskijs senere forfatterskab – bl.a. skildringen af mennesker på bunden af samfundet og det psykologiske forhold mellem mennesker. Brevromanen, der udgives i en luksus-hardback, er nyoversat og med efterord af Tine Roesen, som er lektor i russisk litteratur og ekspert i Dostojevskijs forfatterskab.

Fortælleren Arkadij er en dybt frustreret ung mand, der er splitet mellem sin biologiske og sin officielle far. Desuden fantaserer han om at blive rig som Rothschild og om at realisere sin idé, men tingene går ikke helt som planlagt.Værket fremstår som en psykologisk tour de force, hvor Dostojevskij ved sine talrige personskildringer demonstrer sit uovertrufne indblik i menneskesindets kompleksitet.En Grønskolling (1875) indgik oprindeligt som en del af Dostojevskijs gigantiske romanprojekt En Stor Synders Liv. Projektet brækkede imidlertid over i tre store dele, hvor En Grønskolling sammen med Onde Ånder (1871-72) og den ukomplette Brødrene Karamassov (1879-80) indtager en central plads i forfatterskabet.

Fjodor Dostojevskijs roman "Nihilister" eller som den også hedder "De besatte" (1872) er Dostojevskijs mest omfattende opgør med nihilismen. Værket er komplekst og flerfacetteret: det er udtalt samtidspolitisk og udfolder sideløbende eksistentielle, filosofiske diskussioner, og lige så vel som romanen bærer præg af komisk parodi, fremstår den som en mørk og jagende tragedie.

Da Sergej Aleksandrovitj en dag ankommer til sin onkels gods, opdager han, at den teatralske og egenrådige Foma Fomitj Opiskin har fordrejet hovederne på alle godsets beboere, ikke mindst den godmodige og opofrende godsejer, som i alle henseender føjer sin gæsts sære luner. Nevøens ankomst sætter imidlertid sindene i kog hos beboerne, og inden længe befinder han sig midt i et højtravende drama om kærlighed, ære og personlig integritet. Foma - Godset Stepantjikovo og dets beboere er den første af Dostojevskijs store romaner.Nummer 4 i serien Glemte Mesterværker

"Fattige folk" var Dostojevskijs gennembrudsroman - en socialt medfølende bog med det senere ofte gentagne grundmotiv: lidelsen som livets mål. Bogen bragte ham i kontakt med revolutionære kredse, hvilket førte til hans mangeårige deportation til Sibirien.

’Netotjka Nezvanova’ er historien om en fattig lille pige, der vokser op i skyggen af sin dominerende stedfar. Han betragter sig selv som et misforstået musikalsk geni, men er i det omgivende samfunds øjne en fordrukken døgenigt. Lille Netotjka er dybt fascineret, ja nærmest forelsket i sin stedfar og det udnytter han til at få lokket penge ud af hendes hårdtarbejdende mor. Hver gang hun passerer et bestemt hus på gaden, fantaserer hun om, at de aristokratiske beboere vil trække hende ud af fattigdommen. Og en dag går hendes drøm på næsten magisk vis i opfyldelse! Hun bliver indlemmet i familien og bedste veninder med husets datter. Men nu skal hun leve sit liv på helt nye vilkår, og hendes eneste hjælp er hendes sjæls renhed. Kræfter, hun ikke forstår, både i familien og inde i hende selv, river og flår i hende, så hun ikke længere ved, hvem hun er, eller hvem hun skal være. Romanen var den sidste, Dostojevskijs skrev, inden han i 1849 blev dømt til 10 års fangelejr og landflygtighed, og den eneste med en kvindelig hovedperson. Skildringen af den unge pige, der må så meget ondt igennem, har stærke romantiske træk, men giver også en forsmag på den psykologiske realisme, som Dostojevskij siden skulle udfolde i sine mere berømt romaner.Romanen er oversat af Trine Søndergaard, mens lektor og Dostojevskij-forsker Tine Roesen har skrevet efterskrift.

„V zimě zavíralo se záhy. Trvávalo čtyry hodiny, než všichni usnuli. Před tím hluk, křik, chechtot, nadávky, řinkot řetězů, dým, smrad, oholené hlavy, cejchované tváře, hadrovité šaty, všechno osypané nadávkami, zdarebačené... ano, tuhý má člověk život! Člověk jest bytost ke všemu přivykající a myslím, že právě to jest nejlepší jeho definice. "Zápisky z mrtvého domu (1862) je román Fyodora Dostojevského s tématikou koncentračního tábora odehrávájící se v gulagu na Sibiři. Jednalo se o jeden z prvních publikovaných příběhů o tomto tématu, který vychází ze čtyř let nucených prácích, kterými si musel Dostojevskij projít ve vězení v Omsku.Tento příběh se soustředí na Alexandra Petroviče Gorjančikovema, gentlemana poslaného do gulagu, který se snaží najít své místo v tomto novém prostředí. Ostatní vězni kteří pocházejí z jiné sociální třídy jsou proti němu. Ale s časem se věci změní, stejně jako i on sám.Fjodor Michajlovič Dostojevskij (1821-1881) je ruský spisovatel. Je považován za jednoho z nejvýznamnějších ruských romanopisců všech dob. Inspiroval se mimo jiné i Friedrichem Nietzschem a Jean-Paulem Sartrém. Dostojevský strávil čtyři roky svého života v sibiřském gulagu díky jeho revolučním aktivitám, které poznamenaly jeho život i jeho práci. Je známý zejména svými romány „Zločin a trest" (1866), „Idiot" (1869) a „Bratři Karamazovi" (1880). Celkovem napsal devět románů a mnoho povídek. Jeho knihy byly přeloženy do více než 170 jazyků.

Scenen er et kursted ved Rhinen ved navn Roulettenburg, og som navnet antyder, er det ikke blot varme bade, gæsterne fornøjer sig med.Blandt aktørerne finder vi en falleret russisk general, en vis mademoiselle Blanche, som generalen har tabt sit hjerte til, og ikke mindst hans aldrende og meget velhavende tante kaldet babusjka som alle håber snart vil dø.Hovedpersonen er den unge huslærer Aleksej Ivanovitj. Han er forelsket I generalens steddatter Polina, og for at redde hende ud af en økonomisk knibe giver han sig til at spille roulette. Han gribes imidlertid af spillelidenskab, og snart har han glemt alt omkring sig, inklusive Polina.

I et ellers tomt værelse sidder en mand og taler med sig selv. På bordet foran ham ligger liget af hans hustru - Krotkaja - den elskelige, som et par timer før har begået selvmord.I en monolog, der går over selvbebrejdelse, fortvivlelse, retfærdiggørelse og sorg fortæller han om, hvordan han mødte sin hustru, og deres samliv, som han dræber med sin tavshed. Måske elskede hun ham - måske søgte hun bare beskyttelse.Dostojevskij skrev novellen på kun tre uger i 1876, efter at have læst en avisnotits om en fattig syerskes selvmord.

De to venner Arkadij Ivanovitsch Nefedjevitsch og Vasilij Schumkof deler lejlighed, da Vasilij pludselig en nytårsaften meddeler, at han agter at gifte sig. Det viser sig, at Vasilij gennem længere tid har forsømt sit arbejde som skriver for en af St. Petersborgs rigmænd for at hellige sig sin kærlighed, og Arkadij forsøger efter bedste evne at holde ham til ilden, så han kan gøre det arbejde færdigt, som han allerede har fået løn for - ellers vil han jo miste sit job, og hans højtflyvende fremtidsplaner synke i grus ...Udgaven indeholder desuden tre kortere fortællingerEt juletræ og et bryllup (1848)Bonden Mareï (1876)Julefrost (1887)

Fortællingen foregår over fire nætter i Sankt Petersborg som med sin nordlige beliggenhed er kendetegnet af hvide nætter – de lyse sommernætter i juni og juli hvor lyset aldrig forsvinder. I de nætter strejfer hovedpersonen omkring i byens gader. Han har hverken venner eller familie, og hans eneste kontakt med omverdenen er at betragte livet der udspiller sig rundt om ham på de ensomme spadsereture. I stedet for at leve livet betragter han det og drømmer sig væk fra virkeligheden i sine forestillinger om andre menneskers skæbner og drømme. Men en nat møder drømmeren pludselig drømmekvinden i det virkelige liv og får dermed en uventet mulighed for at bryde ud af sin isolerede tilværelse.Hvide nætter er skrevet i 1848 i Dostojevskijs ungdomsår, umiddelbart før han blev idømt otte års forvisning til Sibirien for revolutionære aktiviteter. Med sin lyriske og æteriske tone er romanen enestående i forfatterskabet. Det er en dybtgående analyse af den romantiske drømmer og en af verdenslitteraturens smukkeste kærlighedshistorier.

En sommarnatt i Sankt Petersburg vandrar en ung poet langs med stadens manupplysta gator. Dar har han vandrat manga ganger. Men just den har natten ar nagot annorlunda. Vid ett kanalracke star en ung kvinna och grater. Varfor ar hon sa ledsen? Finns det nagot han kan gora for henne? Innan han hunnit ta mod till sig har kvinnan gatt sin vag. Men odet ska komma att ge honom en andra chans ... Vita natter ar en karlekstorstande kortroman fran den store Fjodor Dostojevskij. Boken utspelar sig under fyra intensiva natter som delas av den unge poeten och hans nyfunna foralskelse, Nastenka. Fjodor Dostojevskij (1821-1881) var en rysk forfattare som ar ansedd som en av de mest betydelsefulla skribenterna i utvecklingen av den moderna romanen. Bland hans verk aterfinns skonlitterara klassiker sa som Brott och straff och Idioten. -

I denna novellsamling bjuder Dostojevskij in oss att följa ensamvargens fotspår, där han strövar runt i Sankt Petersburgs trånga gränder. Vi får bland annat möta Ordynoff, eremit och konstnärssjäl, som börjar förfölja ett mystiskt kärlekspar. Och den namnlöse mannen som trots sin självklara plats hos vänner och familj på julaftonskvällen ändå upplever den starkaste av utanförskap. Dostojevskij sätter här, i vanlig ordning, de stora moraliska frågorna i fokus på samma gång som vältrar sig i de till synes mest obetydliga detaljer. Resultatet blir en samling berättelser som stannar hos läsaren långt efter att läsningen är avslutad. Fjodor Dostojevskij föddes 1821 och dog 1881. Han hör till en av litteraturhistoriens viktigaste författare, speciellt för utvecklingen av den moderna romanen. Hans mest kända verk är Brott och straff (1866).

Fjodor Dostojevskij skrev inte bara samhällskritiska romaner utan även en rad artiklar och kortare texter för diverse tidskrifter. Vissa av dessa publicistiska företag ägde och drev han själv, eller ihop med sin bror. Denna bok samlar ett urval av Dostojevskijs oräkneliga, mer eller mindre färdigställda, artiklar, uppsatser och dagboksanteckningar. Den innehåller såväl analyser av samtiden och det politiska läget som djupt personliga texter. Till och med den mest pålästa Dostojevskij-kännaren kan bli överraskad och finna glädje i denna potpurri av texter.Fjodor Dostojevskij föddes 1821 och dog 1881. Han hör till en av litteraturhistoriens viktigaste författare, speciellt för utvecklingen av den moderna romanen. Hans mest kända verk är Brott och straff (1866).

Pietarissa köyhä opiskelija Raskolnikov suunnittelee murhaavansa saidan koronkiskurin ja vievänsä tämän rahat. Eikö olisi parempi, että hän vapauttaa maailman tämän läsnäolosta ja auttaa kiskurin rahoilla itsensä ulos köyhyydestä maailmaan, missä voi tehdä jotakin hyödyllistä? Raskolnikov pohtii monista eri näkökannoista murhaa, jonka hän aikoo kirjassa toteuttaa. Voiko murhaa puolustella, mikäli sen teolla on korkeampi tarkoitus?Dostojevski kirjoitti jännityksentäyteisen Rikoksen ja rangaistuksen palattuaan viiden vuoden vastentahtoisesta maanpaostaan Siperiasta. Romaani julkaistiin ensimmäisen kerran 12-osaisena jatkosarjana kirjallisuuslehdessä vuonna 1866. Rikos ja rangaistus on Dostojevskin tunnetuin romaani, ja siitä on tullut maailmankuulu sen sukelluksesta ihmismielen syvimpiin kolkkiin.Fjodor Dostojevski (1821–1881) syntyi Moskovassa ja kuoli 59-vuotiaana keuhkosairauteen Pietarissa. Dostojevski on yksi maailmankirjallisuuden suuruuksista ja tunnettu ihmismielen psykologian kuvauksistaan 1800-luvun Venäjällä. Hänen tunnetuimpiin teoksiinsa kuuluvat Rikos ja rangaistus, Idiootti sekä Karamazovin veljekset.

Nimetön kertoja Dostojevskin "Valkoisia öitä" -novellissa on syvästi yksinäinen nuori mies, joka vaeltelee pitkin Pietarin vanhoja, öisiä katuja. Eräänä yönä mies huomaa kaiteen vierellä itkevän nuoren naisen ja kysyy, mitä tällä on sydämellään. Mies huomaa naisessa olevan jotakin erityistä, mutta päätyy jatkamaan matkaansa. Kuullessaan naisen kirkuvan mies palaa pelastamaan naisen tätä ahdistelleelta mieheltä ja saattaa naisen kotiin.Nuori mies lupaa palata parin tapaamispaikalle seuraavanakin iltana. Nainen hyväksyy tapaamisehdotuksen, mutta vain sillä ehdolla, ettei parin välille kehity romanttisia tunteita. Neljänä valkoisena yönä mies tapaa naisen ja rakastuu tähän. Naisen nimi on Nastenka – mutta voiko tämä koskaan unohtaa rakastettuaan, jonka tapaamista yhä odottaa? Entä voiko salamarakkaus kestää läpi elämän?"Valkoisia öitä" -novelli vuodelta 1848 on yksi Dostojevskin varhaisimmista teoksista. Tarina on viehättänyt ohjaajia ympäri maailman ja se on filmatisoitu jo 14 kertaa.Fjodor Dostojevskij (1821–1881) syntyi Moskovassa ja kuoli 59 vuotta myöhemmin keuhkosairauteen Pietarissa. Dostojevski on yksi maailmankirjallisuuden suuruuksista ja tunnettu ihmismielen psykologian kuvauksistaan 1800-luvun Venäjällä. Hänen tunnetuimpiin teoksiinsa kuuluvat "Rikos ja rangaistus", "Idiootti" sekä "Karamazovin veljekset".

Bogen er udkommet i mange oversættelser og dermed mange titler: SYND OG BOD, FORBRYDELSE OG STRAF, - ingen af titlerne er imidlertid udtømmende, thi det hele drejer sig om een ting: hvad er menneskelivet og hvem bestemmer over det?Navnet er udledt af det russiske ord raskol ('spaltning, skisma') og antyder romanens budskab: At den fattige student med sit "filosofiske mord" på en gammel pantelånerske sætter sig uden for det menneskelige og kristne fællesskab. Men hvem begår ikke mord? - det gør ikke mindst magthaverne - har de lov til det, når andre ikke har lov til det?

Genial lille novelle af Dostojevskij - læs den og græd!

Genial lille novelle af Dostojevskij - læs den og græd!

Hjertesærende lille beretning, set og fortalt af et barn, om den forfærdelige nød der fandtes i zar-tidens Rusland

Utallige er de forklaringer på hvorfor den eller den nu har begået selvmord - som regel rammes der ved siden af - . Værst er det, når der tilsyneladende slet ikke er nogen grund - men en grund findes jo altid!