Bøger af Gustaf Munch-Petersen

- et værk i den ambitiøse serie Danske Klassikere, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceres af Gyldendal.

Gustaf Munch-Petersen fornyede dansk lyrik med samlinger som "det underste land" fra 1933 med det store titeldigt: men o i skulde gaa til det underste land -! o i skulde se folket fra det underste land, hvor blodet flyder frit mellem alle - mænd - kvinder - børn - hvor glæden og fortvivlelsen og elskoven tunge og fuldmodne straaler i alle farver mod jorden - o jorden er hemmelighedsfuld som en pande i det underste land -

Gustaf Munch-Petersens digtning er både eksplosiv og ekspressiv. "Det underste land" består af to hoveddele, hvoraf den første former sig som en længere komposition med et episk forløb. Vejen fører mod et andet, utopisk sted, i et tæt og malende sprog. Digtsamlingens anden del bærer titlen "Siciliansk" og udgøres af fem digte, der alle kredser om en rejse til Sicilien. Her blandes stemningsbeskrivelser legende let med en kritik af social undertrykkelse. Gustaf Munch-Petersen var et søgende menneske. Efter afbrudte filosofi- og psykologistudier i København arbejdede han i Grønlands kryolitminer. Senere studerede han zoologi samt kunst- og religionshistorie i Lund, og sideløbende udviklede han sin særlige surrealistiske stil som forfatter. Hans uro voksede, jo mere han lærte, og Munch-Petersen fandt det vanskeligt at forene sin umiddelbart idylliske tilværelse med en verden i flammer. I 1938 meldte han sig til Den Internationale Brigade, hvor han i 1938 faldt i den spanske borgerkrig. Gustaf Munch-Petersen blev kun 26 år gammel.

A bilingual edition of the selected poems of Gustaf Munch-Petersen, translated from Danish by Brian Young. Gustaf Munch-Petersen joined the International Brigade in the fight against fascism during the Spanish Civil War. He died in battle in 1938. He was just 26 years old. He published four major collections of poetry during his short life. These poems are taken from those collections. The book contains a tribute to her father by Ursula Munch-Petersen, his youngest daughter, not yet born when Gustaf left Denmark to fight in Spain.

Før Gustaf Munch-Petersens tidlige død i 1938 nåede han at udgive fire digtsamlinger, der viser hans særegne stil og sprog. Munch-Petersen skriver let og dog malende om naturen, kærligheden, fiskere, døden og opgøret med traditionerne. I teksterne er der hele tiden et nærvær af dagligdagen, samtidigt med at eksistensens store spørgsmål ikke er langt væk. Gustaf Munch-Petersen var et søgende menneske. Efter afbrudte filosofi- og psykologistudier i København arbejdede han i Grønlands kryolitminer. Senere studerede han zoologi samt kunst- og religionshistorie i Lund, og sideløbende udviklede han sin særlige surrealistiske stil som forfatter. Hans uro voksede, jo mere han lærte, og Munch-Petersen fandt det vanskeligt at forene sin umiddelbart idylliske tilværelse med en verden i flammer. I 1938 meldte han sig til Den Internationale Brigade, hvor han i 1938 faldt i den spanske borgerkrig. Gustaf Munch-Petersen blev kun 26 år gammel.

Højdepunktet for Munch-Petersens surrealisme, "Mod Jerusalem" fra 1934, er kendt som en af de mest særegne digtsamlinger i dansk litteratur. Bogen er en kombination af stærk symbolisme, manifest og eksperimenterende digte. Baggrunden for samlingen er, at det surrealistiske er en livsretning, og at kunsten er et middel til at ændre samfundet. Samfundskritikken findes bl.a. i diget "præsentation", hvor en gruppe ormes hadefulde relation til dæmonen Baal er et billede på forholdet mellem de nederste og øverste eksistenser i samfundet. Gustaf Munch-Petersen var et søgende menneske. Efter afbrudte filosofi- og psykologistudier i København arbejdede han i Grønlands kryolitminer. Senere studerede han zoologi samt kunst- og religionshistorie i Lund, og sideløbende udviklede han sin særlige surrealistiske stil som forfatter. Hans uro voksede, jo mere han lærte, og Munch-Petersen fandt det vanskeligt at forene sin umiddelbart idylliske tilværelse med en verden i flammer. I 1938 meldte han sig til Den Internationale Brigade, hvor han i 1938 faldt i den spanske borgerkrig. Gustaf Munch-Petersen blev kun 26 år gammel.

Kort tid efter Gustaf Munch-Petersens 20 års fødselsdag i begyndelsen af 1932 udkom hans første digtsamling, Det nøgne menneske. Digtene retter kritik mod den konventionelle, uægte vanetilværelse, og de udtrykker et ønske om at forkaste gamle idéer, bryde alt ned og begynde forfra med udgangspunkt i det vigtigste i tilværelsen – det nøgne. Digtene fabulerer over alt fra dagligdagens øjebliksbilleder til naturbeskrivelser og idealer, og derfor møder læseren både fiskere der danser på kroen, tanker om kærligheden og konkretiserede begreber. Munch-Petersen blander socialrealisme og samfundskritik med en abstrakt og poetisk vitalisme, der hylder det menneskelige liv i alle dets aspekter som noget nærmest guddommeligt.Gustaf Munch-Petersen var et søgende menneske. Efter afbrudte filosofi- og psykologistudier i København arbejdede han i Grønlands kryolitminer. Senere studerede han zoologi samt kunst- og religionshistorie i Lund, og sideløbende udviklede han sin særlige surrealistiske stil som forfatter. Hans uro voksede, jo mere han lærte, og Munch-Petersen fandt det vanskeligt at forene sin umiddelbart idylliske tilværelse med en verden i flammer. I 1938 meldte han sig til Den Internationale Brigade, hvor han i 1938 faldt i den spanske borgerkrig. Gustaf Munch-Petersen blev kun 26 år gammel.

Den unge mand Simon går drømmende igennem livets tåge, mens han prøver kræfter med virkeligheden. Den svære kærlighed og frygten for at blive bundet til en kvinde af en uønsket graviditet får ham til at stikke til søs, hvor drømmene om at blive digter blot styrkes."Simon begynder" er Gustaf Munch-Petersens eneste roman. Den er fortalt i impressionistiske brudstykker og tegner et levende og smukt portræt af en ung mands famlen gennem tilværelsen.Gustaf Munch-Petersen var et søgende menneske. Efter afbrudte filosofi- og psykologistudier i København arbejdede han i Grønlands kryolitminer. Senere studerede han zoologi samt kunst- og religionshistorie i Lund, og sideløbende udviklede han sin særlige surrealistiske stil som forfatter. Hans uro voksede, jo mere han lærte, og Munch-Petersen fandt det vanskeligt at forene sin umiddelbart idylliske tilværelse med en verden i flammer. I 1938 meldte han sig til Den Internationale Brigade, hvor han i 1938 faldt i den spanske borgerkrig. Gustaf Munch-Petersen blev kun 26 år gammel.

"Nitten digte" er Gustaf Munch-Petersens sidste digtsamling før hans død i 1938. Det er en samling fyldt med skønhed, men også med et underliggende vemod og en indre uro. Digtene er præget af den idyl og det håb, som Munch-Petersen oplevede i sit hjem i Gudhjem på Bornholm. På overfladen finder læseren vibrerende naturbeskrivelser og rolige iagttagelser af liv, men specielt i digtet "Bøn" mærker læseren en følelse af afmagt over verdens tilstand i den politisk så voldsomme tid. Sætningen "lad mig ikke dø unyttigt" står tilbage som en uhyggelig forudanelse om Munch-Petersens skæbne kun et år efter udgivelsen. Gustaf Munch-Petersen var et søgende menneske. Efter afbrudte filosofi- og psykologistudier i København arbejdede han i Grønlands kryolitminer. Senere studerede han zoologi samt kunst- og religionshistorie i Lund, og sideløbende udviklede han sin særlige surrealistiske stil som forfatter. Hans uro voksede, jo mere han lærte, og Munch-Petersen fandt det vanskeligt at forene sin umiddelbart idylliske tilværelse med en verden i flammer. I 1938 meldte han sig til Den Internationale Brigade, hvor han i 1938 faldt i den spanske borgerkrig. Gustaf Munch-Petersen blev kun 26 år gammel.

I Gustaf Munch-Petersens sidste digtsamling, "Nitten digte" fra 1937, når han frem til en stor skønhed og enkelhed, som i digtet "Rids": "viben skriger en cirkel sortskriger en kurve hvid i luften - saltengen drejer sig grøn-graa vaad med et lukket æg i midten -"

Litteraten Torben Brostrøm udgav og kommenterede Gustaf Munch-Petersens digte i Samlede skrifter, der oprindeligt udkom i to bind i 1959. Denne udgave rummer begge bind. Gustaf Munch-Petersens to digtsamlinger solen finns og black god's stone blev begge først trykt i Samlede skrifter.

"Det nøgne menneske" er Gustaf Munch-Petersens debutsamling. Her finder man kendte digte som "Til mine forældre", der begynder: "jeg blev ikke det, i ventede -jeg blev alt det, i havde frygtet -" og "Til en", der begynder: "- dig tør jeg ikke elske -din store blødtfavnende kærlighedlægger sig som oljepaa min ungdoms urolige hav -"

"simon begynder" er Gustaf Munch-Petersens eneste roman. Den fortæller impressionistisk, i korte afbrudte afsnit, om en ung mand. om den besværlige kærlighed, angst for gravidtet, flugt fra et forhold og arbejde til søs, og om drømmene om at blive digter.

Gustaf Munch-Petersen skrev en hel digtsamling på engelsk og kaldte den "Black God's Stone". Den blev ikke udgivet i hans levetid, men kommer nu som e-bog.Digtene er anråbende og besværgende, en opfordring til broderskab og sammenhold mod undertrykkelse og ufrihed.

"solen finns" er en digtsamling, som Gustaf Munch-Petersen skrev på svensk. Den blev ikke udgivet i hans levetid, men er optrykt i de Samlede Skrifter, der udkom i 1959.I bogens sidste digt forklarer Gustaf Munch-Petersen digterens rolle således:diktaren är han, somantingen är en dåre eller en vis,han, somvarje timme väljer,om han vill leva elleralltid ha varit död -

Gustaf Munch-Petersens efterladte digte, alle de digte, der ikke kom med i hans udgivne digtsamlinger, er her samlet i én e-bog.

"Stenka" indeholder nogle korte prosastykker af Gustaf Munch-Petersen, hentet fra "Samlede skrifter" - et stykke om Stenka, der lever i skovene, men hentes tilbage - en kort politisk artikel, en kort artikel om psykoanalyse og Gustaf Munch-Petersens sidste brev til sin kone, før han faldt i den spanske borgerkrig.

Højdepunktet for Munch-Petersens surrealisme, ”mod jerusalem” fra 1934, er blevet kaldt ”den mærkeligste digtsamling i dansk litteratur” (Torben Brostrøm: Introduktion. Samlede skrifter. 1967), og grunden er formentlig kombinationen af stærk symbolisme, manifest og graden af eksperiment.Både omslag og illustrationer er tegnet af Vilhelm Bjerke-Petersen, som Munch-Petersen sideløbende startede det surrealistiske magasin ”linien” med, og begge mente de, at det surrealistiske var en livsretning, og at kunsten derfor var et middel til at ændre samfundet. Samfundskritikken findes bl.a. i digtet ”præsentation”, hvor en gruppe ormes hadefulde relation til Baal repræsenterer forholdet mellem samfundets nederste og dets overhoveder. På samfundets bund findes imidlertid et bror/søster-fællesskab, der samler og giver styrke til en drøm om frigørelse og ændring. Samlingen bærer formentlig inspiration fra Munch-Petersens fire måneders arbejde i Grønlands miner i 1932.Titlen peger på en overskridende bevægelse mod ’noget andet’; en anden verden, der er mere ideel end den nuværende eller eksisterende. Jerusalem ses som et fremtidigt surrealistisk paradis på jorden, og det motiv, der står klarest gennem samlingen, er ’drømmen’. Drømmen om, at kunsten bliver revolutionens forbundsfælle og drømmen som sandhedsbærer.Gustaf Munch-Petersen var dybt optaget af professor Vilhelm Grønbechs bog ”Primitiv religion” fra 1919, og bogen var på et tidspunkt nærmest hans håndbog (Ole Sohn: Gustaf Munch-Petersen – og Den spanske Borgerkrig. 2007). I ”mod jerusalem” kommer Gustaf Munch-Petersens fascination af det primitive eller oprindelige til udtryk i de stærkt symbolske billeder, der tegnes i samlingen. Instinkterne leder læseren ind gennem søvnen og hvad, der synes som spontane associationer, og overordnet set svinger ”mod jerusalem” i kraftig pendulfart mellem det stærkt metaforiserede og demetaforiserede sprog.(Forfatterweb)

Gustaf Munch-Petersen mødte ingen forståelse i sin samtid - tværtimod blev digt-kompendiet DET UNDERSTE LAND betragtet som det rene galmandsværk. MOD JERUSALEM skildrer i religøse billeder drømmen om det jordiske paradis med en radikalitet, der næppe før er set på dansk. Hans motto var: ”en kunstner som ikke er revolutionær er ikke kunstner”. Han faldt i den spanske borgerkrig kun 27 år gammel. Han var også digteren der konsekvent nægtede at anvende store bogstaver - måske var hans skrivemaskine bare istykker - eller hvad?