Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Flemming Skrydstrup

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Flemming Skrydstrup
    297,95 kr.

    I denne bog kan du følge åens stille løb langt inde i landet uforstyrret af havets helt anderledes larmende verden, og du kan opleve intense skildringer af andre forunderlige skikkelser i naturen som f.eks. det gyldne kongelys eller firbenet, der fordyber sig i synet af solnedgangen, eller salamanderen, der stiger op gennem mosevandet for at lytte til aftenvinden. I slutningen af bogen kan du læse et digt til den danske lyriker Sophus Claussen og et digt til et maleri af den tyske kunstner Paula Modersohn-Becher. Uddrag af bogen En dugdråbe i det våde græs skinner i morgensolen I den sene eftermiddag løfter havens langstrakte mørke skygger skumringen ind i dråben som hele dagen igennem har været fyldt af den blå himmel. Om forfatteren Flemming Skrydstrup, som er mag.art. i sammenlignende litteratur, debuterede i antologien Det lyse rum i 1960 og har senere skrevet digte i tidsskriftet Perspektiv. I 1971 oversatte han 3. bind af Politikens Verdenslitteraturhistorie fra svensk til dansk. I den forbindelse fordanskede han en række digte fra spansk, fransk og engelsk renæssancelitteratur. Han har udgivet digtsamlingerne Vejen til havet (2014), Den kinesiske kejserdukke (2019) og Din blå bluse og andre kærlighedsdigte (2021).

  • af Flemming Skrydstrup
    73,95 - 147,95 kr.

    I denne digtsamling kan du følge en kærlighedshistories forløb i digte, som beskriver en passion af uimodståelig styrke og altafgørende betydning, der skifter mellem heftig længsel og lykkelig opfyldelse. Den åbner sig som en strålende blå blomst i verdens midte, men den griber også ind i andre mennesker liv, som den ændrer, så de må finde nye baner, mens den selv udfolder sig i dybe skove, træder frem på natlige mennesketomme strande, hviler over sommerhavet og lyser over landskabets bakker i det tidlige forår. Uddrag af bogen BLØDE FJERNE RÅB Bløde fjerne råb fjedrer blidt og stadigt bag lave skove ... Det er gøgen, der øser sommerens dybder ind mod dit ansigt i skyggen under træet i den mættede blå skygge under træet men også bag solens honningmur ser jeg dig vinkende fjernt mens sommerdagen går hen går gennem skoven går gennem himlen eller vandrer hinsides alle solblanke skove og himle vandrer ligegyldigt hvor – Om forfatteren Flemming Skrydstrup, som er mag.art. i sammenlignende litteratur, debuterede i antologien Det lyse rum i 1960 og har senere skrevet digte i tidsskriftet Perspektiv. I 1971 oversatte han 3. bind af Politikens Verdenslitteraturhistorie fra svensk til dansk. I den forbindelse fordanskede han en række digte fra spansk, fransk og engelsk renæssancelitteratur. I 2014 udgav han en digtsamling, Vejen til havet, og i 2019 digtsamlingen Den kinesiske kejserdukke.

  • af Flemming Skrydstrup
    103,95 kr.

    I denne bog kan du følge Den kinesiske kejserdukkes himmelflugt, og du kan se, hvordan han efter at være landet lige foran et skovbryn nede bag engene tager imod alle levende væsner. I det bronzegyldne aftensolskin ser du ham smile, mens han lytter til naturen, der taler med sin egen stemme uden menneskelig indblanding. Den kinesiske kejserdukke er indviet i alle naturens hemmeligheder. Han kender hvert ord i de samtaler, der finder sted mellem de skyggefyldte skovbryn og markernes åbne solskin. Han er fortrolig med den overensstemmelse, der er mellem hvepseboets grå farve og farven på det sand, som regnbygerne vasker ud af den sorte skovmuld i det tidlige forår. Han kender til havets tilstedeværelse dybt nede i den saltgennemsivede strandeng, og han ved, at det er den bløde blå farve i skadens fjerdragt, som kalder skumringen frem, når sommerdagen er slut. Uddrag af bogen EFTER TORDENVEJRET Det har tordnet, men nu høres fuglenes dybe strømhvirvler igen gennem luften hviskende bløde i kastanjeløvets våde hulninger, før de træder frem i lyset som åbenbaringer mod den blå sommerhimmel. Solskinnet gnistrer i det dryppende løv og tavse klodeskyer tårner sig op gennem himmeldisen. Bag bløde himmelkløfter, bag skinnende luftsletter ser du fjerne, hvide vægge løfte sig højt mod solen og lysets finger tegner umærkelige stier op over skymasserne, endnu uvejrsgrå fører de fra den ene afsats til den anden, de danner et billede af et ansigt for et øjeblik siden mørkt rasende nu roligt smilende og strålende i skyerne, der står som blå skygger der er blevet forvandlet til sne. Om forfatteren Flemming Skrydstrup, som er mag.art. i sammenlignende litteratur, debuterede i antologien Det lyse rum i 1960 og har senere skrevet digte til tidsskriftet Perspektiv. I 1971 oversatte han 3. bind af Politikens Verdenslitteraturhistorie fra svensk til dansk. I den forbindelse fordanskede han en række digte fra spansk og fransk og engelsk renæssancelitteratur. I 2014 udgav han en digtsamling Vejen til havet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.