Bøger af Gitte Riis Hansen

Temaerne køn, seksualitet og mangfoldighed kræver ny opmærksomhed i disse år. Der er sket meget siden 1950 ernes dominerende forestillinger om et ideelt fungerende kønsrollemønster med faderen som patriarkalsk forsørger og husmoderen med særligt ansvar for omsorg for hjem, børn, syge og gamle. De efterfølgende årtier har budt på de gifte kvinders bevægelse ud på arbejdsmarkedet, skilsmisser, seksuel frigørelse og ligestillingsudvikling. Dette har ikke kun resulteret i flere kvinder i politik og ledelse, men også i flere nærværende fædre i hjemmene. Samtidig ser vi nye måder at identificere sig på og indrette sig seksuelt og kulturelt, og med dette en generelt langt større accept men også nye kampe.På pædagoguddannelsen og i den pædagogiske sektor som helhed må man i stigende grad have fokus på, hvordan børn og andre borgeres hverdagsliv påvirkes af disse forandringer. Udviklingen rejser nye spørgsmål, som kræver omtanke og skaber behov for pædagogiske diskussioner: - Hvad betyder køn og de forandrede familieforhold for den pædagogiske praksis? - Hvordan kan vi imødekomme lovens krav om at arbejde for ligebehandling - Hvordan kan vi blandt personalet etablere måder at diskutere og reflektere disse spørgsmål uden det ender i grøftegravning og kønskamp? - Hvordan skal vi møde barnets eller den unges seksualitet, lysten til at lege og udfordre de forståelser af det rigtige køn på måder, som hverken skaber frygt (fx hos forældre), men samtidig heller ikke begrænser de faglige udfoldelsesmuligheder? - Hvordan skal vi forholde os til frygt og mistillid i forhold til relationer mellem personale og forældre omkring børn? Alt i alt diskuterer bogens tendenser til opbrud samt muligheder og veje i den pædagogiske praksis til at håndtere og understøtte udfordringen af de traditionelle, dominerende eller kulturelt selvfølgelig omgangsformer, der er knyttet til køn og seksualitet.

Hvad kan social- og specialpædagogikken bruges til? Hvem retter den sig imod? Hvordan skal den udføres i praksis? Og hvordan uddanner man til den?Denne omfattende grundbog diskuterer alle disse spørgsmål – og flere til. Den er skrevet med særligt henblik på specialiseringen i social- og specialpædagogik på pædagoguddannelsen, men er også aktuel at anvende på kandidat-, master- og diplomuddannelser, der beskæftiger sig med social- og specialpædagogik.  Bogen tilbyder desuden inspiration og viden til pædagoger og andre fagpersoner inden for det social- og specialpædagogiske arbejdsfelt.For at gribe fagområdets mangfoldighed, er bogens kapitler skrevet af forfattere, der bredt repræsenterer professionshøjskoler, forskningsinstitutioner og pædagogisk praksis. Alle har – på forskellig vis – dyb indsigt i og erfaring med det social- og specialpædagogiske vidensfelt.Social- og specialpædagogik i pædagoguddannelsen 2. udgave er tilføjet en række nye kapitler og revideret i forhold til nyeste forskning på området. Bogen er redigeret af Tim Vikær Andersen, der er lektor på Pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole.

Bachelorprojekter inden for det pædagogiske område er et kalejdoskopisk blik ind i en række udvalgte metoder til brug i udarbejdelsen af bachelorprojekter.Bogen er opdelt i en indledende og afsluttende del, og derimellem fem metodedele: Metoder med anvendelse af litteratur. Interview, observation og casestudie. Narrative metoder. Spørgeskemaundersøgelser. Studier med intervention.Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som har specifikt kendskab til og forstand på eller erfaring med de konkrete metoder.Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere inden for professionsbacheloruddannelser på det pædagogiske område.

Aggressiv adfærd beskriver naturlige instinkter og reaktionsmønstre, når man står over for en aggressiv borger. Krop og sind er i alarmberedskab, og måske overreagerer man fysisk eller verbalt, går i panik eller bliver handlingslammet. Men som professionel omsorgsgiver er det afgørende, at man er i stand til at nedtone og forebygge problemskabende adfærd og vold.Bogen bygger på lige dele teori, praktiske eksempler og øvelser. Den henvender sig til alle omsorgsgivere, der er i kontakt med borgere, patienter og klienter, og hvor fysisk vold og trusler er et grundvilkår i hverdagen. Det kan være sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere samt social- og sundhedsassistenter. Den er velegnet til kursusforløb og på efter- og videreuddannelser for fagprofessionelle, ligesom den også er relevant for studerende på grunduddannelsesniveau.Aggressiv adfærd præsenterer som noget særligt maps og øvelser, der inviterer til refleksion.  Man kan arbejde selvstændigt med disse elementer, men det optimale udbytte opnås i samarbejde med kolleger. Mere konkret beskrives en række praktiske værktøjer, der kan styrke den enkelte omsorgsgiver til bedre at håndtere problemskabende adfærd, trusler og voldsepisoder.

Det er vigtigt at skabe en forståelse af faglighed og faglig ledelse, der kan forene fagprofessionelle, ledere, administratorer og politikere i at skabe mere rum til fagligheden. Men hvordan gøres det, når mange fagprofessionelle oplever, at deres faglighed er under pres bl.a. på grund af styrings- og dokumentationskrav? Hvordan kan fagprofessionerne styrke deres professionsfaglighed og professionelle praksis? Og hvilken ledelse kalder det på? Disse spørgsmål tager Nicolaj Ejler og Gitte Riis Hansen livtag med i denne bog med perspektiver på, hvordan faglighed og faglig ledelse kan forstås. Ni cases, der tager afsæt i forskellige professioners og kommuners konkrete praksis viser en vej til god praksis, hvor fagprofessionelle er dedikerede til at udvikle deres professionelle faglighed og kapacitet med en undersøgende, refleksiv praksis. Målet med bogen er at udfolde den gode faglighed og praksis og pege på, hvor der er potentiale for at styrke professionsfagligheden og dømmekraften - og herigennem bidrage til en nødvendig udvikling af velfærdsstaten, hvor fagligheden styrkes til gavn for borgeren. Læs et uddrag af bogen Omtale bogen 'Ejler og Hansen skyder sig træfsikkert ind i den ofte sammenbidte debat om, hvordan vi styrker fagligheden i det som lidt fattigt hedder offentlig service. Det sker gennem en veloplagt og reflekteret opsang til både politikere og embedsmænd om at erkende og prioritere faglighed og professionel dømmekraft i hjertet af arbejdet, og til fagprofessionelle om at tage et mere grundlæggende professionsfagligt ansvar som et kollektiv med faglige standarder, hvormed professionen træder frem som et flerstrenget kollektiv frem for som individuelle praktikere. Ejler og Hansen understøtter deres argumentation med en betydelig teori- og praksisfundering, samt med ni case-kapitler fra institutioner og kommuner, der afprøver nye veje. Bogen er god at diskutere med – og stimulerer tanken snarere end præcise løsninger.' - Stefan Hermann, rektor Københavns Professionshøjskole 'Ejler og Hansen leverer et bud på en ny styringsmodel, hvor offentligt ansatte bryder professionsmonopoler, arbejder systematisk og reflekteret, og taler ærligt om faglige snubletråde. Forfatterne præsenterer praksiseksempler på, hvad der sker, når medarbejdere og ledere i fællesskab udfolder deres faglighed og dømmekraft sammen med borgeren, og de udfolder evidens- og databegrebet, så selv en skeptiker kan være med. En fornøjelse at læse.' - Kirsten Løth, pædagog, tidligere dagtilbudsleder, nu formand for LFS normalområdet 'De to forfattere viser teoretisk og med mange gode praksiseksempler, at skal vi udvikle en endnu bedre offentlig sektor, kræver det, at professioner ikke ses som ukrudt, der skal holdes nede, men tværtimod påskønnes, støttes og udvikles. Fagprofessionerne må insistere på retten til at udøve professionelle skøn, når de har med relationer og andre menneskers udvikling at gøre, men samtidig må de kunne begrunde deres valg og gennem bl.a. data tage ansvar for at udvikle fagligheden.' - Jesper Skorstengaard, Formand Århus Lærerforening 'Ejler og Hansen rammer hovedet på sømmet om faglig refleksion i overstyringens tidsæra. Træning af refleksionen er en forudsætning for at blive en kompetent praktiker, og for at vi kan gå fra individuel til organisatorisk kapacitet. Gå på opdagelse i bogens ni eksempler, der viser vejen til at få meget mere ud af velfærden og råd til velfærden gennem faglig refleksion fremfor at procedurer, kontrol og regler tager for meget tid og fokus fra kerneopgaven.' - Niels Christian Barkholt, formand for LOKK, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, tidl. næstformand for Dansk Socialrådgiverforening Bogens indhold: ForordDEL I 1. Indledning: Et nyt paradigme vokser frem 2. Om nødvendig styring og overstyring 3. Faglig kvalitet – i spændet mellem person og fag DEL II – DE NI CASES 4. Hvordan skaber vi en stærkere professionsfaglighed?v/ Inger Winther Johannsen5. Notatets kraft – om vejen fra dagbogsskrivning til målfokuseret dokumentationskultur v/ Tina Andersen og Kim Johannesen6. At undersøge hverdagen – i hverdagen v/ Mette Høgh Stæhr, Charlotte Theodorsen og Katrina Adey Farr Kuhre7. Tværfagligt samarbejde mellem fagprofessionelle, der virker v/ Christian Tauby-Theill 8. Pædagogiske Laboratorier: Faglighed som kvalificering af dømmekraft v/ Kirsten Breinholt9. At lede en refleksions- og evalueringskultur i praksisv/ Helle Bejning Sørensen og Betina Byriell Larsen10. Spiller vi hinanden gode? v/ Signe Sundberg Simonsen og Tina Andersen 11.BRUS – tværkommunalt samtaletilbud til børn og unge i familier med rusmiddelproblemerv/ Runa Bjørn og Anne Mette Hansen12. Som ledere bør vi fokusere på, hvordan vi lader os ledev/ Trine Stokholm DEL III 13. Faglighed kommer ikke af sig selv14. Få fagligheden frem – om ledelse af faglighed 15. Om forfatterne